Klima- og Miljøudvalget (2022-2025) – Referat – 3. december 2025

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget godkende ansøgning om anlægsbevilling (frigivelse af rådighedsbeløb) til anlægsprojekter jf. pkt. A-B. 

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv og chefen for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at Byrådet godkender anlægsbevillinger jf. pkt. A-B, og at anlægsbevillingerne finansieres af de afsatte rådighedsbeløb.

Sagens indhold

Inden et anlægsprojekt kan igangsættes, skal Byrådet have afsat et anlægsbudget (rådighedsbeløb) samt godkende anlægsbevilling.

På den baggrund søges om anlægsbevilling til nedenstående anlægsprojekter.

Beløb i 1.000 kr.

Anlægsbevillingerne er beskrevet i bilag 1.

A: 193 - Højvandssikring – Skælskør

Projektet er igangsat, og der arbejdes på anbefalinger til en bidragsmodel. Rådgivningsopgaven forventes udbudt i 2026, så projektet kan konkretiseres frem mod endelig godkendelse.

Der søges om anlægsbevilling på 2,35 mio. kr.

B: 194 - Bæredygtighed, energirenovering mv.

Midlerne i 2025 er primært disponeret til Nordskovsprojektet, kystprojekter i Halsskov og Skælskør samt initiativer for bæredygtigt byggeri og genbrug. Frigivelse af anlægsmidler i 2026 behandles sammen med bæredygtighedsstrategien.

Der søges om anlægsbevilling på 3,942 mio. kr.

Undersøgelse om muligt halbyggeri til pfas-jord

Klima- og Miljøudvalget har tidligere drøftet mulighederne for at overskydende midler til opgravning og bortkørsel af pfasjord fra kolonihaverne ved Brandskolen kunne anvendes i forbindelse med opførsel af en ny hal ved Brandskolen. Udvalget kan herunder drøfte mulighederne yderligere.

Retligt grundlag

Ifølge Slagelse Kommunes Kasse- og regnskabsregulativ skal Byrådet godkende anlægsbevilling, inden et anlægsprojekt kan igangsættes.

Byrådet skal i forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling forelægges en beskrivelse af formålet, projektforudsætninger samt de økonomiske forhold i anlægsprojektet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Anlægsbevillingerne jf. pkt. A-B finansieres af de afsatte rådighedsbeløb.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

DK2020 Klimaplanen for Slagelse Kommune skal revideres i 2026 med henblik på at opnå recertificering senest i 2027. Klima- og Miljøudvalget orienteres om det forestående revisionsarbejde og evalueringen af den nuværende klimaplan. Udvalget kan godkende tids- og procesplan for revision af klimaplanen.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget tager evalueringen af klimaplanen til orientering

2. at Klima- og Miljøudvalget godkender tids- og procesplan for revision af klimahandleplanen.

Sagens indhold

Byrådet vedtog i december 2022 Slagelse Kommunes Klimaplan. Planen er vedlagt i bilag 1. Med planen forpligter kommunen sig til at tage de nødvendige skridt for at blive klimaneutral og klimarobust som geografisk område senest i 2050. Planen forholder sig således både til CO₂-udledning og klimatilpasning.

Ved vedtagelsen besluttede byrådet, at klimaplanen skal revideres hvert fjerde år. Derfor igangsættes arbejdet med revisionen nu. For at opretholde certificeringen skal klimaplanen re-certificeres mindst hvert femte år, dvs. senest i 2027.

Hvad indebærer revisionen?

Alle landets 98 kommuner har en certificeret klimaplan, og flere er i gang med at revidere deres planer. Klimaarbejdet foregår i regi af Klimaalliancen – et kommunalt samarbejde med fokus på at styrke og opdatere de kommunale klimaplaner. En opdatering og ny certificering indebærer en systematisk gennemgang af den eksisterende plan med henblik på at tilpasse, forbedre og supplere den baseret på:

• Erfaringer fra arbejdet med at implementere den seneste klimaplan, herunder monitorering/CO2-regnskab og evaluering
• Nye politiske ønsker
• Ny viden, teknologiske udviklinger og nye nationale rammevilkår
• Nye krav i forhold til certificering af kommunernes klimaplaner
• Opdatering af plan med nye tiltag

Klimaplanen revideres efter den internationale metode Cities Climate Transition Framework (CCTF), som bygger videre på den tilgang, der lå til grund for den nuværende klimaplan. I revisionen er der øgede krav til vurdering af merværdier og en rimelig og retfærdig fordeling af klimaindsatsens byrder og gevinster, til monitorering, evaluering og læring, til samarbejder og partnerskaber med eksterne interessenter samt et nyt krav om mål for forbrugsbaserede udledninger.   

Kriterierne for certificeringen efter CCTF fremgår af bilag 2.

Hvad står vi på – evaluering af klimaplanen
Nedenstående er en opsummering af hovedpointer i evalueringsnotatet, som er vedlagt i bilag 3.

CO2-udledning og reduktion
Klimaplanen bygger på en opgørelse af kommunens CO2-udledning i 2018 og fastsætter mål samt konkrete handlinger inden for energi og varme, transport og mobilitet samt landbrug og arealanvendelse. Der er arbejdet med stort set alle 31 handlinger og status er oplistet i bilag 3. En del af arbejdet er siden blevet overhalet af nye initiativer, herunder Grøn Trepart.

Slagelse Kommune har fået udarbejdet en ny status på CO2-udledningen baseret på de seneste tilgængelige data fra 2023.

Den samlede udledning af CO₂ er opgjort til 398.349 ton, svarende til 5 ton per indbygger. Til sammenligning var den nationale udledning 6,5 ton per indbygger samme år. De tre største sektorer er transport, som står for 56 procent af udledningen, energi med 26 procent og landbrug og arealanvendelse med 15 procent.

Fra 2018 til 2023 er der opnået markante CO2-reduktioner. Ændringerne skyldes både væsentlige klimatiltag og grønne markedstendenser, men også nye metodemæssige forhold vedrørende CO₂-opgørelser.

Energisektoren står for langt størstedelen af CO2-reduktionen med et fald på 61 procent i perioden. Det skyldes især, at fjernvarmen blev markant grønnere fra 2018 til 2020 gennem investering i blandt andet et halmfyret varmeværk i Halsskov, at elproduktionen i Danmark generelt er blevet grønnere, hvilket også kommer kommunen til gavn, samt at bioandelen i gasnettet er steget fra 1 procent i 2018 til 16 procent i 2023. Samtidig ses en tydelig tendens, hvor olie- og gasfyr udfases til fordel for fjernvarme og varmepumper. Energiforbruget er samlet set faldet med 11 procent.

Den vedvarende elproduktion i kommunen har været langsomt stigende, hvilket har øget graden af selvforsyning med VE-el i Slagelse kommune. Vi er dog fortsat langt fra at indfri målet om at være selvforsynende med vedvarende energi. 

Transportsektoren har haft en mindre stigning i CO2-udledningen på ca. 3 procent fra 2018 til 2023, primært som følge af øget vejtrafik. Selvom elektrificeringen af transporten er i gang og reducerer udledningen pr. bil, opvejes gevinsten af det stigende antal biler. Den gennemkørende motorvejstrafik anslås til at stå for ca. 67 procent af vejtransportens samlede CO2-udledning

Landbrugssektoren har haft et fald i CO2-udledningen på ca. 14 procent siden 2018. Forskellige faktorer har bidraget hertil, blandt andet nedgang i antallet af kvæg og svin, et fald i mængden af handelsgødning, en nedgang i arealet af landbrugsjord samt et fald i arealet af lavbundsjord (hvilket blandt andet skyldes frigivelse af kulstoffet i jorden som CO2).

Slagelse Kommunes opdaterede Business-as-Usual-scenarie (BAU) viser, at kommunen ikke kan nå klimamålene alene ved at gennemføre de allerede vedtagne nationale og kommunale tiltag. Ifølge BAU reduceres CO2-udledningen med 64 procent i 2030, hvilket er under målet på 70 procent. Frem mod 2050 sker der en yderligere reduktion på ca. 23 procent, men der mangler stadig ca. 40.000 ton i 2030 og ca. 110.000 ton i 2050.

Klimatilpasning
I planperioden fra 2022 og frem har fokus været på to hovedindsatser: stormflod og skybrud – som er de klimarisici, vi har oplevet været mere hyppige og voldsommere. Der er identificeret flere tiltag, som kan forebygge og afhjælpe særligt i byområder, hvor værdien af tab er størst.

De seneste år er der registreret flere ekstremvejrshændelser, hvilket understreger vigtigheden af at fastholde og fortsætte arbejdet.

På stormflodsområdet er flere projekter allerede gennemført, og nye vil blive igangsat, når de nødvendige tilladelser er på plads. Derudover er der sat projekter i gang på vandløbsområdet, som skal reducere risikoen for oversvømmelser.

Andre klimarisici er nævnt i Klimaplanen, men endnu ikke beskrevet med konkrete indsatser. De vil blive udfoldet i den kommende planperiode, hvor både konsekvenser og afledte økonomiske forhold undersøges. Det gælder bl.a. effekterne af stigende grundvandsspejl, som påvirker eksisterende boligområder, fremtidig boligudvikling og landbrugsproduktionen. Derudover omfatter risiciene flere hedebølgedage og længerevarende tørkeperioder.

Gennemgang af de enkelte tiltag fremgår af den vedlagte evalueringsrapport.

Tids- og procesplan for revision af klimaplanen
Revisionen af kommunens klimaplan sættes nu i gang. Som en del af processen skal metode og rammer for arbejdet aftales med CONCITO og C40, der bidrager som videnspartnere i Klimaalliancen. Denne aftale udmøntes i en såkaldt scopingaftale.

Der gennemføres en faglig vurdering af den nuværende klimaplan med fokus på mål, indsatser og behov for justeringer. Vurderingen skal danne grundlag for politiske temadrøftelser samt workshops med interne og eksterne nøgleaktører og civilsamfund om nødvendige og mulige indsatser i den reviderede plan. Processen gennemføres første halvår 2026.

Administrationen foreslår, at der i andet og tredje kvartal 2026 afholdes to politiske temadrøftelser med fagudvalg om henholdsvis forebyggelse (CO2-reduktion) og klimatilpasning samt en samlet temadrøftelse i byrådet. På baggrund af input herfra udarbejdes et udkast til en revideret klimaplan, som efter politisk behandling sendes i offentlig høring. Den endelige vedtagelse forventes i byrådet i andet kvartal 2027.

Tids- og procesplan er vedlagt i bilag 4.

Retligt grundlag

Kommunerne er ikke lovmæssigt forpligtede til at udarbejde klimaplaner.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Sagen medfører ingen bevillingsmæssige konsekvenser i 2026.

I forbindelse med udarbejdelsen af planen skal der anvendes midler til konsulentbistand, inddragelsesproces og formidling mv. Udgifterne afholdes inden for driftsbudgettet for klima og bæredygtighed.

Hvis den reviderede klimaplan indeholder skærpede mål samt flere nye og konkrete indsatser inden for klimatilpasning og forebyggelse, kan der i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2027 og frem blive behov for at afsætte ekstra midler til implementeringen.

Tværgående konsekvenser

Klimaplanen dækker hele kommunens geografi og omfatter sektorer inden for forebyggelse af drivhusgasudledninger, herunder energi og varme, transport og mobilitet samt landbrug og arealanvendelse. Inden for klimatilpasning arbejdes der med temaer som oversvømmelser fra havet, skybrud, stigende grundvand, hedebølger og tørke. Som noget nyt skal planen også forholde sig til forbrugsbaserede udledninger og det sociale retfærdighedsaspekt af klimaindsatsen. Den reviderede version får dermed et bredere sigte og berører flere fagudvalg. 

Arbejdet med revision af klimaplanen skal desuden kobles sammen med arbejdet med kommende Udviklingsstrategi og Kommuneplan. 

Sagens videre forløb

Det nye fagudvalg vil i februar 2026 få en nærmere orientering om arbejdet med klimaplanen, den igangværende revisionsproces og rammen for kommende politiske temadrøftelser.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget.

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget orienteres om det videre forløb i forbindelse med beslutningen af 13. august 2025, hvor udvalget besluttede at udsætte sagen og at der skulle afholdes et borgermøde samt nedsættes en ny følgegruppe i tilknytning til kystbeskyttelsesprojektet for Område 1, Halsskov.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagens indhold

Klima- og Miljøudvalget besluttede den 13. august 2025 at udsætte sagen, idet udvalget ønskede, at der blev afholdt et borgermøde i september 2025.

På borgermødet skulle der bl.a. drøftes linjeføring af diget, nedsættelse af en ny følgegruppe med repræsentation fra hele området, toilethus, valg mellem fast betonvæg eller dige, beskyttelse af værdier og partsfordeling samt etablering af en stiforbindelse mellem Korsør og Halsskov havn/Storebæltsbroen langs kysten.

Sagen tages hermed op igen.

Kort over projektområdet fremgår af bilag 1.

Borgermødet blev afholdt den 10. september 2025 med deltagelse af ca. 130 grundejere, andelshavere og repræsentanter fra forsyningsselskaber. I forlængelse af mødet meldte 23 deltagere sig til den nye følgegruppe, som efterfølgende har afholdt møder den 2., 9. og 22. oktober. På disse møder blev der drøftet den tekniske løsning, bidragsmodeller samt økonomi og finansiering. Mødenotater og præsentationer fremgår af bilag 3–6 og kommissoriet for følgegruppen fremgår af bilag 2.

 Bidragsfordeling

Følgegruppen fastholder en ligelig og solidarisk bidragsmodel, da hele Område 1 påvirkes nogenlunde ens ved højvandshændelser. Modellen er samtidig nem at administrere for digelaget. Det blev desuden fastholdt, at ubebyggede parceller og grunde også skal bidrage økonomisk.

Udpegning af første bestyrelse

Følgegruppen besluttede at videreføre den første bestyrelse, som tidligere var udpeget af digegruppen.

Toiletbygning

Den nuværende offentlige toiletbygning ved Granskoven Strand (Blå Flag) fjernes i forbindelse med projektet. Følgegruppen ønsker, at en ny toiletbygning placeres ved stranden, så den er let tilgængelig for badegæster og medvirker til at reducere affald omkring området.

Stiforløbet

Følgegruppen fastholder muligheden for færdsel på diget fra ST. 400 til xx. Digelaget skal sikre tydelig skiltning eller afmærkning, så færdsel begrænses til den pågældende strækning.

Linjeføring af diget

Følgegruppen fastholder udbygning og forstærkning den eksisterende linjeføring, da denne løsning er billigste.

Ridestien

Følgegruppen fastholder, at den etablerede overgang ved Ridestien fjernes fra projektet. Lokale vil fortsat kunne benytte overgangen, og digelaget skal håndtere færdsel via f.eks. skiltning og afmærkninger.

Betonmur

Hvis pumpebrønden placeres i rabatten ved Molevej, så kan der etableres jorddige ud for Granskoven. Følgegruppen fandt det vanskeligt at tage stilling til, om der skal etableres betonmur frem for skot ved beredskabets adgangsvej (Oplæggervej), da prisgrundlaget ikke er kendt.

Pumpestationen

Følgegruppen beslutter, at placeringen af pumpestationen på Granskoven 22 kan ændres. Det er en mindre justering, hvor pumpestationen flyttes ca. 10 meter til rabatten ved Molevej, som ejes af Andelsforeningen Strandkolonien Granskoven. 

Opsamling efter følgegruppemøderne:

Efter det sidste møde havde følgegruppen række opsamlende spørgsmål. De er afklaret og besvaret i nedenstående afsnit med udgangspunkt i udarbejdede notater.

Optimering af løsning ved Pilevænget

De to alternative løsningsforslag opfylder ikke projektets målsætning om højvandsbeskyttelse mod en 100-års stormflod i 2050.

• Alternativ 1 giver utilstrækkelig beskyttelse, og den foreslåede mole/høfde reducerer ikke bølgeenergien.

• Alternativ 2 kan håndtere bølgepåvirkning, men uden højvandsmur sker fortsat vandindtrængning.

Ingen af alternativerne sikrer adgang langs kysten, og der er derfor ikke udarbejdet økonomiske overslag, bilag 7.

Håndtering af bølgeoverskyl og bagvand

Den samlede løsningen vurderes fornuftig. Der er behov for at etablere en pumpestation og dræn bag højvandsbeskyttelsen for at sikre robusthed ved samtidige hændelser med højvande og kraftig regn. Beregninger og antagelser virker solide. Der er mulighed for forbedringer i den videre projektering – blandt andet ved at gøre pumpeløsningen mere fleksibel og analysere bølgeoverskyl og kombinerede hændelser mere præcist, bilag 8.

Mulighed for stenrev

Administrationen vurderer, at naturgevinsten ved et stenrev, der kan tage bølgepåvirkning ud for Granskoven er begrænset. Der er hverken planer, midler eller kapacitet til at løfte opgaven. Udgifterne kan heller ikke pålægges digelaget eller de enkelte grundejere. Hvis der lokalt kan mobiliseres finansiering, vil kommunen være åben for at drøfte en eventuel medfinansiering, bilag 9.

Mulighed for lokalplanændringer

En lokalplan skal have en saglig og relevant planlægningsmæssig begrundelse. Tab af udsigt anses normalt ikke for en sådan begrundelse, og en lokalplan baseret herpå vil mangle lovhjemmel. Ved en klagesag må det forventes, at Planklagenævnet vil erklære planen ugyldig, bilag 10.

Prisen på betonmur ved Oplæggervej

En forlængelse af betonmur i stede for højvandsskots er en mulig løsning, men det er en dyrere løsning. Merprisen synes opvejet af, at risikoen ved svigt i opsætning af mobil mur er helt væk, og driftsomkostningerne på lang sigt er mindre. Det er dog en forudsætning at beredskabet accepterer løsningen, samt at digelagets medlemmer accepterer ændringen, bilag 11.

Administrationen vurderer, at den samlede tekniske løsning er robust og kan modstå højvandshændelser svarende til en 100-års stormflod. De ændringer, som Følgegruppen har foreslået, kan indarbejdes og justeres i forbindelse med den videre detailprojektering.

Retligt grundlag

Lov om kystbeskyttelse. LBK nr. 73 af 18/01/2024.

Kystbeskyttelsesprojektet er et såkaldt Kap. 1a projekt, hvormed kommunen løfter og facilitere opgaven.

Der er ikke lovgivningsmæssigt krav om at afholde borgermøder eller nedsætte følgegrupper i forbindelse med kystbeskyttelsesprojekter.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Det næste møde i følgegruppen for kystbeskyttelsesprojektet i Område 1, Halsskov, afholdes den 4. december 2025. På mødet vil Klima- og Miljøudvalgets beslutning om projektet blive præsenteret.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

For at muliggøre kystbeskyttelse af Område 1, Halsskov, skal en del af kystbeskyttelsesanlægget placeres på private grunde. Der skal derfor gennemføres en ekspropriation.

Byrådet skal udvælge en repræsentant samt en suppleant til deltagelse i åstedsforretninger med henblik på en senere ekspropriationsbeslutning i Byrådet.  

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet tilkendegiver vilje til at gennemføre ekspropriation i det nødvendige omfang med henblik på gennemførelse kystbeskyttelsesprojektet for Område 1, Halsskov.

2. at Byrådet vælger en repræsentant samt en suppleant til deltagelse ved åstedsforretningerne i forbindelse med ekspropriation af arealer til kystbeskyttelsesprojektet for Område 1, Halsskov.

Sagens indhold

For at muliggøre kystbeskyttelse af Område 1, Halsskov, skal en del af kystbeskyttelsesanlægget placeres på private grunde.

Som led i gennemførelsen af det kommunale kystbeskyttelsesprojekt skal kommunen derfor gennemføre åstedsforretninger med henblik på en senere ekspropriationsbeslutning i Byrådet.

Ekspropriationen sker i henhold til gældende lovgivning, og det er en forudsætning for den videre proces, at Byrådet tilkendegiver vilje til at gennemføre ekspropriation.  

Åstedsforretningerne planlægges afholdt efter der er truffet endelig afgørelse om projektet.

Center for Teknik, Plan og Erhverv afholder forinden åstedsforretningerne et kort orienteringsmøde for de grundejere, der skal igennem åstedsforretningerne. Det drejer sig om i alt 12 ejendomme og andelsparceller, se oversigtskort bilag 1.

Åstedsforretningerne skal ledes af et medlem fra Byrådet, som desuden har ansvaret for, at der føres en protokol. Byrådet skal derfor udpege et byrådsmedlem til åstedsforretningerne. For at sikre en smidig og sikker gennemførelse af åstedsforretningerne bør Byrådet også udpege en suppleant til deltagelse af åstedsforretningerne.

Slagelse Kommune har ansvaret for ekspropriationsproceduren. Hoveddelen af arbejdet gennemføres af Center for Teknik, Plan og Erhverv samt en rådgiver. 

Der er på nuværende tidspunkt ikke truffet endelig afgørelse om projektet, det vil derfor ikke være muligt at planlægge et nærmere tidspunkt for åstedsforretningerne. Åstedsforretningerne forventes gennemført i tidsrummet 9.00 – 15.00. 

Administrationens bemærkninger til genoptaget sag

Sagen blev i august 2025 udsat af Klima- og Miljøudvalget med henblik på afholdelse af et borgermøde. Mødet er nu gennemført, og en ny følgegruppe er nedsat. Da dette ikke har ændret beslutningsgrundlaget, genoptages sagen i uændret form.

Følgegruppen har besluttet, at placeringen af pumpestationen ved Granskoven 22 kan ændres, og den er derfor flyttet ca. 10 meter til rabatten ved Molevej. Da der fortsat skal etableres dræn på ejendommen, er det nødvendigt at gennemføre ekspropriation.

Det indstilles, at Byrådet udpeger de en politisk repræsentant samt en supplant, eventuelt efter funktion f.eks. formand eller næstformand, idet udpegningen sker midt i en valgperiode, hvor den fremtidige politiske sammensætning endnu ikke er fastlagt.

Retligt grundlag

Lov om kystbeskyttelse LBK nr. 245 af 28/02/2025.

Lov om vej LBK nr. 435 af 24/04/2024.

Hjelmen til ekspropriation findes i Kystbeskyttelseslovens § 6, mens reglerne om ekspropriation gennemføres efter Vejlovens kapitel 10, §§ 98-122 i lov om offentlige veje.

Åstedsforretningen skal ledes af et medlem af Byrådet, jf. vejlovens § 101.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Der skal træffes endelig afgørelse om kystbeskyttelsesprojektet i vinteren 2025. Hvis projektet ikke bliver påklaget, kan åstedsforretningerne planlægges i foråret/sommer 2025.

I forbindelse med detailprojekteringen fastlægges de nærmere arealer, der skal eksproprieres.

Efter åstedsforretningerne skal Byrådet tage beslutning om ekspropriationerne. 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal godkende tilladelse efter miljøvurderingslovens §25 til kystbeskyttelsesprojektet område 1a Halsskov jf. sagens bilag 1.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller.

1. at Byrådet godkender, at der gives tilladelse efter miljøvurderingslovens §25 til kystbeskyttelsesprojektet område 1a Halsskov.

Sagens indhold

Sagen var senest sat på Klima- og Miljøudvalgets møde i august 2025, hvor den blev udsat for at afvente udfaldet af et borgermøde med udvalget og borgerne i området. Mødet er nu afholdt, og udfaldet har ikke indflydelse på beslutningsgrundlaget og §25 tilladelsen, som denne sag handler om. Sagen genoptages derfor til beslutning i uændret form.

Med udarbejdelse og ansøgning til kystbeskyttelsesprojektet 1a ved Halsskov er der udarbejdet en miljøkonsekvensrapport på projektet. Byrådet besluttede den 12. december 2024, at sende rapporten i 8 ugers offentlig høring, som det kræves i miljøvurderingsloven. Samtidigt blev selve projektet sendt i høring efter Kystbeskyttelsesloven. Der er udarbejdet en fælles hvidbog for de indkomne høringssvar, som kan ses i bilag 2.

Høringssvarende giver ikke anledning til at ændre i selve miljøkonsekvensrapporten eller at foretage yderligere vurderinger eller ændringer i forslaget til §25 tilladelse som blev fremlagt i forbindelse med høring af miljøkonsekvensrapporten.

Specifikt beskriver §25 tilladelsen, hvordan den økologiske funktionalitet for markfirben sikres i arealet, der ligger tæt på det nye kystbeskyttelsesanlæg. Yderligere beskrives, hvordan tabet af det lille stykke strandeng skal kompenseres ved at sikre bekæmpelse af den invasive "rynket rose", som er en væsentlig trussel mod den strandeng, der er tilbage i området. Selv om projektet forårsager et lille tab af strandeng så vurderes de beskrevne tiltag som proportionelle og tilstrækkelige til at sikre og endda forbedre den naturtilstand der er i området.

Retligt grundlag

LBKG 2023-01-03 nr. 4 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Kommunens naturmyndighed vil skulle føre tilsyn med digelagets bekæmpelse af rynket rose i det tilbageværende strandengsområde, og opretholdelse af erstatningshabitatet for markfirben.

Sagens videre forløb

Igen bemærkninger.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Kystbeskyttelsesprojektet for Område 1, Halsskov, var i høring i vinteren 2024-2025.

I den forbindelse blev der indsendt flere høringssvar, som efterfølgende er behandlet og samlet i en hvidbog. Der var bl.a. et ønske om, at kommunen afholdt et borgermøde om projektet. På den baggrund har forvaltningen derfor afholdt informationsmøde om projektet den 4. juni, hvor cirka 70 grundejere deltog og havde mulighed for at spørge mere ind til projektet.

Klima- og Miljøudvalget skal beslutte om, der skal træffes afgørelse i kystbeskyttelsesprojektet for Område 1, Halsskov. Projektet kræver flere beslutninger og afgørelser.

Det drejer sig om, at Vedtægt for Digelaget Halsskov Nord godkendes, og digelaget oprettes. Ejere af fast ejendom, der har nytte af diget, pålægges bidragspligt og skal betale udgifterne til diget, som omfatter en anlægsudgifter og en driftsudgifter.

Endvidere pålægges disse ejere en medlemspligt af digelaget.

Digelaget bliver bygherre og skal have tilladelsen til opførelse selve kystbeskyttelsesanlæg.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget godkender Vedtægt for Halsskov Nord og der oprettes Digelaget Halsskov Nord. 

2. at Klima- og Miljøudvalget pålægger ejere af fast ejendom, der har nytte af diget, medlemspligt af Digelaget Halsskov Nord.

3. at Klima- og Miljøudvalget pålægger ejere af fast ejendom, der har nytte af diget, en bidragspligt til anlægsudgiften og vedligeholdelsesudgiften af kystbeskyttelsesanlægget.

4. at Klima- og Miljøudvalget meddeler tilladelse til Digelaget Halsskov Nord til at opføre selve kystbeskyttelsesprojektet for Område 1, Halsskov.

Sagens indhold

Denne sag handler om Kystbeskyttelsesprojektet for Område 1, Halsskov. Det er et af de tre kystbeskyttelsesprojekter i Halsskov, hvor grundejerne har et ønske om at få sikret deres boliger. De tre områder ses af oversigtskortet, bilag 1.

Klima- og Miljøudvalget besluttede den 4. december 2024, at sende kystbeskyttelsesprojektet samt Vedtægt for Digelaget Halsskov Nord og partsfordelingen i høring. 

Høringen var fra den 20. december 2024 - 24. januar 2025. Tre grundejere/andelshavere har ønsket en forlængelse af høringsfristen, hvilket er efterkommet.

Der har også været et ønske om, at kommunen afholdte et borgermøde om projektet. På den baggrund har forvaltningen derfor afholdt informationsmøde om projektet den 4. juni, hvor cirka 70 grundejere deltog og havde mulighed for at spørge mere ind til projektet.

I forbindelse med høringen er der indkommet 14 høringssvar, som blandt andet omhandler:

• Forslag til ændringer i Vedtægt for Digelaget Halsskov Nord.
• Bidragsfordeling mellem kommunen, forsyningsselskaber og grundejere/andelshavere.
• Manglende oplysninger om Digegruppens sammensætning.
• Forslag til ændring i digets linjeføring.
• Indsigtsgener og mistet udsigt.
• Indsigelser mod regnvandshåndtering og pumpestationen ved "Molevej" i Granskoven.
• Bemærkninger til inddragelse af 260 kvm strandeng og afværge ved bekæmpelse af rynket rose.
• Der er sendt en klage til Ankestyrelsen med indsigelser til processen og påpegning af procesfejl i forbindelse med kystbeskyttelsesprojektet.

Alle høringssvarene er samlet og behandlet i hvidbogen, bilag 2.

Ændringer til projektet

 Høringssvarene har medført flere justeringer i partsfordelingen og sproglige ændringer i Vedtægt for Digelaget Halsskov Nord. Færdsel på diget er også blevet præciseret. Alle ændringer fremgår af bilag 5. 

Høringssvarene har også medført, at overgangen over diget ved Ridestien tages ud af projektet, da der er andre overgange i nærheden.

Der er ikke yderligere ændringer til projektet efter høringen.

Afgørelse i kystbeskyttelsesprojektet for Område 1, Halsskov

Afgørelse i kystbeskyttelsesprojektet for Område 1, Halsskov, består af en række delafgørelser, som er samlet følgende tre afgørelser:

• Ejere af fast ejendom, der opnår beskyttelse eller har anden fordel af kystbeskyttelsesanlægget, bliver pålagt en bidragspligt og et medlemskab af Digelaget Halsskov Nord, bilag 2. 

• Digelaget Halsskov Nord, som bliver bygherre, får tilladelse til at opføre selve kystbeskyttelsesanlægget, bilag 6.  

• Byrådet giver tilladelse efter miljøvurderingsloven i en særskilt afgørelse.

Administrative bemærkninger til genoptaget sag

Sagen blev i august 2025 udsat af Klima- og Miljøudvalget med henblik på afholdelse af et borgermøde. Mødet er nu gennemført, og en ny følgegruppe er nedsat. Da dette ikke har ændret beslutningsgrundlaget, genoptages sagen med følgende bemærkninger: 

Begge ændringer er sendt i en kort nabohøring og ejerhøring med frist den 25. november 2025. Der er ikke modtaget to høringssvar,  giver anledning til ændringer i projektet eller bidragsmodellen.

Ændringer der vedrører placering af pumpestationen og overgange ved Ridestien er indarbejdet i tilladelsen (side 11-12) og hvidbogen. Ændringer er fremhævet med understreget tekst for tydelighedens skyld.

Projektet har desuden modtaget yderligere 635.800 kr. i tilskud fra kystpuljen i 2025. Det samlede tilskud udgør dermed 2,93 mio. kr., hvilket reducerer kommunens andel fra 2.024.000 kr. til 1.920.000 kr.

"Afgørelsen om bidragspligt og medlemspligt af digelaget Halsskov Nord" er opdateret m.h.t. til den nye økonomi. 

Retligt grundlag

Lov om kystbeskyttelse. LBK nr. 73 af 18/01/2024.

Kystbeskyttelsesprojektet er et såkaldt Kap. 1a projekt, hvormed kommunen løfter og facilitere opgaven.

I henhold til kystbeskyttelseslovens § 3 kan kommune give digelaget tilladelse til kystbeskyttelsesprojektet.

Kystbeskyttelseslovens § 7 giver kommunen mulighed for at oprette et digelag og pålægge ejere af fast ejendom, der opnår nytte af diget, en medlemspligt.

Kystbeskyttelseslovens §§ 9 og 9a giver kommunen mulighed for at pålægge ejere af fast ejendom, der opnår nytte af diget, en bidragspligt.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Kommunens andel (18,5%) på kr. 1.519.000 kr. er afsat i kommunens budget. Med den seneste opdatering af projektet fratrukket statens puljemidler til projektet (2.853.000 kr.), er kommunens andel 1.920.000 kr. (2019 tal). Merudgiften kan indgå som teknisk korrektion til budgetlægningen for 2026-2029.

Grundejernes/andelshavernes og forsyningsselskabers andel af finansieringen sker ved ejernes egenfinansiering.

Tværgående konsekvenser

Digelaget bliver bygherre på projektet og kan på et senere tidspunkt ansøge Byrådet om byggekredit, som efter anlægsarbejdet kan konverteres til et kommunalt garanteret lån.

Bidrag for den enkelte ejendom og ledningsejere opkræves via det kommunale ejendomsbidrag.

Slagelse Kommune skal følge digelagets indsats med bekæmpelse af rynket rose.

Sagens videre forløb

Vedtægt for Digelaget Halsskov Nord skal nu bruges i praksis og hvis digelaget ønsker vedtægtsændringer, skal de godkendes af kommunalbestyrelsen.

Nogle forsyningsselskaber er på vej ud af området og andre forsyningsselskaber er på vej ind, der vil derfor med tiden komme ændringer til bidragsfordelingen. Ændringerne skal godkendes af kommunalbestyrelsen. 

Administrationen meddeler afgørelse i projektet. Afgørelsen omfatter:

• Vedtægt for digelaget, som indbefatter oprettelse af digelaget og medlemspligt
• Bidragsfordeling mellem grundejere, ledningsejere og kommunen
• Tilladelse til kystbeskyttelse
• Afgørelse efter miljøvurderingsloven (VVM)
• Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen
• Landzonetilladelse

Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. En klage har opsættende virkning på processen, medmindre klagenævnet bestemmer klagen ikke har opsættende virkning.

Kystbeskyttelsesprojektet overdrages Digelaget Halsskov Nord, som bliver bygherre.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

I forbindelse med kystbeskyttelsesprojektet for Område 1, Halsskov, er Digelaget Halsskov Nord oprettet. Digelaget bliver bygherre på projektet. For at digelaget hurtigt kan komme i gang som bygherre, fremgår det af vedtægten, at lagets første bestyrelse udpeges af kommunalbestyrelsen.

Klima- og Miljøudvalget skal udpege første bestyrelse i Digelaget Halsskov Nor. Suppleanter vælges på en ekstraordinær generalforsamling, som afholdes umiddelbart efter, der er truffet afgørelse om det samlede projekt.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget udpeger første bestyrelse til Digelaget Halsskov Nord.

Sagens indhold

Center for Teknik, Plan og Miljø har udarbejdet et kystbeskyttelsesprojekt for Område 1, i Halsskov.

I forbindelse med projektet oprettes et digelag, der bliver bygherre på projektet og som efterfølgende skal vedligeholde kystbeskyttelsesanlægget.

Klima- og Miljøudvalget har den 13. august 2025 besluttet, at der oprettes et digelag Halsskov Nord. Udvalget har samtidig godkendt Vedtægt for Digelaget Halsskov Nord.

For at digelaget hurtigt kan komme i gang som bygherre, fremgår det af vedtægten, at lagets første bestyrelse udpeges af kommunalbestyrelsen.

Digelagets bestyrelse vælges herefter af medlemmer på de fremtidige generalforsamlinger.

Digegruppen, som har været tilknyttet projektet foreslår, følgende grundejere/andelshavere til den første bestyrelse:

• Finn Petersen (digegruppemedlem)
• Frede Mørck (digegruppemedlem)
• Lars Hammer (digegruppemedlem)
• Ole Aabyrt (digegruppemedlem)
• Peter Vibe (digegruppemedlem)
• Suppleant (Vakant)
• Suppleant (Vakant)

Bestyrelsen konstituerer sig selv og der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, som afholdes, når der er truffet endelig afgørelse om projektet.

Suppleanter vælges på en ekstraordinær generalforsamling, som afholdes umiddelbart efter, der er truffet afgørelse om det samlede projekt.

Digelagets første større opgave er at være bygherre på kystbeskyttelsesprojektet. Det er administrationens vurdering, at de udpegede grundejere/andelshavere er kompetente til at udføre opgaven.

Administrationens bemærkninger til genoptaget sag

Sagen blev i august 2025 udsat af Klima- og Miljøudvalget med henblik på afholdelse af et borgermøde. Mødet er nu gennemført, og en ny Følgegruppe er nedsat. Da dette ikke har ændret beslutningsgrundlaget, genoptages sagen i uændret form.

Følgegruppen har besluttet at udpege den samme første bestyrelse, som tidligere blev sammensat af digegruppen.

Bestyrelsen er bredt repræsenteret og inkluderer medlemmer fra digelaget med tilknytning til områderne Granskoven, Pilevænget, Strandvænget og Gudekvarteret.

Retligt grundlag

Digelaget oprettes i henhold til § 7, stk. 1. i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. nr. 73 af 18. januar 2024), som giver kommunalbestyrelsen mulighed for at træffe afgørelse om, at der under kommunalbestyrelsens tilsyn oprettes et digelag, som de bidragydende ejere skal være medlem af. 

Laget er underlagt kommunalbestyrelsens økonomiske og tekniske tilsyn, jf. lovens § 7, stk. 1.

Digelagets første bestyrelse udpeges af kommunalbestyrelsen i henhold til Vedtægt for Halsskov Nord § 7, stk. 2. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Ændringer i brugerbetalingsloven træder i kræft den 1. januar 2026 og derfor orienteres klima- og miljøudvalget om de kommende ændringer. Ændringer gør at kommunen får en central rolle i beregning og opkrævning af gebyret på miljøgodkendelser m.v. og tilsyn. Der er i den forbindelse blevet beregnet et gebyr på 793,50 kr. pr. time i henhold til de nye regler. 

Klima- og miljøudvalget orienteres om ændringerne i brugerbetalingslovgivningen skal beslutte at indstille af det foreslåede gebyr til Byrådet.

Opkrævning af gebyret fra virksomheder og husdyrbrug for miljøtilsyn og miljøgodkendelser vil være uden store forandringer.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet godkender fastsættelsen af en gebyret på 793,50 kr. pr. time for miljøtilsyn og miljøgodkendelser.

Sagens indhold

Miljøstyrelsen har fremlagt et udkast til revision af bekendtgørelsen om brugerbetaling for miljøtilsyn og miljøgodkendelser. Ændringerne indebærer, at kommunerne fra den 1. januar 2026 skal beregne og opkræve fuld brugerbetaling for virksomheder og husdyrbrug, som er omfattet af miljøtilsyn og miljøgodkendelser. Dette omfatter blandt andet listevirksomheder, husdyrbrug og andre erhvervsmæssige aktiviteter, der er reguleret af miljøbeskyttelsesloven og husdyrbrugloven.

Den nuværende bekendtgørelse om brugerbetaling (BKG 2021-06-29 nr. 1519) fastsætter, at kommunerne skal opkræve betaling for de faktiske omkostninger forbundet med miljøtilsyn og miljøgodkendelser. Dette inkluderer blandt andet sagsbehandlingstid og udarbejdelse af miljøgodkendelse

De foreslåede ændringer i bekendtgørelsen medfører, at kommunerne fremover skal opkræve fuld brugerbetaling for de opgaver, der udføres i henhold til miljøbeskyttelsesloven (§ 88) og husdyrbrugloven (§ 72). Dette betyder, at kommunerne skal sikre, at de opkrævede gebyrer dækker de faktiske omkostninger ved miljøtilsyn og miljøgodkendelser, herunder lønomkostninger og andre administrative udgifter.

Gebyret

Administrationen har på baggrund af en beregning af de forventede omkostninger fastsat et gebyr på 793,50 kr. pr. time.

Administrationen anbefaler dette gebyr da denne sikrer overensstemmelse med lovgivningen og dækker de faktiske omkostninger. Gebyret er tilsvarende det på affaldstilsyn som kommunen i forvejen beregner fuld brugerbetaling på.

Sagen fastsætter gebyret for 2026, som fremover indgår i den samlede takstoversigt i budgetmaterialet. Gebyret for 2027 vil blive behandlet som en del af budgetprocessen for 2027.

Andre kommuner har tilsvarende valgt at ligger sig op ad affaldstilsynsgebyret. Det må forventes, at det endelige gebyr kan variere fra kommune til kommune, da de direkte omkostninger kan være forskellige.

Særlige forhold vedr. brugerbetaling på visse opgave på husdyrbrugområdet

Udvalgte opgaver på husdyrbrugområdet er kun underlagt at betale 80 % af gebyret, når kommunen laver tilladelser og miljøgodkendelser. Der er visse aktiviteter i forbindelse med udarbejdelse af tilladelser og miljøgodkendelser der ikke er underlagt brugerbetaling, som miljøvurderingsarbejdet og landzonetilladelse.

Ved tilsyn er husdyrbrug underlagt 100 % brugerbetaling som virksomheder.

Konsekvenser

Slagelse Kommune har ca. 500 virksomheder og husdyrbrug som der førers tilsyn med og udarbejdes miljøgodkendelser for, der vil blive berørt af gebyrændringen. Udgifternes omfang varierer efter virksomhedens størrelse, type, kompleksitet og antallet af godkendelses ændringer.

Retligt grundlag

Ændringerne i brugerbetalingslovgivningen er baseret på:

• Miljøbeskyttelsesloven (§ 88, stk. 1 og 2), som fastsætter, at kommunerne skal opkræve brugerbetaling for miljøtilsyn og miljøgodkendelser.
• Husdyrbrugloven (§ 72), som giver hjemmel til opkrævning af brugerbetaling for tilsyn og godkendelser af husdyrbrug.
• Brugerbetalingsbekendtgørelsen (BKG 2021-06-29 nr. 1519), som specificerer reglerne for opkrævning af brugerbetaling.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Implementeringen af de nye regler forventes ikke at medføre væsentlige ændringer i kommunens administrative procedurer, da opkrævning af brugerbetaling allerede er en del af kommunens opgaver. Det foreslåede gebyr på 793,50 kr. pr. time sikrer, at kommunens omkostninger dækkes fuldt ud (se bilag 1).

Beregningsgrundlaget for timeprisen omfatter medarbejdernes timeløn samt kommunens direkte og indirekte omkostninger. Gebyret skal, jf. bekendtgørelsesudkastet, fastsættes årligt, fremgå af kommunens takstblad og offentliggøres online.

Ingen bemærkninger til personalemæssige konsekvenser.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Klima- og miljøudvalget, Økonomiudvalget og byrådet beslutter fastsættelse af gebyret, med ikrafttrædelse den 01. januar 2025.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Områderne Rønnevænget og Skippertoften i Skælskør er i spildevandsplanen planlagt separatkloakeret (husspildevand og tag-/overfladevand løber i hver sin ledning). Tillæg nr. 7 ændrer status fra ukloakeret til spildevandskloakeret (én ledning til husspildevand).

Vedtagelsen medfører, at SK Forsyning etablerer spildevandsledninger og brønde frem til matrikelskel samt står for drift og vedligeholdelse. Tillægget udgør sammen med spildevandsplanen plangrundlaget for tilladelser til projektets gennemførelse.

Indstilling

Chefen for Teknik-, Plan- og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet beslutter vedtagelse af forslag til tillæg 7 til spildevandsplan 2024 - Spildevandskloakering af Rønnevænget og Skippertoften, Skælskør.

2. at Byrådet beslutter at forslaget til tillæg 7 sendes i offentlig høring i 8 uger. 

Sagens indhold

Det foreslås, at området ved Rønnevænget og Skippertoften ændres fra ukloakeret status til spildevandskloakeret område. Ændringen indebærer, at der etableres spildevandskloakering, mens regnvand håndteres lokalt via LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand). Forslaget til tillæg 7 til spildevandsplan 2024 findes i bilag 1. 

Beslutningen om at fravige den tidligere plan om separatkloakering er truffet på baggrund af en faglig vurdering fra Slagelse Kommune. Det anses ikke som hensigtsmæssigt at etablere et regnvandsbassin med udledning til Spegerborgrenden, da vandløbet aktuelt har betydelige hydrauliske og miljømæssige udfordringer. Disse forhold vanskeliggør opnåelsen af en udledningstilladelse.

Samtidig vurderes det uhensigtsmæssigt at lede yderligere regnvand til den eksisterende fælleskloak i Skælskør, da dette vil medføre øget risiko for overløb med opblandet spildevand.

Kommuneplan 2022 og Klimaplanen fremhæver LAR-løsninger som et effektivt værktøj til at skabe grønne og blå byelementer og samtidig reducere overløb, der belaster vandmiljøet og oversvømmer ejendomme. Det vurderes derfor mest hensigtsmæssigt at området spildevandskloakeres og at tag- og overfladevand fra området håndteres privat med LAR-løsninger. Tilladelser til etablering af LAR-anlæg bliver behandlet separat fra dette tillæg af tilladelsesmyndigheden.

Tidsplan: Projektet er planlagt til at blive udført primo 2026 efter endelig vedtagelse.

Miljøscreening: Tillæg 7 er blevet screenet i forbindelse med udarbejdelsen af tillægget. Miljøscreeningen viser at miljøpåvirkningen fra tillægget ikke er væsentlig, hvorfor der ikke er krav om udarbejdelse af en miljøvurdering jf. bilag 2. 

Retligt grundlag

Tillæg til spildevandsplanen udarbejdes i henhold til § 32 i Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 1093 af 11. oktober 2024), som forpligter kommunen i at udarbejde en plan for forsvarlig håndtering og bortskaffelse af spildevand.

Spildevandsplanen er desuden udarbejdet i henhold til Spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 532 af 27. maj 2024), der fastlægger de tekniske og juridiske rammer for spildevandsanlæg og tilslutning til offentlige kloakker.

Derudover skal tillægget leve op til kravene i loven om miljøvurdering af planer og programmer samt konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 4 af 3. januar 2023), som sikrer, at miljøpåvirkningerne af projekterne vurderes grundigt, inden de igangsættes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Når stikledningen (rørledning, der forbinder ejendom med det offentlige kloaksystem) er trukket frem til grundgrænsen, er der tilslutningspligt for ejendommen i henhold til § 28, stk. 4 i miljøbeskyttelsesloven. Dette betyder, at ukloakerede grundejere kan forvente et påbud om at tilslutte spildevand til det nye stik, der bliver placeret på deres grund, ved spildevandskloakering.

Ud over tilslutningsbidraget kommer der udgifter til evt. ledningsarbejde på hver ejendom frem til skelbrønd. 

Dette tillæg lægger ikke op til ændringer i tilslutningsbidrag. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis forslaget til tillæg 7 til spildevandsplan 2024 vedtages, vil det blive sendt i offentlig høring i 8 uger. Efter høringen vil bemærkningerne til forslaget blive behandlet i en hvidbog. Det endelige tillæg nr. 7 til spildevandsplan 2024 vil derefter blive sendt til godkendelse i Byrådet i marts 2026.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Valnøddevænget i Slagelse, tidligere kendt som Ndr. Ringgade 83, er ifølge spildevandsplanen 2024 angivet som fælleskloakeret. I gældende spildevandsplan har området status som og er planlagt fælleskloakeret, men i forbindelse med udbygning og vedtagelse af tillæg 8, skal området separatkloakeres. Spildevandet skal ledes til Slagelse Renseanlæg, og overfladevandet skal ledes til Skovsøbassinet, inden det ledes til Skovse-Gudum Å.   

Byrådet kan beslutte vedtagelse af forslag til tillæg nr. 8 til spildevandsplan 2024, og derefter sende forslaget i offentlig høring i 8 uger

Indstilling

Chefen for Teknik-, Plan- og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet beslutter vedtagelse af forslag til Tillæg 8 til spildevandsplan 2024 - Separatkloakering af Valnøddevænget og sender forslaget i offentlig høring i 8 uger.

Sagens indhold

Tillæg 8 til spildevandsplanen 2024 omhandler separatkloakeringen af Valnøddevænget i Slagelse. Området er i dag fælleskloakeret.

Formålet med tillægget er at opdele kloakoplandet 1SL6502 i to, så det nordlige kloakopland hvor rækkehuse skal bygges, bliver planlagt separatkloakeret (område 1) og det sydlige kloakopland hvor en dagligvarebutik skal bygges, bliver planlagt separatkloakeret (område 2), se bilag 1. Grunden til opdeling af kloakopland er at overfladevandet fra de to områder skal ledes forskellige steder hen. Forslaget til tillægget findes i bilag 2.

Overfladevandet fra det nordlige område (område 1) skal ledes til Skovsøbassinet. Område 1 er en del af oplandet til den gældende udledningstilladelse for Skovsøbassinet. Den tilførte vandmængde fra området vurderes at være tilgængelig i Skovsøbassinet. Spildevandet fra dette område ledes til Slagelse Renseanlæg.

Kun en ejendom indenfor tillæggets område er i dag tilsluttet fælleskloakken. I forbindelse med bebyggelsen af område 2, skal spildevandet og overfladevandet ledes til Slagelse Renseanlæg. Der vurderes at være tilstrækkelig kapacitet på Slagelse Renseanlæg til at modtage spildevand og overfladevand fra område 2, men også spildevand fra område 1.

Placeringen af kloakledninger og udløbsbygværk er ikke fastlagt i den nuværende Spildevandsplan 2024 for Slagelse Kommune. Derfor er dette tillæg nødvendigt. Tillægget sikrer, at der er det rette plangrundlag, så der kan gennemføres de nødvendige arealerhvervelser eller begrænsninger i rådigheden over private arealer, når kloakledninger, udløbsbygværk og tilhørende tekniske anlæg skal etableres.

Tidsplan: Projektet er planlagt til at blive udført i perioden 2026-2027. Anlægsarbejdet af kloakledninger er påbegyndt i 4. kvartal af 2025, resterende ledningsarbejde i deklarationsbæltet kan dog først påbegyndes ved tillæggets vedtagelse.

Miljøscreening: Tillæg 8 til Spildevandsplanen 2024 er blevet screenet i forbindelse med udarbejdelse af tillægget. De forventede påvirkninger af planen er vurderet i dette tillæg og i en miljøscreening af planen (bilag 3). Det er vurderet, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering.

Retligt grundlag

Tillæg til spildevandsplanen udarbejdes i henhold til § 32 i Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 1093 af 11. oktober 2024), som forpligter kommunen i at udarbejde en plan for forsvarlig håndtering og bortskaffelse af spildevand.

Spildevandsplanen er desuden udarbejdet i henhold til Spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 532 af 27. maj 2024), der fastlægger de tekniske og juridiske rammer for spildevandsanlæg og tilslutning til offentlige kloakker.

Derudover skal tillægget leve op til kravene i loven om miljø vurdering af planer og programmer samt konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 4 af 3. januar 2023), som sikrer, at miljøpåvirkningerne af projekterne vurderes grundigt, inden de igangsættes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Når stikledningen (i.e rørledning, der forbinder ejendom med det offentlige kloaksystem) er trukket frem til grundgrænsen, er der tilslutningspligt for ejendommen i henhold til § 28, stk. 4 i miljøbeskyttelsesloven. Dette betyder, at pågældende grundejer ved kloakeringen, kan forvente et påbud om at tilslutte både regnvand og spildevand til de nye stik, der bliver placeret på deres grund, ved separatkloakering.

Ud over tilslutningsbidraget kommer der udgifter til evt. ledningsarbejde på hver ejendom frem til skelbrønd.

Dette tillæg lægger ikke op til ændringer i tilslutningsbidrag.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis forslaget til tillæg 8 til spildevandsplan 2024 vedtages, vil det blive sendt i offentlig høring i 8 uger. Efter høringen vil bemærkningerne til forslaget blive behandlet i en hvidbog. Det endelige tillæg nr. 8 til spildevandsplan 2024 vil derefter blive sendt til godkendelse i Byrådet i april 2026.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget en gang årligt godkende eller afvise drikkevandstakster (anlægs- og driftsbidrag) for private almene vandværker i Slagelse Kommune. 

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet godkender drikkevandstaksterne for Agersø-, Bisserup-, Bjergby Mark-, Boeslunde-, Dalmose-Flakkebjerg-, Eggeslevmagle (kun driftsbidrag), Fårdrup-, Gimlinge-, Ll. Ebberup-Næsbyskov-, Nordrup-Vester-, Omø-, Rosted og Omegns-, Sørby-Kirkerup-, Vemmelev-Forlev-, og Ørslev vandværker.

2. at Byrådet ikke godkender drikkevandstakser for Eggeslevmagle (kun anlægsbidrag)-, Rude- og Stillinge Strands vandværker.

Sagens indhold

Almene vandværker skal fastsætte drikkevandstakster en gang årligt. Taksterne skal godkendes af Byrådet på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget.

De private almene vandværker har generelt et ønske om at få udmeldt godkendte takster pr. 1. januar hvert år.

Taksterne består af et anlægs- og et driftsbidrag. Anlægsbidraget er et engangsbidrag, der opkræves, når en ejendom tilsluttes til vandforsyningen. Driftsbidraget opkræves hvert år og består af en fast afgift samt en kubikmeterpris. Vandforsyningen fastsætter taksterne i et takstblad, der gælder for levering af drikkevand i hele vandforsyningens forsyningsområde.

Ved godkendelsen skal kommunen foretage en legalitetskontrol, dvs. en kontrol af, at taksterne er fastsat i overensstemmelse med vandforsyningsloven. Byrådet skal sikre, at de fremlagte takster er i overensstemmelse med følgende principper: 

• At taksterne opfylder "hvile i sig selv princippet" . Pengene skal bruges til lovlige formål i henhold til lovgivningen, og vandforsyningen må udelukkende opsamle formue, hvis det kan begrundes, hvad pengene skal bruges til. 

• At taksterne opfylder "ligebehandlingsgrundsætningen - at borgere behandles lige.

Alle 17 private almene vandværker har fremsendt forslag til drikkevandstakster for 2026. 9 vandværker har søgt om takststigninger. De øvrige 8 vandværker har søgt om godkendelse af uændrede takster.

De vandværker, som har søgt om at få godkendt ændrede takster for 2026, er markeret med gult i bilag 1. Bilaget viser også de vandværker, som har sendt uændrede takster for 2026 til godkendelse.

Der er for hver vandforsyning beregnet, hvor meget 80 kubikmeter drikkevand koster, inkl. afgifter og moms. 80 kubikmeter pr. år svarer til vandforbruget i en gennemsnitshusstand.

Vandværkerne er meget forskellige med hensyn til antal forbrugere, hvor samlet eller spredt forbrugerne bor, størrelse og alder af ledningsnettet, alder på boringer og behandlingsanlæg mv. Derfor er det ikke muligt at harmonisere taksterne vandværkerne imellem.

Byrådet kan vælge enten at godkende drikkevandstaksterne for 2026 eller vælge ikke at godkende dem. Byrådet kan som hovedregel ikke fastsætte andre takster end dem, der er foreslået af vandværkerne.

Hvis Byrådet ikke kan godkende taksterne, skal beslutningen begrundes. Slagelse Kommune skal herefter indgå i en forhandling om at nå til enighed om taksterne.

Administrationen har gennemgået og vurderet årsregnskaber (2024), budgetter og investeringsplaner for vandværkerne.

Administrationen vurderer, at vandværkerne overholder gældende lovgivning og tidligere nævnte principper, og anbefaler derfor, at taksterne godkendes for de private almene vandværker, med undtagelse af anlægsbidraget for Eggeslevmagle Vandværk og anlægs- og driftsbidrag for Rude- og Stillinge Strands vandværker. Konsekvensen af, at kommunen ikke godkender de ansøgte forhøjede takster er, at vandværkerne kun må opkræve de senest godkendte takster. 

De ansøgte takster for Rude- og Stillinge Strands vandværker indstilles ikke til godkendelse, da vandværkerne allerede har opsparet formue i form af værdipapirer. De opsparede midler skal indgå i et vandværks investeringsplan og anvendes til de planlagte projekter, før der indstilles til en takststigning. Det ansøgte anlægsbidrag for Eggeslevmagle Vandværk indstilles ikke til godkendelse, da beregningsgrundlaget ikke kan godkendes.

Et afslag på anmodning om ændrede takster kan påklages.

Taksterne for SK Vand A/S for 2026 vil blive behandlet separat og vil blive indstillet til politisk behandling på et af de kommende Byrådsmøder. SK Vand A/S kan pga. interne procedurer først fremsende takster til godkendelse i Slagelse Kommune meget sent på året. Derfor er det ikke muligt at få godkendt taksterne pr. 1. januar 2026. På baggrund af dette er det ikke muligt at godkende SK Vand A/S taksterne samtidig med taksterne for de private almene vandværker. Slagelse Kommune arbejder på, at SK Vand A/S fremsender taksterne tidligere med henblik på, at taksterne for SK Vand A/S kan blive godkendt samtidig med taksterne for de private almene vandværker pr. 1. januar.

Retligt grundlag

Kommunens godkendelse af vandforsyningernes takster sker i henhold til Vandforsyningslovens § 53.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Når Byrådet har behandlet sagen, orienter administrationen vandværkerne om Byrådets beslutning.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

I 2025 var der Blå Flag på følgende 9 strande: Bildsø, Stillinge, Svenstrup, Musholm, Revkrogen, Færgehavnen, Granskoven, Ceresengen og Kobæk. Derudover var der Blå flag på Skælskør, Agersø og Omø havn.

Blå Flag er et internationalt brand, som har fokus på miljø og bæredygtighed.

Der skal ansøges om blå flag senest medio januar 2026.

Klima- og Miljøudvalget skal derfor beslutte, om der skal ansøges om Blå Flag på de samme 9 strande og de tre havne for sæson 2026.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. At Klima- og Miljøudvalget beslutter at ansøge friluftsrådet om blå flag til 9 strande.
2. At Klima- og Miljøudvalget beslutter at tilrettelægge et aktivitetsprogram med 22 aktiviteter på strandene.
3. At Klima- og Miljøudvalget beslutter at ansøge friluftsrådet om blå flag til Agersø, Omø og Skælskør havn.

Sagens indhold

Om Blå Flag

Blå flag er et internationalt brand, med fokus på implementering og formidling af bæredygtighed og natur – og miljø langs kysterne. Formidlingen af disse kerneværdier, sker via publikum baserede aktiviteter. På strandene tages der derudover ekstra badevandsanalyser og på havnene forstærkes fokus på bæredygtige tiltag.

Særligt om salget af Halskov Færgehavn

Halskov færgehavn sælges til Sund & Bælt.  Af aftalen mellem Slagelse Kommune og Sund & Bælt fremgår det, at arealet ”Færgehavnen strand” samt et delareal af ”Revkrogen strand” indgår. Ligeledes fremgår det, at arealerne i perioder kan blive afspærret.

Der er ikke fastsat datoer for, hvornår en eventuel afspærring af arealerne vil ske.  

Administrationen vurderer derfor, at der i den nuværende situation, kan ansøges om Blå Flag på Færgehavn strand og Revkrogen strand, som ligger på hver sin side af Halskov færgehavn.

Skulle der i badesæsonen (1. juni – 1. september) ske en afspærring af hele eller dele af arealet, vil det Blå Flag blive taget ned på den/de berørte strande. Badegæster vil i disse perioder, blive henvist til andre af Kommunes strande.

Miljøaktiviteter

For at opnå Blå Flag på strandene, stilles der krav om, at der gennemføres mindst 5 miljøaktiviteter pr. badesæson. Det er Slagelse Naturskole der sørger for at planlægge og udføre aktiviteterne.

På havne med Blå Flag, er kravet mindst 3 miljøaktiviteter pr. havn.

I sæsonen 2025, er der gennemført 22 miljøaktiviteter på strandene med i alt 543 deltagere.

På havnene har der været afholdt 3 aktiviteter pr. havn, hvoraf den ene var et internt kursus om praktisk affaldssortering og erfaringsudveksling.

Administrationen vurderer at Blå Flag på både strande og havne er et aktiv for Slagelse Kommune. Blå flag og miljøaktiviteterne er med til at sætte fokus på vores kyster og strande. Samtidig er aktiviteterne med til at give deltagerne en spændende og lærerig oplevelse. Alt sammen koblet op på bæredygtighed, natur – og miljøoplevelser i kommunen. Det anbefales derfor, at der i 2026 søges om Blå Flag til ni strande og de tre havne og at antallet af miljøaktiviteter opretholdes.

Retligt grundlag

ingen

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er til Blå Flag strande afsat et årligt driftsbudget under Klima- og bæredygtighedsområdet. Udgifter til Blå Flag strande og havne dækker bl.a. de Blå Flag, forbedringer i henhold til kravene fra friluftsrådet og miljøaktiviteter.

Budget for ni blå flag strande, tre blå flag havne og de i alt 31 miljøaktiviteter bruges på følgende:

Tværgående konsekvenser

Entreprenørservice står for driften af alle kommunale strande inkl. Blå Flag strande. De tre havne der i 2025 har været med Blå Flag, hører også under driften hos Entreprenørservice. Entreprenørservice referer budgetmæssigt til Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget. Der er for Blå Flag, afsat midler til dette.

Sagens videre forløb

På baggrund af Klima- og Miljøudvalgets beslutning, vil administrationen gå videre med selve ansøgningsarbejdet inden for fristen mod sæson 2026.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Forvaltningen fremlægger her et forslag til at Slagelse Kommune skal have en forskrift for bygge- og anlægsaktiviteter.

Denne forskrift skal sikre, at bygge- og anlægsaktiviteter i Slagelse Kommune bliver planlagt og udført på en måde, der tager hensyn til både miljøet og naboerne.

Klima- og Miljøudvalget skal beslutte om de ønsker denne forskrift.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller, 

1. at  Klima- og Miljøudvalget godkender forskriften, med ikrafttrædelse 1. januar 2026

Sagens indhold

Baggrund og formål
Slagelse Kommune har mulighed for at udstede en lokal forskrift i henhold til § 20 i bekendtgørelse nr. 844 af 23/06/2017 om miljøregulering af visse aktiviteter. Forskriften omfatter midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter, herunder nedrivning, sandblæsning, betonskæring, vejarbejde og lignende, som kan give anledning til væsentlige gener.
Forskriften gælder for aktiviteter af midlertidig karakter (0–12 måneder), som kan medføre støj, støv eller vibrationer.

Med en forskrift erstattes individuelle tilladelser af generelle regler, som gælder for alle midlertidige aktiviteter. Indførelsen af en lokal forskrift for midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter vil medføre en betydelig administrativ lettelse for både kommunen og bygherrer/entreprenører.

I 2024 blev der givet 14 tilladelser, og i 2025 er der indtil videre givet 11 tilladelser. Hver tilladelse kræver sagsbehandling, dialog med ansøger, vurdering af miljøpåvirkning og fastsættelse af vilkår. Dette er en gentagen proces, selvom aktiviteterne ofte ligner hinanden. Det tager ca. 5-7 timer at udarbejde en tilladelse til midlertidig aktivitet, med forskriften kan disse ressourcer frigøres til tilsyn og udarbejdelse af miljøgodkendelser.

Forskriften har til formål at:

• Begrænse gener fra støj, støv og vibrationer for borgere og miljø
• Hurtigere og mere ensartet håndtering af sager.
• Skabe klare og forudsigelige rammer for bygherrer og entreprenører, hvilket reducerer behovet for dialog og afklaringer
• Sikre effektivt samarbejde mellem myndighed, borgere og bygherrer/entreprenører
• Forenkle sagsbehandlingen ved at erstatte individuelle tilladelser med generelle regler

Indhold og virkemidler i forskriften

Forskriften indeholder:

• En liste over aktiviteter omfattet af reglerne
• Krav om begrænsning af støj, støv og vibrationer, herunder brug af alternative metoder og maskiner
• Krav om støvhæmmende foranstaltninger som vanding og afskærmning
• Fastlagte arbejdstider:
• Støjende aktiviteter: hverdage 7–18, lørdage 7–14
• Særligt støjende og/eller støvende aktiviteter: kun hverdage 7–14
• Grænseværdier for støj i dB(A) i skel til beboelse
• Krav om naboorientering senest én uge før opstart, med kopi til kommunen
• Krav om korrekt affaldshåndtering efter kommunens regulativer
• Mulighed for at søge dispensation ved særlige forhold, med krav om dokumentation og naboorientering.

Slagelse Kommune har mulighed for både at give dispensation fra forskriftens bestemmelser og fastsætte skærpede vilkår for bygge- og anlægsaktiviteter, hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til miljøet eller naboerne.

Afgørelser truffet efter forskriften kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, med undtagelse af kommunalt ejede eller drevne anlæg, som kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagefristen er fire uger. Afgørelser kan også prøves ved domstolene.

Ved overtrædelse af forskriften kan Slagelse Kommune:

• Stoppe aktiviteten
• Udbedre forholdene for grundejers regning
• Politiet kan fastsætte bødestraf

Godkendes forskriften, vil forvaltningen arbejde videre med en informationskampagne, der afholdes indenfor eget budget. Informationskampagnen skal sikre forståelse og accept af forskriften fra borgere, bygherrer og entreprenører. Forskriften gælder for aktiviteter, der påbegyndes efter d. 1. januar 2026.

Retligt grundlag

Forskriften er udarbejdet i henhold til § 20 stk. 2 i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 844 af 23/06/2017 om miljøregulering af visse aktiviteter.

Kommunalbestyrelsen kan, eventuelt inden for nærmere angivne geografiske områder i kommunen, udstede lokale forskrifter om de i § 2, stk. 1, anførte midlertidige aktiviteter. Sådanne forskrifter kan indeholde krav om, at aktiviteterne skal anmeldes til kommunalbestyrelsen, før de påbegyndes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis Klima- og Miljøudvalget vedtager forskriften, vil den blive offentliggjort i overensstemmelse med § 20 stk. 2 i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 844 af 23/06/2017 om miljøregulering af visse aktiviteter. Herefter vil administrationen igangsætte en informationskampagne.

Ingen yderligere bemærkninger.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget.

Beslutningstema

Forvaltningen fremlægger her et forslag til at Slagelse Kommune skal have en forskrift for brug af brændeovne, pillefyr og andre ovne til fast brændsel.

Forskriften indeholder regler for korrekt brug af brændeovne, pejse og lignende ovne til fast brændsel. Forkert brug af brændeovne, pejse og lignende ovne til fast brændsel er ofte årsag til røggener for naboer. Samtidig er der risiko for øget udledning af sundhedsskadelige partikler og stoffer til omgivelserne. 

Klima- og Miljøudvalget skal beslutte om de ønsker denne forskrift.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget godkender forskriften, med ikrafttrædelse 3. december 2025

Sagens indhold

Baggrund og anledning
Slagelse Kommune modtager klager fra borgere over røggener og luftforurening fra brændeovne og andre fyringsanlæg til fast brændsel. Luftforurening fra disse anlæg bidrager væsentligt til udledning af partikler, som har dokumenterede sundhedsskadelige effekter, herunder øget risiko for luftvejssygdomme og hjertekarsygdomme.
På baggrund af brændeovnsbekendtgørelsens § 17 har kommunen mulighed for at vedtage en forskrift, der kan begrænse forureningen fra brændeovne, pejse og lignende ovne til fast brændsel.

I 2025 har vi indtil nu modtaget 25 klager angående røggener og luftforurening fra brændeovne og andre fyringsanlæg til fast brændsel.

En kommunal forskrift for brug af ovne til fast brændsel er et vigtigt redskab for at håndtere de stigende udfordringer med røggener og luftforurening i Slagelse Kommune. Der er flere væsentlige grunde til at indføre forskriften:

• Effektiv behandling af klagesager
  I dag er det administrativt svært at give påbud efter klager om røggener, da der mangler klare lokale regler. Med en forskrift får kommunen et tydeligt grundlag for at indskærpe korrekt fyring og gribe ind over for forhold, der medfører væsentlige gener for naboer. Det gør sagsbehandlingen hurtigere, mere ensartet og mindre ressourcekrævende.
• Forebyggelse frem for reaktion
  Forskriften giver mulighed for at stille generelle krav til korrekt brug af brændeovne, herunder brændselstype, fugtighed og optændingsmetoder. Det reducerer risikoen for røggener og luftforurening, før problemer opstår, i stedet for kun at reagere på klager.
• Bedre luftkvalitet og sundhed
  Luftforurening fra brændeovne bidrager til partikeludledning, som har dokumenterede sundhedsskadelige effekter. En forskrift kan medvirke til at nedbringe disse udledninger og dermed forbedre folkesundheden.
• Ensartet regulering og mindre administrativ byrde
  Uden en forskrift skal kommunen behandle hver klagesag individuelt og forsøge at finde løsninger ad hoc. Med forskriften får vi klare regler, der gælder for alle, hvilket skaber gennemsigtighed og reducerer behovet for individuelle påbud.

Indhold af forskriften
Forskriften indeholder konkrete regler for korrekt brug af ovne til fast brændsel, herunder krav om brug af rent brændsel, korrekt optænding og lufttilførsel, samt opbevaring af brænde med lav fugtighed. Den giver også kommunen mulighed for at gribe ind ved væsentlige røggener eller ved optænding under uhensigtsmæssige vejrforhold. Overtrædelse af forskriften kan medføre bøde. Forskriften gælder for alle ovne til fast brændsel i Slagelse Kommune, dog ikke for godkendelsespligtige listevirksomheder.

Administrativ vurdering
Administrationen vurderer, at en kommunal forskrift vil være et effektivt redskab til at behandle borgerhenvendelser angående røggener og samtidig reducere luftforurening i Slagelse Kommune.

Godkendes forskriften, vil forvaltningen arbejde videre med en informationskampagne, der afholdes indenfor eget budget. Informationskampagnen skal sikre borgernes forståelse og accept af forskriften.

Retligt grundlag

Lovgrundlaget for at udstede en kommunal forskrift findes i § 17 i brændeovnsbekendtgørelsen (BEK nr. 199 af 04/04/2022).
Bestemmelsen giver kommunalbestyrelsen mulighed for at fastsætte regler om forureningsbegrænsende foranstaltninger for fyringsanlæg til fast brændsel i nærmere angivne områder, hvor det er miljømæssigt begrundet. Forskriften skal offentliggøres, og den kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis Klima- og Miljøudvalget vedtager forskriften, vil den blive offentliggjort i overensstemmelse med brændeovnsbekendtgørelsens § 17, stk. 2. Herefter vil administrationen igangsætte en informationskampagne.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage beslutning om at godkende ny Strategisk Energi- og Varmeplan med tilhørende resumé i form af en kort, læsevenlig udgave.

På sit møde i november havde Klima- og Miljøudvalget en række bemærkninger og ønsker om tilføjelser til strategien. Disse er nu skrevet ind i dokumentet, hvorfor udvalget skal se sagen igen. 

Byrådet kan beslutte at sende den ny strategi i 4 ugers offentlig høring fra den 4. december 2025 til 15. januar 2026.

Indstilling

Chefen for Teknik, Erhverv og Miljø indstiller,

1. at Byrådet godkender ny Strategisk Energi- og Varmeplan med tilhørende kort, læsevenlig udgave (pjece)

2. at Byrådet sender den ny strategi i 4 ugers offentlig høring

Sagens indhold

Den Strategiske Energi- og Varmeplan (SEV) (bilag 1) samler og styrker de eksisterende målsætninger og initiativer fra Kommuneplan 2022–2034, Bæredygtighedsstrategien 2024–2025 og DK2020 Klimaplanen, og fungerer som bindeled til den kommende revision af disse planer i 2026. Planen udgør dermed et samlet strategisk fundament for kommunens arbejde med omstillingen til grøn energi og varme frem mod 2030 og videre mod klimaneutralitet i 2050.

Strategien er opdateret med de tilføjelser og nye afsnit, som Klima- og Miljøudvalget fremførte den 5. november 2025. Enkelte emner er indarbejdet med anbefaling om yderligere undersøgelser, da de ikke kan belyses fuldt ud på nuværende tidspunkt.

I denne version af den ny Strategiske Energi- og Varmeplan er bl.a. tilføjet nye afsnit om:

• Transport af energi 1.2.1
• Slagelse Kommunes tiltag til fjernkøling (lovkrav) 2.1.5
• Tilskudsmuligheder 2.2.4
• Andre VE-teknologier: jordvarme og havvand 2.4.2
• Kalundborg Symbiosen 2.6.1

Den nuværende strategi på området er fra 2009 - siden ajourført af en række varmeplaner for specifikke områder. På denne baggrund har det været et ønske fra Klima- og Miljøudvalget at få en ny, samlet strategi for området. Et ønske, der ikke er blevet mindre aktuelt af en rivende udvikling både hvad angår teknologi, hensynet til forsyningssikkerhed og økonomi inden for området.

Den Strategiske Energi- og Varmeplan (SEV) sendes i 4 ugers offentlig høring på kommunens høringsportal fra den 4. december 2025 til den 15. januar 2026. Denne noget længere høringsfrist på grund af juleferien med efterfølgende udarbejdelse af hvidborg betyder, at sagen først vil blive fremlagt til beslutning i marts 2026 og dermed er processen forlænget 1 måned i forhold til den procesplan, der er blevet forelagt udvalget.

Strategien fremsendes også direkte i høring til interessenterne på området. Interessenterne defineres som deltagerne i Koordinationsforum for Energi og Varme, der samler de centrale repræsentanter inden for energi- og varmeområdet i Slagelse Kommune. 

Efter en vedtagelse af strategien vil dens ambitiøser blive indarbejdet i kommende startegier, ligesom strategiens handlinger vil føde ind i revisionen af DK2020 Klimaplanen. 

Administrationen vurderer, at Den Strategiske Energi- og Varmeplan ikke skal miljøvurderes i forhold til miljøvurderingslovens §8 stk. punkt 1 og 2.

Det skyldes, at den hverken har væsentlig indvirkning på miljøet eller fastsætter rammen for fremtidige anlægstillader, men i stedet koordinerer og forbinder allerede vedtagne planer.

Administrationen vurderer dog, at SEV’en er omfattet af miljøvurderingslovens § 8 stk. 2 nr. 2 om screeningspligt. Der er derfor i øjeblikket ved at blive foretaget en miljøscreening af strategien.

Strategien udgives også i form af en kort, overskuelig pjece (bilag 2), som sammen med strategien i fuld længde vil være tilgængelig på kommunens hjemmeside.

Retligt grundlag

En lov til strategiske varmeplaner eksisterer ikke som ét samlet juridisk dokument, men er forankret i Varmeforsyningsloven, som kræver, at kommuner laver strategiske varmeplaner for at sikre en samfundsøkonomisk og miljøvenlig energiforsyning.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen konsekvenser, hverken for Slagesle Kommune eller for SK Varme A/S. Administrationen vurderer ikke, at strategien pålægger SK Varme A/S flere opgaver, men giver en tydeligere ramme at forvalte fjernvarmen indenfor.

Tværgående konsekvenser

Den Strategisk Energi- og Varmeplan, herunder opdateringen af handlinger, kommer til at føde ind i den nært forestående revision af DK2020Klimaplanen. 

Sagens videre forløb

Høring afsluttes den 15. januar 2026, hvorefter hvidbog udarbejdes. Sagen vedlægges til endelig godkendelse i det nye fagudvalg og herefter Byråd i marts 2026. 

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget.

Beslutningstema

Udvalget skal drøfte og udpege de vigtigste politiske anbefalinger, som udvalget ønsker at overlevere til de nye udvalg.

Indstilling

Miljø-, Plan og Teknikchefen indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget drøfter og udpeger de vigtigste politiske anbefalinger, der bør indgå i udvalgets overlevering til de nye udvalg.

Sagens indhold

Som en del af grundlaget for det kommende byråds arbejde har Byrådet i en temadrøftelse af "Introduktion for det nye Byråd" ønsket, at udvalgene formulerer deres vigtigste anbefalinger til de kommende udvalg.

Formålet med denne sag er derfor, at udvalgene samler op på de vigtigste politiske temaer og erfaringer fra den nuværende byrådsperiode og giver anbefalinger til de nye udvalg. 

Overleveringen skal understøtte, at de vigtigste opmærksomhedspunkter og områder, hvor udvalget har lagt spor, gives videre til de nye udvalg, som i den kommende byrådsperiode vil være politisk ansvarlige for det videre arbejde.

Overleveringen skal give et klart billede af:

• hvilke politiske beslutninger og forandringer, der har præget området,
• hvilke opmærksomhedspunkter, der fortsat kræver politisk fokus, og
• hvilke anbefalinger, det afgående udvalg ønsker at give videre til det kommende

Overleveringen kan tage udgangspunkt i følgende temaer:

• Reformer og/eller vigtige strategier/politikker udvalget har besluttet i perioden
• Analyser/indsatser, som udgør et væsentligt grundlag for et område i den kommende periode
• Styringsforhold, der har stor betydning for området

Formandskabet har forberedt udvalgets drøftelse ved at pege på hvilke temaer, de vurderer har været vigtige for udvalget i denne byrådsperiode (bilag 1), og som rækker ind i den kommende byrådsperiode. Administrationen har kvalificeret temaerne med baggrund og historik.

Retligt grundlag

Kommunestyrelsesloven og relevant sektorlovgivning.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen direkte konsekvenser af sagen.

Tværgående konsekvenser

Overleveringen kan have betydning på tværs af udvalg afhængig af kompetencer for kommende byråd.

Sagens videre forløb

Sagen behandles i udvalget i december 2025 og danner udgangspunkt for introduktionen af det kommende udvalg i starten af valgperioden 2026:

• Udvalgets anbefalinger indgår i en præsentation til de nye udvalg (Uge 2)
• Derefter planlægges der tid på udvalgsmøderne, hvor udvalget kan komme i dybden med anbefalingerne inden for de konkrete emner.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalgets medlemmer og administration orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer

3. Orientering fra administrationen

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

 Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik  indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller, 

1. at Klima- og Miljøudvalget godkender referatet.