Økonomiudvalget – Referat – 20. juni 2016



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.      Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2016-1993                 Dok.nr.: 330-2016-250618                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Indstilling
Borgmesteren indstiller,
1.    at dagsordenen godkendes
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:
Fraværende: 
Godkendt.

2. Siden sidst fra udvalgets medlemmer (O)

2.      Siden sidst fra udvalgets medlemmer (O)

Sagsnr.: 330-2016-1993                 Dok.nr.: 330-2016-250727                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Orientering fra udvalgets medlemmer.
Indstilling
Borgmesteren indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:
Fraværende: 
Troels Christensen (I) fremsatte forslag om, at der afholdes temamøde om indkøb, på såvel det principielle plan som den praktiske udmøntning, herunder i forhold til kommunens  totaløkonomi.
Udvalget aftalte, at der under budgetforhandlingerne tilrettelægges et sådant tema.

3. Orientering fra borgmester og kommunaldirektør (O)

3.      Orientering fra borgmester og kommunaldirektør (O)

Sagsnr.: 330-2016-1993                 Dok.nr.: 330-2016-250714                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Orientering fra borgmester og kommunaldirektør.
Indstilling
Borgmesteren indstiller,
1.    at orientering tages til efterretning
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:
Fraværende: 
Borgmesteren orienterede om Kommunens interessetilkendegivelse i forhold til midler til små familieboliger, blandt andet til flygtninge. Skal følges op af konkret beslutningssag i Økonomiudvalget.
Dansk Byggeris rapport er kommet og kommunen ligger bedre end sidste år.
Folkemøde - evaluering og opfølgning kommer senere.
Slagelse kommune er ukorrekt citeret i Ugebrevet A4 for at søge frikommunestatus i forhold til anvendelse af frivillige og ledige i ældreplejen. Ansøgningen for Slagelse kommunens vedkommende vedrører borgerinnovation og partnerskaber i landdistrikterne, borgerbudgetter og tilsvarende.
Borgmesteren og den konstituerede kommunaldirektør rejste spørgsmål om den senest afviklede budgetproces og efterfølgende udmøntning i relation til de politiske spørgsmål, der er kommet frem hertil over de seneste måneder.
Udvalget udtrykte, at der kan være behov for forventningsafstemning og klare aftaler og spilleregler for budgetudmøntningen.
Konstitueret kommunaldirektør konkluderede yderligere, at tydeligt budgetmateriale - og oplæg også kan bidrage til en mere entydig forventningsafstemning.

4. Revisionsberetning og endelig godkendelse af regnskab 2015 (B)

4.      Revisionsberetning og endelig godkendelse af regnskab 2015 (B)

Sagsnr.: 330-2016-40706               Dok.nr.: 330-2016-317430                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
· godkendelse af revisionsberetninger for regnskabsåret 2015
· endelig godkendelse af årsrapport 2015, samt
· godkendelse af revisionsprotokollatet for kommunale ældreboliger.
Baggrund
Revisionsberetning
I henhold til Lov om Kommunernes styrelse skal Byrådet godkende revisionsberetninger for regnskab 2015.
EY har fremsendt revisionsberetning nr. 8 og 9 for regnskabsåret 2015:
· Revisionsberetning nr. 8 vedrørende revision af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion m.v. 2015
· Revisionsberetning nr. 9 vedrørende revision af årsregnskabet 2015
Revisionsberetningerne 8 og 9 er efter gældende regler fremsendt til Byråd og vedhæftet nærværende sag.
Revisionsberetning nr. 8 – social revision
Konklusionen på den udførte revision på det sociale område har medført 3 revisionsbemærkninger:
Revisionsbemærkning nr. 1 manglende økonomisk opfølgning jf. Aktivlovens § 10
Manglende eller rettidig økonomisk opfølgning jf. aktivlovens § 10. Revisionen har generelt kunne konstatere, at økonomisk opfølgning er foretaget med forsinkelsen på flere ydelsestyper. Revisionen er forespurgt styrelsen om den økonomiske opfølgning stadig skal foretages hver 3. måned – og svaret er, at reglen er uændret.
Området har oplyst over for revisionen, at man fremadrettet vil foretage økonomisk opfølgning.
Revisionsbemærkning nr. 2 Mentorområdet
Generel mangelfuld sagsbehandling på mentorområdet i form af manglende udfærdigelse af kontrakter, manglende opfølgning, samt manglende journalføring. Det er revisionens opfattelse, at mentorområdet ikke administreres efter gældende regler og retningslinjer.
Området har efterfølgende formuleret og iværksat skærpede forretningsgange og administrative procedurer i forbindelse med bevilling af ydelsen.
Revisionsbemærkning nr. 3 sygedagpengeområdet
Generelt manglende og forsinket sagsbehandling på sygedagpengeområdet i form af mangelfuld sagsbehandling, journalføring, dokumentation samt manglede rettidighed i opfølgning.
Området har efterfølgende formuleret og iværksat skærpede forretningsgange og administrative procedurer i forbindelse med bevilling af ydelsen.
Revisionsberetning nr. 9 – revision af regnskab 2015
Konklusionen på den udførte revision af regnskab 2015 har medført 1 revisionsbemærkning:
Revisionsbemærkning nr. 1 – manglende anlægsstyring
Revisionen har i flere regnskabsperioder anført, at der i flere anlægsregnskaber var meget præcis overholdelse af bevillinger, samt at der overføres anlægsudgifter til drift, således at anlægsbevillingen overholdes. Desuden var det vanskeligt, at afstemme anlægsregnskabet til økonomisystemet.
Ved revisionens gennemgang af anlægsområdet blev der konstateret manglende indregning af anlægsindtægt vedrørende salg af jord på Tystoftefonden på 5,9 mio. kr. – solgt pr. 31. december 2015, samt uoverensstemmelse mellem økonomisystem og aflagt anlægsregnskab.
Ovennævnte giver anledning til en revisionsbemærkning. Revisionen følger op på revisionsbemærkningen ved revisionen af regnskab 2016.
Direktionen har sat fokus på anlægsstyringen i 2016 og foranlediget, at Byrådet i februar måned godkendte nye skærpede styringsregler for anlægsstyring. Derudover er der planlagt kompetenceudvikling på området samt udarbejdelse af faglige vejledninger. Direktionen forventer en klar forbedring af anlægsstyringen i 2016.
Øget gæld til forsyningsområdet
Udover de anførte revisionsbemærkninger har revisionen gennem flere år haft en opmærksomhed på, at kommunens mellemværende med renovationsområdet har været stigende, og til trods for, at de lagte budgetter udviser et minus, så kommer området til stadighed ud med overskud. Forsyningsområdets samlede tilgodehavende udgør 34 mio. kr. ultimo 2015.
Området har lagt en 5 års plan, hvor opsparingen reduceres med 25 mio. kr. over perioden.
Intern revision følger op på revisionens anbefalinger.
Endelig godkendelse af årsrapport for 2015
I henhold til Lov om Kommunernes styrelse skal Byrådet foretage en endelig godkendelse af årsregnskabet når resultatet af den udførte revision foreligger.
Regnskabet blev den 25. april 2016 oversendt til revision og har ifølge revisionsberetningerne givet anledning til 3 bemærkninger på social revision og 1 bemærkning ved revision af regnskab 2015.
Bemærkningerne bliver fulgt op af Direktionen.
Årsrapporten for 2015 vedlægges til orientering.
Regnskab for kommunale ældreboliger
De kommunale ældreboliger bliver administreret af Boligselskabet Sjælland og regnskaberne bliver revideret af boligselskabets revisor PWC. Regnskaberne bliver efterfølgende indarbejdet i kommunens regnskab forskudt med et år, det vil sige, at regnskaberne 2014 er indarbejdet i kommunens årsrapport for 2015.
Den udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger
Revisionsprotokollatet for årsregnskab 2014 vedlægges til orientering.
Retligt grundlag
Revisionsberetninger:
Lov om Kommunernes styrelse § 42 stk. 4, og § 42 b
Endelig godkendelse af årsrapport:
Lov om Kommunernes styrelse § 45 stk. 2
Kommunale ældreboliger
Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. § 113
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Center for Økonomis vurdere, at status på de anførte revisionsbemærkninger nævnt i revisionsberetning nr. 8 er,
At der er taget hånd om den manglende økonomiske opfølgning jf. Aktivlovens § 10 og at revisionens opfølgning vil bekræfte dette.
At der på mentorområdet er udarbejdet og iværksat skærpede forretningsgange og at revisionens opfølgning vil bekræfte, at de efterleves.
At det på sygedagpengeområdet vurderes, at området har igangsat de nødvendige initiativer, men at det må forventes, at det vil tage tid at få indarbejdet de fornødne rutiner, da området har været gennem en stor personale udskiftning. Der er derfor sandsynligt, der også ved revisionen af 2016 kan vil være behov for at arbejde videre med området.
Direktionen har allerede forud for revisionsbemærkning i revisionsberetning nr. 9 sat fokus på anlægsstyringen. Der er bl.a. igangsat uddannelse af relevante medarbejdere i organisationen, udarbejdet forretningsgange med tilhørende skema til anlægsstyringen, og foreslået ændringer i styringsreglerne, som blev godkendt af byrådet i februar 2016. Center for Økonomi har desuden nedsat en lille Task Force til at koordinere arbejdet med at forbedre anlægsstyringen. Set i lyset af, at der er anlægsprojekter forankret mange steder i organisation må det dog forventes, at det også her vil tage tid at etablere de nye rutiner.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen
Indstilling
Konstitueret kommunaldirektør indstiller,
1.    at revisionsberetningerne 8 og 9 vedrørende regnskabsåret 2015 godkendes
2.    at Byrådet godkender de initiativer Direktionen har igangsat for, at elimere revisionsbemærkningerne
3.    at årsrapport for 2015 godkendes
4.    at revisionsprotokollat for 2014 vedrørende kommunale ældreboliger godkendes
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:
Fraværende: 
At 1- til 4 anbefales til Byrådets godkendelse.
Økonomiudvalget ønsker, at få en status for områderne, der omfattes af de fire revisionsbemærkninger på møde i oktober 2016.
Bilag
2016_Revisionsberetning nr. 8_Social revision_Slagelse 2015.pdf
2016_Revisionsberetning nr. 9_årsregnskab2015_Slagelse.pdf
Revisionsprotokollat 2014 kommunale ældreboliger.pdf

5. Tiltag til balance i økonomien samt budgetstatus ultimo maj 2016 (B)

5.      Tiltag til balance i økonomien samt budgetstatus ultimo maj 2016 (B)

Sagsnr.: 330-2016-41628               Dok.nr.: 330-2016-326091                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal træffe beslutning om, hvorvidt der skal iværksættes initiativer for at reducere serviceudgifterne. Derudover skal byrådet tages stilling til håndtering af merforbrug på de specialiserede områder samt beslutte om kassekreditten skal øges.
Baggrund
Økonomiudvalget orienteres i de måneder, hvor der ikke forelægges budgetopfølgninger omkring væsentlige forhold, som indikerer den økonomiske udvikling.
Denne afrapportering adskiller sig dog fra andre måneder, idet Byrådet ved sidste budgetopfølgning blev orienteret om, at Center for Økonomi til mødet i juni ville vurdere behovet for at iværksætte tiltag for at tilpasse situationen til udgiftsudviklingen i 2016.
Center for Økonomi har i bilag 1 indarbejdet forskellige grafer og tabeller som viser udviklingen i forbrugsprocenter og den gennemsnitlige kassebeholdning, samt økonomiske forhold af væsentlig betydning for udviklingen i kassebeholdningens størrelse. Situationen giver følgende hovedkonklusioner:
Udvikling i serviceudgifter
Forbrugsprocenten ultimo maj indikerer forsat, at den samlede serviceramme vil blive overskredet – skønnet med ca. 25 mio. kr. Udviklingen skyldes de kendte merforbrug på det specialiserede børneområde samt det forhold, at mange virksomheder og centre bruger af de overførte midler fra 2015.
Ifølge KL er der en risiko for overskridelse af servicerammen på landsplan. I så fald vil Slagelse Kommune få en økonomisk sanktion fra staten. Derfor skal byrådet tage stilling til, om der skal iværksættes modgående foranstaltninger.
Ud fra udviklingen i forbrugsprocenterne og de kendte aktivitetstal på de specialiserede områder kan det samtidig konstateres, at områderne ikke foreløbigt kan indhente de oparbejdede merforbrug. Derfor bør Byrådet, som henstillet af Revisionen (se bilaget ”Revisionsberetning nr. 9 ” til sagen ”Revisionsberetning og endeliggodkendelse af regnskab 2015”) tage stilling, hvorvidt der skal gives tillægsbevilling for at udligne de kendte merforbrug.
Udvikling i anlægsudgifter
Forbrugsprocenten ultimo maj for anlægsudgifterne indikerer forsat, at den budgetterede anlægsramme vil blive overskredet. Det skyldes, at der bruges af de overførte anlægsmidler fra 2015. Udviklingen ligger således helt i tråd med de styringstiltag, der er foretaget for at få øget hastigheden i gennemførelsen af anlægsprojekterne og få minimeret overførslerne mellem årene. Ligesom udviklingen i serviceudgifterne påvirker det dog samtidig Slagelse Kommunes likviditetsudvikling i retning af faldende likviditet.
Likviditetsudvikling
365-dages gennemsnitlig likviditet falder som forventet forsat. Ud fra de kendte forudsætninger vil den gennemsnitlige likviditet forsat falde resten af 2016 og videre ind i 2017, således at den ultimo 2017 vil udgøre godt 200 mio. kr.
Kommunens gennemsnitlige indeståender på bankkonti er som følge af den faldende likviditet faldet løbende siden 2013. Byrådet besluttede i juni 2015 at øge kassekreditten fra 250 mio. kr. til 380 mio. kr. Pr. 31. maj 2016 er det nye maksimum på kassekreditten overskredet med godt 30 mio. kr. Med den forventede udvikling er der derfor brug for at tage stilling til, hvorvidt kassekreditten skal øges eller der skal realiseres værdipapirer.
Retligt grundlag
Styrelsesloven samt Slagelse Kommunes Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyns, bestemmelser omkring løbende budgetorientering til Økonomiudvalget.
Handlemuligheder
Byrådet har forskellige handlemuligheder i forhold til den beskrevne økonomiske situation:
Serviceudgifter
Byrådet kan for at modvirke udgiftsudviklingen træffe beslutning om at begrænse organisationens økonomiske dispositioner. Den mest simple og effektive tilgang er at reducere budgetrammerne. Derved har virksomheder og centre et mindre økonomisk råderum. Modellen har samtidig den klare fordel, at man lokalt kan finde de bedste løsninger for at minimere udgifterne.
Hvis rammerne reduceres med 1% i 2016, dog undtaget de specialiserede områder, hvor der er kendte styringsudfordringer, så vil det nedsætte udgiftsrammerne med godt 27,4 mio. kr. og dermed modvirke den forventede overskridelse af servicerammen. En reduktion budgetrammerne vil desuden have en positiv indvirkning på likviditeten. Rammereduktionerne kan selvfølgelig fordeles anderledes mellem politikområderne, dog skal der være opmærksomhed på, at det er meget svært at realisere en større budgetreduktion i 2016, da det formentlig vil kræve afskedigelser (med lønomkostning i afskedigelsesperioden).
For så vidt angår de kendte merforbrug på områderne Handicap, psykiatri og misbrug samt Børn, unge og familie, så vil det kræve kassefinansieret tillægsbevillinger på i alt 38,3 mio. kr. at neutralisere overførte merforbrug. Skal der også tages højde for den forventede stigning i merforbrug i år på 11 mio. kr. på Børn, unge og familie, skal der samlet gives tillægsbevillinger for 49,3 mio. kr. Tillægsbevillingerne har ikke nogen konsekvenser for serviceudgifterne, idet der allerede er taget højde for merforbrugene i den forventede overskridelse af servicereammen. Det vil således alene påvirke likviditetsprognosen frem til 2019.
Alternativt til kassefinansieret tillægsbevillinger kan byrådet fastholde, at områderne skal indhente merforbrugene over de kommende år.
Anlægsudgifterne
Såfremt byrådet ønsker at begrænse anlægsudgifterne kan Byrådet stoppe anlægsprojekter. Udviklingen i udgifterne følger dog de tidligere politiske udmeldinger om, at der ønskes en hurtigere realisering af de besluttede anlægsprojekter.
Håndtering af faldende likviditet
Den faldende likviditet betyder, at der på den korte bane er brug for enten af øge Slagelse Kommunes kassekredit eller realisere værdipapirer. De to handlemuligheder kan selvfølgelig også kombineres.
Aktuelt er der et væsentlig højere afkast på kommunens værdipapirer end det vi betaler i omkostninger for kassekreditten. Udviklingen kan dog ændre sig, ligesom vilkårene for at øge kassekreditten ikke er kendt. Administrationen er ved at undersøge dette nærmere.
Derudover kan byrådet vælge at stramme styringen op ved ikke at give yderligere tillægsbevillinger i 2016.
På den længere bane kan byrådet fastlægge et budget for 2017-2020 der stabiliserer eller øger likviditeten.
Vurdering
Center for økonomi vurderer på baggrund af den aktuelle situation, at der er brug for at begrænse de økonomiske rammer, hvis Slagelse kommune skal holde sig inden for gældende serviceramme.
For så vidt angår de kendte merforbrug på de specialiserede områder, så bør byrådet tage stilling til om merforbrugene skal kassefinansieres eller om der skal udarbejdes nye og mere indgribende handleplaner på områderne for at få indhentet merforbrugene. Det vurderes dog, at det med den aktuelle situation på de specialiserede områder vil tage mange år at få indhentet merforbrugene.
For så vidt angår det aktuelle behov for at hæve kassekreditten eller realisere værdipapirer vurderer Center for Økonomi, at der med det forventede likviditetstræk er brug for at øge kassekreditten eller realisere værdipapirer for mellem 150 og 200 mio. kr.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Såfremt byrådet beslutter at reducere budgetrammerne i 2016 kan det ikke afvises, at det vil have personalemæssige konsekvenser. Det forventes dog ikke i al almindelighed at føre til afskedigelser, idet de gældende afskedigelsesvarsler betyder, at det vil have en meget begrænset effekt på økonomien i 2016 at afskedige medarbejdere.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Konstitueret Kommunaldirektør indstiller,
1.    at Byrådet træffer beslutning om, at reducere rammerne til serviceudgifter med 1%, undtaget politikområderne 4.01 Handicap, psykiatri og misbrug samt politikområde 8.04 Børn, unge og familie
2.    at Byrådet godkender tillægsbevilling til politikområde 4.01 Handicap, psykiatri og misbrug på 20,2 mio. kr.
3.    at Byrådet godkender tillægsbevilling til politikområde 8.04 Børn, unge og familie på 29,1 mio. kr.
4.    at Byrådet træffer beslutning om, at kassekreditten kan hæves med 200 mio. kr. eller alternativ tager til efterretning, at administrationen løbende realisere de nødvendige værdipapirer.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:
Fraværende: 
V, I og Michael Gram (FB) anbefaler til Byrådets godkendelse, at organisationen begrænser de servicebelagte udgifter i 2016 med i alt 1/2 pct. der tilføres kassen. Dog undtaget Handicap/Psykiatri(4.01) og det særlige børneområde(8.04) - i alt 13,4 mio. kr.
V og Michael Gram (FB) anbefaler til Byrådets godkendelse, at budgetbærende enheder beskæres med yderligere 1/2 pct. i 2016, der fordeles forholdsmæssigt på udvalgenes rammer og opnås ved at udskyde forbrug på puljer og større indkøb, anskaffelser m.v. Beløbene overføres til 2017 i henhold til overførselsreglerne.
Troels Christensen (I) anbefaler til Byrådets godkendelse, at den yderligere 1/2 pct.besparelse bl.a. findes ved ansættelsestop på konto 6.
A kan ikke anbefale forslaget, da man ikke kan godkende "grønthøstermodellen", men i stedet ønsker, at borgmesteren fremlægger konkrete forslag til budgetbeskæringer i 2016.
At 2 til 3 anbefales til Byrådets godkendelse.
Økonomiudvalget anbefaler til byrådet, at godkende en kreditforøgelse på kassekreditten med 100 mio. kr.
Bilag
Bilag 1. Budgetorientering pr. ult. maj 2016.docx

6. Evaluering af principper for garantistillelse (B)

6.      Evaluering af principper for garantistillelse (B)

Sagsnr.: 330-2015-10543               Dok.nr.: 330-2016-326212                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal evaluere om de nuværende principper for kommunal garantistillelse skal fortsætte uændret eller om de skal revurderes.
Baggrund
Økonomiudvalget godkendte den 16. februar 2015 de nuværende principper for kommunal garantistillelse og at principperne skulle evalueres i maj/juni 2016.
De oprindelige principper blev godkendt af Byrådet i 2012 – hvor det blev besluttet, at ansøgninger om garantistillelse, der udløste en kommunal deponeringsforpligtigelse skulle administrationen give et afslag på. Denne beslutning blev ændret af Økonomiudvalget i februar 2015, hvor det blev besluttet, at alle ansøgninger om garantistillelse løbende fremsendes til Byrådets beslutning med indstilling fra fagudvalget.
Der har i den efterfølgende periode været behandlet følgende ansøgninger om garantistillelse med deponeringspligt:
Vestermose Natur- og Idræftsskole
2,7 mio. kr.
ej effektueret - bevillingen udløbet
SBI Klubhus
0,6 mio. kr.
effektueret
Forlev Friskole
2,5 mio. kr.
effektueret
FDF Dalmose
0,3 mio. kr.
ansøgningen frafaldet
Korsør Golfklub
3,0 mio. kr.
under effektuering
Skovsgaard Bageri og Møllemuseum
ansøgning tilbagekaldt
På baggrund af ovennævnte garantistillelser har Slagelse Kommune p.t. deponeret 3,1 mio. kr. og yderligere 3 mio. kr. vil blive deponeret når Korsør Golfklub har realiseret låneomlægningen af eksisterende gæld.
Efter gældende regler bliver de deponerede beløb frigivet med 1/25-del pr. år. Såfremt Slagelse Kommune har uudnyttet ledig låneramme, så kan den ledige låneramme anvendes til hel- eller delvis indfrielse af de deponerede midler. Det er faktisk sket i forbindelse med deponering af garanti for SBI klubhus.
Garantier stillet i forbindelse med almennyttigt boligbyggeri er ikke omfattet af principperne.
Retligt grundlag
Det er en politisk beslutning, om Byrådet vil stille en kommunal garanti eller ej og dermed er det også Byrådet, der beslutter principperne for kommunal garantistillelse – forudsat kommunen har hjemmel i lovgivningen eller kommunalfuldmagtsreglerne.
Reglerne om deponering er reguleret i Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse om garantier m.v.
Handlemuligheder
Mulighederne er følgende:
1. At nuværende principper fastholdes
2. At ansøgninger om kommunal garantistillelse indarbejdes i budgetprocessen og indgår i prioritering af kommunale midler på lige vilkår med de øvrige drifts-og anlægsønsker.
3. At tidligere principper om, at garantistillelse med deponeringspligt bliver afvist administrativt bliver genindført.
Vurdering
Ad 1   de nuværende principper er en udfordring i forbindelse med fastholdelse af en stram likviditetsstyring – men giver til gengæld en løbende fleksibilitet.
Ad 2 vil give mulighed for en økonomisk prioritering i forbindelse med budget forhandlingerne og prioriteringerne vil ske på lige vilkår med de øvrige kommunale anlægs- og driftsønsker. Dermed bliver den økonomiske og likviditetsmæssige styring styrket, tillige med at alle ansøgere får ensartet retningslinjer, samt en ligeværdig vurdering/behandling.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Er indarbejdet i sagsfremstillingen
Konsekvenser for andre udvalg
ingen
Indstilling
Konstitueret kommunaldirektør indstiller,
1.    at Valg af model drøftes og godkendes.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:
Fraværende: 
Drøftet.
Model 1 godkendt, hvorefter de nuværende principper fastholdes.
Bilag
Principper for kommunal garantistillelse

7. Ansøgning om kommunal garanti fra Omø Digelaug (B)

7.      Ansøgning om kommunal garanti fra Omø Digelaug (B)

Sagsnr.: 330-2016-41773               Dok.nr.: 330-2016-327106                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal godkende kommunal garantistillelse på maksimalt 1.948.000 kr. overfor Omø Digelag.
Baggrund
Byrådet godkendte i 2011, at Slagelse Kommune skulle være bygherre på et kystbeskyttelsesprojekt på Omø. Projektet er finansieret af LAG- midler, staten, kommunen og lodsejerne. Der er aflagt anlægsregnskab for kystbeskyttelsesprojektet på Omø i februar 2016. Det sidste der mangler er finansieringen af lodsejernes andel via lån i Kommunekredit med kommunal garanti.  
Lodsejerne har etableret et digelag, der er en betingelse for lånoptagelse og garanti. Vedtægterne er tidligere godkendt af kommunen.  Slagelse Kommune har et tilgodehavende på 1.948.000 kr., der vil blive udlignet ved hjemtagelse af lånet.
Omø Digelag har modtaget et lånetilbud fra Kommunekredit på et fastrentelån på 1,99 % over 25 år. Kommunekredit forlanger en kommunal garanti og Omø Digelag. Provenuet skal afregnes til Slagelse Kommune.
For de lodsejere, der ønsker bidraget fordelt over en årrække, vil få ydelserne og bidrag til digelaget opkrævet via ejendomsskattebilletten.
Retligt grundlag
Styrelseslovens § 41 Beslutning om optagelse af lån og garantiforpligtigelser skal træffes af kommunalbestyrelsen.
Kystbeskyttelsesloven § 9 Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvorledes midlerne til kystbeskyttelsesforanstaltningerne skal tilvejebringes, herunder, om der skal optages lån, om lån skal garanteres af kommunen, og om kommunen midlertidigt skal afholde udgiften.
Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse om garantier m.v. § 3 stk. 2 nr. 3 Kystbeskyttelsesforanstaltninger udført af bidragspligtige digelag, kystsikringslag eller kystbeskyttelseslag i henhold til lov om kystbeskyttelse.
Garantien er dermed fritaget for deponeringsforpligtigelse.
Handlemuligheder
Ingen, da lodsejernes lånfinansiering og garantistillelse har været en del af Kystbeskyttelsesprojektet.
Garantien kan maksimalt udgøre 1.948.000 kr. Såfremt nogen af lodsejerne ønsker, at betale sin andel straks, så skal garantisummen reduceres hermed.
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen. Den økonomiske risiko er meget lille, idet lodsejerne har solidarisk hæftelse og at ydelserne opkræves via ejendomsskattebilletten.
Konsekvenser for andre udvalg
ingen
Indstilling
Konstitueret kommunaldirektør indstiller,
1.    at Slagelse kommune stiller garanti overfor Omø Digelag på maksimalt 1.948.000 kr. og på de nævnte betingelser.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:
Fraværende: 
Anbefales til Byrådets godkendelse.

8. Forslag til strategi for den almene sektor (B)

8.      Forslag til strategi for den almene sektor (B)

Sagsnr.: 330-2016-11842               Dok.nr.: 330-2016-300713                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal tage stilling til hvilken anbefaling der skal gives til byrådet vedr. forslag til en ny strategi for den almene sektor.
Baggrund
Økonomiudvalget drøftede på et møde dem 18. april 2016 første udkast til en ny strategi for den almene sektor i Slagelse Kommune. Økonomiudvalgets bemærkninger er efterfølgende indarbejdet i forslag til strategi for den almene sektor. Det drejer sig om sektorens rolle i udviklingen af nye boligformer til yngre seniorer og ungdomsboliger, indtænkning af bæredygtighed i projekterne, sektorens betydning for udviklingen af kommunen samt udarbejdede kortbilag over nybyggeri/reduktioner af boliger.
Strategiens sigte er frem til 2025 og den har 3 primære fokusområder skitseret her under. For hele strategien se bilag 1.
Den fysiske udvikling af den almene sektor
Et særligt fokus på den fysiske udvikling af de udsatte boligområder og deres integration i byen omkring dem. Det er Motalavej i Korsør, Ringparken i Slagelse og Parkvejskvarteret mm. i Skælskør. Målsætningen er at Slagelse Kommune ikke har boligområder på regeringens ghettoliste i 2025.
Et fokus på udviklingen generelt i sektoren, så den understøtter den ønskede udvikling i Slagelse Kommune. Det er en balance i sektoren så udbuddet svarer til efterspørgslen. Der er fokus på gode familieboliger, seniorbofællesskaber, ungdomsboliger og billige boliger til borgere med begrænsede ressourcer.
Ny boligsocial helhedsplan 2017-2020
En proces omkring prækvalifikation, som er første skridt på vej mod en ny boligsocial helhedsplan, er i gang med inddragelse af beboere og forelæggelse for byråd og de relevante boligorganisationers bestyrelser. Der lægges op til en samlet boligsocial helhedsplan med et fælles sekretariat.
Hensigtsmæssig beboersammensætning i boligområderne
En indsats der primært tager udlejningsmæssige værktøjer i brug for at kunne regulere indflytning i boligområder, der særligt er ramt af en uhensigtsmæssig beboersammensætning og en ond cirkel i forhold til at blive et attraktivt og bæredygtigt boligområde. Ud over den generelle udlejningsaftale med boligorganisationerne, der bl.a. giver mulighed for at bruge fleksibel udlejning (reserverer 1/3 af boligerne til udlejning efter specifikke kriterier, studerende eller beskæftigede), er der arbejdet med 2 yderligere tiltag:
1. Der er i Økonomiudvalget den 14. marts 2016 besluttet at indføre udvidet logiværtserklæringer (se bilag 2)
2. På dagsorden til Økonomiudvalget 20/6 er et punkt på vedr. 100 % kommunal anvisning til BoligKorsørs afdelinger på Motalavej.
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagten
Handlemuligheder
1. Økonomiudvalget kan anbefale at forslag til strategi for den almene sektor godkendes af byrådet
2. Økonomiudvalget kan anbefale at forslag til strategi for den almene sektor ikke godkendes af byrådet
Vurdering
Administrationen anbefaler at forslag til strategi for den almene sektor anbefales til Byrådet. Dette med afsæt i, at den nugældende strategi bl.a. ikke adresserer den nødvendige kobling mellem fysisk udvikling og boligsocial indsats i de udsatte boligområder. Der til kommer at forslaget til en ny strategi i større udstrækning får præsenteret et samlet billede af forventede reduktioner og nybyggeri i sektoren.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Uddannelsesdirektøren indstiller,
1.    at Økonomiudvalget anbefaler forslaget til byrådets godkendelse.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:
Fraværende: 
Anbefales til Byrådets godkendelse, med den bemærkning, at 100 % kommunal anvisning i forhold til Skælskør Boligselskab udgår.
Bilag
Bilag 1: Forslag til strategi_den_almene_sektor.doc
Bilag 2: Aftale om Udvidet logiværtserklæring.doc

9. Genoptagelse: Slagelse Boligselskab, Forhåndstilsagn til nyt projekt, familieboliger, Engdraget (B)

9.      Genoptagelse: Slagelse Boligselskab, Forhåndstilsagn til nyt projekt, familieboliger, Engdraget (B)

Sagsnr.: 330-2015-68168               Dok.nr.: 330-2016-327962                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal beslutte, om kommunen ønsker at give forhåndstilsagn til salg af ejendom samt godkendelse af skema A, herunder bevilling af grundkapitallån. Byrådet skal endvidere beslutte om der kan gives kommunal garanti til projektet.
Baggrund
Slagelse boligselskab har indsendt ansøgning om forhåndsgodkendelse af projekt Engdraget, 4200 Slagelse. Etablering af 126 boliger med vægt på nytænkning og bæredygtighed.
Slagelse kommune har med lokalplan nr. 1111 besluttet, at der i de kommende år skal udvikles en ny bydel i den nordlige del af Slagelse, Tidselsbjerg. Visionen for området lægger op til at der skal bygges 400-500 boliger i området. Boligerne skal bindes sammen af et grønt, rekreativt strøg.  Bæredygtighed skal tænkes mest muligt ind i projekterne. Lokalplanen ligger op til, at mindst 20 % af området skal bebygges af tæt-lav bebyggelse. Projektet gennemføres som led i bosætningsstrategien og i overensstemmelse med de aftaler der er indgået som led i bosætningsstrategien. Projektet vil medvirke til at sætte gang i aktiviteterne i området, herunder også i forhold til at få andre interessenter til området.
Projektet kommer til at indeholde 126 familieboliger som bygges som tæt-lav-byggeri, 2 etagers rækkehuse med små forhaver samt haver/terrasser mod Engdraget. 78 boliger på 90-100 m2 og 48 boliger på ca. 115 m2. Projektet skal være et pilotprojekt i forhold til at undersøge, udfordre, nytænke og udvikling bæredygtighedstiltag, og der er blevet ansøgt kr. 994.500 fra Udlændige-, Integrations- og Boligministeriets nye udviklingspulje. Puljen indeholder midler til projekter der bidrager til effektivisering af ejendomsdriften og understøtter bæredygtig boligbebyggelse.
Projektets økonomi:
Den samlede anskaffelsessum i Skema A er estimeret til kr. 261 mio. kr. hvilket svarer til 20.080 kr./m2, som også er maksimumsbeløbet der må bygges for, i forhold til statens udmeldte satser.
Anskaffelsessummen fordeler sig således:
Støttede lån   229,720 mio. kr.
Kommunal grundkapitallån (10%) 26,105 mio. kr.
Beboerindskud 5,221 mio. kr.
Lejeniveau:
Huslejen for boligerne vil beløbe sig til 767 kr. pr. m2 pr. år svarende til:
3 værelses på 90-100 m2 kr. 6.000-6.500 pr. måned
4 værelses på ca. 115 m2 7.500-8.000 pr. måned
Huslejerne er uden forbrugsudgifter.
Den endelige ansøgning om godkendelse af projektide vil blive indsendt i 2016. Når vi får en forhåndsansøgning nu, skyldes det, at boligselskabet ønsker at sikre, at der ikke spildes ressourcer på at udvikle et projekt som kommunen ikke ser et behov for og dermed ikke vil støtte. Kommunen forpligter sig ved forhåndsgodkendelsen til at godkende Skema A og derfor også projektøkonomien, hvis denne ligger inden for rammen af Skema A.
Kommunens interne forhold – kommunal garanti, grundkapitallån, boligsikring, bosætningsstrategi og Strategi for den almene sektor
Der søges om fuld kommunal garanti af lån optaget ved realkreditinstitut. Det vil sige at kommunen garanterer også for den del af lånet, der ikke har sikkerhed indenfor 60 % af ejendommens værdi.
Kommunens garanti ansættes, indtil det endelige garantikrav oplyses af realkreditinstituttet, til hele lånets beløb. Det endelige beløb kan ikke oplyses førend boligselskabet har hjemtaget lånet. Garantibeløbet beregnes ud fra det færdige projektets belåningsværdi. Boligselskabet oplyser at den kommunale garanti vil beløbe sig til ca. 156,6 mio. kr.
Kommunen forpligter sig ved godkendelse af anskaffelsessummen, at finansiere 10 % af anskaffelsessummen som et grundkapitallån, beløbende til 26,1 mio. kr.
Herudover vil der komme en årlig udgift for kommunen til boligstøtte. Det præcise beløb kan ikke udregnes på nuværende tidspunkt, da det afhænger af antallet af boligens beboere, deres indkomst samt andre faktorer.
Byrådet skal subjektivt vurdere, om huslejeniveauet passer ind i kommunens samlede planstrategi sammenholdt med udlejningsmulighederne. Ligeledes skal det vurderes, om boligernes størrelse og beliggenhed er det som efterspørges.
Der lægges i ”Strategi for den Almene sektor – 2014-2017” op til, at der i perioden bygges 150 familieboliger, som er tilpasset den moderne familie og deres behov. I forbindelse med udarbejdelse af strategien, oplyste boligselskaberne, at de oplever en stigende efterspørgsel efter boliger i tæt/lav-byggeri. Sammen med Liselund-projektet vil dette projekt gøre, at denne målsætning er tæt på at være nået.
Center for Vækst og Plan oplyser, at der ikke synes at være konflikt mellem projektet og Slagelse Kommunes forventninger til områdets udvikling. Der er ligeledes grund til at antage, at en kommende lokalplan for den ansøgte bebyggelse vil kunne formuleres på en måde, der ikke er i strid med den gældende rammelokalplan for området.
Retligt grundlag
Behandling om tilsagn om støtte for opførelse af familieboliger er omfattet af lov om almene boliger:
· Ydelsesstøtte givet på statens vegne sker jf. § 115 stk. 1.
· Grundkapitalens størrelse fremgår af § 118 a
· Kommunal garanti fremgår af § 98 og 127
· En samlet vurdering af boligbehovet jf. § 104 stk. 1
Handlemuligheder
Der er mulighed for, at projektet kan forhåndsgodkendes i dens nuværende form. Der er mulighed for at bede boligselskabet indsende et projekt med evt. færre boliger. Ydermere er der mulighed for at godkende projektet uden at bevillige den kommunale garanti. Den kommunale garanti vurderes dog at være en betingelse for projektets gennemførelse.
Der er ligeledes mulighed for at afvise at godkende projektet, indtil Liselund-projektet er gennemført, og der dermed er gjort erfaringer i forhold til modtagelsen af den nye boligtype samt udlejningsmulighederne.
Vurdering
Uddannelsesdirektøren anbefaler, at projektet godkendes da projektet kan fremme de ønsker som Byrådet allerede har fastsat for boligudviklingen i Slagelse kommune. Analyser viser, at den nutidige og fremtidige efterspørgsel er på tæt-lav-bebyggelse i stedet for etagebyggeri. Projektet kan være med til at sikre udskiftningen af eksisterende boligmasse i overensstemmelse med dette. Herudover er projektet en mulighed for at udvikle Tidselbjergområdet i den retning som Byrådet har godkendt ved lokalplan nr. 1111. Projektet er i god tråd med kommunens bosætningsstrategi og ønsket om at fremme området.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Den kommunale grundkapitallån beløber sig til 26,1 mio. kr. som forventes finansieres ved salg af grunden til boligselskabet.
Låneoptagelsen forudsætter kommunal garanti. Garantistillelse for lån optaget i almennyttige boliger er ifølge lånebekendtgørelsen § 3, stk. 2, nr. 1 ikke omfattet af den kommunale lånoptagelse.
En garantistillelse vil kunne få økonomiske konsekvenser for Slagelse Kommune, såfremt lånet misligholdes. Dette sker dog yderst sjældent. Hvis der skulle opstå tab, skal tabet finansieres af kassen.
Bevilling søges i forbindelse med godkendelse af skema A.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Uddannelsesdirektøren indstiller,
1.    at Økonomiudvalget forhåndsgodkender, at den kommunale grund kan sælges til Slagelse Boligselskab.
2.    at Økonomiudvalget forhåndsgodkender skema A med en anskaffelsessum på 261 mio. kr., med det forbehold, at oplysningerne om huslejeniveau på kr. 767 pr. m2 pr. år samt kommunale grundkapitallån på 26,1 mio. kr. ikke afviger i det endelige skema A
3.    at Byrådet godkender en maksimal ramme for kommunal garanti til projektet på 156 mio. kr.
Beslutning i Økonomiudvalget den 23. november 2015:
Fraværende:  John Dyrby Paulsen (A)
At 1 til 2 godkendt.
At 3 anbefales.
Økonomiudvalget ønsker "Strategi for den Almene sektor 2014 - 2017 tilknyttet sagen som bilag inden Byrådets behandling.
Økonomiudvalget ønsker oplyst til Byrådets behandling af sagen, om der kan forventes kommunale byggemodningsomkostninger samt omkostninger i forhold til kloakering.
Beslutning i Byrådet den 30. november 2015:
Fraværende: 
Byrådet besluttede at udsætte sagens behandling, indtil der foreligger en strategi for tilpasning af kapaciteten på det almene boligområde.
 
Administrative bemærkninger til Økonomiudvalgsmøde den 20. juni 2016
Økonomiudvalget skal på nærværende møde behandle strategi for den almene sektor med en oversigt over tilpasning af kapaciteten af almene boliger i kommunen. Strategien ligger op til, at der bliver reduceret i ikke attraktive og tidssvarende boliger og at der bliver bygget nye fremtidssikrede boliger som tilgodeser fremtidens efterspørgsel. På denne baggrund anbefales det, at projektet godkendes.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:
Fraværende: 
At 3 anbefales til Byrådets godkendelse under forudsætning af at Slagelse Boligselskab køber grunden til 26,1 mio. kr.
Bilag
Skema A - 21092015 Endraget.originalt.pdf
Projektbeskrivelse september 2015

10. BoligKorsør, afdeling 21, helhedsplan, godkendelse af projektide (B)

10.   BoligKorsør, afdeling 21, helhedsplan, godkendelse af projektide (B)

Sagsnr.: 330-2015-17700               Dok.nr.: 330-2016-322777                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal tages stilling til projektide af helhedsplan fra BoligKorsør, om nedlæggelse af 88 boliger, renovering af 100 boliger samt nyetablering af 12 boliger på Motalavej/Egersundsvej, Korsør. Byrådet skal behandle ansøgning om kommunal garanti.
Baggrund
BoligKorsør har indsendt projektide af helhedsplan (Skema A, ansøgning om tilsagn om støtte) for afdeling 21, Motalavej 46-68 og Egersundvej 10-28, 4220 Korsør.
Boligselskabet ønsker med helhedsplanen, at åbne op for området der hidtil har fremstået meget lukket og bastant samt reducere antallet af boliger. Dette gøres ved at nedlægge 86 boliger, renovere de resterende 102 boliger samt opføre 14 boliger som tæt-lav bebyggelse.
Helhedsplanens formål er, at fremtidssikre afdelingen, så den også i fremtiden vil kunne tilbyde tidssvarende og attraktive boliger for alle, uanset alder og familiestruktur.
Reduktion af boliger
BoligKorsør arbejder på at reducere antallet af boliger i forbindelse med gennemførsel af helhedsplaner, for at imødegå den lejeledighed der ses i flere afdelinger. Denne helhedsplan skal ses i sammenhæng med helhedsplanerne i afdeling 7, 12 og 15, hvor der indtil videre er blevet/bliver nedlagt 161 boliger. Herudover forventes endnu en helhedsplan i afdeling 3, Møllevangen/Egøgade med reduktion af 33 boliger.
Blok 1 og 2 reduceres ikke, men her ændre boligstørrelserne for at gøre plads til elevatorer. Blok 3 nedrives helt, og der etableres 2 gange 7 ny rækkehuse i terræn. Der nedrives 2 opgange i blok 4 således, at den store blok bliver opdelt i 3 mindre bygninger. Herudover fjernes nogle etager, så bygningerne stiger i linje med terrænet.
I denne helhedsplan reduceres antallet af boliger fra 188 til 102 boliger, dog bygges der 14 nye boliger, så det endelige antal boliger efter helhedsplanen ender på 116 boliger.
Arbejder
I de 102 boliger der skal renoveres, bliver der lavet 48 tilgængelighedsboliger og der etableres elevator. Køkkenerne udskiftes, ligesom badeværelserne bliver fornyet.
De eksisterende parkeringspladsen ud mod Motalavej erstattes af grønt område, så hele området bliver åbnet op og der skabes sammenhæng mellem alle afdelinger i området.
På grund af reduktionerne skal der reetableres flere gavle og tagkonstruktioner. (projekttegninger se bilag 1)
Projektets økonomi:
Den samlede anskaffelsessum for hele projektet er beregnet til 141,865 mio. kr. for både de støttede og ustøttede arbejder, hvoraf de støttede arbejder er kalkuleret til 139,865 mio. kr. og de ustøttede arbejder er sat til 2,000 mio. kr. (Gennemgang af økonomiske poster se bilag 2 og 3)
Kapitaltilførsel:
I forbindelse med gennemførelsen af helhedsplanen oplyser Landsbyggefonden, at der er behov for kapitaltilførsel i form af 1/5-dels ordningen. Kapitaltilførsel er nødvendig, hvis der konstateres så væsentlige økonomiske problemer, at disse vil kunne vanskeliggøre afdelingens videreførelse.
Det samlede behov for kapital tilførsel er af Landsbyggefonden opgjort til 2,500 mio. kr. Slagelse kommunens andel udgør derfor 500.000 kr.
Kapitaltilførslen ydes som et rente- og afdragsfrit lån til afdelingen, da afdelingens økonomi ikke umiddelbart efter renoveringen kan bære at tilbagebetalingen påbegyndes, uden lejeforhøjelser. Der skal løbende for hvert regnskabsår foretages en vurdering af, hvorvidt tilbagebetalingen kan påbegyndes det efterfølgende år.
Lejeniveau:
Huslejeniveauet er før gennemførsel af renoveringsprojektet gennemsnitligt på 716 kr. pr. m2 pr. år. Landsbyggefonden har vurderet, at afdelingen ikke kan bære en huslejestigning. Derfor bliver huslejen også efter projektet gennemsnitligt på 716 kr. pr. m2 pr. år.
Boligselskabet egne forhold
Projektet er i samarbejde med Landsbyggefonden blevet tilrettet, så afdelingen nu efter deres mening er fremtidssikret. Det anses derfor som formalia, at Landsbyggefonden, efter kommunens godkendelse, selv skal godkende projektet. Efter deres godkendelse, skal Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet godkende projektet, som tillige skal spørge Udlændingestyrelsen om de nuværende boliger skal bruges til husning af flygtninge. I forhold til sidstnævnte godkendelse, anses det ikke som sandsynligt at der ikke opnås godkendelse, idet området er optaget på statens ghettoliste, hvor der ikke placeres flygtninge.
Der har været afholdt beboermøde i juni 2015 hvor en foreløbig plan blev præsenteret. Her var reduktionstallet på 60-80 boliger. Herudover er der den 26. maj 2016 afholdt et møde med en nedsatte beboergruppe, som i forhold til de seneste ændringer var meget positive og ikke umiddelbart ser hindringer for godkendelse på det planlagte beboermøde, som finder sted den 20. juni 2016.
Kommunens interne forhold – kommunal garanti, boligsikring og Strategi for den almene sektor
Der søges om fuld kommunal garanti af lån optaget ved realkreditinstitut. Kommunen garanterer for den del af lånet, der får sikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Kommunens garanti ansættes, indtil det endelige garantikrav oplyses af realkreditinstituttet, til hele lånets beløb. Landsbyggefonden regaranterer for 50 % af kommunens tab som følge af garantiforpligtelsen for de støttede lån. Der er ikke regaranti for de ustøttede lån.
Det må forventes, at der vil være et fald i den kommunale boligsikring, idet der sker en reduktion i antallet af boliger. Det præcise beløb kan ikke opgøres, da det afhænger af antallet af boligens beboere, deres indkomst samt andre faktorer.
Projektet ses at være i tråd med den eksisterende strategi for den almene sektor, og de fremtidige strategi for området, som skal behandles på nærværende møde. Begge strategier ligger op til, at der bliver reduceret i ikke-attraktive og tidssvarende boliger og at der bliver bygget nye fremtidssikrede boliger, som tilgodeser fremtidens efterspørgsel.
Kommunens godkendelse forudsætter, at betingelserne i Driftsstøttebekendtgørelsen overholdes.
Retligt grundlag
Renovering af afdelingen sker i henhold til almenboliglovens § 91.
Garanti ydes i henhold til almenboliglovens § 91, § 98 og § 127.
Kommunalt kapitaltilførsel ydes i henhold til almenboliglovens § 97.
Handlemuligheder
Økonomiudvalget kan vælge ikke at godkende helhedsplanen, hvis det vurderes, at den foreslåede helhedsplan ikke løser afdelingens udfordringer eller at det vurderes, at det er en økonomiske uforsvarlig disposition for afdelingen.
Vurdering
Uddannelsesdirektøren anbefaler, at projektet godkendes i den nuværende form, idet
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Lånoptagelsen forudsætter kommunal garanti. Garantistillelse for lån optaget i almennyttige boliger er ifølge lånebekendtgørelsen § 3 stk. 2 nr. 1 ikke omfattet af den kommunale lånoptagelse.
En garantistillelse vil kunne få økonomiske konsekvenser for Slagelse Kommune, såfremt lånet misligholdes. Dette sker dog yderst sjældent. Hvis der skulle opstå tab skal det finansieres af kassen.
Realkreditinstitutterne har oplyst til kommunen, at kommunen pr. 31.12.2015 garanterer for 45,812 mio. kr. i afdeling 21.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2016
2017
2018
2019
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
 
 
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
01.04
 
500
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
-500
 
 
Udbetaling af kapitaltilførslen sker normalvis omkring godkendelse af skema B, men der kan være usikkerhed om hvornår skema B skal godkendes og derfor også i hvilket budgetår beløbet skal bogføres. Afdelingen skal tilbagebetale lånet, når økonomien i afdelingen forbedres. Det kan dog ikke forudsiges hvornår dette sker eller om det sker.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Uddannelsesdirektøren indstiller,
1.    at Økonomiudvalget godkender skema A for støttede lån med en anskaffelsessum på 139,865 mio. kr. og ustøttede lån på 2,000 mio. kr.
2.    at Økonomiudvalget godkender, at der ydes kapitaltilførsel på 500.000 kr.
3.    at Byrådet godkender 100 % kommunal garanti for både de støttede og ustøttede lån i alt kr. 141, 865 mio. kr.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:
Fraværende: 
At 1 til 2 godkendt.
At 3 anbefales til Byrådets godkendelse.
Bilag
Bilag 1 Projektbeskrivelse og tegninger
Bilag 2 Skema A. Støttede arbejder
Bilag 3 Skema A, Ustøttede arbejder

11. Slagelse Boligselskab afd. 14, lånoptagelse (B)

11.   Slagelse Boligselskab afd. 14, lånoptagelse (B)

Sagsnr.: 330-2016-15919               Dok.nr.: 330-2016-324517                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal tage stilling til, om der kan godkendes lånoptagelse i forbindelse med udskiftning af stigestrenge/vandrør i Slagelse boligselskab afd. 14.
Baggrund
Slagelse boligselskab har fremsendt ansøgning om kommunal godkendelse af lånoptagelse i forbindelse med udskiftning af stigestrenge/vandrør i afdeling 21, Bjergbygade 1 A-E og Slotsgade 10 A-C, 4200 Slagelse.
Afdelingen har været i gang med at udskifte de første af afdelingens 17 stigestrenge. Stigestrenge er de rør som fører vandet til alle ejendommens etager. I denne forbindelse er det vurderet, at arbejdet ikke kan foretages løbende, men skal gøres samlet idet eksisterende rør er i så dårlig stand, at arbejdet ikke kan udsættes.
Afdelingen har i alt 44 lejligheder fordelt på 22 boliger med 2 værelser, 16 boliger med 3 værelser og 6 boliger med 4 værelser.
 
Nuværende husleje kr./år
Nuværende husleje kr./m2/år
Fremtidig husleje kr./år
Fremtidig husleje kr./m2/år
Huslejestigning kr./år (i %)
Lejlighedstype A: 63,9 m2, 2 værelses
60.252 kr.
943 kr.
60.660 kr.
949 kr.
6 kr.
(0,68 %)
Lejlighedstype B: 84,4 m2, 3 værelses
75.588 kr.
895 kr.
76.104 kr.
901 kr.
6 kr.
(0,68 %)
Lejlighedstype C: 98,3 m2, 4 værelses
86.016 kr.
875 kr.
86.604 kr.
881 kr.
6 kr.
(0,68 %)
Arbejdet beløber sig til kr. 635.00. Organisationsbestyrelsen har på møde den 11. november 2015 godkendt tilskud på kr. 250.000 fra dispositionsfonden. Der søges derfor om lånoptagelse på kr. 398.000 som optages som et 30 årigt fastforrentet obligationslån. Første års ydelse er kr. 19.358.
Lånoptagelse forudsætter ikke kommunal garanti.
Afdelingen har pr. ansøgningsdato 285 aktive opskrivninger på venteliste. Der er således ingen ledige boliger i afdelingen.
Boligselskabets egne forhold
Beboerne godkendte arbejdet på afdelingsmøde den 27. januar 2016.06.09
Det var planlagt, at alle stigestrenge skulle udskiftes i perioden 2015 til 2021, med 2 stigestrenge om året, hvilket der var budgetteret med, således at der ikke skulle ske lånoptagelse. Det viser sig nu, efter at have udskiftet de første 4 stigestrenge, at rørenes tilstand er så dårlige tillige med kraftigt stigende udgifter til løbende reparationer af de resterende, at den eneste mulighed og det mest økonomisk fornuftige, er at udskifte alle stigestrenge på en gang. Arbejdet omfatter udover udskiftning af stigestrengene ligeledes nye rørinstallationer, forberedelse af forbrugsmålere samt isolering af rør.
Arbejdet kunne ikke udfører uden lånoptagelse, idet der ikke er midler i afdelingen og arbejdets akutte opståen gør, at den budgetterede plan ikke kan afventes.
Huslejeniveauet ligger i den høje ende, men det skal ses i sammenhæng med, at der er stor efterspørgsel og venteliste på boligerne, det må derfor formodes at være udtryk for markedsniveauet. Det vil den stigende husleje næppe ændre væsentligt på, også fordi stigningen er så minimal.
Kommunens interne forhold
Økonomiudvalget skal ikke som normalt godkende huslejestigninger, idet stigningen er under 5%. Økonomiudvalget skal derfor alene forholde sig til lånoptagelse.
Sagen har ikke nogen direkte økonomisk konsekvens, men der kan som følge af stigningen i huslejen være afledte merudgifter til boligstøtte, herunder at den fulde huslejestigning skal dækkes af boligstøtte. Der er 50 % statslig refusion på boligstøtte.
Den maksimale stigning vil højst kunne beløbe sig til 20.538 kr. pr. år.
Retligt grundlag
Optagelse af lån mod pant i afdelingen skal godkendes af kommunen, jf. almenboliglovens § 29 stk. 1.
Det fremgår af gældende styrelsesvedtægt, vedtaget af Byrådet den 29. juni 2015, at kompetencen til at godkende dette forhold ligger hos Økonomiudvalget.
Handlemuligheder
Økonomiudvalget kan vælge ikke at godkende lånoptagelse, hvis det vurderes at det er en økonomisk uforsvarlig disposition for afdelingen.
Vurdering
Uddannelsesdirektøren anbefaler, at det ansøgte imødekommes, idet der sker en sikring af boligernes vedligeholdelsesstandard.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Uddannelsesdirektøren indstiller,
1.    at Økonomiudvalget godkender maksimal lånoptagelse på kr. 398.000.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:
Fraværende: 
Godkendt.
Bilag
Ansøgning

12. Slagelse Boligselskab afd. 18 - låneoptagelse og huslejestigning (B)

12.   Slagelse Boligselskab afd. 18 - låneoptagelse og huslejestigning (B)

Sagsnr.: 330-2016-3386                 Dok.nr.: 330-2016-301639                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal beslutte om der kan godkendes lånoptagelse og huslejestigninger i Slagelse Boligselskab afd. 18 i forbindelse med renovering af køkkener.
Baggrund
Slagelse Boligselskab har fremsendt ansøgning om kommunal godkendelse af lånoptagelse og huslejestigninger i forbindelse med renovering af køkkener i afdeling 18, Brombærvej 1-51, 2-90, Hindbærvej 1-49, 2-130, Solbærvej 4-102, 1-35, 4200 Slagelse.
Afdelingen har i alt 226 lejemål fordelt på 77 boliger med 2 værelser, 112 boliger med 3 værelser og 33 boliger med 4 værelser.
 
Nuværende husleje kr./år
Nuværende husleje kr./m2/år
Fremtidig husleje kr./år
Fremtidig husleje kr./m2/år
Huslejestigning kr./år (i %)
Lejlighedstype A: 94 m2, 4 værelses
82.824 kr.
881 kr.
88.224 kr.
939 kr.
58  kr. (6,58%)
Lejlighedstype B: 84 m2, 3 værelses
74.304 kr.
885 kr.
79.524 kr.
947 kr.
62 kr. (7,01 %)
Lejlighedstype C: 64 m2, 2 værelses
62.952 kr.
984 kr.
68.472 kr.
1.069 kr.
85 kr. (8,64 %)
Beboerne bestemmer selv om de ønsker at skifte køkken og hvornår. Der søges derfor om lånoptagelse således at alle lejemål har mulighed for at træffe valget.
Der søges om lånoptagelse på kr. 16.998.000 som optages som et 20 årigt fastforrentet obligationslån. Beløbet optages løbende over de næste 3 år. Første års ydelse er kr. 1.126.681.
Lånoptagelse forudsætter ikke kommunal garanti.
Afdelingen har pr. ansøgningsdato 1422 opskrivninger på venteliste og ventelisten er stigende i forhold til året før. Der er således ingen ledige boliger i afdelingen.
Boligselskabets egne forhold
Beboerne godkendte arbejdet den 23. november 2015.
Slagelse Boligselskab har oplyst, at der er tale om generelt nedslidte køkkener i alderen 25 til 30 år, hvorfor der fra lejernes side, er ønske om nye køkkener. En løsning hvor der kun skiftes låger, giver erfaringsmæssigt ikke et holdbart resultat, på køkkener i den angivne alder.
Arbejdet ikke anses som et ekstraordinært renoveringsarbejde. Arbejdet kunne ikke udfører uden lånoptagelse, idet der ikke foretages henlæggelser til forbedringsarbejder.
Huslejeniveauet ligger i den høje ende, men det skal ses i sammenhæng med at der er stor efterspørgsel og venteliste på boligerne, det må derfor formodes at være udtryk for markedsniveauet. Det vil den stigende husleje næppe ændre væsentligt på.
Kommunens interne forhold
Ifølge kompetenceplanen, kan administrationen godkende huslejestigninger på op til 10 %, men fordi Økonomiudvalget skal vurdere om lånoptagelsen er økonomisk forsvarlig for afdelingen, er det mest hensigtsmæssigt, at Økonomiudvalget laver en samlet vurdering i forhold til lånoptagelsen herunder huslejestigningen. I vurderingen af, om huslejestigningerne er en økonomisk forsvarlig disposition skal Økonomiudvalget blandt andet medtage overvejelser om udlejningsmuligheder, herunder om den type lejlighed med den fremtidige husleje, formodes at kunne betales af en slagelseborger med en gennemsnitlig indkomst.
I denne afdeling kommer en 2 værelses lejlighed på 64 m2 i fremtiden til at koste 5.700 kr. om måneden før forbrug.
Sagen har ikke nogen direkte økonomisk konsekvens, men der kan som følge af stigningen i huslejen være afledte merudgifter til boligstøtte, herunder at den fulde huslejestigning skal dækkes af boligstøtte. Der er 50 % statslig refusion på boligstøtte.
Den maksimale stigning vil højst kunne beløbe sig til 1.182.620 kr. pr. år.
Retligt grundlag
Optagelse af lån mod pant i afdelingen skal godkendes af kommunen, jf. almenboliglovens § 29 stk. 1.
Det fremgår af gældende styrelsesvedtægt, vedtaget af Byrådet den 29. juni 2015, at kompetencen til at godkende dette forhold ligger hos Økonomiudvalget.
Lejestigning som følge af forbedringsarbejder, skal godkendes af kommunen, når huslejen inden for 1 år overstiger 5 %, jf. den almene lejelov § 10 stk. 3.
Handlemuligheder
Der er mulighed for at godkende det ansøgte som ramme i forhold til størrelsen på lånet og størrelsen på huslejestigningen. Det vil sige, at se bort fra, at der er ansøgt om 20 årigt lån. Boligorganisationen vil hermed kunne optage 30 årige lån inden for denne ramme, herunder eventuelt omprioritere på et senere tidspunkt uden ny politisk godkendelse, hvis det viser sig at være fordelagtigt for beboerne. At gå fra 20 årige til 30 årige lån har ikke selvstændig betydning i forhold til kommunens vurdering af boligorganisationens økonomiske solvens.
Vurdering
Uddannelsesdirektøren anbefaler, at det ansøgte imødekommes, idet der sker en sikring af boligernes vedligeholdelsesstandard. Der er tale om fremtidssikring med baggrund i de nuværende politikker og den vedtagne strategi på det almene område.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Uddannelsesdirektøren indstiller,
1.    at Økonomiudvalget godkender maksimal lånoptagelse på kr. 16.998.000 herunder maksimal huslejestigning på 8,64 %
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:
Fraværende: 
Godkendt.
Bilag
Ansøgning
Fotodokumentation
Tilbud
Afdelingens godkendelse
Individuel valg HTH
Individuel valg JKE

13. Genoptagelse: Slagelse Boligselskab afd. 24, låneoptagelse, huslejestigninger og kommunal garanti (B)

13.   Genoptagelse: Slagelse Boligselskab afd. 24, låneoptagelse, huslejestigninger og kommunal garanti (B)

Sagsnr.: 330-2016-5699                 Dok.nr.: 330-2016-324514                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal godkende låneoptagelse herunder huslejestigninger i forbindelse med udskiftning af døre og vinduer i Slagelse boligselskab afdeling 24. Byrådet skal godkende kommunal garanti.
Baggrund
Slagelse boligselskab har fremsendt ansøgning om kommunal godkendelse af låneoptagelse og huslejestigninger i forbindelse med udskiftning af døre og vinduer i afdeling 24, Stikkelsbærvej 1-40, 4200 Slagelse.
Afdelingen har i alt 36 boliger, 12 boliger med 2 værelser, 19 boliger med 3 værelser og 5 boliger med 4 værelser.
Den årlige gennemsnitlige husleje pr. m2 i afdelingen er:
Nuværende husleje: kr. 784 pr. m2
Fremtidig husleje: Kr. 831 pr. m2
Huslejestigningen er på kr. 47 pr. 2 pr. år, svarende til en stigning på 6 %.
Der søges om låneoptagelse på kr. 3.500.000, der optages som et 30 årigt realkreditlån.
Låneoptagelse forudsætter 100 % kommunal garanti. Det er realkreditinstituttet der bestemmer om der skal stilles kommunal garanti for lånet.
Boligselskabet egen forhold
Byrådssekretariatet har kontrolleret, at beboerdemokratiet er inddraget. Der er ikke noget der tyder på, at der handles økonomisk uforsvarligt.
Kommunens interne forhold
Ifølge kompetenceplanen, kan administrationen godkende huslejestigninger op til 10 %, men fordi Økonomiudvalget skal vurdere om lånoptagelsen er økonomisk forsvarlig for afdelingen, er det mest hensigtsmæssigt, at Økonomiudvalget laver en samlet vurdering i forhold til lånoptagelsen herunder huslejestigningen. I vurderingen af, om huslejestigningerne er en økonomisk forsvarlig disposition skal Økonomiudvalget blandt andet medtage overvejelser om udlejningsmuligheder, herunder om den type lejligheder med den fremtidige husleje, formodes at kunne betales af en slagelseborger med en gennemsnitlig indkomst.
Sagen har ikke nogen direkte økonomisk konsekvens, men der kan som følge af stigningen i huslejen være afledte merudgifter til boligstøtte, herunder at den fulde huslejestigning skal dækkes af boligstøtte. Der er 50 % statslig refusion på boligstøtte.
Den maksimale stigning i boligstøtte vil højst kunne beløbe sig til kr. 137.472 pr. år.
Retligt grundlag
Lejestigning som følge af forbedringsarbejder, skal godkendes af kommunen, når huslejen inden for 1 år overstiger 5 %, jf. den almene lejelovs § 10, stk. 3.
Det fremgår af gældende styrelsesvedtægt, vedtaget af Byrådet den 29. juni 2015, at kompetencen omkring godkendelse af lånoptagelse og huslejestigning ligger hos Økonomiudvalget. 
Handlemuligheder
Der er mulighed for at ikke at godkende låneoptagelsen, hvis det vurderes som økonomisk uforsvarligt for afdelingen at optage yderligere lån. Ligeledes er der mulighed for at godkende låneoptagelse uden samtidig at godkende kommunal garanti. Den kommunale garanti vurderes dog at være en betingelse for at projektet gennemføres.
Vurdering
Uddannelsesdirektøren anbefaler, at det ansøgte imødekommes, idet der sker en sikring af boligernes vedligeholdelsesstandard. Der er tale om fremtidssikring med baggrund i de nuværende politikker og den vedtagne strategi på det almene område. 
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Garantistillelse for lån optaget i almennyttige boliger er ifølge lånebekendtgørelsen § 3 stk. 2 nr. 1 ikke omfattet af den kommunale lånoptagelse.
En garantistillelse vil kunne få økonomiske konsekvenser for Slagelse Kommune, såfremt lånet misligholdes. Dette sker dog yderst sjældent. Hvis der skulle opstå tab skal tabet finansieres af kassen.
Realkreditinstitutterne har oplyst, at kommunen pr. 31.12.2014 garanterer for kr. 7.661.109 i afdeling 24.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Uddannelsesdirektøren indstiller,
1.    at Økonomiudvalget godkender maksimal låneoptagelse på kr. 3.500.000 herunder maksimal huslejestigning på i alt 6 %.
2.    at Byrådet meddeler 100 % kommunal garanti.
Beslutning i Økonomiudvalget den 14. marts 2016:
Fraværende:  Niels O. Pedersen (A)
Økonomiudvalget besluttede at udsætte sagens behandling med henblik på yderligere oplysning. Udvalget savner i de foreliggende sager generelt oplysninger om arbejdernes omfang, herunder ikke mindst, at det er sandsynliggjort, at arbejdet er nødvendigt på nuværende tidspunkt og i det anførte omfang. Idet udgangspunktet bør være en afdækning af, hvad der kan laves, uden at huslejen stiger.
Økonomiudvalget ønsker, at administrationen udarbejder et katalog over de minimumsoplysninger, som udvalget skal have, for at kunne behandle en sag svarende til de foreliggende på dagens møde.
Administrationens bemærkninger til økonomiudvalgets møde den 20. juni 2016
Økonomiudvalget godkendte den 18. april 2016 de minimumsoplysninger udvalget skal have for at de kan behandle sag om lånoptagelse og huslejestigning. I nærværende sag har boligselskabet indsendt yderligere oplysninger, således at ansøgningen lever op til Økonomiudvalgets beslutning.
 
Nuværende husleje kr./år
Nuværende husleje kr./m2/år
Fremtidig husleje kr./år
Fremtidig husleje kr./m2/år
Huslejestigning kr./år (i %)
Lejlighedstype A: 64 m2, 2 værelses
60.156 kr.
940 kr.
63.768 kr.
996 kr.
56  kr.
(6 %)
Lejlighedstype B: 84 m2, 3 værelses
63.132 kr.
751 kr.
66.924 kr.
796 kr.
45 kr.
(6 %)
Lejlighedstype C: 99 m2, 4 værelses
73.608 kr.
743 kr.
78.024 kr.
788 kr.
45 kr.
(6 %)
Afdelingen sendte godkendelse af arbejderne til urafstemning den 10. september 2015. Urafstemningen blev de 11. november 2015 opgjort til, at arbejdet blev godkendt.
Afdelingen har pr. ansøgningsdato 508 aktive søgende på venteliste og der er ingen ledige boliger.
Slagelse Boligselskab oplyser, at især vinduerne er i sådan en stand, at flere af boligerne ikke er tætte og dermed er der et unødvendigt højt varmetab i boligerne.
Afdelingen har ikke henlagt midler til udskiftning af døre og vinduer, men boligselskabet mener, at afdelingen godt kan bære huslejeforhøjelsen, set i lyset af, at det er eftertragtede rækkehuse.
Uddannelsesdirektøren anbefaler stadig, at det ansøgte imødekommes, idet der sker en sikring af boligernes vedligeholdelsesstandard. Der er tale om fremtidssikring med baggrund i de nuværende politikker og den vedtagne strategi på det almene område. 
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:
Fraværende: 
At 1 godkendt.
At 2 anbefales til Byrådets godkendelse.
Bilag
Anmodning

14. Anlægsregnskab og skema C for Plejecentret Blomstergården, bestående af 144 almene boliger med centerdel ved Rosenkildevej i Slagelse (B)

14.   Anlægsregnskab og skema C for Plejecentret Blomstergården, bestående af 144 almene boliger med centerdel ved Rosenkildevej i Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2010-101123             Dok.nr.: 330-2016-295580                                          Åbent
Kompetence: Byråd
Beslutningstema
Byrådet skal godkende anlægsregnskab og skema C for Plejecentret Blomstergården, bestående af 144 almene plejeboliger med centerbygning samt servicearealer for byggeriet på Rosenkildevej 96 A, 4200 Slagelse.
Det samlede regnskab for boligdelen er 237,546 mio. kr., hvilket svarer til et mindre forbrug på 12 mio. kr. inkl. moms i forhold til de samlede bevillinger på skema B (bestående af maksimum rammen, indeksering ud over rammen samt merinvestering til energiklasse 2015).
Mindreforbruget betyder, at hovedstolen på endelig lånefinansiering skal nedbringes fra 221,9 mio. kr. til 216,1 mio. kr., svarende til netto 5,8 mio. kr. Der vil således, efter nedbringelse af hovedstolen, blive tilført kassen ca. 6,249 mio. kr.
Det samlede regnskab for servicearealerne er 16,86 mio. kr., hvilket svarer til mindreforbrug på 0,255 mio. kr. i forhold til de samlede bevillinger på skema B.
Baggrund
Slagelse Kommune har opført Plejecentret Blomstergården, bestående af 144 almene plejeboliger med tilhørende servicearealer og administrationsbygning, beliggende i Valmuekvarteret mellem Rosenkildevej og Hvedevej i Slagelse.
Byrådet godkendte 20. december 2010 tilsagn om støtte (skema A) for etablering af 144 almene plejeboliger og skema A for tilhørende centerdel – Rosenkildevej i Slagelse Kommune. Desuden godkendte Byrådet 10. oktober 2011 licitationsresultat (skema B).
Byggeriet er taget i brug den 9. januar 2014, og der kan nu fremlægges anlægsregnskab og skema C til endelig godkendelse. 
Gennemførelsen af byggeriet har ikke givet anledning til projektændringer, og projektet er dermed gennemført som forudsat ved skema B.
Der vedlægges skema C (bilag 1 og 2) for henholdsvis 144 plejeboliger og servicearealerne for personale til godkendelse.
Der vedlægges revisorerklæring (bilag 3) for de 144 plejeboliger og servicearealerne.
Yderligere vedlægges regnskaber (bilag 4 og 5) opdelt på hovedposter for henholdsvis de 144 plejeboliger og servicearealerne til godkendelse.
Det skal oplyses, at regnskabsaflæggelsen har afventet en tvist i forbindelse med færdiggørelsen af byggeriet, hvilken først lige er afsluttet.
Retligt grundlag
Lov om almene boliger §§ 105, 115 og 115a samt Slagelse Kommunes kasse- og regnskabsregulativ vedr. anlægsregnskaber over 2,0 mio. kr.
Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse om garantier § 2 stk. stk. 1 nr. 12.
Handlemuligheder
De fremlagte regnskaber belyser, ud fra gældende regler og praksis, resultatet af anlægsprojektet samt sammenhængen mellem godkendte bevillinger og de afholdte udgifter. Hertil kommer de udarbejdede, vedlagte revisionsrapporter.
Med baggrund i regnskaber og revisionsrapporter kan byrådet beslutte at godkende regnskaberne med tilhørende skema C. Byrådet kan også beslutte at bede om supplerende oplysninger til regnskaberne.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at anlægsregnskabet for de 144 plejeboliger kan godkendes under hensyntagen til, at regnskabet viser mindre forbrug på 12 mio. kr. inkl. moms.
Det er ligeledes administrationens vurdering, at anlægsregnskabet for servicearealet kan godkendes under hensyntagen til, at regnskabet viser et mindre forbrug på 0,255 mio. kr. ekskl. moms.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Overordnet regnskab vedr. de 144 boliger sted 530560:
Beløb inkl. Moms
Alle beløb i hele kr.
Udgifter
Bevilling
Afvigelse
Køb og salg af bygninger
18.000.000
18.000.000
0
Grundudgifter
10.089.965
17.546.029
7.456.064
Inventar
6.978.229
3.125.000
-3.853.229
Omkostninger
12.490.577
19.987.585
7.495.008
Hovedentreprise
189.986.231
181.986.840
-7.999.391
Andet
1.224
8.906.515
8.905.291
I alt inkl. moms
237.546.226
249.551.969
12.005.743
Forskellen mellem bevillinger sammenholdt med de faktiske udgifter viser et samlet mindre forbrug på 12 mio. kr.
Finansieringen af boligerne sker efter den gældende fordeling på tidspunktet for godkendelse af skema A således: 91 % støttede lån, 7 % kommunal grundkapital og 2 % beboerindskud.
Endelig lånefinansiering af boligerne sker efter godkendelse af skema B og efter, at der er sket indflytning af beboerne. Af skema B fremgik det, at det endelige lån udgjorde 221,9 mio. kr. og det er hjemtaget i 2014. Ved anlægsprojektets opgørelse og udarbejdelse af skema C udgør den endelige lånefinansiering 216,1 mio. kr., hvilket betyder, at Slagelse Kommune skal nedbringe den oprindelige hovedstol med 5,8 mio. kr. Realiseringen sker ved et tilbagekøb af obligationer, hvilket kan medføre et kurstab.
Det indberettede skema C for boligerne udgør 237,546 mio. kr. inkl. moms, og dermed afholdes regnskabet indenfor den maksimale støtteberettigede ramme på 241,618 mio. kr.
Regnskab vedr. servicearealer sted 018560:
Beløb inkl. Moms
Alle beløb i hele kr.
Udgifter
Bevilling
Afvigelse
Servicearealtilskud
-5.760.000
-5.760.000
0
Grundudgifter
499.462
1.313.177
813.715
Inventar og apparatur
2.683.362
2.500.000
-183.362
Omkostninger
374.573.
473.439
98.866
Hovedentreprise
19.063.215
18.031.643
-1.031.572
Andet
101
557.741
557.640
I alt ekskl. moms
16.860.713
17.116.000
255.287
Forskellen mellem bevilling, inkl. afsatte beløb til uforudsete udgifter sammenholdt med de faktiske udgifter viser et samlet mindre forbrug på 0,255 mio. kr.
Finansieringen af servicearealer er en 100 % kommunal anlægsudgift efter fradrag af statstilskud til servicearealerne med 40.000 kr. pr. bolig i alt 5,76 mio. kr.
Det indberettede skema C for servicearealerne udgør 28,091 mio. kr. inkl. moms.
De 2 anlægsregnskaber medfører følgende bevillingsmæssige forhold.
I hele 1000 kr.
Politikområde
2016
Alle beløb i hele kr.
Bevillinger
 
 
Anlæg (boliger)
07.01
-11.832
Anlæg (servicearealer)
07.01
-191
 
 
 
 
 
 
Finansiering
1.04
5.775
Kassen
1.04
6.248
Ifølge det udarbejdede anlægsregnskab fra BDO udgør mindre forbruget på boligerne ca. 12 mio. kr. Udgangspunktet for regnskabet er de bevillinger, der er godkendt af Slagelse Byråd i 2010 og 2011 samt de faktiske udgifter, som er bogført i kommunen.
Afvigelsen imellem de faktiske udgifter og de samlede bevillinger i kommunen er 11,833 mio. kr. Det skyldes, at der blev tilført kassen to bevillinger i 2010 på -0,911 mio. kr. og 0,738 mio. kr.
Ifølge det udarbejdede regnskab fra BDO udgør mindre forbruget på servicearealerne 0,255 mio. kr. Udgangspunktet for regnskabet er de bevillinger, der er godkendt af Slagelse Byråd i 2010 og 2011 samt de faktiske udgifter, som er bogført i kommunen.
Afvigelsen imellem de faktiske udgifter og de samlede bevillinger i kommunen er 0,192 mio. kr. Det skyldes, at der blev tilført kassen to bevillinger i 2010 på -0,089 mio. kr. og 0,025 mio. kr.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Sundheds- og Omsorgschefen indstiller,
1.    at Anskaffelsessummen for de 144 boliger på 237.546.226 kr. inkl. moms godkendes
2.    at Skema C med en støtteberettiget anskaffelsessum på 237.546.226 kr. inkl. moms godkendes.
3.    at Anskaffelsessummen for servicearealerne på 16.860.713 kr. ekskl. moms godkendes.
4.    at Skema C for servicearealerne på 28.091.000 kr. inkl. moms godkendes.
5.    at Mindre forbruget vedr. boligerne på 11.832.667 kr. og servicearealerne på 191.866 kr. tilføres kassen, samt at hovedstolen på ældreboliglån nedbringes med 5.775.000 kr. og evt. kurstab.
Beslutning i Sundheds- og Seniorudvalget den 10. juni 2016:
Fraværende: 
Indstillingen følges.
Steen Olsen (A) ønsker en redegørelse for, hvorfor ikke hele beløbet (på de 12 mio. kr.) bruges til at nedskrive lånet. Administrationen kontakter økonomidirektør Ole Kristensen for at få afklaring på dette.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:
Fraværende: 
At 1 til 5 anbefales til Byrådets godkendelse.
Bilag
Bilag 1 - Skema C Boligdel.pdf
Bilag 2 - Skema C servicearealer.pdf
Bilag 3 - Revisorerklæring.pdf
Bilag 4 - Regnskab Boligdel.pdf
Bilag 5 - Regnskab servicearealer.pdf

15. Godkendelse af regnskab og skema C for 13 boliger og servicearealer, Solgården II, Slagelse (B)

15.   Godkendelse af regnskab og skema C for 13 boliger og servicearealer, Solgården II, Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2012-23933               Dok.nr.: 330-2016-94116                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Dansk Almennyttigt Boligselskab fremsender som administrator for Slagelse Almennyttige Boligselskab regnskab og skema C for etablering af 13 almene ældre-/handicapboliger og servicearealer for personale i Solgården II, Slagelse til godkendelse af byrådet.
Baggrund
Tidligere politiske godkendelser vedr. Solgården II.
Byrådet godkendte den 14. september 2009 etablering af de 13 boliger og afsatte i den forbindelse de nødvendige beløb til dels indskud på 7 % grundkapital i Landsbyggefonden med 1.1 mio. kr. dels deponering af 308.000 kr. med en forudsætning om Slagelse Kommune skulle leje servicearealet.
Byrådet har efterfølgende den 20. december 2010 godkendt skema A med tilhørende anskaffelsessum for de 13 boliger og servicearealet, foreløbig husleje, 100 % kommunegaranti for et 30 årigt realkreditlån, samt på statens vegne ydelsesstøtte til boligerne og tilskud til servicearealet.
Efter afholdt licitation godkendte byrådet den 30. april 2012 skema B med tilhørende maksimal anskaffelsessum for de 13 boliger, anskaffelsessum for servicearealet, en foreløbig bruttohusleje excl. forbrugsudgifter samt tilpasset finansiering af 7 % grundkapital som indskud i Landsbyggefonden.
Ved behandlingen af skema B besluttede dengang Handicap og Psykiatriudvalget at henstille til administrationen, at genoptage forhandlingerne med boligselskabet men henblik på at nedbringe huslejeniveauet i de 13 almene boliger til handicappede og sindslidende borgere. Yderligere fik økonomiudvalget til sit møde også den 30. april 2012 forelagt et notat om konsekvenser ved udsættelse af beslutningen af et skema B. Af notatet fremgår, at en udsættelse vil medføre meromkostninger, der vil føre til højere huslejer eller et krav om Slagelse Kommune skal dække disse meromkostninger, hvilket Slagelse Kommune vil være forpligtiget til.
Administrationen har efterfølgende i møder med DAB – under byggeriet af de 13 boliger og servicearealet - foretaget opfølgning på anlægsøkonomien med sigte på at reducerede den samlede anlægssum.
På baggrund af henvendelse fra DAB med forslag om, at Slagelse Kommune køber servicearealet besluttede Byrådet den 24. juni 2013 at købe servicearealet frem for at skulle leje det. Beslutningen om at købe servicearealet bygger på en beregnet driftsbesparelse på årligt kr. 25.216 som vil kunne finansiere køb af servicearealet på beregningstidspunktet efter 15,1 år. Der blev samtidigt givet anlægsbevilling på kr. 382.000 således, at købet af servicearealet fratrukket modtaget servicearealtilskud fra staten vil udgøre netto kr. 382.000 for Slagelse Kommune.
Endelige regnskaber for servicearealet og de 13 boliger.
De 13 boliger og servicearealet for personale blev taget i brug den 1. marts 2013.
De modtagne regnskaber viser:
· En endelig anskaffelsessum for servicearealet på kr. 793.612 svarende til et mindreforbrug på kr. 76.388. Mindreforbruget er beregnet ud fra den politisk godkendte anskaffelsessummen ved skema B på kr. 870.000.
· Der vedlægges revisionspåtegnet regnskab bilag 1 og skema C bilag 2 for servicearealerne.
· En endelig anskaffelsessum for de 13 boliger på kr. 19.812.043 svarende til et mindreforbrug på kr. 111.957. Mindreforbruget er beregnet ud fra den politisk godkendte anskaffelsessummen ved skema B på kr. 19.924.000.
· Der vedlægges revisionspåtegnet regnskab bilag 3 og skema C bilag 4 for de 13 boliger
Foranstående endelige anskaffelsessummer er for både de 13 boliger og servicearealer incl. moms. Vedr. servicearealet indeholder regnskabet fra DAB ikke direkte afholdte udgifter af Slagelse Kommune på kr. 47.242 samt servicearealtilskud. Det endelige regnskab for Slagelse Kommune excl. moms og incl. servicearealtilskud fremgår senere herunder.
I bilag 4 fremgår de årlige udgifter pr m2 bolig jvfr de fremlagte regnskaber:
- Kapital og driftsudgifter udgør 1.185 kr. årligt pr. m2. Ved skema B blev fremlagt en forventet udgift på 1.116 kr. årligt pr. m2.
- Forbrugsudgifter, IT og fællesantenne udgør 249 kr. årligt pr. m2. Ved skema B blev fremlagt en forventet udgift på 249 kr. årligt pr. m2
- Den samlede leje kan herefter opgøres til 1.434 kr. årligt pr. m2. Ved skema B blev fremlagt en forventet leje på 1.365 kr. årligt pr. m2.
Den beregnede årlige leje er således kr. 69 højere pr. m2 i skema C end ved skema B. Stigningen vedrører alene et højere afsat beløb til renholdelse af fællesarealer under driftsudgifter.
Mellem godkendelse af skema B i 2012 og skema C 2015 ses en stigning på kr. 69 i den årlige leje pr. m2. svarende til en månedlig merleje på kr. 412,- for en bolig på 71,8 m2. Stigningen vedr. primært en forhøjelse af de afsatte driftsudgifter til renholdelse af boligernes fællesarealer med kr. 58 i den årlige leje pr. m2. DAB oplyser, at udgifter til renholdelse omfatter lønninger til personale, (viceværter, servicemedarbejdere m.m.) der varetager renholdelse inkl. telefon, kontor, trappevask, renholdelse af udeområder inkl. vintervedligeholdelse. De 13 boliger indgår i et servicefællesskab vedr. renholdelse sammen med DAB’s øvrige boliger i Slagelse. Ved skema B blev beløbet anslået ud fra nøgletal. Nu ved regnskabets fremlæggelse er beløbet vist med de faktiske udgifter år 2015 3 år efter ibrugtagningen. Der ses således en merudgift på kr. 58 pr m2 årligt til renholdelse svarende til 66% højere mellem nøgletallene ved skema B i 2012 og de faktiske udgifter ved skema C i 2015 priser. En mindre del på anslået under 10% vedr. alm. prisstigning mellem 2012 og 2015.
Retligt grundlag
Lov om almene boliger §§ 91, 98 og 127 vedr. garanti og 105, 115 og 115a vedr. etablering, samt
Slagelse kommunes regler for økonomistyring vedrørende anlægsregnskaber under 2,0 mio. kr.
Handlemuligheder
De fremlagte regnskaber belyser ud fra gældende regler og praksis resultatet af anlægsprojekterne for henholdsvis servicearealet og de 13 boliger, samt en sammenholdning af de givne bevillinger og de afholdte udgifter. Hertil kommer de udarbejdede, vedlagte revisionsrapporter.
I afsnittet Økonomisk og personalemæssige konsekvenser er regnskabet for servicearealerne overordnet specificeret. I afsnittet vurdering nedenfor vises oplysning om den månedlige husleje for én bolig.
Med baggrund i regnskaber og revisionsrapporter kan byrådet beslutte at godkende regnskaberne med tilhørende skema C. Byrådet kan også beslutte at bede om supplerende oplysninger til regnskaberne.
Vurdering
Det er administrationens vurdering at de modtagne anlægsregnskaber med tilhørende revisionsrapporter kan godkendes. De godkendte budgetrammer dels ved godkendelse af skema B og dels ved beslutningen om køb af servicearealet er alle overholdt med henvisning til viste mindreforbrug i regnskaberne jvfr. afsnittet om: Endelige regnskaber for servicearealet og de 13 boliger.
Ved behandlingen af skema B var anslået en månedlig husleje på kr. 8.167 for en bolig på 71,8 m2. Den endelige årlige leje på kr. 1.434 pr. m2 betyder at den samme bolig vil have en årlig leje på kr. 102.961 eller månedligt kr. 8.580 svarende til en merleje på kr. 413, månedligt incl. forbrugsudgifter.
Da der var tale om en høj husleje allerede ved behandlingen af skema B vurderes huslejeniveauet nu ved regnskabet og skema C, at få betydning for muligherderne for at anvise boligerne som et botilbud, dels i forhold til om borgeren kan betale huslejen men også om borgeren, selv om de kan så ønsker at anvende en så stor del af sin indkomst til betaling for en bolig.
Det er vurderingen, at det rettede fokus på overholdelse af anlægsbudgetrammerne har betydet en mindre reduktion af anlægsudgifterne. Imidlertid betyder renovering af eksisterende bygninger en risiko for uforudsete udgifter. Ved etablering af de 13 boliger her det været nødvendigt at afholde uforudsete udgifter bl.a. til miljørenoveringer af blyholdige overflader, udbedring af tagkonstruktion og fundering for elevator hvilket har modvirket øvrige reduktioner.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Endelige udgifter for Slagelse Kommune for erhvervelse af servicearealet kan herefter opgøres således – beløb excl. moms.
Udgifter udlagt af DAB jvfr. modtaget regnskab:
Grundudgifter
57.600 kr.
Håndværkerudgifter
497.543 kr.
Omkostninger
89.936 kr.
Gebyrer
3.270 kr.
I alt
648.349 kr.
Udgifter afholdt direkte af Slagelse Kommune:
Honorar vedr. købsaftale
24.700 kr.
Renter efter skæringsdato 1. marts 2013
22.542 kr.
Afrunding
1.409 kr.
I alt
48.651 kr.
Samlet bruttoudgift før servicearealtilskud
697.000 kr.
Servicearealtilskud fra staten
- 476.167 kr.
Samlet nettoudgift for Slagelse Kommune:                    220.833 kr.
Med en anlægsbevilling på kr. 382.000 og et endeligt regnskab på kr. 220.833 fremkommer et mindreforbrug på kr. 161.167 som foreslås tilført kassen.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2016
2017
2018
2019
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
 
 
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
161
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Borgere, der anvises en bolig i en af de 13 boliger vil afhængig af indtægtsgrundlag i form af kontanthjælp, førtidspension eller alderspension været berettiget til boligsikring eller boligydelse efter en individuel beregning.
Indstilling
Centerchefen for Handicap og Psykiatri indstiller,
1.    at anskaffelsessummen for de 13 boliger på 19.812.043 kr. inkl. moms godkendes
2.    at skema C vedr. de 13 boliger godkendes
3.    at anskaffelsessummen for servicearealet på 697.000 kr. excl. moms godkendes
4.    at skema C vedr. servicearealet godkendes
5.    at mindreforbruget vedr. servicearealet 161.167 kr. tilføres kassen
Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 6. juni 2016:
Fraværende: 
at 1 til 5: Godkendt.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:
Fraværende: 
At 1 til 5 anbefales til Byrådets godkendelse.
Bilag
Bilag 1 Revisionspåtegnet byggeregnskab pr. 010313 Servicearealer Solgården II .pdf
Bilag 2 Skema C Servicearealer Solgården II.pdf
Bilag 3 Revisionspåtegnet regnskab 010313 på 13 almene boliger Solgården II .pdf
Bilag 4 Skema C 13 almene boliger Solgården II.pdf

16. Ansøgning om lån fra Slagelse Skateboard Forening (B)

16.   Ansøgning om lån fra Slagelse Skateboard Forening (B)

Sagsnr.: 330-2016-41320               Dok.nr.: 330-2016-324116                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om de vil yde et lån på 108.150 kr. til Slagelse Skateboard Forening i forbindelse med projekt Løbehjulsladen og bevilgede LAG-midler.
Baggrund
Slagelse Skateboard Forening søger om et lån til mellemfinansiering af bevilgede LAG-midler til Projekt Løbehjulsladen med formålet fra Gaden til Laden. Det er et projekt til en samlet sum på 408.150 kr., hvor LAG har bevilget halvdelen eller 204.075 kr. De resterende midler bliver finansieret af Fritidsudvalget med 48.000 kr., Landdistriktspuljen med 50.000 kr., Rotary Slagelse med 10.000 kr., Nordeafonden med 25.000 kr., Trelleborgfonden med 11.075 kr., og frivilligt arbejde opgjort til en værdi på 60.000 kr. Foreningen søger om et lån på 108.150 kr. – de øvrige midler dækkes via de bevilgede puljer og egenfinansiering.
Formålet med foreningen er at fremme skateboard-sporten samtidig med at give foreningens aktive medlemmer lejlighed til at anvende deres fritid på en sund og udviklende måde, samt udbrede kendskab til, og færdigheder i at løbet på skateboard, rulleskøjter, in-line og linene.
Byrådet har den 27. maj 2013 godkendt retningslinjer ved lån i sager med EU-støtte (LAG) og statsstøtte på følgende vilkår:
1. Kommunen skal have direkte lovhjemmel til at yde støtte
2. Foreningen skal være hjemmehørende i Slagelse kommune..
3. Lånet kan maksimalt udgøre 250.000 kr. og kan aldrig overstige de bevilgede LAG-midler
4. Der udfærdiges og underskrives et lånedokument – hvor forrentning, udbetalingsterminer og tilbagebetalingstidspunkt nærmere defineres. Lånedokumentet skal underskrives af de tegningsberettigede for foreningen.
5. Der udarbejdes et likviditetsbudget og på baggrund heraf udbetales lånet i nærmere aftalte rater – inden udbetaling af næste rate kan finde sted, skal det dokumenteres hvilke udgifter, der har været afholdt.
6. Lånet forrentes på markedsmæssige vilkår. Det billigste indhentede tilbud fra pengeinstitutterne lægges til grund for forrentningen. Forrentningen sker med en fast forrentning – renten tilskrives ved betalingstidspunktet.
7. Tilbagebetalingen sker i forbindelse med udbetaling af EU-støtten og datoen herfor vil fremgå af bevillingen. Såfremt projektet af forskellige årsager bliver forsinket kan tilbagebetalingen udskydes senest til udgangen af efterfølgende budgetår. Årsagen til forsinkelsen skal beskrives og dokumenteres af foreningen og en udsættelse kan efter ansøgning godkendes af fagudvalget.
Byrådet afsatte en ”pulje” på 2 mio. kr. til lån i forbindelse med likviditetsforskydning. Heraf har Byrådet bevilget 185.000 kr. til Storebælt vinterbadere (ikke realiseret), samt en restfinansiering fra ”Spis Lokalt” i Skælskør på ca. 84.000 kr. – foreningen har ansøgt Erhvervsstyrelsen om udbetaling, men afventer sagsbehandling. 
Retligt grundlag
Lov om udvikling af landdistrikterne (Landdistriktsloven) hvoraf det fremgår af § 4, at kommuner og andre offentlige myndigheder kan finansiere forskellige støtteforanstaltninger som beskrevet i § 2, 6) herunder foranstaltninger til forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne, som omfatter c) fornyelse og udvikling i landsbyer og dermed er del af et kommunalt formål.
Retningslinjer ved lån i forbindelse med likviditetsforskydning ved bevilling af EU og/eller Statsstøtte som godkendt af Byrådet den 27. maj 2013.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge følgende løsninger:
1. at give afslag på lån
2. at bevilge et lån på 108.150 kr. jf. Byrådets retningslinjer
Vurdering
Center for Økonomi vurderer, at risikoen ved et lån er beskedent og kortvarigt. Projektet forventes færdig i 2017.
Lånet skal være betinget af, at foreningens vedtægter tilføjes en allonge – gældende til lånet er indfriet om. Allongen henviser til vedtægternes § 19 om opløsning af foreningen og om at afvikling af foreningens aktiver besluttes af generalforsamlingen. Så længe Slagelse Kommune stiller et lån til rådighed skal aktiverne anvendes til Almennyttige formål.
Derudover giver foreningen transport i udbetaling af LAG-midlerne.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
En likviditetsforskydning – medmindre lånet ikke tilbagebetales.
Økonomiske konsekvenser:
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2016
2017
2018
2019
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Finansiering
1.04
108,2
-108,2
 
 
Kasse
1.04
-108,2
108,2
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Konst. kommunaldirektør indstiller,
1.    at Byrådet godkender et lån på 108.150 kr. på de nævnte vilkår.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:
Fraværende: 
Anbefales til Byrådets godkendelse.
Bilag
ansøgning Slagelse Skateboard Forening.pdf

17. Anlægsbevilling til trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger og Trafiksikkerhedsplanens handleplan for 2016 (B)

17.   Anlægsbevilling til trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger og Trafiksikkerhedsplanens handleplan for 2016 (B)

Sagsnr.: 330-2014-87475               Dok.nr.: 330-2016-277134                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
På budget 2016 er afsat beløb til trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger inden for Vej- og Trafikområdet. Det skal overfor byrådet anbefales at der meddeles anlægsbevilling på i alt 4,633 mio. kr. Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal træffe beslutning om, hvilke trafiksikkerhedsprojekter fra Trafiksikkerhedsplanens handleplan, der skal gennemføres i 2016.
Baggrund
Trafiksikkerhedsplan 2016-2020 med indeholdende handleplan for fysiske ændringer på kommunens vejnet skal medvirke til at øge trafiksikkerheden i kommunen.
Prioriteringen af trafiksikkerhedsprojekterne i trafiksikkerhedsplanens handleplan er foretaget med afsæt i førsteårsforrentningen. Førsteårsforrentningen er den metode, hvormed trafiksikkerhedsprojekter prioriteres. Metoden går ud på at vurdere de sparede ulykkesomkostninger i projektets første år efter ibrugtagning og sætte dem i forhold til den skønnede anlægspris.
Projekter med den højeste forrentning giver det højeste ”afkast” og dermed mest trafiksikkerhed for pengene. Samlet har de foreslåede anlægsprojekterne i 2016 en førsteårs forrentning på mere end 200%, hvilket svarer til at investeringerne tjener sig ind på under 6 måneder.
Grundlaget for beregningen af førsteårsforrentningen er priserne pr. uheld, som de er beregnet af Danmarks Tekniske Universitet i 2014:
Personskadeulykker: 2.695.096 kr. pr. sparede personskade
Materielskadeulykker: 725.324 kr. pr. sparede uheld
Handleplanen beskriver nedenstående 16 steder i Slagelse Kommune, hvor der i 2016 bør udføres trafiksikkerhedstiltag og 3 steder, hvor der bør gennemføres trafiksikkerhedsinspektion. Listen over trafiksikkerhedsprojekter er opstillet i prioriteret orden og projekterne har et samlet anlægsoverslag på ca. 3,5 mio. kr.
Det skal bemærkes, at stedet ”Sorøvej – øst”, der er prioriteret med en tredje-prioriteret, blev udført i 2015.
De 16 steder er i prioriteret orden:
1. Krydset Sdr. Ringgade/Idagårdsvej- 4.000 kr.
Løsningsforslag, hastighedsgrænsen foreslås sat ned til 60 km/t mellem Idagårdsvej og frem til nord for Næstvedvej, hvor den i forvejen er 60 km/t.
2. Næstved Landevej/Stigsnæs Landevej – 32.000 kr.
Etablering af 70 km/t i krydset (ca. 200 m fra alle retninger).
Der bør laves tavlesanering.
Mangler cykelsymboler ved tilfarterne.

3. Sorøvej – øst – ER UDFØRT I 2015 – 102.000 kr.
Der er i efteråret 2015 etableret venstresvingsbaner og spærreflader i det 2. spor fra rundkørslen og godt 500 meter mod øst.
Den østlige adgangsvej til den private fællesvej til Sorøvej 39-47 er begrænses med venstresvingforbud, både ind til vejen og ud fra området.
Advarselstavlen A20, risiko kø er opsat for den vestgående trafik fra motorvej og ind mod rundkørslen.

4. Østerbro/Torvegade – 165.000 kr.
Pudebump i til- og frafarter kan reducere hastigheden på køretøjer på vej ind og ud af rundkørslen samt øge opmærksomheden på fodgængerne og cyklister.

5. Sorøvej/Tjørne Allé/Holbækvej/Smedegade – 165.000 kr.
Farten i rundkørslen bør reduceres. Dette kan gøres ved at udvide overkørselsarealet og/eller ved at etablere pudebump i alle til- og frafarter.

6. Tårnborgvej / Kongebroen – 165.000 kr.
Pudebump i alle til- og frafarter.
Indkørsel til tank syd for rundkørslen lukkes.

7. Schweizerpladsen/Frederiksgade/Jernbanegade – 165.000 kr.
Yderligere hastighedsdæmpende foranstaltninger for større opmærksomhed ved fodgængerovergangen over Frederiksgade ved etablering af pudebump i til- og frafarten.

8. Grønningen/Skovvejen – 55.000 kr.
Tydeliggørelse af krydset fra sidevejene med endnu bedre afmærkning af vigepligt. F.eks. større vigepligtstavler placeret tættere på kørebanen og hajtænder på kørebanen.
Alternativt kan der etableres en hævet flade for at reducere hastigheden fra alle retninger.

9. Vestre Ringgade/Vestergade/Marievangsvej – 284.000 kr.
Signalindstillingerne bør analyseres og der bør overvejes om en anden driftsform kan give forbedret trafiksikkerhed. Herunder bør venstresvingspile fra syd overvejes for at give venstresvingende mulighed for at svinge uden om modkørende.
Sikkerhedstider tjekkes og sættes op, hvis der er grund hertil.
Cyklistsignaler i alle retninger, hvor der er cykelbane eller cykelsti, og med mulighed for eftergrønt for højresvingende fra nord.
Udskiftning af signaler til ny teknik i forbindelse med busprioritering.

10. Tårnborgvej/Gl. Bangårdsplads – 165.000 kr.
Etablering af pudebump i alle til- og frafarter.

11. Ndr. Ringgade/Valbyvej – 165.000 kr.
Etablering af pudebump i alle til- og frafarter.

12. Valbyvej – 660.000 kr.
Strækningen fra syd for Hellig Andersvej og forbi Banevolden mangler cykelbane.
Etablering af trafiksanering af nævnte strækning med 40 km/t, hævet flade ved Hellig Andersvej og Elmevej samt evt. Banevolden. Herudover bør det undersøges nærmere, om der kan blive plads til cykelbane. Der er dog mange overkørsler til parkering på matriklerne, der må anses for at være en ulempe ved en cykelbaneløsning.

13. Korsørvej/Vestre Ringgade/Mariendals Allé/Sdr. Ringgade – 570.000 kr.
Tydeliggørelse af kryds fra nordøst og sydvest.
Cykelsignaler med ”før-grønt” for cyklister/knallertkørere, som skifter over til rødt for cyklister samtidig med, at der er højresvingspil og dermed konfliktfri trafikafvikling.
Lukning af indkørslen til tanken, der er tættest på krydset.

14. Kalundborgvej/Vestre Ringgade/Løvegade/Herluf Trollesvej – 330.000 kr.
Udskiftning af overkørselsareal til brostensbelægning med kant mellem overkørselsarealet og cirkulationsarealet.
Kan suppleres med pudebump i til- og frafarter for at dæmpe hastigheden yderligere.

15. Slagelsevej ved Sludstrupvej – 31.000 kr.
Der kan opstilles vejvisningstavler før krydset for at gøre opmærksom på krydset og tavler med overhalingsforbud.
Etablering af 70 km/t i krydset (ca. 200 m fra landevejen og ca. 100 m fra sidevejene).

16. Skælskør Landevej ved Baunehøjvej – 31.000 kr.
Baggrundsafmærkningen i kurven foreslås dubleret.

17. Vestre Ringgade – 248.000 kr.
Støttehelle ved fodgængerovergang ved Tordenskjoldsgade tæt på Selandia. Den vil blive benyttet af elever mellem skolen og stationen. Koordineres med trafiksanering af Vestre Ringgade.

18. Næstved Landevej km 26/913 - 31/142 – 60.000 kr.
Der udføres trafiksikkerhedsinspektion i 2016, løsningsforslag udføres i 2017.

19. Norvej – 36.000 kr.
Der udføres trafiksikkerhedsinspektion i 2016, løsningsforslag udføres i 2017.

20. Slagelsevej, Skælskør – 23.000 kr.
Der udføres trafiksikkerhedsinspektion i 2016, løsningsforslag udføres i 2017.
Under punktet Vurdering gennemgås de anbefalede projekter fra den fremførte handleplan, som den har været drøftet i Trafiksikkerhedsudvalget.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge enten at godkende den udarbejdede handleplan for 2016 eller at komme med ændringsforslag i forhold til prioriteringen eller at forkaste handleplanen.
Vurdering
Trafiksikkerhedsudvalget anbefaler, at projekterne udføres som foreslået i handleplanens del for 2016.
I udpegningsperioden 2010-2014 er uheldsbilledet for de 16 steder; 30 personskadeuheld, 75 materielskadeuheld og 24 anmeldelses/ekstrauheld.
Den forventede reduktion i antal uheld fordeler sig med: 9 personskadeuheld, 23 materielskadeuheld og 8 anmeldelses/ekstrauheld over en tilsvarende 5 årig periode.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Finansieres indenfor rådighedsbeløbet i 2016.
Det samlede rådighedsbeløb på 4,633 mio. kr. fordeles med 3,456 mio. kr. til handleplanprojekter, 0,677 mio. kr. til tryghedsfremmende projekter og 0,500 til projektstilling jf. beslutning i udvalget den 11. august 2016.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2016
2017
2018
2019
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
6.02
4.633
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
-4.633
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at projekterne udføres, som foreslået i handleplanen for 2016,
2.    at der meddeles anlægsbevilling på 4,633 mio. kr. til det på sted 222739 Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger afsatte rådighedsbeløb i 2016,
3.    at sagen videresendes til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 6. juni 2016:
Fraværende: 
Anbefales.
Da pkt. 17 er indeholdt i det igangsatte anlægsprojekt, foreslås beløbet disponeret
til forbedring af de trafikale forhold på Antvorskov skole.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:
Fraværende: 
At 1 til 3 anbefales til Byrådets godkendelse.
Bilag
Handleplan for 2016

18. Anlægsregnskaber over 2 mio.kr. - salg af ejendom på Slagelsevej 119, Vemmelev (B)

18.   Anlægsregnskaber over 2 mio.kr. - salg af ejendom på Slagelsevej 119, Vemmelev (B)

Sagsnr.: 330-2011-191924             Dok.nr.: 330-2015-526849                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Der søges om rådighedsbeløb og anlægsbevillinger på nettoindtægt 2,063 mio.kr. ved salg af Vimarhus, Slagelse Landevej 119, stednr. 650041. Indtægten foreslås tilført anlægsprojektet stednr. 018550 Centeradministration og salg af 2 ejendomme. Samtidig er der udarbejdet anlægsregnskab for salg af Vimarhus, som søges godkendt.
Baggrund
Der søges om anlægsbevillinger på indtægter og udgifter vedr. salg af Vimarhus på Slagelsevej 119.
Det er praksis, at der på denne type sager efterfølgende søges de fornødne anlægsbevillinger, således at der løbende er overensstemmelse mellem de faktiske indtægter/udgifter og anlægsbevillinger på de enkelte anlægsprojekter.
Der skal samtidig aflægges afsluttende anlægsregnskab for anlægsprojektet.
Salg af ejendom på Slagelsevej 119, Vemmelev (stednr. 650041)
Ejendommen Vimarhus har tidligere været anvendt som botilbud. Botilbuddet flyttede til nybyggeri ved Borgergade.
Økonomiudvalget har den 19.05.2014 vedtaget at udbyde ejendommen til salg. Ejendommen er solgt pr. 01.04.2015.
                                (1.000 kr.)
Indtægter................ 2.520
Udgifter...................    457
Nettoindtægt............ 2.063
Det samlede anlægsregnskab er specificeret i bilaget ”Skema – anlægsregnskab ejendom Slagelsevej 119, Vemmelev (stednr. 650041).
Der er budgetteret med et samlet nettoprovenu på 2,5 mio. kr. ved salg af Boeslundehus på Rennebjergvej og Vimarhus på Slagelse Landevej, som skal tilføres anlægsprojektet stednr. 018550 Centeradministration og salg af 2 ejendomme. Boeslundehus blev solgt i 2011 med et nettoprovenu på 0,998 mio. kr., hvorved det samlede nettoprovenu for de 2 ejendomme er på 3,061 mio. kr. Merprovenuet på 0,561 mio. kr. foreslås også tilført stednr. 018550 til finansiering af VASAC’s nye boliger ved Borgergade.
Retligt grundlag
Styrelsesloven. I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune er det bestemt, at anlægsregnskaber skal fremlægges til godkendelse i Byrådet, når bruttoudgifterne er over 2 mio. kr.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at:
· Godkende rådighedsbeløb og anlægsbevillinger og det tilhørende anlægsregnskab, hvor nettoindtægten tilføres stednr. 018550 Centeradministration og salg af 2 ejendomme. VASAC er flyttet til nye boliger ved Borgergade og det er budgetteret med, at nettoprovenuet (højst 2,5 mio.kr.) skal indgå i finansieringen af disse nye boliger
· Godkende rådighedsbeløb og anlægsbevillinger og det tilhørende anlægsregnskab, men foreslå en anden anvendelse af merindtægten ud over de 2,5 mio. kr. for de 2 bygninger. Merindtægten på 0,561 mio. kr. foreslås alternativt tilført til anlægsprojektet stednr. 013485 Salg af ejendomme.
Vurdering
Centerchefen for Kommunale Ejendomme anbefaler, at rådighedsbeløb og anlægsbevillinger gives, det tilhørende anlægsregnskab godkendes og at nettoindtægten tilføres stednr. 018550 Centeradministration og salg af 2 ejendomme.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Nettoprovenu ved salg af Vimarhus tilføres anlægsprojektet stednr. 018550 Centeradministration og salg af 2 ejendomme.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2015
2016
2017
2018
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Anlæg (indtægt)
01.05
 
-2.520
 
 
Anlæg (udgift)
01.05.
 
457
 
 
Anlæg, 018550
04.01
 
2.063
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Tilførelsen af nettoprovenuet til anlægsprojektet 018550 vil betyde, at Handicap- og psykiatriudvalgets anlægsramme vil blive opskrevet med 2,063 mio. kr. i 2016.
Indstilling
Centerchefen for Kommunale Ejendomme indstiller,
1.    at der gives et rådighedsbeløb og en anlægsbevilling på indtægten på i alt -2,52 mio. kr. og på udgiften på i alt 0,457 mio. kr. i 2016 på salg af Vimarhus, Slagelsevej 119, stednr. 650041 til afholdelse af indtægter og udgifter ved salget.
2.    at de samlede nettobevillinger på i alt -2,063 mio. kr. tilføres stednr. 018550 Centeradministration og salg af 2 ejendomme.
3.    at anlægsregnskabet godkendes.
4.    at sagen sendes videre til behandling i Byrådet.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:
Fraværende: 
At 1 til 3 anbefales til Byrådets godkendelse.
At 4 godkendt.
Bilag
Skema anlægsregnskab ejendom Slagelsevej 119 Vemmelev.pdf

19. Endelig vedtagelse af Planstrategi 2015 (B)

19.   Endelig vedtagelse af Planstrategi 2015 (B)

Sagsnr.: 330-2016-18423               Dok.nr.: 330-2016-287367                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om hvidbogen, på baggrund af offentlighedsfasen, kan vedtages og om planstrategi ’Klædt på og parat til fremtiden’ skal vedtages endeligt. Byrådet skal desuden beslutte revisionsform for kommuneplanen.
Baggrund
’Klædt på og parat til fremtiden’ er Slagelse Kommunes Plan- og Agenda-21 strategi. Det er ment som en kortfattet redegørelse for den retning, byrådet sætter for kommunens udvikling i de kommende år.
Planstrategien angiver desuden de prioriteringer, der skal lægges til grund i den kommende revision af kommuneplanen. Med den endelige vedtagelse af strategien skal der derfor træffes beslutning om, hvordan den kommende kommuneplan for Slagelse Kommune skal revideres, jf. Planlovens § 23a stk. 2. Den kommende Kommuneplan 2017 forventes vedtaget juni 2017.
I tråd med kommunens Vision (2011) og Vækst i balance (2015) fremhæver planstrategien følgende indsatsområder, der skal være med til at sikre vækst og udvikling: Erhvervsfremme, Uddannelse, Oplevelser, Bosætning og Verden omkring os. De 5 indsatsområder er understøttet af en klar rollefordeling kommunens byer imellem. Der er desuden lagt op til, at tiltag inden for disse indsatsområder baseres på følgende tværgående principper: Parathed, Innovation, Samskabelse, Samarbejde, Teknologi og Bæredygtighed.
Byrådet har den 29. februar 2016 besluttet at sende forslaget til planstrategi i 8 ugers offentlig høring. Forslaget har været i offentlig høring fra den 4. marts 2016 til den 1. maj 2016. Der er registreret i alt 8 bemærkninger inden for høringsfristen. Bemærkningerne omhandler følgende emner:
· Kulturhistorie, kulturmiljø og kulturarv
· Stier
· Forslag til en erhvervsklynge
· Forslag til nyt kanal-/vandløbssystem
· Forslag til naturformidlingscenter
· Arealer til bolig-/erhvervsudvikling
· Bæredygtig udvikling
· Stigsnæs havn
· Omtalen af Agersø og Omø
· Elevrådets ønsker til kommunens udvikling
Bemærkningerne er behandlet i vedhæftede hvidbog.
Retligt grundlag
Planlovens §§ 23a og 33a, der omhandler kravet til at udarbejde en Plan- hhv. Agenda 21-strategi.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at vedtage planstrategien endeligt uden ændringer. Derefter kan arbejde med Kommuneplan 2017 igangsættes.
Byrådet kan også vælge at vedtage mindre justeringer af planstrategien, som en del af den endelige vedtagelse. Derefter kan arbejde med Kommuneplan 2017 igangsættes.
Byrådet kan vælge ikke at vedtage planstrategien endeligt. I dette tilfælde vil arbejdet med Kommuneplan 2017 ikke kunne igangsættes.
I forbindelse med vedtagelse af planstrategien skal byrådet desuden beslutte revisionsform for kommuneplanen. Byrådet kan vælge, at kommuneplanen skal revideres i sin helhed, dvs. en fuld revision eller, at der skal foretages en delvis revision af kommuneplanen.
Det er ikke muligt at genvedtage hele kommuneplanen uden ændringer, blot med en forlængelse af gyldighedsperioden.
Vurdering
Vedr. vedtagelse af planstrategien. Flere af bemærkningerne modtaget under den offentlige høring er relevante til kommunens fremtidige udvikling og det videre arbejde med kommuneplanen. Som det fremgår af hvidbogen, er det dog Center for Teknik og Miljøs vurdering, at bemærkningerne ikke giver anledning til at ændre i strategien ’Klædt på og parat til fremtiden’. Planstrategien bør vedtages endeligt uden ændringer.
Vedr. revisionsform for kommuneplan. Nuværende Kommuneplan 2013 er resultatet af en fuld revision af den tidligere kommuneplan. Det vil sige, at meget blevet ændret, opdateret og harmoniseret i forhold til den tidligere kommuneplan. Det er Center for Teknik og Miljøs vurdering, at udarbejdelsen af Kommuneplan 2017 ikke forudsætter sådan en omfattende revision.
Det er Center for Teknik og Miljøs vurdering, at der bør foretages en delvis revision af Kommuneplan 2013.
Det betyder, at det ikke er alle områder eller temaer i kommuneplanen, som nødvendigvis skal revideres eller ændres. Prioriteret vil være de områder, hvor den fysiske planlægning kan være med til at fremme kommunens strategiske dagsorden i tråd med planstrategiens indsatsområder. Her kan der eksempelvis nævnes nye arealer til bolig- og erhvervsudvikling såvel som nye muligheder inden for butiksplanlægning.
Byrådet vil løbende over det kommende år blive involveret i kommuneplanprocessen. Enkelte fagudvalg vil desuden blive inddraget konkret i forhold til specifikke emner.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at Plan- og Agenda 21-strategi, ’Klædt på og parat til fremtiden’ vedtages endeligt uden ændringer,
2.    at Kommuneplan 2013 revideres frem mod Kommuneplan 2017 efter princippet om ”delvis revision”,
3.    at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:
Fraværende: 
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:
Fraværende: 
At 1 til 3 anbefales til Byrådets godkendelse.
Bilag
Hvidbog Planstrategi - 2015.

20. Forslag til Lokalplan 1153 - Erhvervsområde ved Rødstensgården ved Valbygårdsvej samt Kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 og miljøscreening (B)

20.   Forslag til Lokalplan 1153 - Erhvervsområde ved Rødstensgården ved Valbygårdsvej samt Kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 og miljøscreening (B)

Sagsnr.: 330-2015-22337               Dok.nr.: 330-2016-238991                                          Åbent
Kompetence: Byråd
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om Forslag til lokalplan 1153 – Erhvervsområde ved Rødstensgården ved Valbygårdsvej, Slagelse samt forslag til Kommuneplantillæg nr. 31 til Slagelse Kommuneplan 2013 og miljøscreening skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring. Der skal træffes beslutning om dato for afholdelse af borgermøde i offentlighedsperioden.
Baggrund
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 10. august 2015 at imødekomme en lokalplananmodning fra Virksomheden Slagelse Kloakservice A/S om udarbejdelse af en landzonelokalplan for ejendommen Rødstensgården.
Virksomheden Slagelse Kloakservice A/S holder til på Rødstensgården ved Valbygårdsvej lige udenfor Slagelse. Ejendommen grænser op til jernbanen mod Tølløse samt den vestlige omfartsvej og er beliggende i landzone.
Virksomhedens nuværende aktiviteter omfatter kloakservice, vognmandsforretning, entreprenørvirksomhed, snerydning samt oplag af sten og grus. Derudover har virksomheden en godkendt plads til slam fra vejbrønde. Virksomheden har 35-40 medarbejdere ansat.
Virksomhedens aktiviteter og fysiske udvikling har hidtil været reguleret på baggrund af landzonetilladelser. Ejeren af Slagelse Kloakservice har derfor ønsket at få udarbejdet en landzonelokalplan med såkaldt bonusvirkning i forhold til Planlovens landzonebestemmelser. Det betyder, at der ikke skal yderligere landzonetilladelser til hver gang der foretages fysiske ændringer på ejendommen, uanset at ejendommen ligger i landzone.
Lokalplanforslaget, som nu er udarbejdet, skaber plangrundlaget for den eksisterende virksomheds fortsatte udvikling. Lokalplanen fastlægger områdets disponering i forhold til placering af ny bebyggelse, parkering, oplag og tilkørselsforhold. Ejendommen vejbetjenes via adgangsvej til hhv. Valbygårdsvej og Skolevej. Lokalplanen fastlægger bestemmelser om etablering af støjvold på indersiden- eller som en del af en afskærmende beplantning. Derudover fastlægger lokalplanen bestemmelser om, at et areal mellem Tølløsebanen og adgangsvejen til Valbygårdsvej udlægges som et grønt friareal, hvor der evt. kan etableres regnvandsbassin til forsinkelse af regnvand.
Der er ikke fastlagt rammer for lokalplanen i Kommuneplan 2013, derfor er der udarbejdet et forslag til Kommuneplantillæg nr. 31 som følger lokalplanen.
Der har været afholdt en foroffentlighedsfase for kommuneplantillægget i august/september 2015 som gav anledning til en bemærkning fra nærmeste nabo. Bemærkningen, som fremgår af vedlagte hvidbog, handler om bekymring for støj, ændret placering af et byggefelt, så en kommende bygning ikke skærmer for udsigten samt at der bør findes en alternativ placering i et erhvervsområde. Konklusionen på foroffentlighedsfasen er:
· Virksomheden skal overholde miljøstyrelsens vejledende støjgrænser i forhold til boligområder og enkeltboliger udenfor lokalplanområdet.
· Bemærkningen i forhold til byggefelters placering er imødekommet.
· Bemærkningen om alternativ placering i et erhvervsområde er ikke imødekommet, da der er tale om en eksisterende virksomhed der har fungeret fra- og investeret i ejendommen siden 1970’erne.
Der er foretaget en vurdering af om der skal udarbejdes en miljøvurdering af planforslaget. Samlet set vurderes der ikke at være en væsentlig påvirkning af miljøet ved en realisering af lokalplanen. Center for Teknik og Miljø har derfor afgjort, at planforslaget ikke skal miljøvurderes. Miljøvurderingsscreeningen fremgår som bilag sidst i lokalplanforslaget.
Retligt grundlag
Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23 c.
Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.
Miljøvurderingsscreeninger og afgørelser i forhold til om en planlægning skal miljøvurderes, tilvejebringes efter kapitel 2 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til lokalplan 1153 – Erhvervsområde ved Rødstensgården ved Valbygårdsvej, Slagelse med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 31 til Slagelse Kommuneplan 2013. Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.
Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt samlet plangrundlag for virksomheden. Dette vil betyde, at den eksisterende virksomhed fortsat skal reguleres gennem landzonetilladelser.
Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.
Der er mulighed for at afholde borgermøde i forbindelse med den offentlige høring.
Vurdering
Center for Teknik og Miljø anbefaler, at Forslag til lokalplan 1153 – Erhvervsområde ved Rødstensgården ved Valbygårdsvej, Slagelse med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 31 til Slagelse Kommuneplan 2013 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring.
Det anbefales, at der afholdes et borgermøde ca. midtvejs i høringsperioden. Det foreslås, at borgermødet afholdes på Slagelse Bibliotek enten den 9. eller 10. august 2016 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.30.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at forslag til lokalplan 1153 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 31 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring.
2.    at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages.
3.    at der afholdes borgermøde enten den 9. eller 10. august 2016 i tidsrummet mellem 18.30-20.30.
4.    at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:
Fraværende: 
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:
Fraværende: 
At 1 til 3 anbefales til Byrådets godkendelse.
At 4 godkendt.
Bilag
Forslag til Lokalplan 1153 Erhvervsområde ved Rødstensgården ved Valbygårdsvej samt Kommuneplantillæg nr. 31
Hvidbog - foroffentlighedsfase for Kommuneplantillæg 31 og lokalplan 1153 - Rødstensgården

21. Endelig vedtagelse af lokalplan 1157, Boligbebyggelse Rosenkildevej/Valmuevej, Slagelse (Tidselbjerget I) (B)

21.   Endelig vedtagelse af lokalplan 1157, Boligbebyggelse Rosenkildevej/Valmuevej, Slagelse (Tidselbjerget I) (B)

Sagsnr.: 330-2015-85197               Dok.nr.: 330-2016-286272                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om hvidbogen på baggrund af offentlighedsfasen kan vedtages, og om lokalplan 1157, Boligbebyggelse Rosenkildevej/Valmuevej, skal vedtages endeligt.
Baggrund
Byrådet godkendte forslag til lokalplan 1157 på mødet den 29. marts 2016. Samtidig godkendte Byrådet, at lokalplanforslaget skulle sendes i offentlig høring i otte uger. Høringsfasen blev afsluttet den 27. maj 2016. Lokalplan 1157 vil gøre det muligt at bygge 60-70 boliger i en rækkehusbebyggelse i Tidselbjergområdet i Slagelse. Bebyggelsen opføres ud fra en tankegang om bæredygtighed, som det er beskrevet i rammelokalplanen for området (lokalplan 1111). I løbet af høringsfasen er der kun indgået få bemærkninger, bl.a. fra Politiet omkring krav om deres godkendelse af færdselstavler og DONG, der ønsker en tydeliggørelse af, at området er udlagt som naturgasområde. De har kun medført mindre, redaktionelle ændringer af planens indhold, som beskrevet i hvidbogen.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at vedtage lokalplan 1157 endeligt med de justeringer, der fremgår af hvidbogen. Derved skabes plangrundlaget for at bygge boliger inden for lokalplanområdet inden for Tidselbjerg-området.
Byrådet kan vælge ikke at vedtage lokalplan 1157, og det vil ikke være muligt at udvikle ejendommen som beskrevet i planen.
Byrådet kan også vælge at formulere og vedtage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse. Hvis justeringerne har en karakter, der ændrer planerne væsentligt, så der reelt er tale om en ny planlægning, skal der foretages en fornyet 8 ugers offentlig høring, før planerne kan vedtages endeligt. Hvis der er tale om mindre justeringer, der på væsentlig måde berører andre end dem, der har fremsendt bemærkninger til planforslaget, skal de berørte parter have mulighed for at fremsende deres bemærkninger ved en såkaldt partshøring, før planerne kan vedtages endeligt.
Vurdering
Center for Teknik og Miljø anbefaler, at Byrådet vedtager lokalplan 1157 – Boligbebyggelse Rosenkildevej/Valmuevej endeligt med de justeringer, der fremgår af hvidbogen. En vedtagelse af lokalplanen vil skabe det fornødne plangrundlag, som vil gøre det muligt at bygge en rækkehusbebyggelse i området. Lokalplanen bygger på intentionerne fra den tidligere vedtagne rammelokalplan (lokalplan 1111) og vil derved bidrage til udviklingen af Tidselbjerget.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Center for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at lokalplan 1157 vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af hvidbogen,
2.    at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:
Fraværende: 
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:
Fraværende: 
At 1 anbefales til Byrådets godkendelse.
At 2 godkendt.
Bilag
Lokalplan 1157 - hvidbog
Lokalplan 1157 - endeligt vedtaget

22. Forslag til Lokalplan 1167 - Dagligvarebutik på Skovvej, Korsør - samt tilhørende Kommuneplantillæg nr. 39 og Miljøscreening (B)

22.   Forslag til Lokalplan 1167 - Dagligvarebutik på Skovvej, Korsør - samt tilhørende Kommuneplantillæg nr. 39 og Miljøscreening (B)

Sagsnr.: 330-2016-11144               Dok.nr.: 330-2016-265518                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om Forslag til Lokalplan 1167 – Dagligvarebutik på Skovvej, Korsør – samt Forslag til Kommuneplantillæg nr. 39 til Kommuneplan 2013 og miljøscreening skal vedtages og fremlægges i 10 ugers offentlig høring. Der skal træffes beslutning om dato for afholdelse af borgermøde i offentlighedsperioden.
Baggrund
Erhvervs-, Plan og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 7. marts 2016 at igangsætte lokalplanlægningen.
Lokalplan 1167 er igangsat på anmodning fra bygherre og giver mulighed for at etablere en dagligvarebutik på Skovvej 28-30 i Korsør. Ejendommen anvendes i dag til tankanlæg, bilvask, lukket værksted, biludstilling, glarmester mm. Lokalplanen forudsætter, at alle bygninger på nær tankanlægget fjernes i forbindelse med etablering af ny bebyggelse til dagligvarebutik.
Lokalplanen kræver, at der udarbejdes et kommuneplantillæg, der ændrer anvendelsen fra boligformål til centerområde. Der har i den forbindelse været afholdt en lovpligtig for-offentlighedsfase for kommuneplantillægget i perioden fra den 6. april 2016 til den 27. april 2016. I den anledning blev der ligeledes afholdt et orienteringsmøde den 13. april 2016, hvor der deltog ca. 40 interesserede borgere. I for-offentlighedsfasen har Slagelse Kommune modtaget 9 kommentarer, som er behandlet i hvidbogen, der er vedlagt som bilag.
De 9 kommentarer har givet anledning til følgende tiltag i lokalplanforslaget:
· Etablering af støjmur i områdets sydvestlige del
· Hække på 1,5 m hele vejen rundt om lokalplanområdet
· Trådhegn på indvendig side af hækkene
· Visuelt afskærmende hegn udført i plankeværk på indersiden af hækken ud til Helenevej
· Træer langs Helenevej og Fredensvej samt på p-arealet
Der er nu udarbejdet Forslag til lokalplan 1167 – Dagligvarebutik på Skovvej, Korsør, med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 39 (vedlagt som bilag). Lokalplanen fastlægger rammer for byggefelter, parkering, vejadgang, højder og valg af materialer. Vejadgangen til området sker fra Skovvej, som vil fungere som vejadgang til den nye dagligvarebutik. Desuden vil der være vejadgang fra Fredensvej til tankanlægget.
Der er foretaget en vurdering af, om der skal udarbejdes en miljøvurdering af planforslaget. Samlet set vurderes der ikke at være en væsentlig påvirkning af miljøet ved en realisering af lokalplanen. Center for Teknik og Miljø har derfor afgjort, at planforslaget ikke skal miljøvurderes. Miljøvurderingsscreeningen fremgår som bilag sidst i lokalplanforslaget.
Det vurderes, at en offentlig høring på 10 uger er passende, da den ligger midt i sommerperioden med start den 1. juli 2016 og slut den 9. september 2016. Dermed sikres det, at lidt mindre end en måned af høringsperioden ligger uden for skolernes sommerferie. Det er ligeledes oplyst på orienteringsmødet den 13. april 2016, at der vil være en høringsperiode på 10 uger.
Retligt grundlag
Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23 c.
Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.
Miljøvurderingsscreeninger og afgørelser i forhold til, om en planlægning skal miljøvurderes, tilvejebringes efter kapitel 2 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til lokalplan 1167 – Dagligvarebutik på Skovvej, Korsør med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 39 til Slagelse Kommuneplan 2013 og dermed sende det i 10 ugers offentlig høring. Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.
Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag. Dette vil betyde, at de eksisterende, ikke-anvendte erhvervsbygninger fortsat vil bestå på arealet.
Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 10 ugers offentlig høring.
Der er mulighed for at afholde borgermøde i forbindelse med den offentlige høring.
Vurdering
Center for Teknik og Miljø anbefaler, at Forslag til lokalplan 1167 - Dagligvarebutik på Skovvej, Korsør med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 39 til Slagelse Kommuneplan 2013 vedtages til fremlæggelse i 10 ugers offentlig høring.
Det anbefales, at der afholdes et borgermøde efter skolernes sommerferie. Det foreslås, at borgermødet afholdes på Korsør Bibliotek enten den 30. eller 31. august 2016 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at forslag til Lokalplan 1167 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 39 vedtages til fremlæggelse i 10 ugers offentlig høring,
2.    at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,
3.    at der afholdes borgermøde enten den 30. eller 31. august 2016 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00,
4.    at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:
Fraværende: 
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:
Fraværende: 
At 1 til 3 anbefales til Byrådets godkendelse.
At 4 godkendt.
Bilag
Lokalplan 1167 - Dagligvarebutik på Skovvej, Korsør - samt Kommuneplantillæg nr. 39 og Miljøvurderingsscreening.pdf
Hvidbog for foroffentlighedsfase - LP 1167.pdf

23. Etablering af vækst- og Innovationsmiljø på Posthuset og frigivelse af Campusmidler(B)

23.   Etablering af vækst- og Innovationsmiljø på Posthuset og frigivelse af Campusmidler(B)

Sagsnr.: 330-2015-2014                 Dok.nr.: 330-2016-328373                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal godkende styrings- og finansieringsmodel for etablering af vækst- og innovationsmiljø på Posthuset.
Byrådet skal godkende frigivelse af Campusmidler til begyndende renovering af Posthuset.
Baggrund
Byrådet besluttede i oktober 2014 at foretage et strategisk opkøb af Slagelse Gl. Posthus med overtagelse ultimo december 2014.
I løbet af 2015 har der været afholdt en række brugermøde imellem potentielle bruger af posthuset, rådgivere og administrationen. Disse møder samt erfaringsopsamling fra andre succesfulde vækstmiljøer, har været med til at definere fremtidens funktioner i og for Posthuset.
Posthuset skal danne en fysisk ramme om innovation, vækst, viden, samskabelse, iværksætteri og erhvervsudvikling. Der lægges op til, at Posthuset på sigt bliver en selvejende institution.
Posthuset skal være en fysisk platform der inspirerer til afprøvning af nye samarbejdsformer og inddrager partnere fra det privat erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, nye og etablerede iværksætter, borger m.fl.
Den fysiske ramme rummer 4 centrale funktioner i Posthuset:
- En integreret café/køkkenfunktion
- Lejemål til iværksættere
- Erhvervscenter Slagelse
- Campus-miljø for studerende
Herudover udlejes mødefaciliteter til eksterne og huset kan danne ramme for events, studiegrupper, borgere m.fl.
Caféfunktionen udbydes på det vilkår, at man bliver en del af iværksættermiljøet og selv igangsætter nye initiativer. I denne forpagtningsaftale kan indgå en række driftsfunktioner, der findes i Posthuset, såsom rengøring, pedelfunktion mv. Der kan endvidere stilles krav om bestemte events skal kunne foregå i regi af caféen, herunder borgerarrangementer.
Det giver en række vilkår for, at Posthuset bliver velfungerende:
- Der bør være en daglig leder, der sikrer at huset fungerer og at udvikling og nye muligheder har fokus
- I forhold til etablering af et levende iværksættermiljø, er der behov for en tæt koordinering mellem Posthuset og de af Slagelse Kommunes medarbejdere, der arbejder med vækst og udvikling. Det kunne ske ved, at Slagelse Kommune stiller medarbejderressourcer til rådighed for denne iværksætterdagsorden nogle dage om ugen; en ”vagtordning”.
- Med en iværksætter-forpagter i caféfunktionen (beskrevet ovenfor) sikres en god servicering af huset indadtil og god kontakt til Campus og bymiljøet udadtil.
- Der bør sikres et tæt partnerskab med Slagelse Erhvervscenter, hvor der i aftalen mellem Posthuset, Slagelse Kommune og Slagelse Erhvervscenter er en incitamentspakke, der sikrer et reel partnerskab.
- Der bør i driftsoverenskomsten sikres ”tids-slots” til faciliteter i cafe og mødelokaler til studerende i Campus, iværksættere mv.
Retligt grundlag
Bekendtgørelse af lov om erhvervsfremme (lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme med senere ændringer)
Erhvervsfremmelovgivningen fordrer, at hovedformålet er erhvervsfremme, herunder iværksætteri, og at andre formål såsom socialøkonomiske formål er biformål.
Handlemuligheder
1. Posthuset etableres som en selvejende institution med driftsoverenskomst med kommunen.
2. Posthuset forsætter i sin nuværende form frem til årsskiftet 2017/18 som et kommunalt ejet hus for derefter, at overgå til en selvejende institution.
3. Posthuset fortsætter i sin nuværende form som kommunalt hus.
Vurdering
For at sikre en attraktiv platform for et vækst og innovationshus, har det stor betydning at Posthuset har en styringsform der giver balance mellem uafhængighed og dynamik og samtidig sikrer en stor kommunal indflydelse, uden at det bliver en egentlig kommunal institution.
Erhvervsfremmelovgivningen giver netop hjemmel til, at en kommune kan have bestemmende indflydelse i juridiske enheder. Det betyder, at der i forhold til ”Posthuset” er en betydelig frihed til valg af organisering på erhvervsfremmeområdet; større end der normalt ville være efter kommunalfuldmagtsreglerne.
Såfremt Økonomiudvalget beslutter at organisere Posthuset som en selvejende organisation, kan Slagelse Kommune udnytte hjemlen på erhvervsfremmeområdet til at have bestemmende indflydelse ved at udpege flertallet af bestyrelsesmedlemmerne til den selvejende institution f.eks. 3 ud af 5 medlemmer. Erhvervscenter Slagelse kan have et medlem i bestyrelsen for at sikre et reelt partnerskab. Det sidste medlem kan være en repræsentant fra brugerne af Posthuset. Se endvidere bilag 1 ”Notat vedr. styringsmodel for ”Posthuset”. I givet fald skal der indgås en driftsoverenskomst imellem den selvejende institution og kommunen og dermed en politisk forankring i Økonomiudvalget.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Det vurderes at miljøsaneringen og renoveringen således at SEC kan flytte ind koster 12. mio. kr.
Driftsomkostninger (jf. bilag 2) finansieres i starten af Slagelse kommune dog forventes det, at de finansieres ved lejeindtægter når hele posthuset er renoveret og er fuldt udlejet. 
Der kan ikke lånefinansernes til miljøsaneringen og renoveringen af Posthuset.
Det forventes at miljøsaneringen og renoveringen af Posthuset kan gennemføres for 12 mio. kr. inkl. 1.55 mio. kr. til rådgivning og 12% af samlede håndværkerudgifter, til uforudsete udgifter.
Det er politisk besluttet at provenuet for salg af Willemosevej skal bruges til renovering af posthuset. Provenuet forventes at blive på ca. 5.000.000 kr.
Der mangler således 7.000.000 kr. for at renoveringen kan fuldføres.
En mulig finansiering kan være via campusmidler. Campus får i hver af årene 2016 og 2017 5.0 mio. kr. stillet til rådighed til udvikling af campus. Af disse 10.0 mio. kr. kan man vælge, at øremærke de 7.0 mio. kr. til renoveringen af Posthuset.
I forlængelse af ovenstående ønskes der frigivelses af 1,55 mio. kroner fra campusmidler til rådgivning i forbindelse med projekteringen af miljøsaneringen og renoveringen.
Driftsøkonomi:
Efter renovering af hele Posthuset kan det forventes, at det vil tage op til tre år at udleje alle lejemålene. Driften forudsætter dermed, at huset er fuldt udlejet i 2022.
   Estimeret lejeindtægter (med baggrund i gradvis udlejning)
2017 – Anden sal er indflytningsklar 1. juli 200.000 kr.
2018 – 1. år hvor anden sal udlejes 400.000 kr.
2019 – 2. år hvor anden sal udlejes 400.000 kr.
2020 – 1. år hvor både første og anden sal udlejes 630.000 kr.
2021 – 2. år hvor både første og anden sal udlejes 860.000 kr.
2022 – 3. år hvor både første og anden sal udlejes 1.100.000 kr.
Der er jf. bilag 2 ”Notat om driftsbudget for Posthuset”, i årene 2017-2019 er der en forventning om, at driften har et mindre overskud.
I perioden 2020-2022 vil der være et driftsunderskud i på ca. 170.000 kr.
Driftsbudgettet er baseret ud fra den ”rå” bygning eksklusiv inventar, kontorhold (printere, telefonsystem, internet/netværk mv).
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Borger og udviklingsdirektør indstiller,
1.    at Økonomiudvalget godkender styringsmodellen for Posthuset
2.    at Økonomiudvalget godkender at Posthuset etableres som en selvejende institution med driftsoverenskomst med kommunen senest fra medio 2018
3.    at Økonomiudvalget godkender restfinansiering til miljøsanering og renovering finansieres via campusmidler.
4.    at Økonomiudvalget anbefaler overfor Byrådet, at der frigives 1,55 mio. kroner af campusmidlerne til rådgivning.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:
Fraværende: 
At 1, 3 og 4 anbefales af V, I og Michael Gram (FB) til Byrådets godkendelse.
V, I og Michael Gram (FB) anbefaler til Byrådets godkendelse, at der ultimo 2018 drøftes mulighed for, at Posthuset etableres som selvejende institution.
A kunne ikke tiltræde anbefalingen, men ønskede sagen udsat til august 2016 med henblik på en nærmere afklaring af interessenternes deltagelse i udviklingen af området.
Bilag
Notat om Styringmodel - Bilag 1
Notat om driftsbudget for Posthuset - Bilag 2
Forretningsplan for Posthuset - bilag 3

24. Udvikling af detailhandlen i Slagelse By (B)

24.   Udvikling af detailhandlen i Slagelse By (B)

Sagsnr.: 330-2016-42370               Dok.nr.: 330-2016-331548                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal tage stilling til, om der skal igangsættes et væksttiltag under Vækst i Balance, der har fokus på udviklingen af detailhandlen i Slagelse by.
Økonomiudvalget skal endvidere tage stilling til den politiske forankring af væksttiltaget ”Udvikling af detailhandlen i Slagelse By”.
Baggrund
Baggrunden for igangsættelse af netop dette væksttiltag er den intenssiverede kamp om at positionere sig som den førende handelsby i regionen. Tager Slagelse by ikke udfordringen op, risikerer byen at tabe terræn, når det gælder vækst og omsætning i detailhandlen.
Udgangspunktet for væksttiltaget er at fastholde og udvikle Slagelse by som den handelsby, der er det naturlige valg for borgerne i Slagelse og i det store opland samt i regionen, når der skal handles ind. I forlængelse heraf ønsker Slagelse Kommune, at medvirke til at gøre Slagelse by til en handelsby i topklasse.
Væksttiltaget er i tråd med kommunens for nylig vedtagne Planstrategi, som tydeliggør de 3 købstæders egenart og styrkeposition i kommunen. Her fremhæves Slagelse bys styrkeposition som værende kommunens handelscentrum. Udvikling af denne styrkeposition vil være en vækstdriver for hele kommunen.
Derfor foreslås det, at iværksætte et væksttiltag, der kan udnytte denne styrkeposition til at skabe ”Vestsjællands knudepunkt for handel.” Inspiration kan hentes eksempelvis i Holstebro, som gennem en årrække har evnet at fremstå som ”Vestjyllands knudepunkt for handel”.
Business Slagelse er den centrale aktør og drivkraft for væksttiltaget med støtte fra kommunens udviklingssekretariat, planafdeling og kommunikationsafdeling. Business Slagelse er parat til et stærkt og forpligtigende samarbejde med kommunen og øvrige interessenter om væksttiltaget.
Slagelse Erhvervscenter vil ligeledes være en vigtig part i projektet.
Udviklingen af detailhandlen vil lægge op til en høj grad af involvering af såvel storbutikkerne i mellem/yderkanten af kommunen og butikkerne i centrum, inklusiv Vestsjællands Centret.
Målet med væksttiltaget fastlægges endeligt i samarbejde med alle de involverede parter.
Borger og Udviklingsdirektøren er projektejer for væksttiltaget.
Væksttiltagets indsatsområder anbefales at tage afsæt i følgende:
Den mest opdaterede og relevante viden og metode samt værktøjer til udvikling af handels- og bymiljø. Det vil sige målrettet detailhandelsudvikling, der har fokus på strategisk byledelse, eksempelvis:
· Udvikle det enkelte kvarters karakter og profil, henvendt til bestemte kundegrupper. Her er klar synergi til Campus området med tilhørende arkitektkonkurrence, der skal åbne dette område mod bymidten.
· Analysere eksisterende butiksmiks.
· Tiltrække det butiksmiks, der mangler.
· Tæt samarbejde med erhvervsejendomsmæglere.
· Kontakt med detailhandel og cafeer, etc.
Strategisk byledelse kan udfordre på oplevelsen af, at butikkerne i storcentre og i gågader ses som afgrænsede enheder, der ikke udnytter de muligheder og den synergi, som et tæt samarbejde vil give. Foranderlighed i facader, butiksbytte og fornemmelsen af, at butikkerne arbejder med at gøre det bedre og sjovere at være forbruger er et must for at trække kunder til fremover.

Den store udfordring er at skabe en stemning af foranderlighed og mobilitet. Det kan ske på flere måder. F.eks. ved at skabe særlige temaer i alle centrets butikker og inde i centeret. Det kunne f.eks. være et havetema i april og skoletema i august.
Osnabrück er et godt eksempel på praktisering af strategisk byledelse. Selv om byen er større end Slagelse by er der god mening i at blive inspireret af byens evne til at sammentænke detailhandel, bymidteudvikling, branding og events. Dette sker blandt andet ved at mobilisere alle kræfter på tværs af private/offentlige instanser for at styrke Osnabrücks position.
Muligheden for at medtænke BID - Business Improvement District - i væksttiltaget er til stede, hvis Slagelse Kommune får muligheden for at indgå i et frikommuneforsøg, hvor BID indgår som tema, både på grund af faglig og kommerciel relevans. Det er KL, der står bag frikommune-initiativet, hvor følgende kommuner, ud over Slagelse, er i spil: Varde, Odense, Århus, Frederiksberg.
BID handler blandt andet om, at erhvervslejere/grundejere etc. i et bestemt område beslutter sig for, at de sammen skal investere i tiltag som styrker områdets konkurrenceevne.
Involveringen af projektdeltagere og interessenter anbefales at tage afsæt i følgende:
· Sikring af den bedst mulige forankring og involvering af alle relevante parter fagligt og interessemæssigt gennem etablering af en handlingsplan, hvor alle relevante parter indrages. 
· Fokus på at sikre, at væksttiltaget kommer helskindet fra projektfasen over i en vedvarende forankring og driftssituation, der sikrer fortsat fremdrift og udvikling.
Retligt grundlag
Erhvervsfremmeloven.
Inddrages BID i væksttiltaget, vil det kræve en frikommuneordning.
Handlemuligheder
· Økonomiudvalget kan vælge at godkende et væksttiltag for detailhandel, hvor BID indgår såfremt Slagelse Kommune får mulighed for at deltage i frikommuneordningen.
· Økonomiudvalget kan vælge at godkende et væksttiltag uden BID som delelement.
· Økonomiudvalget kan vælge ikke at igangsætte et væksttiltag for udvikling af detailhandel.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at etablering af et væksttiltag for detailhandel og samtidig udnytte et frikommuneforsøg med BID er særdeles interessant og relevant mulighed for Slagelse Kommune.
Det er endvidere administrationens vurdering, at der er interesse for udvikling af detailhandlen og byudvikling, blandt andet i Business Slagelse og L7.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der vil i forbindelse med igangsættelse af væksttiltaget blive foretaget en vurdering af den forventelige værdimæssige effekt i form af eks. arbejdspladser og indtjening.
Den økonomiske ramme for igangsætning af væksttiltaget er:
Business Slagelses har lagt op til investering er for den første årsperiode (1/8 2016 til 1/8 2017):
· City Management koncept/aktiviteter 100.000 kr.
· Desuden vil Business Slagelse sikre bred involvering af storbutikkerne i mellem/yderkanten af kommunen og butikkerne i centrum, inklusiv Vestsjællands Centret.
Slagelse Kommunes investering for den første årsperiode (1/8 2016 til 1/8 2017) anbefales at være:
· Støtte til udvikling af City Management koncept/projektaktiviteter 350.000 kr., såfremt dette godkendes og finansieres af det relevante fagudvalg.
· Slagelse Kommune yder relevante medarbejderressourcer til projektet.
Konsekvenser for andre udvalg
Væksttiltaget bør naturligt forankres i Erhvervs, Plan- og Miljøudvalget.
Andre udvalg kan blive involveret, når projektet udvikler sig. Projektejer har da ansvaret for involveringen.
Indstilling
Borger- og Udviklingsdirektøren indstiller,
1.    at Økonomiudvalget godkender igangsættelse af væksttiltaget ”Udvikling af detailhandlen i Slagelse by”
2.    at Økonomiudvalget beslutter at forankre væksttiltaget i Erhvervs, Plan- og Miljøudvalget
3.    at Økonomiudvalget, såfremt pkt. 2 godkendes, videresender sagen til Erhvervs, Plan- og Miljøudvalget med henblik på beslutning om finansiering og afrapportering
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:
Fraværende: 
At 1 godkendt.
At 2 godkendt.
At 3 godkendt at sagen oversendes til Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget, idet Økonomiudvalget anbefaler en økonomimodel, hvor udgifterne fordeles med 50 % til Slagelse Kommune op til 350.000 kr.

25. Revidering af Restaurationsplanen (B)

25.   Revidering af Restaurationsplanen (B)

Sagsnr.: 330-2014-89338               Dok.nr.: 330-2016-306049                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal træffe beslutning om hvorvidt andre end diskoteker og værtshuse kan få tilladelse til udvidet åbningstid. Byrådet skal træffe beslutning om hvorvidt tilladelse til udvidet åbningstid også generelt skal gælde for nætterne før helligdage.
Baggrund
Økonomiudvalget har anmodet Bevillingsnævnet om, at udarbejde et forslag til ændring af Restaurationsplanen til forelæggelse for Byrådet. Sagen er således til orientering for Økonomiudvalget.
Byrådet godkendte den 25. februar 2013 Restaurationsplanen for Slagelse Kommune.
Byrådet har beslutningskompetencen i forhold til godkendelse af Restaurationsplanen. Økonomiudvalget er klageinstans i forhold til afgørelser truffet i Bevillingsnævnet.
Ifølge Restaurationsplanen har praksis været, at kun diskoteker, værtshuse og et meget begrænset antal spisesteder kunne få tilladelse til udvidet åbningstid. På baggrund af en klage fra et pizzeria, har Økonomiudvalget på møde den 19. januar 2015 fremsat ønske om, at alle forretningssteder uden alkoholbevilling bør kunne få tilladelse til udvidet åbningstid.
Bevillingsnævnet afholdte den 27.august 2015 temamøde med temaet ”Udvidet åbningstid og lejlighedsvise bevillinger” med deltagelse af politiet, SSP og repræsentanter for de unge med henblik på at få belyst konsekvenserne af en lempelse af retningslinjerne for udvidet åbningstid. Herudover har Bevillingsnævnet drøftet sagen på møder i løbet af efteråret 2015. Bevillingsnævnet vurderer samlet set, at det vil kunne gavne erhvervslivet, øge konkurrencen og at det ikke vil få væsentlige negative konsekvenser for nærområderne.
Bevillingsnævnet indstiller derfor, at tilladelse til udvidet åbningstid som udgangspunkt vil kunne gives til alle former for serveringssteder, herunder spisesteder uden alkoholbevilling. For Slagelse by vil tilladelse til udvidet åbningstid som udgangspunkt være afgrænset til området Skovsøgade/ Gl. Torv, som det også er tilfældet i dag. Dette skrives ind i Restaurationsplanen.
Tilladelse til udvidet åbningstid nætterne efter torsdag, fredag og lørdag
Det har været Bevillingsnævnets praksis, som udgangspunkt at begrænse tilladelse til udvidet åbningstid til nætterne efter torsdag, fredag og lørdag. Denne praksis fremgår ikke af restaurationsplanen, og bør derfor skrives ind restaurationsplanen.
Tilladelse til udvidet åbningstid før helligdage og lignende
Der har været et ønske fra restauratørerne om, at tilladelse til udvidet åbningstid også dækker nætterne før helligdage, nytårsaften og lignende – nytårsaften dog frem til kl. 07.00 – uden ansøgning. Der er tale om en række konkrete dage. Bevillingsnævnet har drøftet muligheden, og har konkluderet at tilladelser til udvidet åbningstid også bør gælde for nætterne før visse helligdage.
Bevillingsnævnet forventer ikke, at nattelivet ændres markant som følge af, at der kan holdes åbent til kl. 05.00 nætterne før helligdage. En del af de foreslåede dage vil i forvejen falde på en torsdag, fredag eller lørdag, og forretningsstederne har allerede i dag mulighed for at holde åbent til kl. 02. Samtidigt vil en udvidet åbningstid i nogle situationer kunne forhindre uro i byen, hvis gæsterne f.eks. ikke skal forlade et diskotek allerede kl. 02 en nytårsaften.
Den konkrete oversigt over hvilke dage der er omfattet foreslås udarbejdet som bilag til Restaurationsplanen. Det foreslås, at kompetencen til godkendelse af ændringer af oversigten delegeres til Bevillingsnævnet, hvis der ønskes en justering af, hvilke dage der er omfattet. Bilaget samt evt. ændringer bliver offentliggjort i dagspressen.
Sekretariatet har derudover i Restaurationsplanen foretaget mindre redaktionelle ændringer samt konsekvensændringer som følge af ændret lovgivning.
Retligt grundlag
Restaurationsloven, lbk. Nr. 135 af 180110.
Økonomiudvalget varetager ifølge kompetencedelingen den umiddelbare forvaltning af restaurationsområdet for Byrådet.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at godkende revideringen af Restaurationsplanen angående tilladelse til udvidet åbningstid til andre en diskoteker og værtshuse samt nætterne efter torsdag, fredag og lørdag.
Byrådet kan vælge at godkende muligheden for udvidet åbningstid før helligdage.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Borger- og Udviklingsdirektøren indstiller,
1.    at Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at Byrådet godkender revidering af Restaurationsplanen, således at andre forretningssteder end diskoteker og værtshuse kan få tilladelse til udvidet åbningstid.
2.    at Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at Byrådet godkender revidering af Restaurationsplanen, således at tilladelse til udvidet åbningstid som udgangspunkt alene gælder nætterne før torsdag, fredag og lørdag.
3.    at Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at Byrådet godkender Restaurationsplanens bilag om udvidet åbningstid før helligdage.
4.    at Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at Byrådet delegerer kompetencen til at ændre bilaget til Restaurationsplanen til Bevillingsnævnet
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2016:
Fraværende: 
Anbefales, idet Økonomiudvalget præciserer, at området hvor der kan meddeles udvidet åbningstid i Slagelse By, ikke ændres. Endvidere anbefaler Økonomiudvalget, at Byrådet sender planen i fire ugers ekstern høring, inden ændringerne af planen vedtages.
Beslutning i Byrådet den 29. februar 2016:
Fraværende:  Jens Jørgensen (V), Ole Drost (V)
Godkendt.
Administrationens bemærkninger:
Økonomiudvalget besluttede på møde den 22. februar 2016 at præcisere, at området hvor der kan meddeles tilladelse til udvidet åbningstid i Slagelse By, ikke ændres. Endvidere anbefalede Økonomiudvalget, at Byrådet sendte Restaurationsplanen i fire ugers ekstern høring, inden ændringerne af planen vedtages.
Af Restaurationsplanen fremgår det, at området hvor der kan meddeles tilladelse til udvidet åbningstid i Slagelse By, ikke ændres i forbindelse med denne revidering. Restaurationen har været i fire ugers høring. Der er ikke indkommet indsigelser, kommentarer eller bemærkninger til de foreslåede ændringer.
Indstilling
Borger- og udviklingsdirektøren indstiller,
1.    at Økonomiudvalget fastholder sin anbefaling til Byrådet
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:
Fraværende: 
Udsat med henblik på nærmere afklaring.
Bilag
Revideret Restaurationsplan.docx
Bilag 1 til Restaurationsplanen - helligdage.docx

26. Modeller for selvejende virksomhed - Slagelse Musikhus og Badeanstalten (B)

26.   Modeller for selvejende virksomhed - Slagelse Musikhus og Badeanstalten (B)

Sagsnr.: 330-2016-10571               Dok.nr.: 330-2016-270405                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal anbefale over for Byrådet, hvilken model for et selvejende Musikhus der skal arbejdes videre med frem mod et selveje pr. 1. januar 2017, jf. budgetforliget.
Baggrund
Af budgetforliget 2016 – 2018 fremgår det, at Byrådet ønsker at få forelagt et oplæg til, hvordan Slagelse Musikhus og Badeanstalten kan overgå til selveje. I det følgende fremlægges to forskellige modeller, som har betydning for dels det økonomiske tilskud, som ydes af kommunen, dels den organisatoriske form, som skal gælde for Musikhuset fremover.
Profil
Slagelse Musikhus blev indviet den 5. maj 1995. Efter et stykke tid blev der også behov for en mindre scene til intimkoncerter, og derfor blev Badeanstalten indviet som lille scene i november 2000.
Slagelse Musikhus er Vestsjællands største spillested. Musikhuset er en aktiv part i kommunens strategi om, at det skal være attraktivt at studere, bo og drive virksomhed i kommunen. Derfor prioriterer Musikhuset at kunne præsentere et bredt program af musikgenrer ud fra kvalitet, variation, aktualitet og mangfoldighed. Programmet tilstræber at indeholde både nationale, internationale og lokale kunstnere – med hovedvægt på danske navne. Der er ligeledes fokus på at kunne tilbyde de smalle kunstneriske tilbud og ny musik som et kvalitetspræget alternativ til andre lokale og regionale koncertudbydere.
Kerneopgaven for Musikhuset er at arrangere professionelle koncerter i professionelle rammer. Stort set alle genrer er præsenteret inden for den rytmiske musik: Pop, Rock, Metal, Punk, Jazz, Verdensmusik, Folk, Visesang, Blues, singer-song writer og børnekoncerter. Der præsenteres et mindre antal klassiske koncerter, enkelte scenekunst- og nycirkus-forestillinger og stand-up shows. Herudover deltager Musikhuset i regionale og landsdækkende konkurrencer og udviklingstiltag som Plekter, Wacken Open Air Metal Battle, Local Heroes m.v.
Efter kommunesammenlægningen har Musikhuset desuden haft en stigende aktivitet med udlejning til møder, foredrag, konferencer og koncerter.
Slagelse Musikhus er også børnenes musikhus. I 2015 afholdtes fx Børnemusikfestival i samarbejde med Dansk Artistforbund, DPA, DJBFA og kommunens daginstitutioner. 16 koncerter og 3.300 glade gæster over fire dage.
Musikhusets økonomi i dag
Hovedtal fra budgettet – specificeret budget fremgår af det efterfølgende bilag:
Netto driftstilskud fra Slagelse Kommune
(heraf 490.000 kr. øremærket til koncerter i tilknytning til tilskud fra Statens Kunstfond)
3.081.000 kr.
Tilskud fra Statens Kunstfond
250.000 kr.
Bardrift – indtægt fra forpagtningsafgift
108.000 kr.
Udlejning til møder m.m.
161.000 kr.
Musikhusets samlede bruttobudget udgør 5,5 mio. kr. som følge af indtægter på 2,4 mio. kr.
Statens Kunstfond bevilger tilskud via projektstøtteudvalget (2014 – 2017). Kunstfonden uddeler tilskud til aktiviteter, der fremmer musiklivet i Danmark. Tilskuddet forudsætter et kommunalt tilskud i samme størrelsesorden. I 2015 modtog Musikhuset 250.000 kr. i tilskud fra Statens Kunstfond.
I forbindelse med overgang til selveje er der forskellige ”håndtag”, der kan skrues på i forhold til økonomien; fx kan Musikhuset i den ene model varetage bardriften, og udbuddet af arrangementer og aktiviteter kan udvides. Herudover skal Musikhuset selv varetage flere udgifter i forhold til drift af bygningerne end nu, fx udvendig vedligehold og forsikring.
Der opstilles to modeller for selveje. Estimeret budget for modellerne sammenlignes i bilaget med budgettal for Musikhuset som kommunal institution. Der er taget udgangspunkt i Musikhusets budget for 2015 i bilaget.
Samlet set giver begge modeller umiddelbart økonomiske udfordringer og underskud for musikhuset. Et tæt samarbejde mellem ledelsen og en professionel bestyrelse forventes at kunne medvirke til udvikling af nye tiltag og forretningsmodeller, der kan sikre øget indtjening.
Modellerne forudsætter, at Slagelse Kommune stiller bygningerne til rådighed for Musikhuset, således at huslejefritagelsen udgør et tilskud fra kommunen.
I den nuværende organisering varetager Musikhuset administrationen af Slagelse Teater, og det vil være naturligt, at denne opgave fortsætter. Driftsbudgettet for Slagelse Teater er ikke indregnet i budgettet for den nuværende organisering.
Model 1 – Kommunalt driftstilskud
Slagelse Kommune yder et fast, årligt driftstilskud til den selvejende institution. Det giver Musikhuset et kendt budget og større sikkerhed.
Baren skal søges bortforpagtet i lighed med nuværende forhold.
I forhold til udlejning må Musikhuset udlejes til kommunale formål. Overskudskapacitet må udlejes til andre, dog ikke til lukkede, private fester.
Eksempel på konkret økonomi, som må bero på en nærmere analyse:
Driftstilskud fra Slagelse Kommune
(heraf 490.000 kr. øremærket til koncerter i tilknytning til tilskud fra Statens Kunstfond)
2.690.000 kr.
Tilskud fra Statens Kunstfond
150.000 kr.
Tilskud fra Slagelse Kommune for at varetage driften af Slagelse Teater
200.000 kr.
Bardrift – indtægt fra forpagtningsafgift
108.000 kr.
Udlejning til møder m.m.
250.000 kr.
Udgift til regnskab, administration, it/telefoni
-200.000 kr.
Udgifter til bygninger, udv. vedligeholdelse, forsikringer, alarm m.m.
-350.000 kr.
Modellen omfatter en reduktion i driftstilskuddet til Musikhuset på 400.000 kr. som besluttet i forbindelse med budgetprocessen.
Udlejning af faciliteter til Slagelse Kommune forventes at falde, mens øvrige eksterne udlejninger forventes at stige, dette giver en øget indtægt på udlejning.
Da Musikhuset ikke længere vil være en kommunal institution, er der udgifter, som Musikhuset selv skal afholde, da opgaverne ikke løses af kommunens administration. Der er tale om fx administrationsudgifter, it-systemer, udvendig bygningsvedligehold m.m. Enkelte opgaver vil fortsat kunne afholdes af kommunen, fx bogføring og økonomistyring, hvor kommunen kan yde denne service som et tilskud til institutionen.
Model 2 – Kommunalt aktivitetstilskud
Slagelse Kommune yder et aktivitetstilskud til Musikhuset. Det vil sige, at der kan udfærdiges en leverandøraftale, hvor Slagelse Kommune forpligter sig til at købe et vist antal arrangementer og aktiviteter over fx 5 år, så Musikhuset ikke skal søge tilskud hvert år.
Der er ikke nogen bindinger på driften af baren, der må drives på almindelige markedsvilkår.
I forhold til den nuværende drift skal man være opmærksom på, at indtægten fra forpagtningsafgiften bortfalder. Dermed går de første 100.000 kr. i fortjeneste på baren til at erstatte denne tidligere indtægt.
Eksempel på konkret økonomi, som må bero på en nærmere analyse:
Aktivitetstilskud ud fra leverandøraftale
(heraf et beløb øremærket til koncerter i tilknytning til tilskud fra Statens Kunstfond)
1.800.000 kr.
Tilskud fra Statens Kunstfond
150.000 kr.
Tilskud fra Slagelse Kommune for at varetage driften af Slagelse Teater
200.000 kr.
Bardrift
400.000 kr.
Udlejning til møder m.m.
300.000 kr.
Udgift til regnskab, administration, it/telefoni
-200.000 kr.
Udgifter til bygninger, udv. vedligeholdelse, forsikringer, alarm m.m.
-350.000 kr.
Det kommunale tilskud reduceres. Til gengæld forventes det, at indtægten fra bar m.m. samt udlejninger kan øges. I forhold til model 1 giver aftalen om kommunalt aktivitetstilskud friere rammer for Musikhuset til den daglige drift, både i forhold til udlejninger til private arrangementer, øvrige arrangementer samt bardrift, mad og drikkevarer til arrangementer.
I forhold til bardriften bortfalder indtægten fra forpagtningsafgiften. Til gengæld forventes en årlig indtægt på salg af drikkevarer samt forplejning til møder og andre arrangementer. Musikhuset afholder samtidig alle udgifter til personale, varekøb m.m. i forhold til bardriften.
Musikhuset vil selv skulle varetage administrationsopgaver m.m., der ikke kan ydes af kommunen som tilskud.
For begge modeller gælder:
Bestyrelse
For begge modeller gælder, at der skal nedsættes en bestyrelse, som kan varetage Musikhusets interesser og dermed en bæredygtig drift. Kulturstyrelsen har givet en række anbefalinger til sammensætning og organisering af bestyrelser i selvejende institutioner. Her fremgår det bl.a., at bestyrelsen skal være hensigtsmæssigt sammensat i forhold til de opgaver og det ansvar, bestyrelsen står over for.
Bestyrelsen skal være i stand til at løse overordnede, strategiske og kontrolmæssige opgaver effektivt og kompetent i en konstruktiv og kvalificeret dialog med ledelsen af Musikhuset. Derfor bør bestyrelsens medlemmer være uafhængige af særinteresser, da deres opgave alene er at varetage Musikhusets interesser.
Bestyrelsens sammensætning er fastlagt i institutionens vedtægter. Udarbejdelse af vedtægter fremlægges senere i anden sag, når der er truffet beslutning om model for selveje. I vedtægterne vil det ligeledes fremgå, hvordan bestyrelsesmedlemmer udpeges, længde af valgperiode, antal bestyrelsesmedlemmer osv.
Økonomi
De to modeller for selvejende virksomhed giver begge umiddelbart underskud på den daglige drift, medmindre ledelsen og bestyrelsen i samarbejde kan udvikle forretningsmodellen væsentligt mere, end der er lagt op til i de estimerede budgetter.
Musikhuset skal have yderligere fokus på ”godt købmandsskab” og indtjeningen ved musikarrangementer og derfor forventes færre ”smalle” arrangementer. På den baggrund forventes tilskuddet fra Statens Kunstfond at blive reduceret med 100.000 kr.
Hvis driften af Musikhuset giver underskud, kan kommunen stille underskudsgaranti for den del af driften, der omfatter kommunale formål, dvs. kulturoplevelser, dog ikke udlejningsformål.
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagtens principper giver kommuner mulighed for at give tilskud til kultur- og musikhuse.
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik kan yde støtte til professionel musikvirksomhed efter Lov om Statens Kunstfonds virksomhed og Bekendtgørelse af Lov om musik.
Handlemuligheder
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan over for Byrådet anbefale:
a) At der arbejdes videre med model 1 – selveje med kommunalt driftstilskud
b) At der arbejdes videre med model 2 – selveje med kommunalt aktivitetstilskud
c) At Musikhuset forbliver en kommunal virksomhed
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at et Musikhus i Slagelse Kommune er et aktiv for kommunen som attraktion for alle borgere. Derfor må det være i kommunens interesse, at der bliver skabt et så solidt grundlag for selveje som muligt.
Administrationen anbefaler derfor model 1 – selveje med et driftstilskud. Med denne model vil en ny bestyrelse kunne finde fodfæste og skabe en forretningsmodel, som måske på sigt kan bære en model 2 – selveje med aktivitetstilskud.
Helt konkret kan man forestille sig, at Byrådet indgår en 2-årig aftale om et driftstilskud, hvorefter aftalen evalueres med henblik på evt. at overgå til aktivitetstilskud. Fordelen ved aktivitetstilskud er, som beskrevet, langt friere rammer til at drive forretning.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
For de medarbejdere, der i dag er ansat i Musikhuset, er der tale om, at de skal virksomhedsoverdrages til en nye selvejende institution. I den forbindelse skal der tages stilling til finansiering af beløb til tjenestemandspension, som aktuelt afholdes af Slagelse Kommune.
Reduktionen på 400.000 kr. i driftstilskuddet til Slagelse Musikhus og Badeanstalten er indregnet i rammebesparelsen på Kulturområdet i 2017 samt råderumskatalog for 2017-20.
Konsekvenser for andre udvalg
Bygningsdrift, husleje m.m. skal endeligt afklares med Center for Kommunale Ejendomme, når der arbejdes videre med den valgte model.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget over for Byrådet anbefaler, at der arbejdes videre med at beskrive model 1 – selveje med kommunalt driftstilskud
Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 6. juni 2016:
Fraværende:  ingen
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget anbefaler over for Byrådet, at der arbejdes videre med at beskrive model 1. Samtidig anbefaler Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget over for Byrådet, at model 1 skal bruges til at udvikle forretningen i Musikhuset således, at det med tiden kan drives som model 2 med aktivitetstilskud.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:
Fraværende: 
Anbefales til Byrådets godkendelse.
Bilag
Budgetoverslag - ændret organisering af Slagelse Musikhus og Badeanstalten

27. Beslutning om fusion mellem Borgerservice og Bibliotek (B)

27.   Beslutning om fusion mellem Borgerservice og Bibliotek (B)

Sagsnr.: 330-2016-10503               Dok.nr.: 330-2016-270356                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
I forlængelse af principbeslutning i Byrådet 29. marts 2016 indstilles hermed økonomisk rationale i forbindelse med fusion af Borgerservice og Biblioteker til endelig politisk godkendelse.
Baggrund
Byrådet har vedtaget en principbeslutning om, at Borgerservice og Bibliotek fusioneres organisatorisk pr. 1. januar 2017 med henblik på at udvikle et nyt servicekoncept til borgerne i kommunen. I indstillingen til Byrådet fremgik det, at endelig vedtagelse skal ske, når effektiviseringspotentialet er kortlagt. Det gøres i denne sag.
Visionerne for fusionen og det nye servicetilbud til borgerne er:
Borgerhusene skal ruste borgerne til at kunne betjene sig selv digitalt. Det skal foregå gennem medbetjening og anden betjening.
Borgerhusene skal sikre en bred og alsidig programvirksomhed med hovedvægt på læring, viden og kulturoplevelser og indgå i tæt brugerdialog omkring tilbuddene.
Borgerhusene skal understøtte den bedst mulige dialog mellem borgerne og det offentlige med henblik på at frigive tid og ressourcer hos både borgeren og kommunen.
Med disse visioner er der fokus på dels at få borgerne til at mestre eget liv og dels at følge op på kommunens digitaliserings- og kanalstrategi.
Tidsplan
Tidsplanen for fusionen er, efter drøftelse med SektorMED, planlagt til at ske i etaper over en to-årig periode for at sikre størst mulighed for vellykket implementering. Dette bygges på erfaringer fra andre kommuner:
Pr. 1. januar 2017 samlet Bibliotek og Borgerservice i en organisation.
Pr. 1. februar 2017 opstart af ny betjening i Skælskør
Pr. 1. oktober 2017 opstart af ny betjening i Korsør
Pr. 1. januar 2018 opstart af ny betjening i Slagelse (på det nuværende bibliotek).
Rationale og service
Det forventes, at det økonomiske rationale ved sammenlægningen skal ses over en tre-årig periode. I beregningerne er der indlagt en differentiering af serviceniveauet i Slagelse, Korsør og Skælskør over ugedagene.
Det kan eksempelvis være, at der i Korsør er fuld betjening af både biblioteks- og borgerservices mandag, onsdag og fredag, mens der tirsdag og torsdag er et tilbud, som ikke rummer eksempelvis pas og kørekort. Til gengæld vil der være et større fokus på at betjene særlige målgrupper i nærområderne, eksempelvis via besøg på institutioner og hjemmebesøg i særlige tilfælde.
Åbningstiderne i de tre byer vil som udgangspunkt følge bibliotekets nuværende åbningstider, hvorfor der generelt vil være tale om en serviceudvidelse.
Der vil være en besparelse som følge af, at lokaler i Korsør (Dahlsvej) og Slagelse (Gørtlergade) vil stå til rådighed for andre funktioner. 
I det økonomiske rationale er desuden indregnet rationalet ved at samlokalisere Biblioteket og Kulturhus i Korsør. Dette beror dog på en politisk beslutning, som fremlægges i en separat sag til Byrådet. Såfremt Byrådet beslutter, at biblioteket ikke skal flytte ind i Kulturhuset, tages der udgangspunkt i at skabe ny borgerservice i bibliotekets nuværende lokaler i Korsør.
Medarbejderinvolvering
Igennem hele forløbet har der været en tæt dialog mellem ledelse og SektorMED. Såfremt Byrådet godkender fusionen, vil der være behov for, at medarbejderne er med i det videre arbejde.
I efteråret 2016 startes derfor arbejdsgrupper op på tværs af de to organisationer (borgerservice og bibliotek) mhp. en effektfuld implementering, ligesom snitflader til øvrige centre afklares. Erfaring fra andre kommuner viser, at hvis visionerne for fusionen skal eksekveres, er det vigtigt, at der er tid til at involvere medarbejderne, så de har ejerskab til det nye faglige fællesskab og kan give borgerne den serviceoplevelse, som der er lagt op til.
Borgerinvolvering
Da visionen for det nye borgerservicekoncept har borgerne i fokus, vil det være naturligt at inddrage borgerne i servicedesignet. Servicedesign er en metode til at sikre, at borgeren er i fokus, når vi designer den nye betjening.
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagten
Handlemuligheder
Udvalgene kan vælge:
a) at godkende fusionen endeligt og den indstillede effektivisering over tre år
b) at godkende fusionen endeligt og et andet effektiviseringsbeløb
c) at give afslag og dermed fortsætte borgerservice og bibliotek som i dag
Vurdering
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice vurderer, at der er potentiale i at tænke to institutioners opgavefællesskab sammen til en ny organisatorisk enhed. Det vil give muligheden for at udvikle et nyt borgerservicekoncept, som dels understøtter borgerne i at kunne betjene sig selv digitalt, dels giver adgang til et miljø, der fremmer tilegnelse af viden, læseglæde og kulturel og digital dannelse. Det understøtter bl.a. de politiske visioner om, at flere borgere skal kunne mestre eget liv, og flere unge skal i uddannelse.
Den indstillede effektivisering vurderes at være ambitiøs i forhold til udviklingen af den organisatoriske enhed. Beløbet i 2017 er lavest, da der primært sker fusion i Skælskør. Korsør forventes at fusionere i sidste halvdel af 2017. I 2018 er der taget højde for, at der skal investeres i indretning/inventar, hvorfor beløbet i 2019 er væsentligt højere end i 2018. Der er i beregningerne taget højde for løbende kompetenceudvikling.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Oplægget har undervejs været behandlet i centrets SektorMED. Rationalet indfries primært ved at benytte personaleressourcerne mere optimalt i forhold til de opgavesammenfald, der ses i dag. Endvidere er der et rationale i ikke at genbesætte stillinger, der bliver ledige, som følge af nogle af de medarbejdere, der går på pension inden for de næste par år.
Rationalet skal ses akkumuleret således, at der i 2019 i alt er opnået en besparelse på 1.100.000 kroner.
Rationalet vil indgå i råderumskataloget i forbindelse med budgetprocessen for 2017-2020. Her vil 0,2 mio. kr. indgå under Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, og resten vil indgå under Økonomiudvalget
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2016
2017
2018
2019
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget
05.01
 
-200
-200
-200
Økonomiudvalget
01.02
 
0
-50
-450
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Råderumskatalog
 
 
200
250
650
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Sagen indstilles til Byrådet af både Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (borgerservice) og Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget (biblioteket).
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget anbefaler over for Byrådet at godkende fusion af Borgerservice og Bibliotek pr. 1. januar 2017
2.    at Økonomiudvalget anbefaler de økonomiske omprioriteringer.
3.    at Byrådet godkender de organisatoriske ændringer og budgettilpasninger
Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 6. juni 2016:
Fraværende:  ingen
Ad 1: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget anbefaler over for Byrådet at godkende fusionen af Borgerservice og Bibliotek pr. 1. januar 2017. Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget vil gerne se en sag, når udvidet serviceniveau er beskrevet. Det nye borgerservicekoncept har fortsat fokus på det gode samarbejde med oplysningsforbundene.
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 7. juni 2016:
Fraværende: 
At 1 anbefales til Byrådets godkendelse. Udvalget får sag forelagt, når udvidet serviceniveau er beskrevet.
Thomas Clausen(Ø) stemte imod på grund af personalebesparelserne.
At 2 oversendes til Økonomiudvalget.
At 3 oversendes til Byrådet.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:
Fraværende: 
At 1 til 3 anbefales til Byrådets godkendelse.
Michael Gram (FB) kunne ikke anbefale indstillingen, med henvisning til de varslede serviceforringelser.

28. Slagelse og Korsør Svømmehaller - Tilpasning af takster for 2016 (B)

28.   Slagelse og Korsør Svømmehaller - Tilpasning af takster for 2016 (B)

Sagsnr.: 330-2016-29232               Dok.nr.: 330-2016-228140                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
At udvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at forslag til takstændringer for Slagelse og Korsør Svømmehaller godkendes pr. 1. juli 2016.
Slagelse Kommunes idrætspolitiks overordnede mål er i tråd med DGI og DIFs fælles vision ”Bevæg dig for livet” – 25-50-75. I år 2025 skal 50% af danskerne dyrke idræt i en forening og 75% af danskerne skal være fysisk aktive.
Baggrund
I november 2015 godkendte Byrådet at harmonisere taksterne mellem de 2 svømmehaller samt særskilt at opkræve betaling for brug af varmtvandsbassinet i Slagelse svømmehal fra 2016. Denne ændring kom samtidig med, at Ringsted svømmehal gik den modsatte vej og stoppede med at opkræve særskilt betaling for brug af varmvandsbassinet samt ændrede i deres prisstruktur, så den blev mere enkelt.
Forbrugstallene for de første 3 måneder for 2016 viser nu at salgstallet for enkeltbilletter er faldet med 24 % i forhold til samme periode for 2015 for Slagelse Svømmehal, og er faldet med 20 % i forhold til samme periode for 2015 for Korsør Svømmehal. Hvis dette fald i besøgstallet fortsætter for resten af 2016 kan der forventes et indkomsttab for året på 0,679 mio. kr. i forhold til det indtægtsniveau, der var forventet ved godkendelse af taksterne for 2016.
Faldet i besøgstallene fremgår af bilag 1.
For at få vendt denne udvikling kunne en mulig løsning være at ændre på prisstrukturen for svømmehallerne, således at det igen bliver mere attraktivt at besøge Slagelse og Korsør Svømmehaller. Ledelsen af svømmehallerne ser flere muligheder for at tilpasse prisstrukturen i svømmehallerne.
Forslag 1 – ingen særskilt betaling for varmtvandsbassin:
Hvis Slagelse Svømmehal går tilbage til tidligere praksis med, at der ikke opkræves særskilt betaling for varmtvandsbassinet vil der kunne forventes en stigning i indtægtsprovenuet på 0,626 mio. kr. i forhold til det indtægtsniveau, der har været i 1. kvartal 2016.
Mere enkelt prisstruktur:
En mere enkelt prisstruktur vil gøre administrationen af betalingerne mere enkelt for personalet i svømmehallerne. Forenklingen vil bestå i, at der opkræves samme takster for alle uanset om de er børn, voksne eller pensionister. For enkeltbilletter blev der i 2015 solgt knap 22.000 stk. til børn og pensionister og knap 28.000 stk. til voksne. For 10-turs kort blev der i 2015 solgt knap 900 stk. til børn og pensionister og godt 1.600 stk. til voksne.
Købte 10-turs kort kan anvendes i begge svømmehaller, uanset i hvilken svømmehal 10-turs kortet er købt.
Det foreslås også, at månedskort og halvårskort afskaffes, således at der kun fremadrettet kan købes enkeltbilletter og 10-turs kort. Dog foreslås det at beholde personlige halvårskort til morgensvømning og pensionist formiddage, da de benytter svømmehallerne på særlige tidspunkter. I 2015 blev der solgt 30 månedskort til børn og pensionister og 147 månedskort til voksne. I 2015 blev der ligeledes solgt 4 halvårskort til børn og pensionister og 22 halvårskort til voksne. Det forventes, at købere af begge kort vil erstatte disse med et 10-turs kort hver måned.
Ligeledes vil der heller ikke blive opkrævet særskilt betaling for varmtvandsbassinet.
Til orientering så opkræver Ringsted Svømmehal på hverdage 35 kr. for en enkeltbillet og 315 kr. for et 10-turs kort. I weekenden opkræver de 55 kr. for en enkeltbillet og 495 kr. for et 10-turs kort. Til morgensvømningen opkræver de 20 kr. for en enkeltbillet og 180 kr. for et 10-turs kort. I morgensvømningen indgår der ikke varmtvandsbassin i Ringsted Svømmehal.
Forslag 2 – Enkeltbilletter 35 kr. og 10-turs kort 285 kr.
Det foreslås at forenkle alle priserne således at alle enkeltbilletter kommer til at koste 35 kr./stk. og 10-turs kort kommer til at koste 285 kr. Månedskort- og halvårskort foreslås afskaffet bortset fra personlige halvårskort til morgensvømning og pensionist formiddag, som fastholdes med samme pris som hidtil.
For børn og pensionister vil det betyde en prisstigning på 3 kr. pr. enkeltbillet og på 21 kr. pr. 10-turs kort. For de børn og pensionister, som tidligere har købt månedskort, vil det betyde en merudgift for dem, hvis de anvender svømmehallen mere end 10 gange om måneden. For de børn og pensionister, som tidligere har købt halvårskort, vil det betyde en merudgift for dem, hvis de anvender svømmehallen mere en 51 gange pr. halve år.
Til gengæld vil det for voksne betyde et prisfald på 1 kr. pr. enkeltbillet og på 19 kr. pr. 10-turs kort. For de voksne, som tidligere har købt månedskort, vil det betyde en merudgift for dem, hvis de anvender svømmehallen mere end 11 gange om måneden. For de voksne, som tidligere har købt halvårskort, vil det betyde en merudgift for dem, hvis de anvender svømmehallen mere end 59 gange pr. halve år.
Forenklingen i forhold til ovenstående forventes at kunne generere yderligere indtægter på 0,650 mio. kr. i forhold til det indtægtsniveau, der har været i 1. kvartal 2016.
Forslag 3 – Enkeltbilletter 30 kr. og 10-turs kort 260 kr.
Det foreslås at forenkle alle priserne således at alle enkeltbilletter kommer til at koste 30 kr./stk. og 10-turs kort kommer til at koste 260 kr. Månedskort- og halvårskort foreslås afskaffet bortset fra personlige halvårskort til morgensvømning og pensionist formiddag, som fastholdes med samme pris som hidtil.
For børn og pensionister vil det betyde et prisfald på 2 kr. pr. enkeltbillet og på 4 kr. pr. 10-turs kort. For de børn og pensionister, som tidligere har købt månedskort, vil det betyde en merudgift for dem, hvis de anvender svømmehallen mere end 11 gange om måneden. For de børn og pensionister, som tidligere har købt halvårskort, vil det betyde en merudgift for dem, hvis de anvender svømmehallen mere en 56 gange pr. halve år.
For voksne vil det betyde et prisfald på 6 kr. pr. enkeltbillet og på 44 kr. pr. 10-turs kort. For de voksne, som tidligere har købt månedskort, vil det betyde en merudgift for dem, hvis de anvender svømmehallen mere end 12 gange om måneden. For de voksne, som tidligere har købt halvårskort, vil det betyde en merudgift for dem, hvis de anvender svømmehallen mere end 65 gange pr. halve år.
Forenklingen i forhold til ovenstående forventes at kunne generere yderligere indtægter på 0,321 mio. kr. i forhold til det indtægtsniveau, der har været i 1. kvartal 2016.
Hvis indtægtsniveauet skal op på det niveau, som var forventet for 2016, skal der ske en stigning i besøgstallene i forhold til 2015 på ca. 13 %. Hvis det er muligt at hæve besøgstallene med 13 % i forhold til 2015, vil det kunne generere yderligere indtægter på 0,337 mio. kr.
Det er planerne, at forenklingen og nedsættelsen af priserne skal markedsføres, således at ændringen bliver synliggjort for borgerne. Herudover vil der fortsat blive arbejdet med at udvikle svømmehallerne samtidig med, at der også arbejdes med nye events som vedtaget i forbindelse med harmoniseringen af taksterne i november 2015.
Ringsted Svømmehal har i en artikel til Dansk Svømmebadsteknisk Forening udtalt, at deres besøgstal er steget med 5-6 % i 1. kvartal 2016 i forhold til 1. kvartal 2015 efter nedsættelsen af deres priser.
Oversigt over indtægtsprognoser
Indtægsprognose (1.000 kr.)
Slagelse svømmehal
Korsør svømmehal
I alt
Indtægter 2015 realiseret
2.142
591
2.733
Forventede indtægter 2016 efterår 2015*
2.243
701
2.944
Forventede indtægter 2016 besøgsfald**
1.704
561
2.265
Forventede indtægter 2016 forslag 1*
2.190
701
2.891
Forventede indtægter 2016 forslag 2*
2.202
713
2.915
Forventede indtægter 2016 forslag 3*
1.943
643
2.586
Forventede indtægter 2016 forslag 3 øgning besøgstal***
2.196
727
2.923
*Beregninger er foretaget ud fra, at besøgstallene kan hæves til niveauet for 2015
**Beregningen er foretaget ud fra det gennemsnitlige besøgsfald mellem 1. kvartal 2015 og 1. kvartal 2016
***Beregningen er foretaget ud fra, at besøgstallene kan hæves med 13 % i forhold til 2015
Alle beregninger for Slagelse svømmehal fremgår af bilag 2, og alle beregninger for Korsør svømmehal fremgår af bilag 3.
Det kan ikke forventes, at besøgstallet kan vendes med fuld virkning i 2016.
Retligt grundlag
Styrelsesloven
Handlemuligheder
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan:
a) Anbefale Byrådet at godkende forslag til takstændringer, således tendensen med faldende besøgstal i kommunens svømmehaller vendes.
b) Komme med andre forslag til hvordan de faldende besøgstal kan håndteres.
c) Afvise at anbefale forslag til takstændringer.
Vurdering
Administrationen vurderer, at det bør findes en løsning på problemet med faldende besøgstal i kommunens svømmehaller, så svømmehallerne undgår et underskud fremadrettet.
Administrationen anbefaler, at forslag 3 godkendes, idet det vil forenkle administrationen af salget af billetter for personalet i svømmehallerne.
Forslag 3 vil dog betyde, at besøgstallet i den offentlige åbningstid skal forøges med ca. 13 % i forhold til 2015 for at komme op på det indtægtsniveau, som var forudsat for 2016. Der er usikkert, om det er muligt at hæve besøgstallet med så meget, da 2015 rent besøgstalsmæssigt var et af de bedste år for svømmehallerne.
Forslag 3 lægger sig også meget op af Ringsted svømmehals prisstruktur, og det kan derfor forventes, at der kan tilbageerobres en del af de tabte besøgende til Ringsted svømmehal og andre svømmehaller.
Forslag 3 vil gøre det dyrere for de personer, som har måneds- eller halvårskort, hvis de anvender svømmehallerne i stort omfang. Der er i 2015 solgt 177 månedskort og 26 halvårskort, så det vil være en begrænset personkreds, som bliver påvirket af bortfaldet af måneds- og halvårskort.
Forslag 1 vurderes ikke at være vidtrækkende nok, idet det kun vil have betydning for besøgstallet i Slagelse Svømmehal.
Forslag 2 vil gøre det dyrere for børn og pensionister generelt at benytte svømmehallerne, og spørgsmålet er derfor om det er realistisk at vende besøgstallet, når det kun er de voksne, som får gavn af prisændringen. Børn og pensionister, som benytter Korsør Svømmehal, vil opleve en relativ stor prisstigning med dette forslag i forhold til priserne i 2015.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Forenklingen af prisstruktur vil betyde ændring i arbejdsopgaver for de medarbejder, som administrerer billetsalget.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at Udvalget anbefaler Byrådet at forenkle prisstrukturen pr. 1. juli 2016 i kommunens svømmehaller og ophævelse af særskilt betaling for varmtvandsbassin, som foreslået i Forslag 3.
Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 6. juni 2016:
Fraværende:  ingen
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget anbefaler over for Byrådet at godkende model 3.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:
Fraværende: 
Anbefales til Byrådets godkendelse.
Bilag
Bilag 1 - Besøgstal for svømmehaller 1. kvt. 2015 og 2016
Bilag 2 - Indtægtsberegninger Slagelse svømmehal
Bilag 3 - Indtægtsberegninger Korsør svømmehal

29. Takster i Slagelse Talent og Elite (B)

29.   Takster i Slagelse Talent og Elite (B)

Sagsnr.: 330-2015-70733               Dok.nr.: 330-2016-329507                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Udvalget skal beslutte, om det kan godkende nye takster for deltagelse i Slagelse Talent og Elite. Taksterne er justeret i forbindelse med, at projektet har udviklet sig, og der er kommet mere information om den konkrete målgruppe.
Baggrund
På Økonomiudvalgsmødet den 18. januar 2016 blev det besluttet at bekræfte KFT-udvalgets godkendelse af Slagelse Talent og Elitestrategi.
I denne strategi var oplistet et forslag til takster. Altså hvad det skulle koste udøveren at deltage i Slagelse Talent og Elite og modtage de ydelser, der ligger i tilbuddet som egenbetaling.
De præsenterede takster var i strategien som følger:
Herboende studerende: 1.500 kr. skoleårligt
Sportscollege-studerende: 2.500 kr. skoleårligt (grundet øget brug af faciliteter)
Udøvere fra andre kommuner (boende i fx Sorø): 5.500 kr.
Taksterne var fastsat på baggrund af erfaringer fra andre steder, men uden praktisk erfaring fra Slagelse Kommune, da ordningen endnu ikke er trådt i kraft.
I processen har administrationen erkendt, at satserne er uhensigtsmæssige ud fra flere parametre:
- Taksten for beboere på Sportscollege: I forvejen store udgifter for unge SU-modtagere. Disse straffes unødigt ved forhøjet sats, når det er netop disse studerende, kommunen gerne ser flere af.
- Taksten for udøvere fra andre kommuner: Inspireret af Esbjerg. Men da kommunen netop vil tiltrække omegnens talenter, bliver det en hæmsko for foreningernes rekruttering, at atleterne skal straffes økonomisk for at komme udefra.
- Der mangler en takst for de udøvere, som er på 2. eller 3. årgang, eller som går på en uddannelse, hvor morgentræning ikke er mulig. Dette er primært en udfordring de kommende 2 sæsoner.
Ovenstående er udarbejdet i samarbejde med Eliteboardet.
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagten og Loven om Eliteidræt.
Handlemuligheder
A: Have 2 takster:
- Slagelse Talent og Elite-medlemskab: 1.500 kr. /skoleår
- Speciel takst til de få grupper, som falder uden for det komplette tilbud på 1.000 kr. for et skoleår.
B: Have 3 takster:
- Herboende 1.500 kr. (Slagelse Kommune)
- Uden for kommunen 3000 kr.
- Elever på 2. og 3. årgang 1000 kr.
C: Bibeholde de oprindelige takster
Satser/Handlemuligheder
A
B
C
Deltagere fra Slagelse Kommune
1500
1500
1500
Beboere på Sportscollege
1500
1500
2500
Deltagere uden for kommunen
1500
3000
5500
Særlige vilkår (ex. 2. og 3. årgang)
1000
1000
Som ovenfor
Vurdering
Administrationen anbefaler, at der er så få takster som muligt. Det har vist sig at være svært for foreningerne at formidle videre samt at være et ringe salgsargument for ordningen for talenter uden for kommunen.
Eliteboardet har den 13. maj 2016 diskuteret de oprindelige takster og har anbefalet, at man sletter en forhøjet sats for udøvere uden for kommunen samt for beboere på Sportscollege for at sikre et så godt og stærkt tilbud som muligt.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at Udvalget vælger handlemulighed A (at have 2 takster).
Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 6. juni 2016:
Fraværende:  ingen
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget anbefaler over for Byrådet, at handlemulighed A godkendes.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:
Fraværende: 
Handlemulighed A anbefales til Byrådets godkendelse.

30. Optimering og styring af den kommunale bilpark (B)

30.   Optimering og styring af den kommunale bilpark (B)

Sagsnr.: 330-2015-71040               Dok.nr.: 330-2016-318527                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal beslutte det sidste overordnede koncern princip ’Kørselsoptimering’ i forhold til fremtidig styring og optimering af den kommunale bilpark. Samtidigt skal økonomiudvalget beslutte den budgettekniske udmøntning af tværgående effektiviseringsforslag på 2,5 mio.kr. vedtaget for budget 2016-19.
Baggrund
Sagen omhandler således to forhold; det ene omkring udmøntning af tværgående effektivisering vedtaget i forbindelse med budget 2016-19 og det andet handler om, at få fastlagt det sidste overordnede koncernprincip for styring og optimering af den kommunale bilpark.
I forbindelse med byrådets vedtagelse af budget 2016-19, blev der besluttet indlagt en reduktion på 2,5 mio. kr., som skulle hjemtages ved tværgående effektiviseringer. Der blev bl.a. nævnt en bedre anvendelse af de kommunale biler som et eksempel.
Økonomiudvalget behandlede sagen den 7. december 2015, og her blev det bl.a. besluttet, at der skulle foretages beregninger på effektiviseringsprovenu i forhold til de 4 grundlæggende koncernprincipper.
Der vedlægges notat incl. et økonominotat, hvor det konkluderes, at den af byrådet vedtagne tværgående effektivisering, kan hjemtages ved optimering og styring af den kommunale bilpark. Notatet bemærker, at der er tale om, en på sigt, hjemtagelse af provenuet.
Økonomiudvalget vedtog på samme møde, i forhold til optimering og styring af den kommunale bilpark, at den fremtidige styring skulle baseres på 4 overordnede koncern principper. De 3 første principper blev godkendt på mødet i december 2015. Principperne er:
Indkøb, udbud og kontraktuelle forhold
Alle fremtidige indkøb af køretøjer kan kun ske efter et forudgående udbud, tilbudsindhentning, annoncering el. andet foretaget af eller i samarbejde med indkøbsafdelingen.
Som det fremgår af notatet, er det kun i begrænset omfang virkeligheden i dag, at køretøjer er anskaffet efter et forudgående udbud. Der vil derfor være en gevinst ved fremtidige anskaffelser som kan indgå i realiseringen af den vedtagne tværgående budgetbesparelse.
Risikostyring og skadesminimerende tiltag
Alle fremtidige tiltag med henblik på nedbringelse af skader, kørselsmetoder osv. gennemføres af Risiko/forsikringsenheden.
Der er ikke tvivl om, at der ved en centraliseret styring af tiltag der kan nedbringe skader, optimere kørslen samt give bedre overblik, er en gevinst. Endvidere vil fælles tiltag således komme alle til gavn. Færre skader og optimering i kørslen (flere kmt på literen) vil give besparelser som kan indgå i realiseringen af den vedtagne tværgående budgetbesparelse.
Serviceaftaler, reparationer, pleje
Serviceaftaler og evt. reparationsaftaler etableres på et konkurrencemæssigt grundlag. Dvs. at sådanne tjenesteydelser er baseret på konkrete udbud, annonceringer, tilbudsindhentninger el. andet og det foretages af eller i samarbejde med Indkøbsafdelingen.
Det vil være muligt at optimere på vores serviceaftaler specielt i et fremadrettet sigte, ved anskaffelse af nye køretøjer. Vi skal sikre os den rigtige pris for service ved enten at medtage den i udbuddet af køb af køretøjerne, eller at udbyde servicen for eksisterende køretøjer. Vi skal endvidere sætte ressourcer ind på at sikre at reparationsudgifter til udskiftning af dele og til reparationer af skader sker til den rigtige pris. Vi kan allerede i dag konstatere, at der er stor forskel i vores udgifter til service. Bedre styring og udbud på området vil give besparelser som kan indgå i realiseringen af den vedtagne tværgående besparelse.
For så vidt angår det sidste princip ’kørselsoptimering’, blev det vedtaget, at dette skulle fastlægges efter gennemført analyse/undersøgelse af bilflåden.
Der vedlægges notat, hvor der er foretaget en opsamling samt anførte konklusioner på den gennemførte undersøgelse – ’Optimering og styring af den kommunale bilpark’. Det fremgår heraf, at der foreslås følgende definition af det sidste overordnede koncernprincip.
Kørselsoptimering
Den daglige drift af køretøjer, bl.a. i forhold til bookning, daglig anvendelse, vedligehold, pasning og pleje mv. forbliver en decentral opgave, jf. dog de 3 allerede vedtagne koncernprincipper.
Der etableres en flådestyringsenhed der får til opgave, at understøtte, hjælpe ’bilejerne’, endvidere opgaver omkring etablering af bedre overblik over bilflåden, søge muligheder for anvendelse af alternative energiformer (el, brint, gas, hybrid), ligesom gennemførelse af skadesminimerende tiltag indgår som en opgave i flådestyringsenheden. Se yderligere beskrivelse i notatet.
Flådestyringsenheden etableres med 1 årsværk, og placeres organisatorisk i Center for Økonomi, Indkøb/Forsikring. Det betyder reelt, at flådestyringsenheden dermed får til opgave at understøtte udmøntning af alle 4 overordnede koncernprincipper i samarbejde med de fagligheder der findes i Indkøb/Forsikringsafdelingen.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger
Handlemuligheder
Center for Økonomi anbefaler, at økonomiudvalget fastlægger definitionen for det sidste princip ’Kørselsoptimering’, som foreslået, og at der i den forbindelse etableres en flådestyringsenhed, at enheden organisatorisk placeres i Center for Økonomi, Indkøb og Forsikring.
Det skal videre foreslås, at finansiering af flådestyringsenheden foretages inden for den eksisterende risikostyringsindsats, idet effektiviseringstiltag i forhold til optimering mv. af bilflåden, forventes at kunne finansiere investeringen i en flådestyringsenhed.
Dvs. at flådestyringsenheden på den ene side skal være medvirkende til at der på sigt skabes effektivisering i forhold til de 3 overordnede koncernprincipper på de 2,5 mio. kr., jf. notatet, samt sikre yderligere effektivisering i forhold til det sidste koncernprincip om kørselsoptimering på minimum udgiften til stillingen.
Det skal videre foreslås, at området løbende evalueres med henblik på opnåede besparelser, og dermed afsøger muligheden for at bringe yderligere effektivisering i spil i forhold til kommende budgetlægninger efter 2018.
Vurdering
Det fremgår af rapporten, at der kan påvises et provenu på optimering og styring af den kommunale bilpark som foreslået. Provenuet hjemtages over tid, hvorfor der ikke bør pålægges yderligere besparelser på området lige nu.
Da udmøntningen af den tværgående besparelse på 2,5 mio.kr. budgetteknisk er udmøntet, og da det er påvist at effektiviseringen kan opnås på sigt, foreslås det samtidigt, at der ikke foretages yderligere i forhold til denne udmøntning.
Det er også en klar vurdering, at det er nødvendigt at indsætte ressourcer på optimering og styring af de kommunale biler, såfremt effektiviseringerne skal hjemtages.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Den vedtagne budgetbesparelse ved tværgående effektivisering, bl.a. ved bedre anvendelse af de kommunale køretøjer, er budgetteknisk gennemført, og der er påvist et provenu der over tid, henter effektiviseringen hjem. Endvidere finansieres udgiften til flådestyringsenhed af eksisterende risikostyringsindsats, idet der klart er vurderingen at den yderligere optimering enheden kan igangsætte, vil kunne finansiere stillingen.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen yderligere konsekvenser.
Indstilling
Center for Økonomi indstiller,
1.    at Det fjerde og sidste koncernprincip for optimering og styring af de kommunale biler ’kørselsoptimering’ godkendes,
2.    at Der som konsekvens heraf etableres en flådestyringsenhed på 1 årsværk, der organisatorisk placeres i Center for Økonomi, Indkøb/Forsikring,
3.    at udgiften til flådestyringsenheden finansieres inden for eksisterende risikostyringsindsats,
4.    at Den af byrådet vedtagne tværgående effektivisering på 2,5 mio.kr. for bl.a. optimal anvendelse af den kommunale bilpark anses som budgetteknisk gennemført og udmøntet og dermed teknisk afsluttet,
5.    at Der foretages evaluering af flådestyringsindsatsen en gang årligt med henblik opnået resultater samt med henblik på undersøgelse af eventuelt kommende/yderligere provenu på området.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:
Fraværende: 
At 1 til 5 godkendt.
Bilag
opsamling og konklusion.docx
Økonomi i bilflåden.docx

31. Grøn Fornuft-udvalgets projektforslag - Energi-& Miljø Kompetence Center (B)

31.   Grøn Fornuft-udvalgets projektforslag - Energi-& Miljø Kompetence Center (B)

Sagsnr.: 330-2014-28226               Dok.nr.: 330-2016-259838                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Idéen om at etablere et Energi- & Miljø Kompetence Center i Slagelse Kommune er skabt af Grøn Fornuft-udvalget (§ 17.4). Projekt ideen forelægges nu politisk med henblik på, at der træffes beslutning om, hvorvidt der skal arbejdes videre med projektidéen, og i givet fald,  skal der tages stilling til det politiske ejerskab  og den videre projektmodning.
Baggrund
Grøn Fornuft-udvalget, der er nedsat af Byrådet som et rådgivende udvalg for Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget (§ 17. stk. 4), har udpeget en række fokusområder/projektidéer, som udvalget har arbejdet med at udvikle. Et af forslagene omhandler etablering af et ”Energi- & Miljø Kompetence Center”, i det følgende benævnt EMKC. Slagelse Erhvervscenter A/S har bistået med idéen og har i den forbindelse fået udført nogle forstudier hos EUE (Energy Universe Europe).
Det overordnede formål med centeret er, at skabe udvikling og vækst igennem den grønne omstilling ved bl.a. at knytte erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner tæt sammen. Centeret tænkes at bestå af tre hovedelementer: Udstillingsaktiviteter, Kursus-/uddannelsesaktiviteter og en skoletjeneste. Det vil være hensigtsmæssigt, at EMKC placeres i EnergiPark Korsør. Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget behandler den 06. juni 2016 en sag vedrørende beslutning om placering af EnergiPark Korsør. I sagen anbefaler administrationen, at EnergiPark Korsør placeres i Korsør Erhvervspark, og at der på området reserveres areal til EMKC.
Projektidéen blev præsenteret for Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 18. april 2016 på et temamøde mellem Grøn Fornuft-udvalget og Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget. Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget tilkendegav på mødet, at man fandt projektidéen spændende og perspektivrig. Det blev på mødet aftalt, at administrationen skal rejse en sag, hvori det fremgår, hvilke politisk beslutninger der skal træffes, for at projektet kan fremmes.

Det er administrationens vurdering, at hvis projektet skal modnes yderligere, er det på nuværende tidspunkt nødvendigt, at der træffes beslutninger om der skal der arbejdes videre med projektidéen, hvor projektet skal politisk forankres, og hvordan der arbejdes videre med projektet.
Der har været afholdt en række orienteringsmøder mv. med politisk deltagelse, hvor projektidéen er blevet præsenteret, men sagen har ikke været forelagt til politisk beslutning før nu. 
Om Energi- & Miljø Kompetence Center (EMKC):
Det overordnede formål med centeret er at skabe udvikling og vækst igennem den grønne omstilling. En af hjørnestenene i projektet er, at knytte erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner tættere sammen med det formål at formidle kompetencer, danne netværk og dele viden.
Idéen er inspireret af YderZonen i Næstved (www.yderzonen.dk), og LEEA-MV i Nordtyskland (www.leea-mv.de.). LEEA-MV har konkret opnået positiv vækst på bundlinjen gennem lokal erhvervsudvikling og formidling af viden på energi- og miljøområdet.
EMKC tænkes overordnet at bestå af tre elementer:
· Udstillingsaktiviteter (Permanent udstilling af producenternes nyeste tiltag inden for vedvarende energi).
· Akademi (Kursus-/uddannelsesaktiviteter for interessenter inden for energi- og miljøbranchen).
· Skoletjeneste (Interaktivt Energilab/StudyLab og workshops for skoler og børneinstitutioner).
Der har været afholdt indledende dialogmøder med industrielle virksomheder, uddannelsesinstitutioner og interesseorganisationer for at afdække deres behov og interesse for et Energi- & Miljø Kompetence Center.
Inden for uddannelsesområdet drejer det sig om Erhvervsakademiet, Selandia, Danmarks Tekniske Universitet og Teknologisk Institut. Alle parter har tilkendegivet deres fulde opbakning til etablering af EMKC.
Cirka 20 nationale virksomheder og interesseorganisationer har på nuværende tidspunkt tilkendegivet deres interesse i at deltage i EMKC, inklusiv betaling for permanent udstilling i centeret. Der er positive tilkendegivelser fra en langt større gruppe, men der udestår stadig konkrete drøftelser med disse.
EMKC er tænkt som et væsentligt omdrejningspunkt for energiklyngeaktiviteterne i Slagelse Kommune. Der er en klar målsætning, at EMKC etableres i/sammen med ”EnergiPark Korsør” for at kunne udnytte de oplagte synenergimuligheder, der er mellem den konkrete energiproduktion i EnergiParken og formidlings- og uddannelsesaktiviteterne i EMKC.
 
Omkostninger til etablering af EMKC vil ifølge grove skøn foretaget af EUE udgøre i størrelsesordenen ca. 28 mio. kr. Dertil kommer midler til projektudvikling. Der er på nuværende tidspunkt ikke lavet et skøn over den forventede driftsøkonomi. EUE vurderer, at fundingmulighederne til projektet er gode.
Bilag vil blive eftersendt.
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagten.
Handlemuligheder
Der skal tages beslutning om, at der skal arbejdes videre med projektidéen, eller at den skal ”skinlægges”.
Ligeledes skal der tages stilling til, i hvilket politiske udvalg projektet skal forankres.
Som det første trin skal der laves forslag til proces for den videre projektmodning, herunder en mere detaljeret projektbeskrivelse, der bl.a. indeholder forslag til organisering og finansiering. Ansvaret for projektmodning kan f.eks. ligge i Slagelse Kommunen, i SK Forsyning A/S, i Slagelse Erhvervscenter A/S i samarbejde med EUE eller i en samarbejdskonstellation bestående af en eller flere af ovenstående eller andre parter.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med projektidéen af EMKC. Det vurderes, at EMKC vil kunne udgøre et centralt omdrejningspunkt for energiklyngeaktiviteterne i kommunen, og dermed understøtte vækstinitiativet ”Energiklynge” i Vækst i Balance og Slagelse Erhvervscenters Erhvervsstrategi 2016-2020. 
EMKC vurderes at kunne medføre en positiv udvikling af kommunen. EMKC forventes at kunne tiltrække GreenTech virksomheder til kommunen og skærpe interessen for og højne fagligheden på uddannelsesområdet inden for den grønne omstilling og innovation. Derudover vil centeret kunne tiltrække gæster udefra, og dermed løfte (erhvervs-) turismen i lokalområdet. Med udgangspunkt i en opfordring fra Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget på temamødet den 18. april, har Center for Teknik og Miljø rettet henvendelse til SK Forsyning A/S, med henblik på at få selskabets vurdering af mulighederne for at spille en aktiv rolle i tilblivelsen og eventuelt driften af EMKC. Svar fra SK Forsynings direktør Henrik Lundgaard er vedlagt i bilag.
Administrationen anbefaler, at første trin af projektmodningen sker i et tæt samarbejde mellem Slagelse Kommune, SK Forsyning A/S og EUE.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Det forventes, at kommunens bidrag til første trin af projektmodningen kan ske inden for eksisterende personaleressourcer og uden øvrige udgifter.
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at redegøre for, hvor meget den videre projektmodning vil koste, og hvordan den skal finansieres. Forslag til finansiering og projektorganisering vil blive fremlagt politisk efter sommer i forbindelse med første trin af projektmodningen.
Konsekvenser for andre udvalg
Grøn Fornuft-udvalget vil få en central rolle som sparringspart i forbindelse med videreudvikling af projektet.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler, at der arbejdes videre med projektideen
2.    at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget kommer med anbefaling til den politiske forankring
3.    at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler, at SK Forsyning A/S opfordres til at deltage i den videre projektmodning af EMKC
4.    at  SK Forsyning A/S og Slagelse Kommune i samarbejde med EUE arbejder videre med 1. trin af projektmodningen, herunder udarbejder forslag til proces for den videre projektmodning, inkl. organisering og finansiering som forelægges til politisk godkendelse efter sommerferien.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:
Fraværende: 
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:
Fraværende: 
At 1 til 5 godkendt, idet Økonomiudvalget forudsætter, at projektet ikke er skattefinansieret.
Godkendt at projektet forankres i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget.
Bilag
Bilag 1 - EMKC og SK Forsyning.docx
Bilag: Oplæg om EMKC.pptx
Bilag: Notat om EMKC.docx

32. Mindre areal til jordfordelingspulje i forbindelse med projektet Tude Ådal (B)

32.   Mindre areal til jordfordelingspulje i forbindelse med projektet Tude Ådal (B)

Sagsnr.: 330-2014-73837               Dok.nr.: 330-2016-261543                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Stillingtagen til om Slagelse Kommune skal bidrage med yderligere areal på ca. 2.800 m2 ved Vemmelev til jordfordelingspulje i forbindelse med projektet Tude Ådal.
Baggrund
I forbindelse med projektet Tude Ådal blev der oprettet en jordfordelingspulje, der administreres af NaturErhvervsstyrelsen, og hvor lodsejere, der er berørt af projektet, kan købe nødvendigt erstatningsjord.
Økonomiudvalget vedtog den 17. november 2014 at bidrage til jordfordelingspuljen med salg af 27,1 ha areal beliggende ved Bildsøvej mellem det kommuneplanlagte erhvervsområde og jernbanen ved Vemmelev til NaturErhvervsstyrelsen. Økonomiudvalget vedtog efterfølgende den 19. oktober 2015 at bidrage med yderligere 22,2 ha beliggende syd for Borgergade ved Vemmelev.
I forbindelse med vedtagelse om bidrag af areal ved Bildsøvej blev et mindre areal på ca. 2.800 m2 af matr.nr. 7d Forlev by, Vemmelev ikke medtaget ved Økonomiudvalgets behandling af sagen. Arealet, der ligger på Mærskvejen 9, ejes af Slagelse Kommune. På tidspunktet for Økonomiudvalgets behandling af sagen var den opførte lade på arealet ejet af en landmand.
NaturErhvervsstyrelsen har nu imidlertid købt laden for bedre at få kabalen om jordfordeling til berørte landmænd til at gå op. NaturErhvervsstyrelsen ønsker derfor også at købe selve arealet, så det sammen med laden kan indgå i jordfordelingspuljen.
Arealer, der indgår i jordfordelingspuljen, prisfastsættes af den nedsatte Jordfordelingskommission øst for Lillebælt.
Arealet er omfattet af kommuneplanrammerne 17.E1 ”Industri med særlige beliggenhedskrav” og lokalplan 61 ”Regionalt erhvervsområde ved Bildsøvej”.
Center for Teknik og Miljø har fået forelagt ønsket om at lade de ca. 2.800 m2 indgå i jordfordelingspuljen og udtaler følgende:
”Ud fra historikken i området, ser vi i et planfagligt perspektiv ingen anledning til at fastholde arealet i byzone udlagt til særligt erhvervsformål.
I praksis vil det blive konverteret ved næste revision af kommuneplanrammerne i Kommuneplan 2017. Herefter vil det være landzone udlagt til landbrugsformål, tilsvarende de omkringliggende matrikler mod syd.
Formelt vil det kræve, at lokalplan 61 ophæves for de matrikler, der konverteres til andet formål. Det er en proces, som Center for Teknik og Miljø igangsætter og som normalt betyder, at grundejerne skal høres om ændringerne i plangrundlaget for deres ejendomme.
Center for Teknik og Miljø har til hensigt at gennemføre disse planændringer i forbindelse med den kommende kommuneplanrevision, hvor kommuneplanen skal være vedtaget i sommeren 2017.”
Retligt grundlag
Lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven).
Lovbekendtgørelse om offentligt udbud af kommunens faste ejendomme der fastsætter, at offentligt udbud kan undlades ved salg af arealer til staten (§ 2, stk. 2).
Handlemuligheder
Slagelse Kommune kan vælge
1. at lade arealet indgå i jordfordelingspuljen,
2. at beholde arealet.
Vurdering
Center for Teknik og Miljø og Center for Kommunale Ejendomme vurderer, at arealet bør indgå i jordfordelingspuljen på baggrund af arealets minimale størrelse, NaturErhvervsstyrelsens ejerforhold til bygningen/laden på arealet, udformningen og beliggenheden af arealet, der gør det mere naturligt at anvende arealet til landbrug end industriareal samt Center for Teknik og Miljøs bemærkninger.
Arealet er en meget lille del (ca. 2.800 m2) af industriområdet ved Bildsøvej, hvor der pt. er et restareal på ca. 75.000 m2 til salg. Det resterende areal vurderes at være tilstrækkelig til placering af nye virksomheder med særlige erhvervsformål til mange år frem i tiden. Der har siden kommunesammenlægningen kun været et par enkle forespørgsler på arealet, ligesom administrationens forslag til erhvervsvirksomheder om at placere sig det pågældende sted, ikke har ført til salg af areal i området. De ca. 2.800 m2 er samtidig ikke placeret særlig hensigtsmæssigt i forhold til et evt. salg til industri, men ligger som en naturlig del af det areal, der allerede er udtaget af kommuneplanens rammer samt overgået til jordfordelingspuljen, jf. kortbilag.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
I dag er arealet på de ca. 2.800 m2 udlejet. I 2016 er indtægten på 1.563 kr.
Nettoindtægten indgår som en del af de budgetlagte indtægter for salg af landbrugsarealer på 2,0 mio. kr.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Centerchefen for Teknik og Miljø og centerchefen for Kommunale Ejendomme indstiller,
1.    at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget indstiller, at Slagelse Kommune bidrager med salg af yderligere areal til jordfordelingspuljen på ca. 2.800 m2 beliggende ved Mærskvejen 9,

2.    at arealet sælges til NaturErhvervsstyrelsen til den pris og på de vilkår, som Jordfordelingskommissionen fastsætter.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:
Fraværende: 
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:
Fraværende: 
At 1 til 2 godkendt.
Bilag
Kortbilag - areal ved Mærskvejen 9

33. Etablering af whistleblowerordning (B)

33.   Etablering af whistleblowerordning (B)

Sagsnr.: 330-2016-34704               Dok.nr.: 330-2016-325500                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal drøfte evt. etablering af en whistleblowerordning jf. beslutning på byrådets møde den 25. april 2016.
Baggrund
Byrådet drøftede på mødet den 25. april etablering af en whistleblowerordning i kombination med kommunens borgerrådgiver. Byrådet besluttede at videresende sagen til behandling i Økonomiudvalget.
Der er på nuværende tidspunkt etableret whistleblowerordning i 6 kommuner og 2 regioner.
I disse kommuner er ordningen etableret for medarbejdere og evt. eksterne samarbejdsparter. Der er i oplægget arbejdet med etablering en whistleblowerordning, som tager udgangspunkt i erfaringerne fra de eksisterende kommunale whistleblowerordninger.  
Kommunale og regionale whistleblowerordninger
København, Gladsaxe, Frederiksberg, Roskilde, Randers og Rudersdal Kommuner samt Region Syddanmark og Region Hovedstaden har på nuværende tidspunkt etableret whistleblowerordninger. Whistleblowerordningerne varetages typisk af en borgerrådgiver eller gennem en indgået aftale med en ekstern leverandør som fx et advokatfirma.
Formålet med ordningerne er at give en udvidet mulighed for at gøre opmærksom på evt. misbrug af midler eller anden kritisabel adfærd, hvor anmelderen kan være bekymret for sin fortsatte ansættelse på baggrund af anmeldelsen.
Der blev i forbindelse med oprettelse af Socialtilsyn Øst også etableret en lovbestemt whistleblowerordning, hvor der kan anmeldes bekymringer i forhold til plejefamilier og bosteder. Whistleblowerordningen fremgår af tilsynets hjemmeside.   
I Slagelse Kommune er der etableret en intern revision med det primære formål at virke som et supplement til direktørernes og chefernes daglige ledelsestilsyn på det økonomiske område, og derved medvirke til at sikre en effektiv og betryggende økonomisk forvaltning samt minimere risikoen for væsentlige fejl.
Endvidere har Slagelse Kommune etableret en kontrolgruppe, som bl.a. håndterer anmeldelser af mistanke om socialt bedrageri. Dette fremgår af kommunens hjemmeside. 
Justitsministeriets betænkning
Justitsministeriet har i 2015 udarbejdet en betænkning om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger. KL har i den sammenhæng tilsluttet sig udvalgets generelle retningslinje om, hvordan etablering og administration af whistleblowerordninger i denne offentlige forvaltning kan ske på administrativt grundlag inden for de gældende ramme.
Af betænkningen fremgår følgende argumenter for etablering af en ordning
· At ordningen kan øge de ansattes mulighed for at ytre sig om kritisable forhold på arbejdspladsen uden at frygte negative karrieremæssige konsekvenser
· At ordningen kan bidrage til at sikre et grundlag for demokratisk debat og kontrol
· At ordningen kan højne niveauet i en myndigheds ydelser, i og med at fejl og forsømmelser oftere bliver opdaget
· At ordningen kan øge myndighedens troværdighed udadtil
· At ordningen kan styrke medarbejdernes tro tillid til, at der bliver taget hånd om evt. problemer på arbejdspladsen
Af betænkningen fremgår følgende argumenter imod oprettelse af en whistleblowerordning:
· at ordningen kan lede til, at færre personer gør opmærksom på kritisable forhold på arbejdspladsen med navns nævnelse
· at ordningen kan opfattes som en opfordring til at indgive anonyme anmeldelser, der kan være svære at vurdere troværdigheden af og undersøge nærmere
· at ordningen kan skabe et dårligt arbejdsklima, hvis ansatte f.eks. indberetter hinanden for mindre forseelser, og skabe frygt for at blive ”hængt ud” for mindre fejl og forsømmelser, der begås utilsigtet
· at ordningen kan indebære visse retssikkerhedsmæssige betænkeligheder i forhold til personer, der foretages undersøgelser af på baggrund af anonyme anmeldelser.
· at ordningen kan misbruges til – f.eks. anonymt – at chikanere andre medarbejdere
· Hertil kommer, at behovet for whistleblowerordninger i den offentlige forvaltning begrænses af, at der allerede i dag foreligger en række kontrolinstanser mv., hvortil offentligt ansatte kan henvende sig.
Det nedsatte udvalg under Justitsministeriet har opsamlet erfaringer fra de eksisterende ordninger.
· Der indgives relativt få henvendelser
· Ordninger bliver benyttet mere, når de er nye end efter nogen tid.
· Anmeldelser bliver bekræftet i ca. 1/3 af tilfældene og i mange ordninger mindre end det
· Ordninger synes at fungere bedst i større organisationer
· Der er en vis støtte for at antage at der anmeldes forhold, som ellers ikke ville komme frem
· Ordningen indebærer en vis risiko for at beskyldninger mod enkeltpersoner bliver offentligt kendte, mens sagen endnu ikke er afsluttet.
· Ordningen indebærer en vis risiko for, at der indgives ubegrundede eller chikanøse anmeldelser
Det fremgår af betænkningen, at det kunne være nærliggende at lade administrationen af en whistleblowerordning indgå i borgerrådgiverfunktionen.
I omfang kan eksempelvis fremføres, at i Roskilde Kommune, som størrelsesmæssigt minder om Slagelse Kommune, fremgår det af Borgerrådgiverens redegørelse for andet halvår 2015, at der blev indgivet 4 anmeldelser, hvoraf 2 gav anledning til nærmere undersøgelser.
Bemærkninger fra Slagelse Kommunes HovedMED
HovedMED har drøftet evt. etablering af whistleblowerordning. Medarbejdersiden har tilkendegivet, at de ikke ønsker en sådan ordning.
Krav ved etablering
Forud for etablering skal whistleblowerordningen godkendes af Datatilsynet.
Ved evt. etablering af en whistleblowerordning skal kommunens medarbejdere og evt. samarbejdspartnere orienteres på forhånd.
Det skal fremgå tydeligt af beskrivelsen af ordningen, hvilke forhold der kan anmeldes omkring og hvem der har adgang til at anmelde. Ligeledes skal man som medarbejder oplyses om, hvordan ens retstilling er, hvis der sker en anmeldelse som berører en.
Retligt grundlag
Lov om behandling af personlige oplysninger herunder særligt §§ 5, 28 – 30.
Justitsministeriet betænkning om offentlig ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger (Betænkning nr. 1553)
Handlemuligheder
Såfremt det vælger at etablere en ordning, så anbefales det at følgende forhold medinddrages:
· Kommunens medarbejdere og evt. samarbejdspartnere orienteres på forhånd og udkast til den konkrete ordning sendes i høring i HovedMED samt SektorMED inden etablering.
· Ordningen målrettes medarbejdere og samarbejdspartnere inden for gældende rammer.
· Der sikres grundig orientering om formålet med ordningen og konsekvenser af den.
Vurdering
Det vurderes, at der er mulighed for at anmelde evt. ulovligheder og alvorlige uregelmæssigheder i Slagelse Kommune via ledelsen, TR systemet eller gennem MED-organisationen samt gennem særlige ordninger som det sociale tilsyn, kontrolenheden og Intern Revision.
Såfremt de besluttes at etablere en whistleblowerordning, bør denne følge de anbefales retningslinjer jf. Justitsministeriets betænkning om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger, herunder også placering under borgerrådgivningsfunktionen.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
De økonomiske konsekvenser af en whistleblowerordning afhænger af valg af model, herunder evt. behov for implementering og drift.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Borger- og udviklingsdirektøren indstiller,
1.    at Økonomiudvalget drøfter evt. etablering af en whistleblowerordning.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:
Fraværende: 
Drøftet.
Der udarbejdes notat til Økonomiudvalget, der beskriver medarbejdernes nuværende muligheder for indberetninger m.v.
Sagen udsat til mødet i august 2016.
Bilag
Whistleblowerordning - bemærkninger fra HovedMED

34. Kommunal anvisning som redskab til balanceret beboersammensætning på Motalavej (D)

34.   Kommunal anvisning som redskab til balanceret beboersammensætning på Motalavej (D)

Sagsnr.: 330-2016-11842               Dok.nr.: 330-2016-307908                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal drøfte værdien af i en afgrænset periode at bringe 100 % kommunal anvisning til BoligKorsørs boliger på Motalavej i anvendelse med det formål at styrke beboersammensætningen i området.
Baggrund
På møde den 14. marts 2016 besluttede Økonomiudvalget at igangsætte en analyse af de økonomiske konsekvenser ved 100 % kommunal anvisning til udvalgte almene boligområder – i første omgang Motalavej i Korsør. Med en aftale om 100 % kommunal anvisning accepterer Slagelse Kommune, at alle ledige boliger på Motalavej er reserveret til kommunal anvisning af boligsøgende, og at huslejen på eventuelle ledige lejemål ligeledes dækkes af Slagelse Kommune. Med den aftale vil Slagelse Kommune med hjemmel i § 51 b i almenboligloven om Kombineret udlejning i alment byggeri beslutte at boligorganisationen kan afvise at udleje boliger til personer uden for arbejdsmarkedet.
Analysen skal ses i lyset af arbejdet med en strategi for den almene sektor i Slagelse Kommune, hvor et fokusområde er en langsigtet indsats for at Motalavej og Ringparken i 2025 ikke står på regeringens ghettoliste. I den sammenhæng er de udlejningsmæssige redskaber, herunder 100 % kommunal anvisning til et boligområde, et ud af flere mulige redskaber, der som indsats kan bidrage til en mere balanceret beboersammensætning. Væsentligt at bemærke i denne sammenhæng er den parallelle proces med at reducere antallet af lejligheder på Motalavej. Anvendelsen af 100 % kommunal anvisning vil være for en begrænset periode, idet reduktion i antal lejemål også må forventes over tid at opbygge en venteliste til områdets boliger.
En tværgående arbejdsgruppe (Center for Økonomi, Rådgivning og Udbetaling samt Program Ringparken og Motalavej) har udarbejdet en analyse af de økonomiske konsekvenser ved implementering af 100 % kommunal anvisning. Analysen baserer sig på optælling af indflyttede i 2015 fra andre kommuner på Motalavej, der på indflytningstidspunktet modtog kontanthjælp eller uddannelseshjælp. For 2015 var dette 36 personer, fordelt over 29 adresser i området, og det antages at afvisningen af de 36 personer, ville betyde at i alt 64 voksne og i alt 46 børn ikke ville være flyttet til området.
Ud fra disse antagelser og ved hjælp af gennemsnitspriser, viser beregninger forbundet med indflytning, at en række af de udgifter kommunen antages at få i forbindelse med indflytningen, og som er kvantificerbare og dermed egnede til at lave beregninger på er finansierede via tilskud gennem den generelle udligning. Her til kommer de udgifter kommunen har på tomgangsleje, skitseret her under:
Tomgangsøkonomien
Tomgang (2015)……………………………………………………………….1.723.867 kr.
Merudgift til tomgang……………………………………………………….1.470.866 kr.
I alt………………………………………………………………..3.194.733 kr.
Forudsætninger for beregningen
Denne type beregninger kræver at der foretages nogle valg vedr. forudsætninger for beregning på de enkelte poster, hvilket betyder at en række gennemsnitsbetragtninger lægges ned over beregningerne.
Konklusioner på baggrund af beregningen
Ud fra de faktuelle tal omkring indflyttede borgere og ledige lejemål i 2015, er konklusionen på regnestykket isoleret set, at Slagelse Kommune ville, hvis der i hele 2015 havde været 100 % kommunal anvisning til boligområdet, have haft en udgift på omtrent 3 mio. kr. svarende til udgiften forbundet med tomgangsleje,. De forhold som er medtaget i beregningerne er udgifter til kontanthjælp, uddannelseshjælp, fripladser og boligstøtte i diverse dagtilbud og mistet kommuneskat og borgertilskud.
Der er dog en række svært kvantificerbare forhold, som bør indgå i drøftelsen af 100 % kommunal anvisning:
· De nytilflyttede familier har en række socialøkonomiske forhold, som giver anledning til at forvente en øget sandsynlighed for livsforløb med større komplikationer sundhedsmæssigt og socialøkonomisk med et der af følgende øget træk på ressourcer på det administrative område samt på aktiviteter mm.
· Gennemsnitsbetragtningen giver sandsynligvis rum til, at der vil blive taget flere afgørelser om vidtgående og meget dyre foranstaltninger end medtaget i beregningerne. Det er foranstaltninger som tvangsfjernelse og anbringelser uden for eget hjem. Der er fx observeret flere børnesager, men uden foranstaltning. Disse sager vil udgøre en latent udgift til foranstaltninger, hvor eksempelvis en anbringelse på døgninstitution i gennemsnit koster 953.000 kr./år
· Der vil til udligningen være koblet en engangsudgift, idet udligningen først kommer op til et år efter indflytning.
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagten
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Administrationens vurdering er, at Motalavej er under pres bl.a. som følge af den ”onde cirkel” som en meget uhensigtsmæssig beboersammensætning er udtryk for. Boligområdet fremstår ikke attraktivt og kun nogle få grupper søger bolig i området. Området er kendetegnet ved en høj fraflytningsprocent, hvor omtrent hver fjerde bolig bliver ledig i løbet af et år. Der er derfor i forbindelse med en ny strategi for den almene sektor og sammen med BoligKorsør fokus på at få nedbragt antal lejemål og sat andre tiltag iværk, for at styrke beboersammensætningen.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ved indførelse vil der være økonomiske konsekvenser ifht. udgifter til tomgangsleje samt brug for opnormering på administrationen (max ½ administrativ medarbejder).
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Uddannelsesdirektøren indstiller,
1.    at Økonomiudvalget drøfter sagen
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:
Fraværende: 
Drøftet.
Beslutningssag forelægges Økonomiudvalget i august 2016.

35. Evaluering af Kommunikation og Marketingsafdelingen (D)

35.   Evaluering af Kommunikation og Marketingsafdelingen (D)

Sagsnr.: 330-2016-40043               Dok.nr.: 330-2016-312257                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Drøftelse af evaluering af Kommunikations- og Marketingsafdelingen.
Baggrund
Byrådet sendte på møde den 30. maj 2016 spørgsmålet om organisering af kommunens kommunikations- og marketingsopgaver tilbage til Økonomiudvalget, idet der til Økonomiudvalgets junimøde skal foreligge en evaluering af afdelingen for Kommunikation og Marketing.
Formålet er at skabe et beslutningsgrundlag til budget 2017-20. Evalueringen skal bl.a. gennemføres ved interview af gruppeformænd og input fra medarbejderne i afdelingen for Kommunikation og Marketing samt centerchefer. Andre kommuners organisering af kommunikationsopgaven skal medtages.
I forlængelse af evalueringen forelægges skitser til alternative organisationsmodeller, herunder decentrale organisationsmodeller, for løsning af kommunikations- og marketingopgaven.
Med afsæt i ovennævnte beslutning, har Valcon gennemført evalueringen, der sammenfattes i en kort rapport.
Jf. MED aftalen får berørte MED udvalg mulighed for at forholde sig til rapporten forud for Økonomiudvalgets behandling. Berørte MED udvalg er i dette tilfælde Med udvalget for Kommunikation og Markering, samt HovedMED, og disse to udvalg kan vælge at fremsende bemærkninger til Økonomiudvalget. Såfremt der fremsendes bemærkninger fra Med udvalget for Kommunikation og Markering, samt HovedMED, vil disse bemærkninger først tilgå Økonomiudvalget umiddelbart inden mødet den 20. juni, da der grundet Folkemødet først kan afholdes MED-møder den 20. juni.
Grundet den meget korte tidshorisont for evalueringsprocessen, vil rapporten eftersendes dagsordenen, og Økonomiudvalget vil modtage den, den 17. juni.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger
Handlemuligheder
Økonomiudvalget kan drøfte evalueringen.
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Borger- og Udviklingsdirektøren indstiller,
1.    at Evalueringen drøftes.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:
Fraværende: 
Drøftet.
Økonomiudvalget anmoder direktionen om, at der til budgetforhandlingerne fremlægges et forslag vedrørende Kommunikation og Markedsføring, der indeholder:
1) tydelige succeskriterier,
2) hvordan det politiske niveau skal serviceres og prioriteres,
3) organisering af opgaverne mellem det centrale og decentrale niveau og
4) budget for den centrale enhed for 2017, der er ca. 1 mio. kr. mindre end budget 2016.
Bilag
Bilag - Evaluering af afdeling for kommunikation og marketing.pdf

36. Kultur og Fritid 360 grader - samlet afrapportering (D)

36.   Kultur og Fritid 360 grader - samlet afrapportering (D)

Sagsnr.: 330-2015-86804               Dok.nr.: 330-2016-332444                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal drøfte afrapporteringen vedr. Kultur og Fritid 360 graders analyse og videresende denne til orientering i Økonomiudvalget. Økonomiudvalget orienteres og skal tage stilling til, om dele af analysen skal videresendes til budgetseminaret.
Baggrund
I budgetaftalen til budget 2015-18 er det aftalt, at der skal være fokus på at drive kommunen stadigt mere effektivt. Som følge deraf skal der i de kommende år gennemføres såkaldte 360o-analyser af de store velfærdsområder. Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 19. oktober 2015 at igangsætte en analyse af kultur og fritidsområdet.
Der er i efteråret 2015 arbejdet med mulige temaer bl.a. på en workshop, hvor styregruppen og udvalgte ressourcepersoner deltog. Der blev indstillet 5 temaer til drøftelse i fagudvalget i januar 2016 og beslutning i Økonomiudvalget den 18. januar 2016.
Økonomiudvalget besluttede, at de temaer, der skal arbejdes med i analysen i foråret 2016, er:
· Fritidsafdelingens organisering
· Selvejende haller
· Folkeoplysningsområdet
· Kultur- og fritidsturisme
· Slagelse Arkiverne
Temaerne skal kunne indgå i arbejdet med budget 2017, og derfor skal afrapportering til Økonomiudvalget være i juni 2016.
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget behandlede den 2. maj sag vedr. principper for ny driftsaftale med de selvejende haller. De har ønsket konkrete modeller på juni-mødet, og dette delprojekt kommer derfor først til beslutning efter sommerferien.
Som bilag til denne sag indgår 360 grader Kultur og Fritid samlet analyse samt bilag hertil for de enkelte temaer.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Økonomiudvalget kan videresende analysen eller dele heraf til budgetseminaret eller kan vælge, at det videre arbejde med anbefalingerne skal ske i Center for Kultur, Fritid og Borgerservice.
Fritidsafdelingens organisering
Eksterne aktører kan udføre dele af de kommunale opgaver inden for fritidsområdet. Analysen beskriver, at det i Slagelse vil være sårbart at flytte talent/elitearbejdet til eksterne, som flere andre kommuner ellers har gjort. En mulighed kan være at lade andre udføre en del af arrangement/eventarbejdet, eksempelvis vedr. Slagelse Stadion.
Selvejende haller
Dette delprojekt kommer til beslutning efter sommerferien.
Folkeoplysningsområdet
I forhold til tildelingen af tilskud til både lokaler og medlemmer anbefales det, at den nuværende model bibeholdes. Der er i modellen incitament til at nedbringe udgifterne til lokaleleje samt til at tiltrække medlemmer under 25 år. Det er dog politisk muligt at prioritere bestemte aldersgrupper eller fritidstilbud, men der er en risiko for, at en ny tildelingsmodel vil blive mere kompliceret og kræve mere administration såvel hos foreningerne som i Fritidsafdelingen.
Det kan politisk besluttes at ændre organiseringen samt kompetencefordelingen for Folkeoplysningsudvalget, da Slagelse Kommune har et stort folkeoplysningsudvalg, og betjening heraf mv. er en stor administrativ opgave. Forslaget til ny kompetenceplan samt ny organisering af Folkeoplysningsudvalget har fokus på at gøre udvalget til en effektiv policyskabende modvægt til fagudvalget.
Kultur- og Fritidsturisme
Det kan politisk besluttes, at der bliver arbejdet med en strategi for det kommunale turismearbejde, dvs. den del af turismen, som ikke er markedsføring, da det ligger i Visit Vestsjælland.
Derudover anbefales det, at der arbejdes på at skabe én indgang til kommunen til at søge tilskud til arrangementer, uanset om det drejer sig om turisme, kultur eller fritid.
Slagelse Arkiverne
Der er et muligt potentiale ved at blive bedre til at journalisere korrekt. Der kan arbejdes videre med at undersøge, hvor stort potentialet er. Det anbefales, at denne del af projektet videresendes til Økonomiudvalget, da et potentiale her primært vil berøre konto 6.
Det anbefales for at mindske sårbarheden på Slagelse Arkiverne, at man lægger Lokalarkiverne under bibliotekschefen, mens Stadsarkivet lægges under centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at udvalget drøfter afrapporteringen og sender sagen med udvalgets bemærkninger videre til Økonomiudvalget til orientering.
Administrationen kan oplyse, at Folkeoplysningsudvalget på sit seneste møde har besluttet at udarbejde forslag til reviderede retningslinjer for fritidsområdet med afsæt i idrætspolitikken.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Afrapporteringen har umiddelbart ingen økonomiske og personalemæssige konsekvenser. Dog kan projektet vedr. Slagelse Arkiverne have økonomiske konsekvenser, der dog på nuværende tidspunkt er uafklarede.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Uddannelsesdirektøren indstiller,
1.    at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget drøfter afrapporteringen fra Kultur og Fritid 360 graders analyse og videresender denne til Økonomiudvalget til orientering.
Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 6. juni 2016:
Fraværende:  ingen
Udvalget ønsker, at der på det folkeoplysende område laves en nærmere undersøgelse af lokale- og medlemstilskud, i forhold til hvordan kompetencen fremover skal fordeles samt sammenligneligheden i økonomien ift andre kommuner.
Administrative bemærkninger:
Sagen fremlægges til orientering for økonomiudvalget. Fagudvalget har fået forelagt resultatet af analysen i juni – jf. den godkendte tidsplan i økonomiudvalget. Fagudvalget arbejder videre med analysen i august, bl.a. efter igangsatte høringer. Temaerne vil kunne indgå i arbejdet med budget 2017-20.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:
Fraværende:  Niels O. Pedersen (A)
Niels O. Pedersen (A) deltog ikke i behandling af punktet på grund af inhabilitet.
Orienteringen taget til efterretning.
Bilag
360 grader Kultur og Fritid samlet analyse
Fritidsafdelingens organisering - Kultur og Fritid 360 graders analyse
Selvejende haller - hvad er rammen for en ny aftale?
Folkeoplysningsområdet - Kultur og Fritid 360 graders analyse
Kultur- og fritidsturisme - Kultur og Fritid 360 graders analyse
Slagelse Arkiverne - Kultur og Fritid 360 graders analyse

37. Kultur og Fritid 360 grader - selvejende haller (D)

37.   Kultur og Fritid 360 grader - selvejende haller (D)

Sagsnr.: 330-2015-86804               Dok.nr.: 330-2016-329061                                          Åbent
Kompetence: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget
Beslutningstema
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal drøfte udkast til modeller for ny driftsaftale mellem Slagelse Kommune og de selvejende haller i Slagelse Kommune. Udvalget kan desuden beslutte at sende udkast til modeller til kommentering blandt de selvejende haller inden beslutning om grundlag for fremtidig aftale.
Baggrund
Det er af Økonomiudvalget besluttet, at der skal laves en 360 graders analyse på kultur og fritidsområdet. Et af temaerne i denne analyse er de selvejende haller. Den nuværende aftale for køb af haltimer udløber med udgangen af 2016, og en ny aftale skal træde i kraft senest 1.1.2017. Overordnet er der et ønske om en mere enkel og gennemsigtig aftale, og at der skal være en sammenligning mellem selvejende og kommunale haller. Derudover er der en allerede besluttet besparelse på 0,8 mio. kr., der skal udmøntes med en ny aftale.
Udvalget behandlede den 2. maj sag vedr. principper for ny driftsaftale med de selvejende haller. Der er ønsket konkrete modeller inden fortsat drøftelse.
Som bilag til denne sag er der udarbejdet notatet Udkast til modeller til ny driftsaftale mellem Slagelse Kommune og de selvejende haller samt sammenligning af de kommunale og selvejende haller.
Retligt grundlag
Kommunen kan understøtte foreningsdannelse efter folkeoplysningsloven samt borgernes aktive fritidsliv efter kommunalfuldmagtsreglerne.
Handlemuligheder
Sammenligningen mellem de kommunale og de selvejende haller viser, at udgifterne til at drive en kommunal hal gennemsnitlig er ca. 0,2 mio. kr. lavere end udgiften til at drive en selvejende hal. Ved indgåelse af en ny aftale kan det være relevant, at det er samme serviceniveau Slagelse Kommune betaler for i alle haller.
Der skal laves en ny driftsaftale mellem Slagelse Kommune og de selvejende haller, som skal træde i kraft senest 1.1.2017. Der er udarbejdet 3 forslag til ny driftsaftale. Hver model har en række fordele og ulemper. Alle modellerne kan udmønte den allerede besluttede besparelse på 0,8 mio. kr., og der kan evt. skabes et yderligere råderum afhængig af de politiske prioriteringer.
Aftalernes længde kan variere, dog vil model 3 med driftstilskud skulle vedtages med budgettet hvert år, hvilket betyder, at det er muligt at lægge løbende tillæg/besparelser ind i tilskuddet. De øvrige to modeller vil prismæssigt være bundet, så det ikke er muligt at gennemføre eventuelle besparelser på den samlede kontrakt i aftaleperioden.
I alle modellerne har de selvejende haller mulighed for at afslå fra at indgå en aftale med Slagelse Kommune, men der formodes at være en fælles interesse i at indgå en aftale.
Beskrivelserne af de enkelte modeller er ikke fuldstændige, da der inden for hver model er flere handlemuligheder, og det betyder, at der efter valg af model skal arbejdes videre med konkret udmøntning.
Model 1 – opdateret model som den nuværende
I den nuværende model for køb af haltid køber Slagelse Kommune alle timerne i de selvejende haller. Købsprisen er udregnet på baggrund af et gennemsnitligt forbrug i de enkelte haller i de sidste 3 år, dog 5 år i forhold til bygningsvedligeholdelse. Der endvidere sat et maksimalt beløb ind på eksempelvis lønninger, for at sikre et ensartet serviceniveau mellem de kommunale og selvejende haller.
Handlemulighederne i denne model er, at der kan ændres på, hvilke udgifter man vælger at sætte som faste udgifter, og der kan skrues op/ned for det maksimale beløb til lønninger mv., hvilket vil komme til udtryk i serviceniveauet. Der kan også være krav til skolerne om en mere aktiv til/framelding i forhold til timer, der så vil kunne bruges til andre aktiviteter eksempelvis senioridræt.
Fordelen ved denne model er, at hallerne har et fast budget, hvor minimumsudgifterne er dækket. Ulempen kan være, at der ikke er incitament til øget aktivitet i hallen, når indtægten ’er sikret’.
Model 2 – basis og aktivitetsbaseret køb af haltid
I denne model køber Slagelse Kommune timer i alle selvejende haller på skoledage i tidsrum 8.00 – 15.30, dvs. 200 dage a 7,5 timer. Herudover køber Slagelse Kommune timer, der afspejler aktiviteten i den enkelte hal i det øvrige tidsrum. I ledige perioder råder den enkelte selvejende hal således over kapaciteten.
Handlemulighederne i denne model er, udover dem der findes i model 1, at der kan skrues op/ned for det antal timer, der købes på skoledage eller på antallet af dage, der købes timer, hvilket vil betyde et højere/lavere basiskøb.
Fordelene ved denne model vil være, at hallerne får et stort incitament til at øge aktiviteten i den enkelte hal. Derudover får de også et incitament til at reducere omkostningerne i perioder, hvor hallen ikke bliver brugt. Ulemperne er, at den enkelte hal kan have forholdsvis stor budgetusikkerhed. Hallerne har umiddelbart heller ikke samme mulighed (befolkningsgrundlag) for at tiltrække aktivitet, hvilket dog kan give incitament til øget kreativitet.
Model 3 - rammemodel
Slagelse Kommune og de selvejende haller indgår en samarbejdsaftale. Samarbejdsaftalen er etårig og bliver genforhandlet hvert år. Samarbejdsaftale beskriver, hvad der skal samarbejdes om og præciserer vilkårene. Slagelse Kommune fastsætter hvert år ved budgetlægningen det kommende års ramme. Udgangspunktet kan være, at rammen eksempelvis er 85 pct. af det variable samt 100 pct. af de faste udgifter. Dog kan der ligesom i model 1 og 2 lægges maksimale beløb ind i forhold til de variable udgifter.
Denne model vil betyde, at de haller, der har cafeteria, skal have opdelt regnskab, da kommunen ikke må give driftstilskud til cafeteria-drift.
Handlemulighederne i denne model er, at der skal opstilles kommunale standarder i forhold til, hvad det er, Slagelse Kommune giver rammen til. Der kan desuden skrues op/ned i forhold til den procentsatsramme bliver beregnet på baggrund af. Der er ved denne model risiko for, at der kan blive diskussioner om, hvad det kommunale serviceniveau er.
Fordelen ved denne model er en rimelig budgetsikkerhed for hallerne, selvom alle udgifter ikke er dækket. Derudover giver modellen incitament til omkostningseffektivitet.
En ulempe kan være, at såfremt der ikke sættes et maksimalt niveau i forhold til de variable udgifter, kan en sådan model utilsigtet understøtte haller, der allerede har højere variable udgifter. Rent regnskabsmæssigt vil enkelte haller få en ekstra opgave i forhold til at adskille drift af cafeteria fra haldriften. Slagelse Kommune kan evt. udarbejde en fordelingsnøgle for fælles omkostningerne mv.
Tidsplan
I nedenstående indstilling lægger administrationen op til, at udvalget tager stilling til om modellerne skal sendes i høring hos bestyrelserne for de selvejende haller. Med en rimelig høringsperiode vil udvalget kunne få fremlagt en beslutningssag i september.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at udvalget drøfter de fremsatte modeller til driftsaftale mellem Slagelse Kommune og de selvejende haller.
Det anbefales, at udvalget i sine overvejelser medtager, hvilke principper der skal være gældende for modellen, fx budgetsikkerhed, idet der skal være et økonomisk grundlag for at drive idrætshal eller incitament til at skabe flere aktiviteter eller minimere omkostninger. At skabe flere aktiviteter fx i forhold til den selvorganiseret idræt vil være i tråd med idrætspolitikken.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Uddannelsesdirektøren indstiller,
1.    at Udvalget drøfter udkast til modeller for driftsaftale mellem Slagelse Kommune og de selvejende haller.
2.    at Udvalget tager stilling til, om modellerne skal sendes til kommentering blandt de selvejende haller.
Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 6. juni 2016:
Fraværende:  ingen
Ad 1: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget ønsker, at de selvejende haller bliver kulturbærere i lokalsamfundet. Derfor skal det undersøges, hvordan modellerne kan understøtte dette element.
Ad 2: Modellerne sendes i høring hos de selvejende haller, og forvaltningen går i dialog med de selvejende haller.
Administrativ bemærkning
Sagen fremlægges til orientering for økonomiudvalget. Fagudvalget har fået forelagt resultatet af analysen i juni – jf. den godkendte tidsplan i økonomiudvalget. Fagudvalget arbejder videre med analysen i august, bl.a. efter igangsatte høringer. Temaerne vil kunne indgå i arbejdet med budget 2017-20.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:
Fraværende:  Niels O. Pedersen (A)
Niels O. Pedersen (A) deltog ikke i behandling af punktet på grund af inhabilitet.
Orienteringen taget til efterretning.
Bilag
Udkast til modeller til ny driftsaftale mellem Slagelse Kommune og de selvejende haller samt sammenligning af de kommunale og selvejende haller

38. 360 graders analyse af området Sundhed og Omsorg (D)

38.   360 graders analyse af området Sundhed og Omsorg (D)

Sagsnr.: 330-2015-74819               Dok.nr.: 330-2016-332509                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget.
Beslutningstema
Sundheds- og Seniorudvalget skal drøfte anbefalinger i rapportering af 360 graders undersøgelse af Sundhed og Omsorg og videresende til Økonomiudvalget til orientering.
Baggrund
Det overordnede tema for 360 graders undersøgelsen er ’Det nære sundhedsvæsen’.
Der blev gennemført en forundersøgelse i november-december 2015, hvor fokus var på snitfladen mellem region og kommune i relation til undertemaerne: Sygeplejen, visitationen, genoptræning og akutteam.
Helt overordnet er den brændende platform de flere og hurtigere udskrivelser af borgere fra sygehuset, idet Slagelse Sygehus (den medicinske afdeling B1) har det mål at få den gennemsnitlige indlæggelsestid ned fra 4,1 dag til 2,0 dag. Det betyder, at borgeren er sat i behandling efter indlæggelse, men langt fra er færdigbehandlet. Det medfører, at vi som kommune skal være gearet til at tage imod en type borgere/patienter med flere udfordringer og større behov for syge- og hjemmepleje end tidligere. Samtidig lægger det et betydeligt pres på visitationen.
Styregruppen udvalgte temaerne visitation og sygepleje til 360 graders undersøgelsen af Sundhed og Omsorg på styregruppemødet den 16. december 2015 med fokus på at bidrage til en udviklingsproces indenfor design af ”workflow” mellem regionens sygehuse og visitationen i Center for Sundhed og Omsorg og at etablere en organisation, der kan håndtere de stigende udskrivelser.
Økonomiudvalget godkendte den 18. januar 2016 projektbeskrivelsen for 360 graders undersøgelsen af Sundhed og Omsorg.
Formålet med undersøgelsen har været at sikre, at borgeren får den rette indsats fra Center for Sundhed og Omsorg efter udskrivelse fra et sygehus i Region Sjælland herunder:
· At visitationen sikrer den rette indsats fra syge- og hjemmeplejen til borger, når borger udskrives fra sygehus
· At der er et kompetent samarbejde i syge- og hjemmeplejen – med og om borgeren – om de nødvendige indsatser
· At samarbejdet fungerer med andre relevante samarbejdspartnere (fx APV, Hjælpemidler, Sundhed og Træning).
Projektgruppen har udvalgt 5 arbejdsprocesser ud fra kvalitative hensyn, idet der er udvalgt forløb, der hver især rummer mange diagnoser/borgere med udgangspunkt i de udfordringer, som opleves primært af visitationen og sygeplejen som en konsekvens af de hastige udskrivelser af borgere fra sygehuse. Samtidig er processerne udvalgt, idet der netop for disse processer ses forbedringspotentialer både i relation til kvaliteten i indsatsen overfor borgeren og i relation til en mere hensigtsmæssig organisering af delopgaver imellem faggrupper.
De fem arbejdsprocesser er følgende:
1. Forløb med særligt forbedringspotentiale: ”Forebyggelige diagnoser” (fx anæmi, astma, fraktur, KOL, diabetes, dehydrering, blærebetændelse, forstoppelse, mave-tarmproblemer samt forebyggelse af fx fald)
2. Enkle forløb: ”Borgere, der udskrives til vanlig hjælp” (sygepleje, hjemmepleje)
3. Enkle forløb: ”Nye borgere, der udskrives” (sygepleje, hjemmepleje)
4. Komplicerede forløb: ”Højt specialiserede sygeplejeopgaver” (fx dialyse, væske, forstoppelse, kemobehandling til borgere med kræft).
5. Komplekse forløb: ”Mange aktører der skal koordineres indenfor meget kort tidsfrist” (fx sonde, morfinpumpe, apopleksi-patienter).
Der er gennemført workshop 1-6 med kortlægning og udvikling af de 5 udvalgte arbejdsprocesser.
§ Workshop 1 og 2: Kortlægning af proces 1-5 med udgangspunkt i en case udvalgt af enten sygeplejen eller visitationen.
§ Workshop 3 og 4: Udvikling af proces 1-5 med udgangspunkt i samme cases.
§ Workshop 5: Kortlægning og udvikling af proces 1 i generelt perspektiv.
§ Workshop 6: Kortlægning og udvikling af proces 5 i generelt perspektiv.
Interview af borgere til brugerrejsen
Der har været fokus på borgerperspektivet (jf. ”Én borger – én plan”), da snitfladen mellem regionens sygehuse og Center for Sundhed og Omsorg blev belyst ved borgerens ”rejse” mellem sygehus og bopæl.
Processen med at udvikle nye arbejdsprocesser er gennemført ud fra forbedringskultur-tankegangen. Der har været fokus på borgerperspektivet ved både kortlægning og udvikling af borgerens ”rejse” mellem sygehus og bopæl.
Projektleder har gennemført interviews med 15 borgere, der har oplevet brugerrejsen fra udskrivelse fra sygehus til, at borgerne er hjemme og modtager fx sygepleje/hjemmepleje.
Borgere udskrives meget hurtigt fra sygehuset (ofte inden de er klar til det). Borgere er skrøbelige og utrygge og praktiske forhold kan være en udfordring: Hente medicin, indkøb, information om første besøg af sygeplejen/hjemmeplejen.
Forbedringer for borgeren fremadrettet:
Ø At borger ved udskrivelsen får udleveret kort med kontakt-telefonnummer til sygeplejen jf. Sundhedsaftalen
Ø At borger ved udskrivelsen får oplyst et tidspunkt for første besøg af syge-/hjemmeplejen.
Ø Ny ‘udskrivningspakke’ til borgere, der udskrives til ‘vanlig hjælp’, idet denne gruppe ofte har behov for en øget indsats.
Retligt grundlag
i.a.b.
Handlemuligheder
I rapporteringen af 360 graders undersøgelse er følgende anbefalinger:
· at der etableres en fremskudt visitation
· at der etableres et akutteam som en integreret del af sygeplejen
· at der forebygges genindlæggelser, som skyldes fald, ved at tage ny Proces 1a i anvendelse
· at der forebygges i relation til forebyggelige diagnoser ved at tage ny Proces 1b i anvendelse
· at der for borgere, der udskrives til ’vanlig hjælp’ (proces 2) tages ny proces 2 i anvendelse for herved at have fokus på borgerens oplevelse af tryghed og med visitation til udskrivningspakke at opnå en mere planlagt indsats til denne målgruppe
· at der for ’nye borgere, der udskrives’ (proces 3) tages ny proces 3 i anvendelse for herved at have fokus på at optimere forskellige aspekter ved Blomstergården (booking af plads, blodprøvetagning, ikke fysisk skift at stue ved skift mellem midlertidig plads og rehabiliteringsplads)
· at der for borgere, der udskrives med behov for højt specialiserede sygeplejeopgaver (proces 4) sker en koordinering af indsatsen mellem sygehus og akutteam forinden udskrivelsen ved et fællesmøde på sygehus med deltagelse af relevant fagpersonale.
· at der for borgere, der udskrives med komplekse forløb, hvor mange aktører skal koordineres indenfor kort tidsfrist (proces 5a og 5b) anbefales, at akutteam koordinerer indsatser udenfor dagvagt (aften, nat og weekender), at der gennemføres flere planmøder på sygehus samtidig med at den fremskudte visitation sikrer en bedre planlægning af udskrivelsen
· at registreringer indrettes således, at det er muligt at eftervise en effekt.
Vurdering
Styregruppen har på møde den 19. maj 2016 drøftet rapporteringen og støtter anbefalinger i rapporteringen af 360 graders undersøgelsen.
Etablering af fremskudt visitation og et akutteam vil for borgeren betyde mere kvalitet. Fordelene ved fremskudt visitation er et kvalitetsløft i form af bedre koordinering, øget tryghed hos patienter og pårørende, større flow i udskrivelserne samt et meget bedre samarbejde mellem kommune og sygehus. Fremskudt visitation giver således en øget mulighed for en tættere dialog, afdækning af problemer og dermed en bedre plan i forhold til de borgere, der ofte genindlægges.
Det anbefales, at alle de sygeplejefaglige udredninger fremover kun foretages af visitationen.  I forbindelse med planlægning af udskrivningen, er det udskrivningsvisitator, der har dialogen med sygehuset omkring vurdering af borgerens funktionsniveau.  
Formålet med et akutteam er helt overordnet følgende:
• Bidrage til at reducere antallet af indlæggelser og genindlæggelser ved udvalgte diagnoser/lidelser
• Reducere den kommunale medfinansiering på udvalgte diagnoser
• Beredskab i forhold til accelererede udskrivelser.
Der er mange fordele ved at etablere et akutteam for borgeren: Øget kvalitet i indsatsen til borgeren, bedre udnyttelse af ressourcer og kompetencer i sygeplejen herunder et bedre akutberedskab, der kan løse akutte opgaver som at fungere som udskrivningsvisitator udenfor dagvagt og forebygge indlæggelser/genindlæggelser for borgere med forebyggelige diagnoser (fx fald i hjemmet).
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Det forventes, at udmøntning af anbefalinger i 360 graders undersøgelsen kan holdes inden for rammerne af budgettet i Center for Sundhed og Omsorg.
Udmøntning af anbefalinger kan få personalemæssige konsekvenser, idet der sker ændringer i den organisatoriske placering af sygeplejeopgaver dels fra sygeplejen til visitationen og dels ved etablering af akutteam.
Etablering af fremskudt visitation vil betyde, at hele sygeplejevisitationen flyttes til visitationen. Herved kan der frigives ressourcer i sygeplejen, men det vil samtidig kræve flere ressourcer med sygeplejefaglig kompetence i visitationen, idet opgaven at udføre de sygeplejefaglige udredninger flyttes fra sygeplejen til visitationen.
Styregruppen anbefaler desuden, at alle sygeplejefaglige udredninger, der i dag foretages af sygeplejen, fremover udføres af visitationen.
En væsentlig ændring i organiseringen af sygeplejen vil være etableringen af et akutteam i sygeplejen. Det anbefales at akutteamet, bliver en integreret del af sygeplejen.
Konsekvenser for andre udvalg
Der er ikke konsekvenser for andre udvalg.
Indstilling
Borger- og Udviklingsdirektør Lone Irene Wenzell indstiller,
1.    at Sundheds- og Seniorudvalget drøfter anbefalinger i rapportering af 360 graders undersøgelse af Sundhed og Omsorg og videresender til Økonomiudvalget til orientering på Økonomiudvalgsmødet den 20. juni 2016 og til beslutning på Økonomiudvalgsmødet den 15. august 2015.
2.    at Sundheds- og Seniorudvalget drøfter, hvordan Ældrerådet involveres i det senere arbejde.
Beslutning i Sundheds- og Seniorudvalget den 10. juni 2016:
Fraværende: 
Udvalget har drøftet anbefalingerne.
Udvalget sender analysen og anbefalingerne til høring i Ældrerådet med henblik på fornyet behandling i udvalget i august.
Udvalget anbefaler derfor for nuværende ikke analysen videre til Økonomiudvalget.
Udvalget anerkender arbejdet med analysen. Men udvalget finder det ikke tilfredsstillende, at fagudvalget ikke er blevet involveret i processen, og at udvalget alene kan drøfte anbefalingerne på et udvalgsmøde.
Lone Irene Wenzell bemærker, at den sidste del af indstillingen ikke er skrevet korrekt, idet analysen ikke videresendes til beslutning på Økonomiudvalget til den 15. august.
Udvalget har den 16. januar drøftet indsatsområderne i 360-graders analysen.
Administrativ bemærkning
Sagen fremlægges til orientering for økonomiudvalget. Fagudvalget har fået forelagt resultatet af analysen i juni – jf. den godkendte tidsplan i økonomiudvalget. Fagudvalget arbejder videre med analysen i august, bl.a. efter igangsatte høringer. Temaerne vil kunne indgå i arbejdet med budget 2017-20.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:
Fraværende: 
Orienteringen taget til efterretning.
Bilag
Rapportering_Styregruppe_360_Sundhed og Omsorg_KJ_20160519.docx
Bilag 1_Kortlægning Proces 1a_Forebyggelige diagnoser_workshop 1.pdf
Bilag 2_Udvikling proces 1a_FALD - Forebyg diagn_workshop 3.pdf
Bilag 10_Udvikling af proces 4_Komplicerede forløb_Højt specialiserede sygepljeopgaver.pdf
Bilag 3_Kortlægning proces 1b_Generel perspektiv_forebyggelige diagnoser.pdf
Bilag 4_Udvikling proces 1b_Forebyg diag_generelt perspektiv.pdf
Bilag 5_Kortlægning af proces 2_Enkle forløb_vanlig hjælp.pdf
Bilag 6_Udvikling proces 2_Enkle forløb_vanlig hjælp.pdf
Bilag 7_Kortlægning af proces 3_Enkle forløb_Nye borgere der udskrives.pdf
Bilag 8_Udvikling_proces 3_Enkle forløb_nye borgere der udskrives.pdf
Bilag 9_Kortlægning proces 4_Komplicerede forløb_Højt specialiserede sygepljeopgaver.pdf
Bilag 13_Kortlægning proces 5 b_Mange aktører der skal koordineres_Generelt perspektiv.pdf
Bilag 12_Udvikling proces 5a_Mange aktører der skal koordineres indenfor kort tidsfrist.pdf
Bilag 11_Kortlægning af proces 5a_Mange aktører der skal koordineres indenfor kort tidsfrist.pdf
Bilag 14_Udvikling proces 5 b_Udvikling_Mange aktører der skal koordineres_Generelt perspektiv.pdf

39. Månedlig rapportering på områderne beskæftigelse og integration, handicap og psykiatri, specialiserede skoletilbud og det specialiserede børn- og ungeområde (E)

39.   Månedlig rapportering på områderne beskæftigelse og integration, handicap og psykiatri, specialiserede skoletilbud og det specialiserede børn- og ungeområde (E)

Sagsnr.: 330-2016-26187               Dok.nr.: 330-2016-322693                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
I forbindelse med budgetopfølgning primo budgetåret besluttede Byrådet, at der på områderne beskæftigelse- og integration, handicap- og psykiatri (myndighedsdelen), specialiserede skoletilbud og på det specialiserede børne- og ungeområde skal udarbejdes månedlig rapportering med data for udviklingen i aktivitet og økonomi.
Baggrund
På grund af stigende økonomiske udfordringer, blev der i 2015 udarbejdet perspektivanalyser på de fire områder. Da udfordringerne endnu ikke er løst, er der behov for tæt opfølgning både administrativt og politisk.
Retligt grundlag
Jf. Byrådets beslutning den 29. februar 2016 pkt. 7.
Handlemuligheder
Rapporteringen er udarbejdet så den giver et enkelt overblik over udviklingen i udgifter og aktiviteter ligesom, der hvor det er muligt, er beregnet gennemsnitspriser på anvendte indsatser. Dermed opbygges der viden om den aktuelle udvikling i udgifter og aktiviteter, som kan underbygge beslutninger, der træffes enten i forbindelse med den kvartalsvise budgetopfølgning eller som et led i den løbende administrative og politiske styring af områderne.
Vurdering
I bilag 1-4 ses den månedlige opfølgning på økonomi og aktiviteter.
Beskæftigelse og Integration. (Bilag 1)
Hovedoversigt
Center
Serviceudgifter mio. kr.
Overførsels-udgifter mio. kr.
Anlæg mio. kr.
Samlet mio.kr.
Center for Børn, Unge og Familie
-1,980
0,452
0,000
 
Jobcenter, forsikrede ledige
0,817
14,452
0,000
 
Jobcenter, eksl. Forsikrede ledige
0,000
- 11,224
0,000
 
Samlet mer/mindre forbrug
-1,163
3,680
0,000
2,517
Merforbrug = - Mindre forbrug = +
Hovedårsagerne er følgende:
· Tilbud til udlændinge merforbrug på 1,734 mio. kr.
· Sygedagpenge merforbrug på 4,606 mio. kr.
· Kontanthjælpsområdet merforbrug på 8,272 mio. kr.
· Forsikrede ledige, medfinansiering mindre forbrug på 7,532 mio. kr.
· Revalidering merforbrug på 1,849 mio. kr.
· Løntilskud fleksjob mv. mindre forbrug på 1,022 mio. kr.
· Ledighedsydelse mindre forbrug på 1,301 mio. kr.
· Løntilskud til forsikrede ledige mindre forbrug på 6,918 mio. kr.
· Seniorjob mindre forbrug på 2,130 mio. kr.
Myndighed for Handicap og Psykiatri. (Bilag 2)
Overordnet skal det oplyses, at Center for Handicap og Psykiatri er ved at kvalitetssikre en ny database til håndtering af data for samtlige borgere omkring aktiviteter og aktuelle priser. Arbejdet med kvalitetssikringen betyder, at der er en vis data usikkerhed indtil processen omkring kvalitetssikring er færdiggjort. Data kvalificeres forsat.
Med nedenstående forhold taget i betragtning, er det pr. ultimo april vurderingen i Center for Handicap og Psykiatri, at der på Myndighedsområdet Handicap og Psykiatri forventes et merforbrug for driftsudgifterne på 20,2 mio. kr. I merforbruget for driftsudgifterne indgår et overført underskud fra 2015 på Myndighedsområdet på 20,2 mio. kr. Uden indregning af det overførte underskud fra 2015, vurderes der at være driftsmæssig balance.
Byrådet godkendte til deres møde den 14. december 2015, at overføre kompetencen samt tilhørende bevilling vedrørende tildeling af støtte efter servicelovens § 85 til borgere med anden indkomst end førtidspension fra Handicap-og Psykiatriudvalget til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Der er flyttet bevilling på 7,7 mio. kr. til Jobcentret til varetagelse af denne opgave.
Der gøres opmærksom på at udgifterne fortsat bliver bogført hos Center for Handicap og Psykiatri, medens bevillingen (7,7 mio. kr.) er hos Jobcenteret. I takt med, at Jobcenteret får implementeret opgaveløsningen vil dette blive rettet. De ekstraordinære udgifter, som vedrører Jobcentret, er fratrukket i det forventede regnskab, samt i aktiviteterne.
Myndighed for det specialiserede skoletilbud (Bilag 3)
Der forventes pr. ultimo april et merforbrug i 2016 på 5,3 mio. kr. Det samlede merforbrug kan opdeles på følgende måde:
· Overført merforbrug fra 2015 – 4,6 mio. kr.
· Merforbrug vedrørende aktiviteterne i 2016 – 0,7 mio. kr.
Udviklingen i aktiviteter viser en tendens med stigende antal fra januar til maj måned. Stigningen er fordelt på private og kommunale dagskoler samt Autismecenter skole. Herudover har priserne en svag stigende tendens, især på områderne regionale tilbud samt undervisning private døgnskoler og dagskoler. Samlet set viser udviklingen en svag negativ tendens, med lidt højere udgifter end det budgetterede.
Myndighed for det specialiserede børne- og ungeområde (Bilag 4)
Der forventes pr. ultimo april et merforbrug i 2016 på ca. 11 mio. kr. Hertil kommer et overført merforbrug fra 2015 på 18,1 mio. kr. Dette giver således en forventet udfordring i 2016 på ca. 29,1 mio. kr.
Dette er en stigning på ca. 1,5 mio. kr. i forhold til budgetopfølgningen pr. ult. marts 2016. Udviklingen fordeler sig med ca. 1 mio. kr. på det forebyggende område og ca. 0,5 mio. kr. på plejefamilieområdet.
På det forebyggende område er det blandt andet en fortsat tilvækst på ekstern familiebehandling samt konsulentbistand (forældreevneundersøgelser m.m.). På plejefamilieområdet er der aktuelt en ny anbringelse og 1-2 nye anbringelser undervejs.
Udviklingen i aktiviteter viser en faldende tendens fra januar til maj måned, med en vis stabilisering fra februar–maj måned. Samlet set viser aktivitetsrapporten dog fortsat, at der er en højere aktivitet end budgetteret.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
De månedlige rapporteringer foreligges til efterretning, og danner dermed ikke grundlag for at der træffes beslutninger med økonomiske og personalemæssige konsekvenser.
Udvikling i aktivitet og økonomi er kommenteret efter behov i bilagene.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Uddannelsesdirektøren, Centerchef for Handikap og Psykiatri samt Centercheferne for Center for Uddannelse og Center for Børn og Familie indstiller,
1.    at den månedlige rapportering tages til efterretning
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 7. juni 2016:
Fraværende:
Taget til efterretning og videresendes til Økonomiudvalget.
Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 6. juni 2016:
Fraværende:
Til efterretning.
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 6. juni 2016:
Fraværende:
Til efterretning.
Udvalget ser positivt på og opfordrer endnu engang til, at forventet merforbrug bliver behandlet i Økonomiudvalget og budgettilførsel i overslagsårene vil indgå i budgetprocessen for 2017-2020.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:
Fraværende: 
Orienteringen taget til efterretning.
Bilag
Bilag 1. Månedlig rapportering - Beskæftigelse og Integration
Bilag 2. Månedlig rapportering - Myndighed for Handicap og Psykiatri
Bilag 4. Månedlig rapportering - Det specialiserede børne- og ungeområde
Bilag 3. Månedlig rapportering - Vidtgående specialundervisning

40. Arealudviklingsstrategi 2016 - orientering om konklusionsrapportens foreslåede indsatsområder (O)

40.   Arealudviklingsstrategi 2016 - orientering om konklusionsrapportens foreslåede indsatsområder (O)

Sagsnr.: 330-2015-85194               Dok.nr.: 330-2016-324994                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Som led i Slagelse Kommunes strategiske udvikling udarbejdes en arealudviklingsstrategi, hvis konklusioner senere sammenfattes i en handleplan, der indarbejdes i Kommuneplan 2017. Som et led i processen orienteres Økonomiudvalget om 10 foreslåede, overordnede indsatsområder (5 vedr. erhverv, 5 vedr. boliger), der er beskrevet i arealudviklingsstrategiens konklusionsrapport. Konklusionsrapporten med bilag er vedhæftet sagsfremstillingen. Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget vil derefter blive bedt om at tage politisk stilling til indsatsområderne, herunder muligheden for at prioritere blandt dem.
Baggrund
Arealudviklingsstrategien bygger på et både politisk og administrativt ønske om at sikre, at der kontinuerligt er mulighed for at tilbyde udviklingsarealer til erhverv og bolig. Det skyldes dels et ønske om, at vækst og udvikling kan ske i hurtige processer og dels et ønske om at skabe bedst mulig sammenhæng i mellem, hvad vi har på hylderne, og hvad der efterspørges i praksis. Desuden efterspørges et redskab, der kan bidrage til prioritering af indsatsen i praksis, primært i forhold til prioritering af midler til byggemodning.
Arealudviklingsstrategien består af tre projektelementer:
Analysen
Nuværende arealudlæg, samt gældende planer, strategier og visioner er blevet gennemgået for en vurdering af forudsætningerne for fremtidig arealudvikling. Desuden er der gennemført en række interviews med nøglepersoner.

Konklusionsrapporten (som er vedhæftet, med bilag)
Konklusionsrapporten har til formål at sammenfatte en række overordnede indsatsområder, der fremlægges til politisk drøftelse og prioritering. Indsatsområderne er opdelt i henholdsvis erhvervs- og boligudvikling. Indsatsområderne giver i sig selv ikke detaljerede svar på, hvad der skal ske inden for det enkelte indsatsområde. I stedet begrundes, hvorfor indsatsområdet er udpeget og hvilke behov, den enkelte indsats tænkes at opfylde. Det er målet, at byrådet kan udpege, hvilke indsatsområder, der skal indgå i den efterfølgende handleplan. Konklusionsrapportens foreslåede indsatsområder er følgende:

ERHVERV
E1: Der udarbejdes helhedsplan for motorvejsnært erhvervsareal i Slagelse, som udvidelse af Slagelse Megacenter - med henblik på snarlig byggemodning (akut behov).
E2: Der udarbejdes helhedsplan for motorvejsnært erhvervsareal i Korsør Erhvervspark.
E3: Blandede bolig- og erhvervsarealer i byerne analyseres med henblik på byomdannelse ifm. kommuneplanens rammerevision.
E4: Der udarbejdes - i dialog med Slagelse Erhvervscenter - en markedsføringsplan for salg af ledige erhvervsarealer i Korsør og Skælskør.
E5: Der udarbejdes ny visionsplan for Stigsnæs Erhvervsområde.

BOLIGER
B1: Der skabes grundlag for etablering af nye almennyttige boliger, jf. ny almenboligstrategi.
B2: Der skabes grundlag for etablering af nye eje- og lejeboliger i Slagelse, Korsør og Skælskør, rettet mod seniorsegmentet.
B3: Der skabes grundlag for etablering af nye familieegnede boliger primært i Vemmelev, Slots Bjergby, Sørbymagle og Kirke Stillinge, sekundært i Slagelse, Korsør og Skælskør - i videst muligt omfang som bæredygtige boliger.
B4: Der gennemføres en behovsanalyse for etablering af moderne, bæredygtigt og selvforsynende bofællesskab i tilknytning til en af kommunens mindre byer (med inspiration fra f.eks. Permatopia).
B5: Der gennemføres en behovsanalyse for yderligere etablering af studie-/ungdomsboliger i Slagelse.

Handleplanen
Det eller de indsatsområder, som byrådet måtte prioritere, vil efterfølgende blive bearbejdet enkeltvist i forhold til bl.a. anvendelse, økonomi og tidsfølge. Et indsatsområde anses som et projekt, der kan omfatte flere delprojekter, og hvert projekt vil blive præsenteret i en projektbeskrivelse. Tilsammen udgør de en handleplan, der beskriver kommunens rolle og indsats, der gerne skal svare på hvilke projekter, der bør igangsættes, hvornår det bør ske og desuden give et bud på en business case for det enkelte projekt. Handleplanen kan på den måde også udgøre et solidt fundament for markedsføring af kommunens arealmæssige udviklingspotentialer. Handleplanen skal besluttes politisk og vil blive indarbejdet i Kommuneplan 2017.
Det betyder, at det på nuværende tidspunkt alene er de overordnede indsatsområder, der orienteres om og efterfølgende ønskes drøftet og prioriteret. De udvalgte områder vil efterfølgende blive løftet op til egentlige projekter. Hvis udvalget beslutter en prioritetsrækkefølge vil projekterne blive sat i gang i den ønskede rækkefølge. De enkelte projekter vil, hvis udvalget ikke udtrykker andet, blive fremlagt til politisk behandling i forbindelse med Kommuneplan 2017.
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagten giver byrådet hjemmel til at disponere anvendelsen af sine arealer. Planloven giver mulighed for, at byrådet kan igangsætte planlægning af sådanne arealer.
Handlemuligheder
Da der her blot er tale om en orientering til Økonomiudvalget, har udvalget reelt ingen handlemulighed men kan tage orienteringen til efterretning, eventuelt med bemærkninger til den videre politiske behandling.

Vurdering
Forvaltningen har med udarbejdelsen af konklusionsrapporten og formuleringen af de 10 indsatsområder udpeget en vifte af potentielle udviklingsområder, der baseres på at opnå en balance mellem erhvervs- og boligudvikling og en rimelig geografisk spredning og dermed balance mellem projekter i og uden for de tre købstæder. 
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Det skønnes, at hvert indsatsområde afføder et tidsforbrug i forvaltningen på gennemsnitligt 50 timer per projekt. Eventuelle projektomkostninger skønnes på nuværende tidspunkt at være begrænsede, hvorfor de forventes afholdt inden for eksisterende bevilling.

Konsekvenser for andre udvalg
Arealudviklingsstrategien har indflydelse på arbejdet med kommuneplanen, via Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget, lige som den indvirker på prioriteringer for salg af kommunale arealer, som hører til i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget. Den kan også have konsekvenser for almenbolig-sektoren og sammenhængen med kommunens almenboligstrategi, lige som den ses i sammenhæng med erhvervsstrategien.
Indstilling
Borger- og Udviklingsdirektøren indstiller,
1.    at Økonomiudvalget tager arealudviklingsstrategiens konklusionsrapport til efterretning med henblik på beslutning og eventuel prioritering i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:
Fraværende: 
Orienteringen taget til efterretning.
Michael Gram (FB) ønskede øget opmærksomhed i forhold til sikring af arealer til fritidshusbebyggelse.
Bilag
Konklusionsrapport

41. Status på etablering af Administrativ Service (O)

41.   Status på etablering af Administrativ Service (O)

Sagsnr.: 330-2016-23233               Dok.nr.: 330-2016-335677                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalget orienteres om status på etableringen af Administrativ Service
Baggrund
Byrådet besluttede i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2015-2018 at realisere et identificeret effektiviseringspotentiale på netto 17,5 mio. kr. ved at optimere de administrative opgaver og processer på tværs af kommunens centre og virksomheder. Projektet fik navnet TAO, som står for Tværgående Administrative Opgaver.
Formålet med TAO var at:
· Professionalisere opgavevaretagelsen ved at finde nye og bedre måder, hvorpå arbejdet bliver tilrettelagt.
· Realisere de forventede effektiviseringer i forbindelse med samlingen af administrative opgaver.
· Skabe grundlag for løbende forbedringer af de administrative processer.
Projekt TAO er ved at blive lukket ned og implementeringen af projektet foregår nu dels i Administrativ Service og dels i de enkelte virksomheder og centre.
Dette er en første status på implementeringen med fokus på etablering af Administrativ Service, service- og resultatmål, udrulning af nye arbejdsgang og nye digitale værktøjer til virksomheder og centre.
Etablering af Administrativ Service
Administrativ Service blev etableret 1. marts 2016. I de første måned har fokus været på udrulning af digitale værktøjer, oplæring i nye arbejdsgange og understøttelse af virksomheder og centre med at få etableret deres nye arbejdsgange.
Det har betydet et stort pres på opgaverne, at Administrativ Service både har skullet sikre driften og foretage implementering af nye systemer. Trods dette har Administrative Service opnået fornuftige nøgletal i forhold til opstillede mål for bogføring, lønadministration, telefonbesvarelser m.m.
Kontakt og samarbejde
Over 95% af telefonopkaldene er besvaret inden for 2 minutter, over 90% inden for 1 minut.
Derudover er alle virksomheder tilbudt opstartsmøder, ligesom der er tilbud ekstra møder for at hjælpe med overgang til nye digitale værktøjer og nye arbejdsgange.
Dialog med virksomheder og centre gennem de etablerede dialogfora viser dog også, at der på en række punkter skal ske forbedringer. For mens der er stor anerkendelse af medarbejdernes hjælpsomhed og service, så opleves der problemer med at få kontakt med det samme til medarbejderen med de rette kompetence/den rette viden. Desuden er der for lange svartider på skriftlige henvendelser. Disse to punkter vil der være fokus på i den kommende periode.
Bogføring
De nye firmakort og app’en til at indscanne faktura er rullet ud til stort set alle virksomheder. Desuden er de nye arbejdsgange for varemodtagelse implementeret.
Administrativ Service har trods implementeringen af nye arbejdsprocesser og systemer fastholdt den hidtidige rettidighed i betaling af faktura på godt 70%, dog har der været et fald i maj måned. Det skyldes dels mange faktura i måneden og dels at mange ikke har været varemodtaget rettidigt i virksomheder og centre, og derfor heller ikke har kunnet bogføres rettidigt. Primo juni er rettidigheden dog tilbage på normalt niveau.
Ændringerne har ikke kun været en ressourcemæssigt belastning for Administrativ Service. Virksomheder og centre har også brugt ekstra ressourcer på ændringerne – både for at få etableret samarbejde med Adminiustrativ Service og på at få implementeret de nye systemer.
I den kommende periode vil der være fokus på sammen med virksomheder og centre og få implementeret de nye arbejdsprocesser fuldt ud, således at rettidigheden kan stige yderligere, og så både virksomheder og Administrativ Service oplever en mindre pres på ressourcerne.
Økonomiopfølgning og ledelsestilsyn
I maj blev der åbnet op for det nye økonomistyringssystem, NemØkonomi. I løbet af juni gennemføres det første større ledelsestilsyn og økonomiopfølgning i NemØkonomi. Herefter er det muligt at vurdere nærmere på disse processer.
Implementeringen af NemØkonomi er dog ikke gået helt efter planen, idet leverandøren af et par gange har måttet udskyde leverancer. Systemet er nu i drift og data er valide. Allerede nu er der dog fokus på at forberede opsætning og tilføre yderligere styringsdata til NemØkonomi for således at forbedre datagrundlaget for økonomistyringen.
Ansættelser, indberetning og lønadministration
De nye arbejdsprocesser og it-systemer til håndtering af rekruttering og indberetning af ferie, kørsel, særydelser m.m. fungere efter hensigten. Udrulningen på virksomhederne fortsætter over de kommende måneder.
Der er konstateret problemer med at få oprettet nye medarbejdere på døgnområderne hurtigt nok, så der kan laves vagtplaner. Dette er der taget hånd om ved at ændre i måden oprettelserne foregår på. I forhold til den egentlige lønadministration er der ikke konstateret problemer.
I de kommende måneder er fokus på at rullet de nye app-løsninger til indberetning ud på alle relevante virksomheder og centre.
Generelle opmærksomhedspunkter
Overgangsperioden med at udrulle de nye digitale værktøjer skaber et meget stort behov for løbende dialog og kommunikation. I de kommende måneder vil der derfor forsat være fokus på at forbedre vejledninger, understøtte implementering og gentage dialogmøder med de enkelte områder.
Der opstår allerede nu nye ønsker til de værktøjer som er rullet ud. Administrativ Service samler op på disse ønsker og er i dialog med leverandørerne om at få indarbejdet ønskede ændringer. Dette vil være et generelt fokusområde over en periode, fordi der efterhånden som der kommer erfaringer med det nye løsninger også vil opstå nye behov.
Retligt grundlag
Styrelsesloven
Handlemuligheder
Økonomiudvalget kan tage orienteringen til efterretning eller bede om uddybbende orientering til kommende møde. Det bemærkes, at der allerede at aftalt ny status til oktober og igen en afsluttende evaluering primo 2017.
Vurdering
Intet at bemærke.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Intet at bemærke.
Konsekvenser for andre udvalg
Intet at bemærke.
Indstilling
Kst. kommunaldirektør indstiller,
1.    at Orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:
Fraværende: 
Orientering taget til efterretning.
A og I tilkendegav, at Administrativ Service betyder øget bureaukrati. Der er flyttet decentrale ressourcer til det centrale niveau, uden tilsvarende flytning af opgaver. Decentrale enheder oplever betydelige problemer med implementeringen.

42. Første opfølgning på omlægning af bygningsdrift (O)

42.   Første opfølgning på omlægning af bygningsdrift (O)

Sagsnr.: 330-2014-48594               Dok.nr.: 330-2016-279329                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Udvalget orienteres her om første opfølgning på omlægningen af bygningsdriften.
Baggrund
Byrådet besluttede den 25. januar 2016, at der skulle foretages 3 opfølgninger på omlægning af bygningsdriften indenfor det første år.
Første opfølgning udført i maj 2016 indeholder tilbagemeldinger på en række konkrete spørgsmål fra de enkelte deltagere i de 6 referencegrupper. Første opfølgning repræsenterer således en tilbagemelding fra ca. 20 enkelt personer. I næste opfølgning, i oktober, vil samtlige virksomheder i Slagelse Kommune blive spurgt i en digital brugerundersøgelse.
· Skoler
· Daginstitutioner
· Kultur og Fritid
· Handicap
· Sundhed/Omsorg
· Servicemedarbejde, herunder Tillidsrepræsentanter (TR)
Opfølgningen vil indeholde tilbagemeldinger på konkrete og generelle forhold omkring omlægningen af bygningsdriften fra de 6 referencegrupper samt en opsamling på rundturen til de forskellige fagudvalg i april/maj. De samlede tilbagemeldingerne er vedlagt sagen i bilag.
Status på Ejendomsservice
Virksomheden Ejendomsservice har nu eksisteret i ca. 6 måneder. Den tid er blevet brugt på til at lære de mange nye medarbejdere, opgaver og servicemodtager at kende. Man er i færd med at opbygge en ny organisation med nye opgaver, nye arbejdsmetoder, nye visioner og nye værdier. Det er noget, som tager tid og kræver opmærksomhed. Der er dog allerede blevet gjort fremskridt i retning af at få dannet et stærkt fællesskab med service i højsæde. Medarbejderne er begyndt at favne, at de nu har mange forskelligartede opgaver på flere bygninger.
De første 6 måneder er også gået med at få udarbejdet et driftsgrundlag (SLA) i samarbejde med medarbejderne og de 6 referencegrupper. SLA’et bliver behandlet i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget i juni 2016. Herefter skal det implementeres i hele organisationen. SLA’et bliver fundamentet i det fremtidige arbejde og er et vigtigt værktøj til at opnå besparelsen på 10 mio. kr.
Et væsentligt hængeparti har været at få afklaret økonomien og overflyttet budgettet fra Sundhed & Omsorg. Det har naturligvis medført udfordringer, at dette ikke er afklaret og det fremgår også af tilbagemeldingerne fra området.
Handling på tilbagemeldingerne
Helt generelt viser tilbagemeldingerne, at vi står i et vakuum mellem et gammelt velkendt system og et nyt, der stadig er under udvikling.
Der skal ikke herske tvivl om, at tilbagemeldingerne bærer præg af en proces, hvor vi udvikler mens vi drifter og, at Ejendomsservice er opstartet uden et færdiglavet driftsgrundlag (SLA). Det er et bevist valg for at kunne sikre medarbejdernes inddragelse i det færdige driftsgrundlag, både internt i Ejendomsservice og i virksomhederne.
Ingen tvivl om, at det har givet anledning til mange frustrationer. Det er stadig forhåbningen, at denne satsning på medarbejdernes inddragelse i det endelige driftsgrundlag vil gavne resultatet på den lange bane. På den korte bane må vi anerkende, at det har givet frustrationer og usikkerhed.
Ejendomsservice har haft den generelle udfordring, at konkrete dårlige brugeroplevelser ikke kommer frem til ledelsen i Ejendomsservice. Derfor har Ejendomsservice satset kraftigt på at informere om adgangen til at komme af med brugernes oplevelser – gode som dårlige, for ad den vej at få så mange konkrete oplevelser at evaluere opgaveløsningen på som muligt.
En positiv tendens i tilbagemeldingerne er, at man de fleste steder oplever, at medarbejderne i Ejendomsservice knokler for sagen, og for at det skal lykkes. Tilbagemeldingerne fra tillidsrepræsentanterne er også, at man generelt gerne vil projektet og er ved godt mod. Dette er det vigtigste grundlag for det videre arbejde.
Ud fra de samlede tilbagemeldinger har Ejendomsservice følgende særlige fokuspunkter i den kommende periode:
· Information på alle fronter
· Indberetning af opgaver i det digitale system
· Implementeringen af SLA
· Sikre konkrete tilbagemeldinger fra virksomhederne
Indberetning af opgaver i det digitale system
Den digitale indberetning af opgaver har været kritiseret meget – og måske ikke uden grund. Det er ikke heldigt, for digital opgavestyring er et væsentligt element i hele projektet. Ejendomsservice anerkender, at det kan virke bureaukratisk at indberette simple velkendte opgaver. Brugeroplevelsen i forbindelse med indberetning af opgaver SKAL forbedres, hvis projektet skal blive en succes.
Det gode er, at det er et område, vi kan udvikle og forbedre, og det er vi allerede i gang med. Erfaringer fra bl.a. IT viser, at der kan være behov for at ændre og tilpasse opgaveindberetningen og opfølgningen, hvis brugerne oplever den bureaukratisk.
Der er selvfølgelig også her et behov for øget central styring i starten, så der er ingen tvivl om, at det natuligt vil blive mindre bureaukratisk med tiden, ligesom brugerne også vil lære at bruge systemet, men der vil også være behov for at ændre, tilpasse og optimere systemet, hvis brugeroplevelsen skal ændres.
Der er en række systemrettelser på vej, der formentlig vil lette brugeroplevelserne for alle, ligesom udviklingen af en app, der giver nem og direkte adgang fra en Ipad eller smartphone, yderligere vil lette brugeroplevelsen for servicemedarbejderne.
Et andet fokusområde fra de løbende tilbagemeldinger fra brugerne er, at det måske ikke er indberetningen af bygningsskader, der er det største problem, men typisk indberetningen af mindre serviceopgaver (bordopstillinger og lign.), der giver frustration ude i virksomhederne. Hvis det ikke forbedres i den kommende periode, kan det blive nødvendigt at finde alternative løsninger på dette.
Indberetninger af opgaver er et fokuspunkt for Ejendomsservice og det er et kart mål at forbedre oplevelsen af dette.
Information på alle fronter
Fokus i den første periode har været på at få tingene til at fungere, tage hånd om de nye medarbejdere og have dialog med referencegrupperne om udvikling af SLA. Den seneste måned er vi gået ind i en fase, hvor der er sat stor fokus på kommunikationen. Der satses på flere elementer, men særligt udvikling af InSlag (Slagelse Kommunes Intranet), som informationsbase i forhold til de decentrale virksomheder. Det nye InSlag går ”i luften” 17. juni 2016, og her vil der vært et nyt og opdateret afsnit ”Hjælp til din bygning”. En af de ting, der satses på, er små korte informations- og instruktionsfilm på 1-2 minutter, i stedet for lange procesbeskrivelser og vejledninger. Herudover er der udarbejdet plakater, klistermærker, bordkort, visitkort osv. med kontaktinformation, der er fordelt rundt i hele kommunen, med henblik på at skabe en nem og tydelig adgang til Ejendomsservice – både for virksomheder og fritidsbrugere. Information er et betydeligt fokuspunkt i den kommende tid.
Implementeringen af SLA
Ejendomsservice er en serviceorganisation, ingen tvivl om det. Det skal altid være målet, men det er klart, at rammerne også sætter grænserne for, hvilke serviceniveau der kan leveres. Ofte er det ikke altid et spørgsmål om, hvilket serviceniveau der ydes, men hvad forventningerne er og hvor tydeligt er rammerne kommunikeret ud.
Det nye SLA skal tydeliggøre, hvilken service virksomhederne kan forvente, og indgå som værktøj i dialogen med virksomhederne – også i situationer hvor forventningerne hos virksomhederne er større end den service, det er muligt at yde.
Det fremstår klart i tilbagemeldingerne, at den tydeliggørelse har manglet. Erfaringerne viser, at en tydeliggørelse af serviceniveau vil afhjælpe en del af den frustration.
Udarbejdelse af SLA’en går planmæssigt og forventes behandlet i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget i juni. SLA’en er udarbejdet i tæt dialog med de 6 referencegrupper.
Efterfølgende vil den blive implementeret – det vil bl.a. ses via det nye InSlag (Intranettet).
Sikre tilbagemeldinger fra virksomhederne
Tilbagemeldingerne fra brugerne (virksomhederne) er afgørende for, at Ejendomsservice kan arbejde med at udvikle projektet i den rigtige retning. Det er vigtigt, at vi får tilbagemeldingen fra virksomhederne, mens ”sagen er varm”, så den kan bruges aktivt i det videre arbejde og i dialogen med medarbejderne og brugerne.
I Ejendomsservice er der stor fokus på at gøre det nemt for vores servicemodtagere at kontakte os og der er derfor blevet lavet plakater, klistermærker, bordkort, visitkort osv. med kontaktinformation, der er fordelt rundt i hele kommunen. Senest er der udarbejdet (frankerede) postkort, der skal ud i alle institutioner og virksomheder, der opfordrer brugerne aktivt til at komme af med deres oplevelser.
Udover de konkrete hændelser, som er nævnt i denne opfølgning, er Ejendomsservices ledelse kun bekendt med ganske få hændelser, der har givet anledning til utilfredshed – og ingen af dem er kommet direkte til Ejendomsservice. Vi håber, at den aktuelle indsats kan sikre, at dårlige brugeroplevelser kommer hurtigere frem.
Ejendomsservice samler alle konkrete utilsigtede og/eller dårlige hændelse i et skema – der vil indgå i den næste opfølgning. Her vil samtidig fremgå hvilken læring, der er draget af tilbagemeldingen.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Det er vurderingen, at det tager lang tid, før en omlægning af denne karakter fungerer optimalt. Der vil formentlig gå 1-2 år, før alt fungerer efter hensigten. Det er derfor vigtigt at bruge de konkrete tilbagemeldinger fra brugerne til at målrette indsatsen, efterhånden som projektet udvikles. Det er Ejendomsservices vurdering, at de 4 nævnte punkter er de vigtigste indsatsområder i den kommende tid.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Kommunale Ejendomme indstiller,
1.   at  orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 6. juni 2016:
Fraværende:  Kurt Rasmussen (A)
Orientering taget til efterretning.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:
Fraværende: 
Orienteringen taget til efterretning og oversendes til Byrådet.
A og I tilkendegav, at centraliseringen af bygningsservice har betydet øget bureaukratisering. Der er flyttet decentrale ressourcer til det centrale niveau, uden tilsvarende flytning af opgaver. Decentrale enheder oplever betydelige problemer med implementeringen.
Bilag
Bilag 1 - samlet opfølgning.docx
43. Lukket: Skælskør Landevej 4230 - anlæg af dobbeltrettet cykelsti fra Gerlevvej til bygrænse Lundforlund (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
44. Lukket: Godkendelse af udbud og salgspriser for 6 projektejendomme/grunde (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
45. Lukket: Køb af erhvervsgrund (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
46. Lukket: Opfølgning og evt. ændringer vedr. salg af Stigsagergård og Attekærgård (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
47. Lukket: Anmodning om optagelse af sag: Tilbagekaldelse af bortvisning af medarbejder på Plejecenter Smedegade (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
Radikale Venstre

Christopher Trung er medlem af Slagelse Byråd for Radikale Venstre

E-mail: trung@slagelse.dk
Telefon: 21 40 80 28  (Skriv gerne SMS først) 

Følg med i det politiske arbejde
Åbenhed og transparens
Selvbetjening - Slagelse.dk

Vi har brug for dig!

Hjemmesiden drives af kampagneholdet bag Christopher Trung – Webmaster: Mads Johannes Carlsen. Trung.dk er dækket af copyright. Siden er programmeret og betalt af Christopher Trung.