Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget (2018-2021) – Referat – 1. februar 2021



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2020-160645             Dok.nr.: 330-2021-19350                                            Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Dagsorden godkendes.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at dagsorden godkendes.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 1. februar 2021:
Fraværende: 
Godkendt.

2. Orientering om høring af skitseforslag til Fribus 2.0 - Slagelse Syd (O)

2.     Orientering om høring af skitseforslag til Fribus 2.0 - Slagelse Syd (O)

Sagsnr.: 330-2020-150850             Dok.nr.: 330-2020-503531                                          Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Erhvervs- og Teknikudvalget har i forbindelse med trafikbestilling 2020 besluttet, at nedlægge de fire skolebuslinjer 433 (Hvilebjergskolen og Dalmose skole), 496 (Hashøjskolen og Flakkebjerg skole), 497 (Dalmose skole) og 498 (Vemmelev og Boeslunde skole) i juni 2021. Hensigten er at erstatte de fire busruter, med en ny Fribus, inspireret af forsøgsprojektet i Stillinge Skoledistrikt. Formålet med Fribussen er at tilbyde et produkt, som er gratis for alle og som kommer flere borgere i landdistrikterne til gavn. Et af succeskriterierne er således at generere flere målgrupper i den kollektive trafik.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget er på møde den 30. november 2020 blevet orienteret om perspektiverne ved at etablere en Fribus i området syd for Slagelse. Det er hensigten at en Fribus suppleres med lukkede kørselsruter, for skolebørn der i henhold til Folkeskoleloven har krav på transport til og fra skole.
Der er herefter udarbejdet tre skitser til fribusruter, som beskrives nedenunder.
Børne- og Ungeudvalget orienteres ligeledes om de tre skitseforslag.
I udarbejdelsen af skitserne er der taget udgangspunkt i følgende målgrupper, som er defineret på baggrund af lovmæssige krav, politiske ønsker fremsat af Erhvervs- og Teknikudvalget, Børne- og Ungeudvalget samt Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget samt ønsker udtrykt gennem dialog med borgerne:
·         Folkeskolebørn som har krav på transport i henhold til Folkeskolelovens § 26
·         Unge der skal til uddannelsesfirkanten i Slagelse
·         Unge der skal til fritidsaktiviteter eller fritidsjob
·         Ældre med behov for serviceydelser, indkøbsmuligheder og ønsker at deltage i fritidsaktiviteter
Borger- og interessentinddragelse
Der har været dialog med lederne for de 6 folkeskoler i området, 2 friskoler, skoleelever på Dalmose Skole, lederne af 2 klubber samt lokalråd i 11 lokalsamfund i perioden fra 10. november 2020 til 22. januar 2021. På grund af Corona situationen har muligheden for at holde fysiske møder været begrænsede og mange møder er afholdt digitalt. Der er også flere lokalsamfund, som har valgt at give en tilbagemelding via mail (se bilag).
I møderne med børn og unge, lederne af skoler og klubber, er det tydeligt fremgået at børn og unge, som bor i landdistrikterne alene på grund af manglende transportmuligheder, har færre muligheder for at deltage i fritids- og sociale aktiviteter, der foregår i de større byer fx svømning i Korsør eller Slagelse eller i klubaktiviteter i henholdsvis Oliemøllen, Skælskør og Vemmelev Junior- og Ungdomsklub. Der er ligeledes et behov for, at kunne komme til henholdsvis ungdomsuddannelser i Slagelse og FGU i Korsør.
Der er herefter udarbejdet tre skitser til fribusruter, som beskrives nedenunder. Antal af potentielle borgere med rimelig gåafstand til ruterne og deres aldersfordeling fremgår af bilag.
Forslag 1 – Grøn rute
Formålet med forslag 1 er at binde lokalbyerne syd for Slagelse sammen og sikre forbindelser til vigtige knudepunkter/skiftesteder, som fx Skælskør Busterminal og Slagelse station. Ruteforslaget tilbyder en bedre tværgående kollektiv trafik, som reducerer rejsetiden for eksempelvis børn, unge og øvrige borgere i den vestlige del af området, der ønsker at benytte fritids-, servicetilbud og indkøbsmuligheder i Skælskør. Den betjener også en del af oplandet til Vemmelev skole.
Linjen kører gennem Sørbymagle, Gimlinge, Dalmose, Eggeslevmagle, Skælskør, og Vemmelev via Boeslunde, Hemmeshøj og Stude.  Det anslås at linjen vil kunne betjene oplandet syd for Slagelse cirka 8 gange om dagen, alle hverdage fra kl. 7 til 17.
Forslag 2 - Blå rute
Formålet med forslag 2 er at tilbyde bedre kollektiv trafik til landdistrikterne i det vestlige område af Slagelse Syd omfattende Sørbymagle, Dalmose, Flakkebjerg, og Hashøj. Den betjener en del af oplandet til Hvilebjergskolen, Dalmose Skole, Flakkebjerg Skole og Hashøjskolen. Ruten kører i en ringrute til og fra Slagelse station via Sørbymagle, Gimlinge, Dalmose, Flakkebjerg, Fårdrup og Slots Bjergby. Det anslås at linjen vil kunne betjene oplandet cirka 12 gange om dagen, alle hverdage fra kl. 7 til 17.
Forslag 3 – Rød linje
Formålet med forslag 3 er at understøtte landdistriktsudviklingen i området mellem Dalmose og Skælskør med en tværgående linje der betjener Dalmose/Hyllested, Sønder Bjerge, Eggeslevmagle, Skælskør, Fårdrup, og Flakkebjerg. Ruten kører i en ringrute til og fra Dalmose midtby (tidligere station). Linjen vil reducere rejsetiden for eksempelvis børn, unge og øvrige borgere i den vestlige del af området, der ønsker at benytte fritids-, servicetilbud og indkøbsmuligheder i Skælskør. Det anslås at linjen vil kunne betjene området cirka 12 gange om dagen, alle hverdage fra kl. 7 til 17.
Opsamling rute 1 og 2
Fælles for forslagene 1 og 2 er, at Sørbymagle og Dalmose kan få en effektiv bybuslignende ordning, som kan betjene vigtige mødesteder i byerne.
Opsamling rute 1 og 3
Begge linjer vil udvide bybusbetjeningen i Skælskør.
Der er udarbejdet oversigts kort, der viser de tre skitseforslag til ruter suppleret med demografiske data indenfor et afstandsbælte på 1½ km på hver side af ruten. Afstandsbæltet er valgt med henblik på at definere, hvilken afstand alle borgere skal kunne tåle at bevæge sig, for at komme til Fribus 2.0 ruten. Afstandsbæltet ændrer ikke på Kommunens forpligtelse til at sørge for transport, til de elever der har krav på dette, men det definere hvor langt en elev, selv skal kunne transportere sig for at komme til Fribusruten.
Folkeskoleloven er kun gældende for elever der går i distriktsskolen. Det skal anføres, at der i dag er elever der ikke går i skole på distriktsskolen. Disse elever betaler selv for transport. Ved nedlæggelsen af 4 de busruter, vil der kunne opstå en situation hvor en elev tidligere har kunnet tage en bus med selvbetalt buskort, men efter etablering af Fribussen ikke længere har samme mulighed. Kommunen har ikke lovhjemmel til at tilbyde særtransport til disse elever. Men hvis eleven kan tage fribussen med henblik på at transportere sig til en skole i et andet skoledistrikt, er dette naturligvis muligt.
Oplysningsark inspireret af kommunens landsbyanalyse viser, hvordan 8 landsbyer (100-400 indbyggere) + en enkelt mindre, og 6 lokalbyer (400-1000 indbyggere) bliver berørt af nedlæggelsen af 496, 497, 498 og 433, og beskriver potentialer i forhold til de tre skitseforslag (se bilag).
Høring
Der vil være en høring fra den 3. februar til 8. marts 2021. I høringsperioden er der planlagt et digitalt borgermøde den 17. februar.
Retligt grundlag
Folkeskolelovens §26.
Bekendtgørelse nr. 665 om befordring af elever i Folkeskolen (§1-5)
Handlemuligheder
Intet at bemærke.
Vurdering
Intet at bemærke.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Erhvervs- og Teknikudvalget samt Børne- og Ungeudvalget.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 1. februar 2021:
Fraværende: 
Orientering taget efterretning.
Web Borgermøde afholdes d. 17. februar 2021 kl. 18.
Bilag
Bilag 1: Fribus II Groen rute og Moviaruter bevares og folkeskoler friskoler
Bilag 2: Fribus II Roed rute og Moviaruter bevares og folkeskoler friskoler
Bilag 3: Fribus II Blaa rute og Moviaruter bevares og folkeskoler friskoler
Bilag 4: Fribus II Groen rute og folkeskoler
Bilag 5: Fribus II Roed rute og folkeskoler
Bilag 6: Fribus II Blaa rute og folkeskoler
Bilag 7: Fribus Movia ruter der udgaar
Bilag 8: Passagerpotentiale
Bilag 9: Data-ark, landsbyer Fribussen 2.0
Bilag 10: Lokalbyer med skoler Fribussen 2.0
Bilag 11: Oversigt over inddragelse Fribussen 2.0
Bilag 12: Notat om borger- og interessentinddragelse

3. Anmodning om plangrundlag for en udbygning af VUC Klar på Herrestræde 11 i Slagelse (B)

3.     Anmodning om plangrundlag for en udbygning af VUC Klar på Herrestræde 11 i Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2021-4590                 Dok.nr.: 330-2021-17146                                            Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget.
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal tage stilling til, om en lokalplan for en udbygning af VUC Klar, beliggende Herrestræde 11 i Slagelse skal sættes i gang.
Baggrund
Arkitektfirmaet HS anmoder på vegne af bygherre, VUC Klar om en tilvejebringelse af det nødvendige plangrundlag for at kunne realisere en udbygning af deres uddannelsesinstitution på Herrestræde 11 i Slagelse.
Anmodning med projektbeskrivelse er vedlagt som bilag.
VUC Klar, Slagelse står foran en større modernisering, der består i, at forbedre det nuværende studiemiljø. Det omfatter blandt andet 6 nye undervisningslokaler, samt en ny og større kombineret kantine og multisal.
I forbindelse med udvidelsen fjernes eksisterende og udtjente pavilloner fra ejendommen, der i dag anvendes til undervisningsbrug.
VUC Klar er bygget op til Slagelse Teater og det er hensigten, at den nye udvidelse, herunder kantine og multisal også skal kunne anvendes af teateret. Rådgiver har derfor muliggjort en ny adgang til teateret således, at gæster, elever og personale uanset om det er til teateret eller skolen kan entrere fra en større forplads og ankomstareal og ankomme i den fælles kantine og multisal.
Skolen og teateret deler i dag allerede udearealer, der bl.a. består af parkering. Ejendommene var for et par år siden igennem en omlæggelse af deres parkeringsarealer, hvor de fik anlagt et betydeligt antal af flere parkeringspladser. Men sammen med nye bygningsrammer ønsker de også, at modernisere og løfte udearealerne. I den forbindelse skabes der et større ankomstareal ud foran den planlagte kantine. Arealet skal udover at forbedre ankomsten også bruges til arrangementer for de to institutioner og vil desuden kunne bruges til bespisning og andet ophold på varmere dage.
En del af udearealet består i dag af parkering. Der vil derfor blive nedlagt parkeringspladser, men de vil blive afløst af nye parkeringspladser, der anlægges der, hvor pavillonbygningerne står i dag. I dag besidder ejendommen 107 fælles parkeringspladser, og dette antal opretholdes i den nye planlægning da det ikke er muligt at anlægge flere p-pladser.
Der er tanken, at byggeriet skal tilgodese flere opholdsarealer, både inde og ude. Der er således også ca. 210 m2 tagterrasser. Endvidere er flere bæredygtighedstiltag tænkt ind, herunder grønne tagflader med sedum der kan optage regnvand. Desuden planlægges et solcelleanlæg.
Den ny udvidelse opføres i 3 etager hvor stueplan indrettes med kantine/multisal, køkken samt indgange til de to institutioner. 1. sal indrettes med teknik rum, tagterrasse, en indskudt etage således kantine og multisal har dobbelt højt rum. 2. sal indrettes med 6 undervisningslokaler samt toiletter.
Den maksimale bygningshøjde bliver ca. 12 meter, eksklusiv ventilationsanlæg, solcelleanlæg o.l. Det samlede bygningsareal vil blive ca. 1550 m2, hvoraf tagterrasser udgør 209 m2.
De udendørs opholdsarealer udgør ca. 1260 m2.
Ejendommen er sammen med Slagelse Teater omfattet af Lokalplan 1099 samt kommuneplanramme 1.5D5. I og med, at institutionen med den nye bebyggelse vil have behov for mere byggeret, er det nødvendigt at en ny lokalplan ledsages af et kommuneplantillæg der giver mulighed for en øgning fra 50% til 100%
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5. Tillæg til kommuneplanen tilvejebringes efter planlovens § 23c.
Handlemuligheder
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at imødekomme lokalplananmodningen. Det vil betyde, at lokalplanlægningen og tilhørende kommuneplantillæg sættes i gang.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge ikke at imødekomme lokalplananmodningen. Det vil betyde, at den ønskede boligbebyggelse ikke kan realiseres.
Vurdering
Administrationen anbefaler at planlægningen sættes i gang.
En fortætning på op til 100 % vurderes herfra at kunne indgå fordi institutionen ligger hvor den ligger i forhold til midtbyen. Desuden er der tale om to af kommunens større institutioner som gerne skulle kunne udvides med den placering de har i dag. Det konkrete projekt der forelægger vil medfører, at ejendommen vil opnå en bebyggelsesprocent på ca. 85. Men der kan være arealer der eventuel på sigt, kunne ønskes overdækket. Der kan også blive behov for mindre driftsfunktioner eller andet og det giver derfor god mening, at hæve den fremtidige bebyggelsesprocent.
Det er administrationens vurdering, at en lokalplanlægning, kan fastholde det nuværende antal af parkeringspladser, herunder 107, da VUC ikke forventer flere elever på grund af udvidelse/modernisering af deres ejendom.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg sættes i gang.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 1. februar 2021:
Fraværende: 
Godkendt.
Bilag
Bilag - Anmodning om lokalplan
Bilag - Skitseprojekt

4. Forslag til Lokalplan 1242, Tæt-lav boliger ved Stjernebakken, Slagelse, samt Kommuneplantillæg nr. 49 til Kommuneplan 2017 og tilhørende miljøscreening (B)

4.     Forslag til Lokalplan 1242, Tæt-lav boliger ved Stjernebakken, Slagelse, samt Kommuneplantillæg nr. 49 til Kommuneplan 2017 og tilhørende miljøscreening (B)

Sagsnr.: 330-2020-15211               Dok.nr.: 330-2021-14822                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til om forslag til Lokalplan 1242, Tæt-lav boliger ved Stjernebakken, Slagelse, forslag til Kommuneplantillæg nr. 49 til Kommuneplan 2017 samt tilhørende miljøscreening skal vedtages og fremlægges i 4 ugers offentlig høring. 
Baggrund
Den 8. juni 2020 besluttede Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget at igangsætte lokalplanlægningen for en ny tæt-lav boligbebyggelse på ejendommen Marievangsvej 106 i Slagelse.
Der er udarbejdet forslag til Lokalplan 1242, der giver mulighed for at etablere op til 8 nye tæt-lav boliger med adgang til egne mindre haver i Slagelse Vestby.
Boligerne kan opføres i op til 1½ etage og skal opføres indenfor tre byggefelter. Der anlægges en fælles parkeringsplads med adgang fra Stjernebakken. Der skal etableres min. 15 parkeringspladser ved 8 boliger. Ved færre boliger skal der etableres min. 2 parkeringspladser per bolig. To parkeringspladser skal udføres som handicappladser. Der skal desuden skabes stiforbindelse til Marievangsvej.
Der skal etableres et fælles opholdsareal i lokalplanområdets sydvestlige hjørne. I forbindelse med det fælles opholdsareal kan der etableres et regnvandsbassin til forsinkelse af overfladevand, inden det ledes til kloak.
På ejendommen Marievangsvej 106 findes flere tidligere ubeboede bygninger der forudsættes nedrevet. Bygningerne har en sådan stand at de skal efterses for flagermus efter vejledning fra den lokale vildtkonsulent inden nedrivning. Eventuelle flagermus skal håndteres efter vildtkonsulentens retningslinjer.  
Lokalplanområdet er beliggende indenfor kommuneplanramme 1.5B4, der kun giver mulighed for åben-lav byggeri. Derfor er der udarbejdet forslag til Kommuneplantillæg nr. 49, der opretter en ny boligramme til tæt-lav boligbyggeri for lokalplanområdet.
Der er gennemført en foroffentlighedsfase for kommuneplantillægget. Da planlægningen omfatter et areal indenfor 500 meter af risikovirksomheden Arla Foods, er der samtidig med foroffentlighedsfasen foretaget en høring af berørte risikomyndigheder samt selve virksomheden. Der er i alt modtaget 6 høringssvar hvoraf de 4 er fra risikomyndigheder. De øvrige 2 høringssvar er fra hhv. Banedanmark og Museum Vestsjælland.
Høringssvarene er samlet i vedlagte hvidbog. Bemærkningen fra Museum Vestsjælland har givet anledning til en tilføjelse til afsnittet i lokalplanens redegørelse omkring Museumsloven. Høringssvar fra risikomyndigheder er indarbejdet i lokalplanens og kommuneplantillæggets redegørelse.
Der er foretaget en miljøscreening af lokalplanforslaget, hvor det konkluderes, at planlægningen ikke udløser en miljøvurdering.
Retligt grundlag
Lokalplanlægning tilvejebringes gennem Planlovens kapitel 5.
Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.   
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at vedtage forslag til lokalplan 1242, Tæt-lav boliger ved Stjernebakken, Slagelse samt forslag til kommuneplantillæg nr. 49 til Kommuneplan 2017 og sende planforslagene i 4 ugers offentlig høring. Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.
Byrådet kan vælge at forkaste planforslagene. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag. Det vil således ikke være muligt at opføre tæt-lav boliger på grunden.
Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af planforslagene inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 4 ugers offentlig høring.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at forslag til lokalplan 1242 samt forslag til kommuneplantillæg nr. 49 vedtages og sendes i 4 ugers offentlig høring. Med lokalplanen skabes mulighed for et attraktivt, mindre boligområde i Slagelse Vestby ligesom udviklingen af en ikke-udnyttet grund fremmes. Boligerne vurderes at være velegnede for en bred gruppe af borgere, fx mindre familier og seniorer.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at forslag til lokalplan nr. 1242, Tæt-lav boliger ved Stjernebakken, Slagelse, samt forslag til kommuneplantillæg nr. 49 til Kommuneplan 2017 vedtages til fremlæggelse i 4 ugers offentlig høring.   
2.    at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,
3.    at borgermøde afholdes digitalt den 23. eller 25. marts 2021 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 1. februar 2021:
Fraværende: 
Ad 1 og 2; anbefales.
Ad 3; Det anbefales, at der afholdes borgermøde d. 23. marts 2021 18.30.
Bilag
Forslag til Lokalplan nr. 1242, Kommuneplantillæg nr. 49 samt miljøvurderingscreening
Hvidbog foroffentlighedsfase og risikohøring

5. Endelig vedtagelse af Lokalplan 1220, Boligbebyggelse på Klosterbanken, Slagelse samt Kommuneplantillæg nr. 52 til Kommuneplan 2017 (B)

5.     Endelig vedtagelse af Lokalplan 1220, Boligbebyggelse på Klosterbanken, Slagelse samt Kommuneplantillæg nr. 52 til Kommuneplan 2017 (B)

Sagsnr.: 330-2019-17208               Dok.nr.: 330-2021-10667                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om Lokalplan 1220 og kommuneplantillæg nr. 52 skal vedtages endeligt.
Baggrund
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede på mødet den 2. november 2020 at sende forslag til Lokalplan 1220 med kommuneplantillæg nr. 52 i 4 ugers offentlig høring.
Lokalplanen giver mulighed for at opføre 14 rækkehuse i 2 etager, med mindre private for- og baghaver samt et større sammenhængende grønt fælles friareal. Hver bolig har adgang til 2 parkeringspladser samt et mindre skur. 
Bebyggelsen disponeres så det samlede friareal fremstår som et sammenhængende grønt og rekreativt område. Endvidere vil de bløde trafikanter kunne færdes sikkert gennem området til de eksisterende stisystemer.
Lokalplanen sikrer, at bebyggelsen med 14 boliger vil generere et gennemsnitligt grundareal pr. bolig på 400 m2.
Regnvandet skal reduceres så meget som muligt, men minimum til 2 l/s/ha. Lokalplanens grønne område er oplagt til tilbageholdelse af regnvandet.
Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Klosterbanken via en hævet flade, der skal erstatte det eksisterende vejbump. Der er indgået aftale med bygherre om, at der etableres en hævet flade i forbindelse med vejadgang. 
Slagelse Kommune har ikke modtaget nogen høringssvar i forbindelse med den offentlige høring.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.
Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1220 og Kommuneplantillæg nr. 52. Derved skabes plangrundlaget for en boligbebyggelse i 2 etager.
Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1220 endeligt. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag. Dette vil betyde, at den planlagte bebyggelse i op til 2 etager ikke kan realiseres, og at den gældende kommuneplanramme ikke ændres. Inden for lokalplanområdet vil der fortsat være mulighed for boligbebyggelse, dog kun i op til 1½ etage.
Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse.
Vurdering
Lokalplanen skaber mulighed for en fortætning i Slagelse, ikke langt fra bymidten.
De nye boliger kommer til at indgå i et eksisterende boligområde, hvor de tilpasses den eksisterende bebyggelses omfang og udseende. Bebyggelsen vurderes at kunne bidrage med et løft til området, idet boligområdet fuldendes, og en gammel byggetomt tages i brug. De nye boliger vurderes at appellere til en bred befolkningsgruppe, der ønsker en mindre bolig, centralt i Slagelse, uden en stor have.
Lokalplanområdet planlægges med et større fælles friareal, der giver mulighed for fri udfoldelse. Desuden fungerer det grønne friareal som bufferzone ind mod det tilstødende boligområde mod øst og sikrer en mere luftig bebyggelse i forhold til omkringliggende områder.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at Lokalplan 1220, Boligbebyggelse på Klosterbanken, Slagelse med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 52 vedtages endeligt uden ændringer.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 1. februar 2021:
Fraværende: 
Anbefales.
Bilag
Lokalplan 1220, Boligbebyggelse på Klosterbanken, Slagelse

6. Endelig vedtagelse af lokalplan 1237, Kontordomicil ved Batterivej i Korsør, samt kommuneplantillæg 40 til Kommuneplan 2017 (B)

6.     Endelig vedtagelse af lokalplan 1237, Kontordomicil ved Batterivej i Korsør, samt kommuneplantillæg 40 til Kommuneplan 2017 (B)

Sagsnr.: 330-2019-82974               Dok.nr.: 330-2020-500115                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om lokalplan 1237, Kontordomicil ved Batterivej i Korsør, med tilhørende kommuneplantillæg 40 til Kommuneplan 2017 skal vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af hvidbogen.
Baggrund
Lokalplan 1237 med kommuneplantillæg 40 blev igangsat i februar 2020 for at frembringe det nødvendige plangrundlag for opførelse af et kontorbyggeri på havnearealerne ved Batterivej i Korsør. Arealet har tidligere været ejet af Korsør Havn, men anvendt af Søfartsstyrelsen til værkstedsaktiviteter (Driftscenter Korsør). Planlægningen er igangsat på anmodning fra Bygningsstyrelsen, og opførelsen af et nyt kontordomicil skal gøre det muligt for Søfartsstyrelsen at samle deres medarbejdere i Korsør ved Batterivej.
Lokalplanen giver mulighed for et nyt kontorbyggeri på ca. 2800 m². Bebyggelsesregulerende bestemmelser samt bestemmelser for de ubebyggede arealer sikrer et vidtgående hensyn til den visuelle oplevelse af Korsør Fæstning i overensstemmelse med lovgivningen for beskyttede fortidsminder (fortidsmindebeskyttelseslinje). Lokalplanen forhindrer desuden nedrivning af tre eksisterende småbygninger, som er en del af bebyggelsen til den tidligere fedtgasstation, og som lokalplanen udpeger som bevaringsværdige.
Lokalplan og kommuneplantillæg er vedtaget som forslag af Byrådet den 26. oktober 2020 og fremlagt i offentlig høring i perioden 30. oktober 2020 til 25. december 2020. Slagelse Kommune har i offentlighedsfasen modtaget 3 høringssvar. Høringssvarene omhandler:
·         Byrumsinventar og arealudlæg til parkering i de ubebyggede arealer inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen.
·         Minimumsafstand mellem byggefelt/byggelinje og kajkant (rammebestemmelser i kommuneplantillæg).
Høringssvarene fra den offentlige høring og Slagelse Kommunes kommentarer ses i hvidbogen (vedlagt som bilag). Høringssvarene giver anledning til følgende ændringer i lokalplan og kommuneplantillæg:
·         Ændring i bestemmelser om friarealers indretning og inventar (§§ 9.2 og 9.3). Friarealer inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen friholdes for fast/permanent byrumsinventar, dog undtagen langs Batterivej.
·         Tilføjelse i lokalplanens redegørelse (s. 25), der i tilknytning til muligheden for nedrivning af eksisterende ikke-bevaringsværdige bygninger fremhæver intentionen om en høj grad af åbenhed i kigget til og fra Korsør Fæstning.
·         Reduceret arealudlæg til parkering (vist i kortbilag 3).
·         Rettelse i kommuneplantillæggets bestemmelser for det nye rammeområde 2.1C5, så minimumsafstanden til kajkanten fastlægges korrekt til 10 m (i stedet for 12 m).
Herudover er der foretaget mindre, sproglige rettelser.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes i henhold til planlovens kapitel 5. Kommuneplantillæg tilvejebringes i henhold til planlovens § 23c.
Handlemuligheder
Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planerne som en del af den endelige vedtagelse.
Byrådet kan vælge at vedtage lokalplan 1237 og tilhørende kommuneplantillæg 40 med de foreslåede ændringer. Vedtagelsen vil gøre det muligt at opføre en ny kontorbygning ved Batterivej i Korsør og sikre tre eksisterende bygninger (del af bebyggelsen til den tidligere fedtgasstation) mod nedrivning.
Byrådet kan vælge ikke at vedtage lokalplan 1237 og kommuneplantillæg 40. Dermed vil plangrundlaget fortsat være den gældende kommuneplanramme, og det vil ikke være muligt at opføre ny bebyggelse til kontorformål. Eksisterende bygninger udpeges ikke som bevaringsværdige og vil ikke være beskyttede mod nedrivning.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at lokalplan 1237 og kommuneplantillæg 40 vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af hvidbogen. Ændringerne foreslås på baggrund af høringssvar fra henholdsvis Slots- og Kulturstyrelsen og Bygningsstyrelsen, som i begge tilfælde ligger i forlængelse af den dialog, der har været med styrelserne undervejs i lokalplanprocessen. Det er administrationens vurdering, at bemærkningerne og de ændringer, de afstedkommer, fungerer som præciseringer og justeringer af forhold, der allerede er indarbejdet i lokalplanen – særligt fortidsmindebeskyttelseslinjen og hensynet til den visuelle oplevelse af Korsør Fæstning. Samtidigt vurderes det, at der med lokalplanen opnås en god balance mellem nødvendige bevaringshensyn og muligheden for en ny udvikling, som kan understøtte Søfartsstyrelsens etablering i Korsør og give en nutidig tilføjelse i havnefrontens bebyggelse.
Da der er begrænset mulighed for anlæggelse af parkeringspladser inden for lokalplanområdet, skal der findes areal til parkering uden for lokalplanområdet. Der er tidligere taget beslutning om udlejning af det offentlige parkeringsareal ved Baadehavnsvej/Yderhavnsvej, og administrationen anbefaler, at der følges op på denne beslutning (se nedenfor).
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Erhvervs- og Teknikudvalget har på møde den 7. maj 2018 godkendt, at det offentlige parkeringsareal ved Baadehavnsvej/Yderhavnsvej kan nedlægges og udlejes til Søfartsstyrelsen, dog på betingelse af, at arealet kan benyttes af andre uden for arbejdstid. Beslutningen om nedlæggelse af offentligt parkeringsareal ved Baadehavnsvej/Yderhavnsvej skal følges op med udarbejdelse af beslutningsgrundlag til behandling i Økonomiudvalget (senest i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse).
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at lokalplan 1237, Kontordomicil ved Batterivej i Korsør, med tilhørende kommuneplantillæg 40 vedtages endeligt med de ændringer, som fremgår af hvidbogen.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 1. februar 2021:
Fraværende: 
Anbefales.
Bilag
Lokalplan 1237, Kontordomicil ved Batterivej i Korsør, med kommuneplantillæg 40
Hvidbog - Lokalplan 1237, Kontordomicil ved Batterivej i Korsør, med kommuneplantillæg 40

7. Byfornyelsesindsats - Istandsættelse af stråtag - Omø Havnevej 2 (B)

7.     Byfornyelsesindsats - Istandsættelse af stråtag - Omø Havnevej 2 (B)

Sagsnr.: 330-2020-162467             Dok.nr.: 330-2020-480354                                          Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget.
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal tage stilling til om kommunen skal yde støtte til en privat grundejers istandsættelse af deres bolig.
Baggrund
Administrationen har fra en privat ejendomsejer modtaget en ansøgning om byfornyelsesstøtte til en istandsættelse af ejers bolig, beliggende Omø Havnevej 2 på Omø.
Ejendommen er omfattet af lokalplan LP 1134 og registreret som bevaringsværdig (SAVE 3).
Ejer søger om byfornyelsesstøtte til udskiftning af ejendommens stråtag.
Vedlagte ansøgning beskriver arbejde, omfang og udformning i billeder og tekst. Endvidere har ejer vedlagt 2 tilbud på opgaven. Såfremt ejers 1. prioritet imødekommes, herunder en istandsættelse af hele boligens tag, vil dette arbejde beløbe sig til 262.500 kr. inkl. moms. Dette er det billigste af tilbuddene.
Retligt grundlag
Byfornyelseslovens §§ 22 og 26 og i bekendtgørelse nr. 144 af 21.02.2020 om støtteberettigede udgifter til bygningsfornyelse og udbud af bygge- og anlægsarbejder efter lov om byfornyelse og udvikling af byer.
Handlemuligheder
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan beslutte at yde støtte med op til 75% for istandsættelse af bevaringsværdige ejendomme. I den konkrete ansøgning vil det maksimale støttebeløb være 196.875 kr.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan også beslutte at yde en mindre støtte end 75 % for istandsættelsesarbejdet.
Endelig kan Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutte ikke at yde støtte til istandsættelse af ejendommen.
Vurdering
Formålet med byfornyelsesmidler er at sikre attraktive by- og landsbymiljøer. Istandsættelse af nedslidte private ejendomme kan ses som et af flere redskaber til at sikre udvikling, især af mindre byer og landområder generelt, idet forskønnelseseffekter kan være med til at tiltrække nye beboere og dermed være med til at sikre grundlaget for mange af landsbyens funktioner.
Administrationen anbefaler generelt, at støtte til istandsættelse skal sikre, at bygningens originalitet og arkitektoniske værdi bevares eller højnes. I det konkrete tilfælde er der tale om en gård med fire længer med høj bevaringsværdi med en meget synlig placering både i forhold til offentlig vej og i forhold ankomst til Omø by.
Administrationen indstiller, at beboelsen meddeles støtte da beboelsen sammen med øvrige bygninger samlet set er af meget høj bevarings værdi, både miljømæssigt, kulturhistorisk og arkitektonisk.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ejendommen vil med sin beliggenhed kunne opnå byfornyelsesstøtte fra Landsbypuljen. Staten vil medfinansiere 80% af kommunens udgifter.
Hvis der ydes støtte på 75 % til forbedringsarbejder på ejendommen vil det, når refusionen fra staten fratrækkes, betyde en udgift for kommunen på op til 39.375 kr. inkl. moms.
Status på kommunens byfornyelsesmidler: Afventer eventuel overførsel af disponerede, men endnu ikke brugte, midler fra 2020. Med de igangværende og netop afsluttede sager er vurderingen pt., at der er et overskud på ca. 200.000 kr, hvis midlerne fra sidste år overføres. Det afhænger af hvorvidt projekter gennemføres og/eller om der kommer uforudsete udgifter. Midlerne på ca. 1 mio. kr. fra budget 2021 er indregnet.
Status på statens byfornyelsesmidler: Samlet set har kommunen godt 8 mio. kr. i restmidler, hvis alle verserende sager bliver gennemført.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at der ydes støtte til en istandsættelse af hele beboelsesbygningen på ejendommen, beliggende Omø Havnevej 2, 4245 Omø.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 1. februar 2021:
Fraværende: 
Godkendt.
Bilag
Bilag - Ansøgning

8. Bevaringsværdige bygninger i Slagelse Kommune (D)

8.     Bevaringsværdige bygninger i Slagelse Kommune (D)

Sagsnr.: 330-2020-131170             Dok.nr.: 330-2020-347397                                          Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Det skal drøftes, hvordan Slagelse Kommune fremadrettet skal arbejde med de bevaringsværdige bygninger i kommunen.
Baggrund
I forbindelse med sagen om nedrivning af bevaringsværdige bygninger på Teglværksvej 10, Tystofte besluttede udvalget, at der skulle fremlægges en generel sag om kommunens SAVE-registrering.
Det er et af planlovens formål, at værdifulde bebyggelser bevares. Efter kommunalreformen i 2007 er det kommunernes opgave at forvalte de kulturhistoriske værdier, der knytter sig til de bevaringsværdige bebyggelser. En bevaringsværdig bygning er en bygning med særlig arkitektonisk eller kulturhistorisk kvalitet af regional eller lokal betydning. SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment) er en almindeligt anvendt metode til registrering og beskrivelse af bygningers bevaringsværdi. Bygninger vurderes som bevaringsværdige efter SAVE-metoden, hvis de får tildelt værdi 1-6, hvor 1 er den højeste værdi.
Status
Der findes et landsdækkende register over fredede og bevaringsværdige bygninger (FBB), hvor kommunerne kan indberette de bevaringsværdige bygninger. Dette har Slagelse Kommune gjort med de SAVE-registrerede bygninger.
I Kommuneplan 2017 er optaget bygninger, som er registeret i FBB med en bevaringsværdi på 1-4.
Der er foretaget SAVE-registreringer i tidligere Skælskør Kommune (1994) samt i Slagelse bymidte (2012) og Korsør bymidte (2012). Der findes desuden et antal bygninger i kommunen, som er udpeget som bevaringsværdige, men som ikke er optaget i kommuneplanen. Det skyldes, at de ikke er registreret i FBB. Dette forekommer typisk i ældre lokalplaner og byplanvedtægter.
Store områder af kommunen har endnu ikke fået foretaget en registrering af bevaringsværdige bygninger. Der er sandsynligvis en tilsvarende mængde bevaringsværdige bygninger i disse områder.
I Slagelse kommune er der udarbejdet en række bevarende lokalplaner og lokalplaner med bevaringsbestemmelser.
Muligheder og problemstillinger
En bevaringsværdig bygning skal ifølge kommuneplanens retningslinjer som hovedregel opretholde sin bevaringsværdi, og ombygning af og tilbygning til bevaringsværdige bygninger skal udformes i respekt for bygningens arkitektur og den sammenhæng, som bygningen indgår i. Dette er dog i realiteten svært at håndhæve, da en kommuneplan kun gør sig gældende overfor administrationen og denne sjældent modtager ansøgninger om eksempelvis udskiftning af vinduer - sådanne arbejder kræver ikke ansøgninger ifølge bygningsreglementet.
Bevaringsværdige bygninger, udpeget i Kommuneplanen må jf. Bygningsfredningsloven ikke nedrives, før Slagelse Kommune har meddelt, om der nedlægges forbud eller gives tilladelse. Et forbud nedlægges efter planlovens § 14, hvilket betyder, at der inden for et år skal offentliggøres et forslag til en lokalplan, der forhindrer nedrivning. Et forbud efter planlovens § 14 kræver politisk opbakning og godkendelse til at igangsætte en lokalplan, der ofte er imod ejerens ønske. Eksempler på nyere tilladelser til nedrivning af bevaringsværdige bygninger er Teglværksvej 10, Tystofte og Frankerupvej 96, Slagelse.
Er en bevaringsværdig bygning optaget i en lokalplan, er bygningen bedre beskyttet mod uhensigtsmæssige ændringer end en der ”kun” er udpeget i kommuneplanen. I en lokalplan kan man, ud over at beskytte bygningen mod nedrivning, også sætte rammer for ombygning og andre udvendige ændringer. Eksempelvis kan der i en lokalplan være bestemmelser omkring typen af vinduer, der må isættes. At bevaringsværdige bygninger er bedst beskyttet ses tydeligt steder, hvor der i en årrække har været en god bevarende lokalplan – og hvor lokalmiljøet aktivt bakker op om den bevarende indsats. Skælskør bymidte er et eksempel på dette.
Bevaringsværdige bygninger kan dog ikke beskyttes mod forfald hverken i lokalplaner eller kommuneplan. Hvis ejeren lader en bygning forfalde kan der opnås en nedrivningstilladelse når det vurderes, at bevaringsværdierne er gået tabt, eller hvis bygningen er til fare for menneskers sikkerhed eller sundhed.
Ikke retvisende og manglende vurderinger
En registreringen af ældre dato, som ved de 26 år gamle registreringer i det tidligere Skælskør Kommune, vil muligvis ikke længere være retvisende. Derudover er der i store dele af kommunen ikke endnu blevet foretaget en vurdering af bygningernes bevaringsværdi.
At gamle registreringer ikke nødvendigvis er retvisende, og at der er områder, der ikke er blevet registreret kan medføre, at sagsbehandlingen kan blive uens.
Retligt grundlag
Bygningsfredningslovens kapitel 5 og 6. Planlovens kapitel 4 og 5.
Handlemuligheder
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan med dette punkt og dets tilhørende bilag drøfte, hvordan administrationen fremadrettet skal arbejde med kommunens bevaringsværdige bygninger.
Vurdering
I de seneste år har der været en stigende opmærksomhed omkring bygningsbevaring. Opmærksomheden ses både hos interesseorganisationer, i uddannelses- og forskningsmiljøerne, hos private aktører og politisk. Det er bl.a. dokumenteret af Realdania i 2015, at bevaringsværdige bygninger har positiv effekt på huspriser, turisme og handel (se bilag).
Administrationen vurderer, at den geografisk skæve fordeling af registrering af bevaringsværdige bygninger, der for en dels vedkommende er af ældre dato, kan resultere i at bevaringsværdier i bygninger i Slagelse Kommune går tabt.
Det fremadrettede arbejde med de bevaringsværdige bygninger kan være:
·         at beskytte flere bygninger igennem bevarende lokalplaner, eventuelt som temalokalplaner for landsbykulturmiljøer eller bevaringsværdige landbrugsbygninger i det åbne land,
·         at foretage registreringer af bevaringsværdige bygninger inden for udvalgte kulturmiljøområder, jf. de reviderede kulturmiljøbeskrivelser, der skal indgå i Kommuneplan 21,
·         at gennemgå eksisterende bevarende lokalplaner og byplanvedtægter med henblik på at opdatere listen over bevaringsværdige bygninger,
·         at igangsætte arbejdet med en (gen-)registrering af bygningerne i hele kommunen, eventuelt i forbindelse med revisionen af kommuneplan under den næste byrådsperioden.
En registrering af bygningerne i hele kommunen vurderes at være en meget omfangsrig og ressourcekrævende opgave.
Kulturmiljørådets anbefalinger
Kulturmiljørådet har på møde d. 17. november 2020 drøftet udfordringerne ved de bevaringsværdige bygningers beskyttelse. Kulturmiljørådet anbefaler, at arbejdet med at SAVE-registrere de bevaringsværdige bygninger kvalitetssikres med en følgegruppe, hvori museerne inddrages. Kulturmiljørådet opfordrer til, at der søges midler til arbejdet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget drøfter Slagelse Kommunes fremadrettede arbejde med de bevaringsværdige bygninger.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 1. februar 2021:
Fraværende: 
Drøftet.
Udvalget anser arbejdet med bevaringsværdige bygninger som vigtigt og ønsker at det igangsættes.
Administrationen kommer med forslag til ambitionsniveau og en proces og ressourceplan.
Emnet indarbejdes i kommuneplanen.
Der afholdes møde med kulturmiljørådet mfl.
Bilag
Bilag 2 - Vores fælles skatkammer

9. Kommuneplan 2021 - forslag til retningslinjetemaet KULTURHISTORIE (B)

9.     Kommuneplan 2021 - forslag til retningslinjetemaet KULTURHISTORIE (B)

Sagsnr.: 330-2020-27731               Dok.nr.: 330-2021-11961                                            Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal beslutte, om forslag til retningslinjetemaet ”Kulturhistorie” skal godkendes.
Baggrund
Med udviklingsstrategiens endelige vedtagelse den 22. juni 2020 blev det besluttet, at der skal gennemføres en delvis revision af kommuneplanen.
Kommuneplanen er den overordnede plan for kommunens fysiske udvikling og består af tre dele:
-      Hovedstruktur (hvad vil vi?)
-      Retningslinjer (hvordan gør vi?)
-      Rammer (hvor gør vi hvad?)
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkendte på møde den 4. maj 2020 og dernæst på mødet den 31. august 2020 proces og tidsplan for Kommuneplan 2021. Kommuneplan 2021 forventes vedtaget i september 2021.
Retningslinjerne, som beskriver principperne for arealanvendelse i kommunen, revideres med udgangspunkt i at opdatere indholdet i forhold til ajourføring, ny lovgivning og internt vedtagne planer og strategier.
Kommuneplanens retningslinjer er inddelt i 12 temaer. Denne sagsfremstilling behandler temaet ”Kulturhistorie”. Under temaet ”Kulturhistorie” hører retningslinjer for:
-      Bevaringsværdige bygninger
-      Kirkeomgivelser
-      Kulturmiljøer
Ved gennemgang af ovenstående retningslinjer foreslår administrationen følgende ændringer i forhold til Kommuneplan 2017:
Bevaringsværdige bygninger
Kommuneplanen rummer en oversigt over alle bevaringsværdige bygninger, med en bevaringsværdi på 1-4, i tidligere Skælskør Kommune samt i Slagelse bymidte og Korsør bymidte.
Der findes desuden et antal bygninger i kommunen, som er udpeget som bevaringsværdige, men som ikke er optaget i kommuneplanen. Det skyldes, at de ikke er registreret i register over fredede og bevaringsværdige bygninger (FBB). Dette forekommer typisk i ældre lokalplaner og byplanvedtægter.
Store områder af kommunen har endnu ikke fået foretaget en registrering af bevaringsværdige bygninger. Der er sandsynligvis en tilsvarende mængde bevaringsværdige bygninger i disse områder.
Der er ingen ændringer til selve retningslinjerne. Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget drøfter i en særskilt sag, hvordan der fremadrettet skal arbejdes med bevaringsværdige bygninger i kommunen, hvorfor redegørelsen til ”5.1 Bevaringsværdige bygninger” kan tilpasses denne drøftelse.
Kirkeomgivelser
Kommuneplanen indeholder retningslinjer for, hvordan kirkeomgivelserne skal beskyttes mod en udvikling, der vil ødelægge oplevelsen af kirkerne. Der blev gennemført en større revision af kirkeomgivelserne ved sidste revision af kommuneplanen, hvorfor emnet ikke er blevet ændret, udover, at kirkeomgivelserne nord for Slots Bjergby er blevet rettet.
Arealerne, der er omfattet af kirkeomgivelserne, ses ikke som forbudszoner for byudvikling, placering af trafikanlæg og tekniske anlæg, råstofgravning samt skovrejsning. Inden for kirkeomgivelserne er det vigtigt i hvert enkelt projekt først og fremmest at vurdere, hvorvidt projektet kan placeres uden for kirkeomgivelserne.
Såfremt projektet ikke med rimelighed kan placeres andre steder end inden for kirkeomgivelserne, skal det sikres, at kirkernes betydning for landskabet ikke tilsidesættes.
Kulturmiljøer
Der er gennemført en større revision af nuværende kulturmiljøudpegning, baseret på besigtigelse og nye registreringer. Registreringerne er udført i 2019 og 2020 i samarbejde med Museum Vestsjælland.
Der er i revisionen taget stilling til det enkelte kulturmiljøs bevaringsværdi (lav/middel/høj) og betydning i et lokalt, regionalt og/eller nationalt perspektiv. Det er denne værdisætning, der afgør kulturmiljøets status i kommuneplanen. Kulturmiljøer, som vurderes med lav værdi i et lokalt perspektiv betydning foreslås at udgå af udpegningen.
Registreringen af de enkelte kulturmiljøer præsenteres i skemaer – se bilag 2. I skemaerne gøres der rede for kulturmiljøets bærende bevaringsværdier og sårbarheder, og der foretages en vurdering og prioritering af kulturmiljøets betydning og værdi sammenlignet med andre lignende kulturmiljøer (værdisætningen). I nogle tilfælde gives anbefalinger til videre bevaring og udvikling af kulturmiljøet. Endvidere er der vedhæftet tre eksempler på nye beskrivelser af kulturmiljøer – se bilag 3-5.
Antallet af kulturmiljøer reduceres fra 51 til 33. 5 kulturmiljøer udgår på grund af værdisætning/udpegningskriterier. 4 kulturmiljøer lægges sammen med andre kulturmiljøer. 10 kulturmiljøer udgår, da de vurderes omfatter historiske vej- og jernbanestrækninger (”linjer” i landskabet), og kun vanskeligt eller slet ikke kan rummes inden for den anvendte metodes definition af et kulturmiljø.
De foreslåede rettelser til ovenstående retningslinjer kan ses i bilag 1.
Retligt grundlag
Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4) samt oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen.
Handlemuligheder
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at godkende forslag til retningslinjetemaet ”Kulturhistorie”.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at komme med ændringer til forslag til retningslinjetemaet ”Kulturhistorie”.
Vurdering
Udpegning af kulturmiljøer i kommuneplanen skal sikre, at der tages hensyn til de kulturhistorisk og arkitektonisk værdifulde sammenhænge, når Slagelse Kommune behandler sager om byggeri og anlægsarbejder eller arbejder med projekter for byudvikling, skovrejsning, naturgenopretning mv.
Den reviderede kulturmiljøudpegning vurderes at give netop den indsigt i kulturmiljøernes bærende bevaringsværdier og sårbarheder, som er en forudsætning for, at der kan tages stilling til deres bevaring i udviklingen af kommunens købstæder, landsbyer og landområder. Retningslinjerne er i udgangspunktet restriktive, men også generelle. Det vil i alle tilfælde være nødvendigt at foretage konkrete vurderinger, og derfor henvises der i retningslinjerne til skemaerne med beskrivelse af de enkelte kulturmiljøer.
Det er væsentligt at nævne, at udpegning af kulturmiljøer ikke i sig selv medfører en juridisk/lovmæssig beskyttelse af f.eks. bevaringsværdige bygninger eller andre elementer. Dette kan opnås ved f.eks. at udpege bevaringsværdige bygninger (SAVE-registrering) eller med bevarende lokalplaner.
Administrationen vurderer, at revisionen af de enkelte retningslinjeemner ikke er så væsentlige, at de skal miljøvurderes i forbindelse med miljøvurderingen af Kommuneplan 2021.
På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender forslag til retningslinjetemaet ”Kulturhistorie”.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at forslag til retningslinjetemaet ”Kulturhistorie” godkendes.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 1. februar 2021:
Fraværende: 
Drøftet.
Sagen genoptages.
Bilag
Bilag 1 - KULTURHISTORIE
Bilag 2 - Kulturmiljøer - Oversigt over udpegning i Kommuneplan 2021
Bilag 3 - Agersø - Kulturmiljøbeskrivelse - Kommuneplan 2021
Bilag 4 - Skørpinge - Kulturmiljøbeskrivelse - Kommuneplan 2021
Bilag 5 - Korsør Færgehavn_Kulturmiljøbeskrivelse - Kommuneplan 2021

10. Kommuneplan 2021 - LANDOMRÅDER - revision af landsbyer (B)

10.   Kommuneplan 2021 - LANDOMRÅDER - revision af landsbyer (B)

Sagsnr.: 330-2020-27731               Dok.nr.: 330-2021-18000                                            Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal beslutte, om det reviderede forslag til 7.1 Landsbyer under retningslinjetemaet ”Landområder”, samt de reviderede kommuneplanrammer til de omfattede landsbyer, skal godkendes.
Baggrund
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget behandlede på mødet den 19. oktober 2020 forslag til retningslinjetemaet ”Landområder”, herunder et nyt emne om kommunens landsbyer. Retningslinjerne blev godkendt, men udvalget havde et ønske om, at flere landsbyer blev omfattet af retningslinjerne.
De nye retningslinjer er udarbejdet med afsæt i landsbyanalysen, som tager udgangspunkt i kommunens største landsbyer på 100-400 indbyggere. Disse landsbyer er ikke de eneste bebyggelser i kommunen, der har en egentlig landsbykarakter. Derfor skal retningslinjerne gælde for alle landsbyer, der har en tilstrækkelig størrelse og et miljø til, at der er en generel interesse at varetage.
I oktober lød administrationens forslag til definitionen af landsbyer, der omfattes af retningslinjerne: Landsbyer, der har en størrelse på 65 – 400 indbyggere, og som har karakter af at være egentlige landsbysamfund.
Den nye nedre grænse forslåes nu ændret til: Landsbyer, der har en størrelse på 50–400 indbyggere, og som har et samlingspunkt i form af kirke, forsamlingshus eller en fælles grønning (gadekær, legeplads o.l.).
De landsbyer, der i dette tilfælde vil være omfattet af retningslinjerne vil være:
Agersø, Bøgelunde, Eggeslevmagle, Flakkebjerg Stationsby, Fårdrup, Gerlev, Gimlinge, Gryderup, Havrebjerg, Hejninge, Hemmeshøj, Hulby, Hyllested, Høve, Kelstrup, Kirkerup, Lille Valby, Lundby, Lundforlund, Magleby, Nordrup, Omø/Kirkehavn, Ormeslev, Rosted, Rude, Skalsbjerg/Sludstrup, Skørpinge, Sønder Bjerre, Sønderup, Tranderup, Tjæreby v. Skælskør, Vedskølle, Venslev, Ørslev og Øster Stillinge.
Landsbyerne Oreby (53), Stude (51) og Tjæreby v. Vemmelev (54) medtages ikke, selvom de har et indbyggertal på mere end 50, da de mangler et centralt samlingspunkt. Disse landsbyer vil ligesom andre mindre bebyggelser ikke være omfattet af retningslinjerne ”7.1 Landsbyer” men i stedet ”7.2 Åbent land”.
Kommuneplanrammerne
Udover antallet af landsbyer, omfattet af ”7.1 Landsbyer”, skal udvalget også tage stilling til, om forslaget til nye kommuneplanrammer for landsbyerne kan godkendes. Kommuneplanrammerne følger landsbyernes afgrænsning og afgør, hvor og hvor store udvidelsesmuligheder der er i landsbyerne, når der samtidig tages hensyn til kulturmiljøer, kirkeomgivelser, bevaringsværdier, landskabelige forhold samt vejstruktur.
Retligt grundlag
Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4) samt oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen.
Handlemuligheder
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at godkende det reviderede forslag til ”7.1 Landsbyer” under retningslinjetemaet ”Landområder” og de tilhørende kommuneplanrammer.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at komme med ændringer til det reviderede forslag til ”7.1 Landsbyer” under retningslinjetemaet ”Landområder” og de tilhørende kommuneplanrammer.
Vurdering
Grænsen for hvornår en bebyggelse er en stor landsby, og hvornår der er tale om en mindre bebyggelser herunder husmandssteder, spredt bebyggelse og de helt små landsbyer, er vanskeligt at tegne helt klart op alene på indbyggertal, da det kan skifte fra år til år, og overgangen samtidig er helt flydende. Derfor foreslår administrationen, at landsbyerne samtidig skal have et fysisk samlingspunkt i landsbykernen for at blive omfattet af retningslinjerne.
Det er vigtigt, at de landsbyer, der har en tilstrækkelig størrelse og et miljø til, at der er en generel interesse at varetage, gives nogle udviklingsmuligheder og samtidig beskyttes.
Målet med retningslinjerne er at værne om den enkelte landsbys særegen og sikre, at nye projekter bidrager positivt til landsbyerne for dermed at styre og styrke udviklingen af landsbyerne.

Udviklingsmulighederne i de mindre bebyggelser under ”7.2 åbent land” vil være færre men friere, hvilket efter administrationens vurdering vil være mest gavnlig for disse.
Kommuneplanrammerne:
Generelt kan landsbyerne opdeles i tre typer.
1.    Fuldt udbyggede landsbyer – her vil der kun være mulighed for ombygninger, nedrivninger og genopførelse.

2.    Landsbyer med få udbygningsmuligheder – her vil der udover ovenstående også være mulighed for huludfyldninger med nybyggeri.  

3.    Landsbyer med større udbygningsmuligheder – her vil der være mulighed for ombygninger, nedrivninger, genopførelse, huludfyldninger og forsøgsbyggeri.

Disse typer er primært vurderet ud fra hensyn til omgivelserne, da det er vigtigt, at ny bebyggelse indordner sig det eksisternede landsbymiljø.
De fuldt udbyggede landsbyer har typisk et særligt bevaringsværdigt miljø, som udvidelser kan svække, eller fysiske begrænsninger, der gør udvidelser uhensigtsmæssige heribandt tæller Gerlev, hvor kommuneplanrammen er tilpasset den eksisterende bevarende lokalplan, som beskriver landsbyen som fuldt udbygget og Hejninge hvor eventuelle udviddelser vurderes at ville svække kulturmiljøet.
Landsbyer med få udviklingsmuligheder er landsbyer, hvor der er plads til enkelte huludfyldninger enten indenfor den eksisterende afgrænsning fra 2017 eller hvor nye er tilføjet i 2021 revisionen, hvor de naturligt passer ind i landsbyen. Tilgengæld vurderes det at større udbygninger er uhensigtsmæssige. Disse tæller bl.a. Hemmeshøj, Hyllested og Skørpinge.

Landsbyer med større udbygningsmuligheder er landsbyer, hvor der efter administrationens vurdering er potentiale for udvikling pga. en særlig beliggenhed eller ses et behov for særlige muligheder. Her vil der være mulighed for forsøgsbyggeri, som eksempelvis kan åbne op for alternative boformer herunder seniorbofællesskaber, økolandsbyer og andre nytænkende boligtyper. Her i blandt tæller Havrebjerg og Lundforlund, der grundet nærhed til Slagelse har potentiale for nye tilflyttere, Sønder Bjerre, der ligger naturskønt i tilknytning til fodsporet og Gimlinge, der for at vende en negativ befolkningsudvikling, kan have brug for nye udviklingsmuligheder.  
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at det reviderede forslag til ”7.1 Landsbyer” under retningslinjetemaet ”Landområder” og de tilhørende kommuneplanrammer godkendes.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 1. februar 2021:
Fraværende: 
Drøftet.
Sagen genoptages.
Bilag
Bilag_1_LANDOMRÅDER_2_27012021
7.1_landsbyer_Bilag_2_revision_af_kommuneplanrammer m signatur 27012020

11. Fisketorvet - godkendelse af forprojekt (O)

11.   Fisketorvet - godkendelse af forprojekt (O)

Sagsnr.: 330-2020-123396             Dok.nr.: 330-2021-17922                                            Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Projektet til ombygning af Fisketorvet i Slagelse fremlægges nu som forprojekt til godkendelse i Erhvervs- og Teknikudvalget. Forprojektet vil derefter danne grundlag for projekteringen af anlægsprojektet (hovedprojektet). Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget orienteres om sagen.
Baggrund
Erhvervs- og Teknikudvalget godkendte den 10. august 2020 skitseprojektet til renovering af Fisketorvet. I den efterfølgende offentlighedsfase blev der udtrykt kritik af, at bunkeren skulle fjernes. Projektets rådgivere vurderede, at bunkerens tilstand var bedre end forventet, og at det ikke kunne udelukkes, at bunkeren kunne bevares. Erhvervs- og Teknikudvalget besluttede på den baggrund den 2. november 2020, at projektet skulle revideres med henblik på at søge bunkeren bevaret.
Administrationen har herefter bearbejdet skitseprojektet, der nu har karakter af et egentligt forprojekt, hvor flere detaljer er lagt fast. Forprojektet er vedhæftet som bilag. Forprojektet skal betragtes som en målsætning for projektets faktiske løsning. I takt med at detailprojekteringen skrider frem, fremkommer ny viden og afklaring. Derfor kan hovedprojektet adskille sig en smule fra forprojektet.
Forprojektet ændrer – i forhold til skitseprojektet – kun på ét væsentligt forhold, nemlig at bunkeren nu indgår i projektet i stedet for at blive revet ned. Der er ikke ændret ved projektets hovedidé med en ’spansk trappe’ op imod kirken; den rykkes blot længere frem og bygges hen over bunkeren. Det betyder, at pladsen foran trappen ikke gøres større, som oprindeligt skitseret. Den bevarer omtrent den størrelse, pladsen har i dag. Med bevarelsen af bunkeren følger nogle konsekvenser, der er indarbejdet i forprojektet. Først og fremmest beskrives adgangsforholdene til bunkeren, hvor der etableres en ny indgang til hver kuppel, mens den nuværende adgang fjernes. Dermed bliver bunkeren lettere tilgængelig – og forslaget forsøger endda at gøre den tilgængelig for gangbesværede. Derudover har bevarelsen af bunkeren den konsekvens, at udluftningstårnene bliver synlige øverst på trappen. Forprojektet foreslår, at der etableres nye udluftningstårne, der gøres til et arkitektonisk element.
Forprojektet tager ikke umiddelbart stilling til den fremtidige anvendelse af bunkeren men beskriver nogle muligheder, f.eks. som udstillingsrum for skiftende udstillinger, som rum for lyd- og belysningskunst eller til små koncerter. Derfor indeholder byrumsprojektet ikke etablering af egentlige udstillingsfaciliteter men afleverer bunkeren med nye indgange, udluftningskanaler og installationer – mere specifikke ønsker til indretning skal afklares senere og finansieres på anden vis.
Udover at beskrive, hvordan bunkeren kan indgå i byrumsprojektet, tager forprojektet skridt til en mere konkret beskrivelse af, hvor og hvordan beplantning og belysning kan indgå, lige som det foreslår en placering af fiske-fontænen, der selvfølgelig bevares på Fisketorvet.
Undervejs har der været afholdt møde med repræsentanter fra hhv. Slagelse Ældreråd og Handicaprådet. De er nu koblet direkte på projektet og vil blive brugt som sparringspartnere i forhold til detailløsninger i projekteringsfasen. Derudover indgår de forretningsdrivende omkring Fisketorvet i en særlig projektgruppe, der koordineres i samarbejde med Business Slagelse. Der er desuden dialog med Sct. Mikkels Kirkes menighedsråd og enkelte interesserede naboer til Fisketorvet. Disse dialoger fortsættes ind i projektets næste fase.
Med den almindelige offentlighedsfase i efteråret og med dialogen med de konkret berørte og relevante interessenter vurderer administrationen, at projektet gennemføres med en høj grad af borgerinddragelse.
Retligt grundlag
Udvikling af kommunen sker med afsæt i kommunalfuldmagten.
Handlemuligheder
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget orienteres om sagen og har ingen handlemulighed.
Vurdering
Administrationen vurderer, at det fremlagte forprojekt er et godt grundlag for projekteringsarbejdet og anbefaler det derfor godkendt. Integrationen af bunkeren i trappeanlægget tilfører en ny dimension til oplevelsen og brugen af Fisketorvet – og den samlede løsning bygger videre på de kvaliteter Fisketorvet rummer i dag.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der er oprindeligt afsat 4,2 mio. kr. til projektet. Først i forbindelse med overslagsberegningen i projekteringsfasen og det efterfølgende udbud af anlægsarbejde kender vi den specifikke projektøkonomi. Den prisstigning på anlægsarbejder, der har været en tendens hen over 2020 vil formodentlig fortsætte, og det er derfor ikke utænkeligt, at projektet kan blive dyrere end forventet. I så fald kan projektets omfang (projektområdet) reduceres, som det er beskrevet i forprojektet.
Konsekvenser for andre udvalg
Erhvervs- og Teknikudvalget har kompetencen og træffer beslutning i sagen.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at sagen tages til efterretning.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 1. februar 2021:
Fraværende: 
Sagen taget til efterretning.
Udvalget ønsker at projektet forankres i Bymidtegruppen.
Pernille Ivalo Frandsen (V) ønsker at tryghed indtænkes i forbindelse med belysning.
Steen Olsen (A) ønsker at den skitserede mur op mod Nytorv revurderes i forhold til tryghed og til udsigtsgener.
Bilag
Fisketorvet_Forprojekt_Januar2021_ENDELIGT BILAG_low_2

12. Kvægtorvet, Slagelse - helhedsplan (B)

12.   Kvægtorvet, Slagelse - helhedsplan (B)

Sagsnr.: 330-2020-107980             Dok.nr.: 330-2021-17972                                            Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget får fremlagt vedhæftede helhedsplan for Kvægtorvet i Slagelse til drøftelse og eventuel godkendelse.
Baggrund
Kvægtorvet eller Kvægtorvskvarteret er benævnelsen for byudviklingsområdet nord for stationen, mellem Ndr. Stationsvej og Ndr. Ringgade. En del af området benævnes også ’Slagelse Bypark’, der er en reminicens fra et tidligere, ikke realiseret projekt i området.
Området er tidligere industriområde, især præget af to store slagterier, produktionsvirksomheder og et gasværk. Med afviklingen af disse virksomheder opstod muligheden for at skabe ny udvikling i området. Kommuneplanen har derfor udlagt området til boligområde. Grundene i området har ligget uudnyttet hen i nogle år, mens de løbende har skiftet ejere. Men gennem det seneste års tid har der været en tendens i retning af en realisering af nogle af projekterne. I samme periode har Slagelse Byråd udpeget Kvægtorvet som en egnet placering for en sammenlægning af en del af den kommunale administration. Denne beslutning udmøntes dog ikke på nuværende tidspunkt.
Kommunen ejer, ud over vejareal, kun en enkelt grund i området, nemlig den gamle gasværksgrund, der er stærkt forurenet og derfor er fastlagt anvendt til parkeringsplads – dels som supplement for de nye boligbebyggelser, der opføres i området, og dels som aflastningsparkeringsplads for pendlere og studerende. Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 4. juni 2020 at beholde arealet til dette formål og efterfølgende igangsætte forberedelse af en parkeringsfond for området. Gasværksgrunden er udlånt til Banedanmark i forbindelse med deres renovering af banelegemet på Slagelse Station i 2021. Gasværksgrunden kan derfor først disponeres til anden anvendelse fra 2022.
Aktuelt er der igangsat lokalplanlægning for en af grundene, to er lokalplanlagt og afventer igangsætning af byggeri, og en grund afventer lokalplanlægning.
Samlet set er der en del tiltag til udvikling af området i gang. Derfor fremlægges her en samlet – men forenklet – helhedsplan for området. Den har til formål at skabe overblik over den igangværende udvikling og samtidig formulere relevante rammer for fremtidige indsatser.
Helhedsplanen skal betragtes som et dialog- og planlægningsværktøj og er som sådan ikke juridisk bindende. Helhedsplanens konklusioner kan efterfølgende indarbejdes i kommune- og lokalplanlægning; først da bliver de bindende. Egentlig høring af interessenter vil af samme grund først ske på dette tidspunkt.

Sagen skal samtidig skabe grundlag for politisk drøftelse af tre konkrete temaer for området:
Bygningshøjde
Byrådet har på et temamøde drøftet, om hele eller en del af Kvægtorvskvarteret kan udpeges som positivområde for højere byggeri. Administrationen har tidligere foreslået en mulighed for at bygge op til 12 etager i dele af området, selvfølgelig efter en konkret vurdering af det enkelte projekts genevirkning. I helhedsplanen anbefales, at eventuelt højere byggeri placeres centralt i området og/eller tættest på Ndr. Stationsvej – typisk som en del af nogle større bygningsvolumener til offentlig eller halvoffentlig anvendelse.

Bebyggelsesprocent
Langs Ndr. Ringgade giver den gældende planlægning mulighed for at bygge med en bebyggelsesprocent på 110 – dog kun 75 for den østligt beliggende grund (Showtech). Det er en relativ stor forskel. For at opnå en større homogenitet i bebyggelserne langs Ndr. Ringgade foreslås, at der gives mulighed for at øge bebyggelsesprocenten på Showtech-grunden til 90. Det vil skabe mulighed for en større ensartethed men dog sådan, at der fortsat vurderes at være en rimelig overgang til nabobebyggelsen mod øst.
Friplejehjem
To af grundejerne ønsker at etablere friplejehjem – med i alt ca. 135 pladser. De to bygherrer har udtrykt, at det ikke er et problem, at der ligger to 'konkurrerende’ friplejehjem tæt på hinanden. De refererer til andre steder, hvor de med fordel kan placeres tæt og dermed udgøre en slags klynge. Bygherrerne peger i stedet på behovet for plejehjemspladser for afgørende og vurderer, at behovet er til stede i Slagelse Kommune. Forebyggelses- og Seniorudvalget har på møder den 4. februar og 3. marts 2020 behandlet spørgsmål om friplejehjem og seniorboliger i Slagelse by og udtrykte i den forbindelse, ’at udvalget ser positivt på etablering af seniorboliger og studieboliger og kommende friplejehjem’. Udtalelsen understøttes af en behovsanalyse, udarbejdet af Center for Sundhed og Ældre i 2020. Af den fremgår det, at antallet af seniorer over 80 år stiger i de kommende år, at Slagelse Kommune havde færre plejehjemspladser og plejeboliger end landsgennemsnittet, og at der samlet set kalkuleres med et behov for en tilvækst på 239 plejeboliger (i hele kommunen), hvis nuværende behov fremskrives til 2029. De 135 friplejehjemspladser bidrager til at opfylde en del af behovet, og der vil fortsat være rummelighed til etablering af yderligere ca. 100 pladser andre steder og evt. som kommunale plejehjemspladser, hvis dette ønskes.

Ud fra et planfagligt synspunkt er det afgørende ikke, at der etableres to friplejehjem tæt på hinanden (det kunne i teorien have været ét større plejehjem i stedet). Derimod skal fokus rettes imod, om placeringen vil betyde en for stor uniformitet i beboersammensætningen i området. Med de øvrige planer for bebyggelser til både studerende, mindre boliger, familieboliger og seniorbofællesskab vurderer Plan, at der vil være en tilstrækkelig blanding af boligtyper til, at man kan opnå en rimelig diversitet i beboersammensætningen. Det bør dog være et opmærksomhedspunkt, at planlægningen fremadrettet skal sikre en sådan balance – ikke mindst for at sikre, at områdets potentiale tæt på stationen og campus udnyttes til gavn for pendlere og studerende.
Retligt grundlag
Det følger af kommunalfuldmagten, at kommunen kan igangsætte initiativer til udvikling af kommunen.
Handlemuligheder
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan godkende helhedsplanen som retningsgiver for fremtidig planlægning og konkrete initiativer i området. I så fald indarbejdes konklusionerne i kommune- og lokalplaner efter behov.
Udvalget kan også vælge ikke at godkende helhedsplanen – enten fordi den ikke skønnes relevant på nuværende tidspunkt, eller fordi dele af indholdet skal ændres. I så fald sendes sagen retur til administrationen med bemærkninger om ændringsforslag.
Vurdering
Administrationen vurderer, at helhedsplanen i sin nuværende form danner tilstrækkeligt grundlag for den videre dialog om udviklingen af Kvægtorvskvarteret, og at den derfor kan godkendes og bruges som planlægningsredskab i sammenhæng med konkret kommune- og lokalplanlægning i området.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Godkendelse af helhedsplanen medfører i sig selv ingen økonomiske eller personalemæssige konsekvenser – men den peger på indsatser, der efterfølgende kræver særskilt bevilling, herunder realisering af parkeringsplads på Gasværksgrunden (med tilhørende parkeringsfond) samt eventuel forbedring af den nuværende infrastruktur. Disse vil blive behandlet i særskilte sager.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at helhedsplanen godkendes.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 1. februar 2021:
Fraværende: 
Genoptages.
Udvalget ønskes en beskrivelse af sammenhængen mellem højde (etager), bebyggelsesprocenter, grønne områder, hensyntagen til tilstødende byggeri, parkeringsnorm og omgivelser.
Udvalget mener at 12 etager er for højt.
Knud Vincents (V) og Pernille Ivalo Frandsen (V) kunne tilslutte sig planen, der giver gode udviklingsmuligheder og som giver variation af byggehøjder og sammenhæng mellem bebyggelsesprocenter og grønne områder.
Bilag
ENDELIGT BILAG Kvægtorvet Helhedsplan LQ

13. Budgetopfølgning 1 for 2021 - Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget (B)

13.   Budgetopfølgning 1 for 2021 - Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget (B)

Sagsnr.: 330-2021-4118                 Dok.nr.: 330-2021-14925                                            Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Alle fagudvalg gennemfører budgetopfølgning 1 for 2021 med rapportering og godkendelse af den økonomiske status på udvalgets område.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender budgetopfølgning, som indgår i samlet opfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet.
Baggrund
Budgetopfølgningerne udarbejdes i almindelighed på baggrund af aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata samt forventninger til forbrugsudviklingen i resten af året.
Budgetopfølgning 1 gennemføres dog så tidligt på året, at de aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata er begrænsede. Derfor er udgangspunktet for budgetopfølgning 1, at budgettet overholdes på alle områder medmindre der er konkret viden om andet. Budgetopfølgningen udarbejdes derfor med fokus på:
•      Væsentlige ændringer siden budgetvedtagelsen - særligt for områder, der er aktivitetsstyrede, eller tillægsbevillinger givet i 2020, som også har effekt i 2021
•      Forventet realisering af anlægsbudget
Der sættes således primært fokus på de områder, hvor der forventes væsentlige budgetafvigelser, som kræver særlig handling. Handleplaner fra tidligere år, der fordrer indsats i 2021, forelægges ligeledes.
Drift og anlæg 2021
For Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget forventes ved budgetopfølgning 1 ingen væsentlige afvigelser mellem budget og regnskab for 2021. Det gælder både drift og anlæg.

Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at Budgetopfølgningen 1 for 2021 godkendes og videresendes til orientering for Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 1. februar 2021:
Fraværende: 
Godkendt.
Knud Vincents (V) og Pernille Ivalo Frandsen (V) tog budgetopfølgningen til efterretning, og ønsker en redegørelse for hvad kommende besparelser på de administrative konti (37. mio. kr.) kommer til at betyde for medarbejderne på udvalgets område.

14. Samarbejdsaftale med organisationen Plant et Træ om skovrejsning (B)

14.   Samarbejdsaftale med organisationen Plant et Træ om skovrejsning (B)

Sagsnr.: 330-2020-114363             Dok.nr.: 330-2021-15418                                            Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal tage stilling til, om det overfor Økonomiudvalget kan anbefales, at Slagelse Kommune indgår en samarbejdsaftale om skovrejsning med organisationen ”Plant et Træ”. Som led i aftalen skal kommunen udpege kommunalt areal til skovrejsning. 
Baggrund
Organisationen ”Plant et Træ” ønsker at indgå et samarbejde med Slagelse Kommune om skovrejsning. 
”Plant et Træ” er en almennyttig organisation, der har til formål at plante flere træer i Danmark samt stimulere almen interesse for træer og deres betydning for miljøet og klimaet. Organisationen ønsker igennem sine plantninger at inddrage borgere, især børn, børneinstitutioner og skoler. Organisationen får sine midler gennem donationer fra borgere, virksomheder, fonde, legater m.fl. 
Samarbejdsaftale og valg af areal til skovrejsning
Grundstenen i samarbejdet er, at der indgås en samarbejdsaftale om skovrejsning på ca. 5 - 10 hektar (og gerne mere) på et kommunalt areal. Arealet kan være sammenhængende eller fordelt på flere forskellige spredte arealer.
Ved indgåelse af en samarbejdsaftale forpligter ”Plant et Træ” sig til at donere træer samt afholde udgifter til etablering og drift i 3 år. Det svarer til, at kommunen får tilført 12 kr. pr. træ. Kommunen vælger selv træarter og placering.
Kommunen forpligter sig til at stille jord til rådighed. Kommunen ejer efterfølgende det på arealet etablerede. Udgifter til anlæg af stier og eventuelle faciliteter samt drift efter de første 3 år afholdes af kommunen.
Administrationen har screenet de kommunalt ejede arealer og udpeget to områder, som vurderes at være mest egnet til skovrejsning. Det har været et mål at finde et areal til bynær skov, som borgerne kan gå eller cykle til. Ved screeningen er der lagt vægt på at finde arealer med en vis volumen med nærhed til boligområder og institutioner, og som ikke hindre udnyttelse til andre planlagte formål.
Område 1 ved Stignæs Landevej, Skælskør, jf. kortbilag
Området er beliggende i den nordøstlige del af Skælskør, lige øst for eksisterende idrætsanlæg. Arealet udgør ca. 10 hektar. Området har i tidligere kommuneplan været udlagt til boligformål. Området indgå ikke i nuværende kommuneplan. Området ligger i umiddelbar nærhed til skole, børneinstitution, idrætsanlæg og tilhørende idrætsforeninger og spejderklub. Området grænser op til et areal, som i kommuneplanen er udlagt til kommende boligområde. Området er i dag forpagtet ud til landbrugsdrift. Forpagtningskontrakten kan opsiges med virkning efter høsten 2021. 
Område 2 ved Ladebovej, Skælskør, jf. kortbilag
Området er beliggende i den sydøstlige del af Skælskør og udgør ca. 11 hektar. Området er i kommuneplanen udlagt til rekreativt formål og grænser op til et parcelhuskvarter, handicapboliger og den rekreative sti ”Fodsporet”.
Boligområdet Parkvej og Guldagergård Bypark ligger i umiddelbar nærhed. Området udgør et sammenhængende område, dog adskilt af Ladebovej og Park Allé, som går gennem området. Området er i dag forpagtet ud til landbrugsdrift. Forpagtningskontrakten kan opsiges med virkning efter høsten 2021. 
Skoven vil blive anlagt, så den både får rekreativ værdi for borgerne og understøtter biodiversiteten. Det tilstræbes, at skoven etableres med bedst muligt naturindhold og oplevelser for borgerne. Skoven vil blive pålagt fredskovspligt.
Lokale borgere, foreninger, skoler og institutioner vil blive inddraget i planlægning og plantning af skoven. Naboer til området, interesseorganisationer m.fl. vil blive hørt som en del af forarbejdet.
Skovrejsningen tilstræbes udført i efteråret 2021. Der skal udarbejdes en VVM-screening af arealet, før der kan rejses skov. Skovrejsningen er betinget af, at de fornødne myndighedstilladelser kan opnås.
Samarbejdsaftalens varighed er 3 år, hvorefter den automatisk udløber.
Udkast til samarbejdsaftale er vedlagt i bilag.
Tilgift til samarbejdsaftalen
I tilgift til samarbejdsaftalen donerer ”Plant et Træ” 13 træer og buske samt en læringspakke med bøger og plakater om natur og dyr til 10 børneinstitutioner i kommunen. Tilbuddet gives efter ”først til mølle-princippet”. Den samlede værdi er 100.000 kr. Der er ingen udgifter forbundet med dette tilbud for kommunen.
Derudover tilbyder ”Plant et Træ” et stort bytræ (5-6 meter højt) til de 3 største byer i kommunen til en samlet værdi af 30.000 kr. Kommunen vælger selv træart og placering. Etablerings- og vedligeholdelsesudgifter påhviler kommunen.  
Perspektiver for samarbejdet
Samarbejdsaftalen åbner op for, at samarbejdet mellem Slagelse Kommune og ”Plant et Træ” løbende kan udvides til at omfatte skovrejsning på flere kommunale arealer, crowdfunding til flere bytræer og andre initiativer som fremmer, at der rejses flere træer i kommunen. En eventuel udvidelse af samarbejdet vil blive forelagt politisk.  
Retligt grundlag
Skovloven
Miljøvurderingslovens krav om VVM screening ved skovrejsning
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge, at der indgås en samarbejdsaftale med ”Plant et Træ”, hvor følgende kommunalt ejet areal indgår til skovrejsning:
1)    Område 1 ved Stignæs Landevej i Skælskør, ca. 10 hektar
2)    Område 2 ved Ladebovej i Skælskør ca. 11 hektar
Udvalget kan også vælge at reducere i arealstørrelsen eller bede administrationen om at finde andre arealer end de foreslåede.
Udvalget kan vælge, at der ikke indgås en samarbejdsaftale om skovrejsning med ”Plant et Træ”.
Vurdering
Skovrejsning er et vigtigt element i kommunens bæredygtighedsstrategi og klimaindsats. Ved at indgå en samarbejdsaftale med ”Plant et Træ” får kommunen tilført eksterne midler til indsatsen. Etablering af ny kommunal skov understøtter budgetaftalen 2019-2023 om udlægning af arealer til urørt skov/naturrig skov.
Administrationen anbefaler, at der indgås en samarbejdsaftale med ”Plant et Træ” mhp. skovrejsning i Skælskør. Dette vil tilføre byen en ny, grøn rekreativ oase, som vil skabe merværdi for de omkringliggende boliger og institutioner. Skælskør ligger inden for det udpegede interesseområde for en naturpark og en begrønning af byen vil være en styrkelse ift. en eventuel kommende naturpark.
Område 1 vil på sigt være næste etape af byudviklingen, når eksisterende område lige syd for er udviklet. Hvis der etableres skov her, kan der ikke bygges boliger, og man vil skulle udvide byen andre steder. Området er med placering tæt på skole, institution og idrætsanlæg og vest for omfartsvejen en naturlig del af en langsigtet planlægning. Omvendt kan skoven være med til at gøre det sydlige boligudlæg mere attraktivt, da man mod nord får adgang til natur i stedet for fremtidige boliger. Området vil være tilgængeligt for bløde trafikanter ad eksisterende trampesti fra syd (Trestensvej). Hvis der ønskes anlagt en mindre parkeringsplads i forbindelse med skoven for at højne tilgængeligheden anbefales, at dette sker ved Stigsnæs Landevej. Det er i den forbindelse vigtigt at sikre oversigtsforholdene. 
Område 2 er udlagt til rekreativt formål og mindre attraktivt i forhold til på sigt at udvikle det til boligområde. Dele af arealerne har en form, som ikke gør dem egnet til særlig mange formål. Skovrejsning ville være en fin måde at få arealerne i spil på. Der er oplagte muligheder for at skabe synergi til Fodsporet. Lige nord for området er der planlagt et rækkehusområde som næste etape af hele boligområdet. Skov mod syd kan være attraktivt i forhold til at afgrænse ud mod Ladebovej og give adgang til skov for et større boligområde, men kan også give anledning til skyggepåvirkning. Området vil være tilgængeligt fra Fodsporet i syd og fra Parkvænget og Park Allé i nord og vest (begge med fortov). Såfremt der skal anlægges en mindre parkeringsplads, anbefales den anlagt i forlængelse af Parkvænget.
Administrationen vurderer, at de to foreslåede områder rummer potentiale for skovrejsning (med henvisning til ovenstående). Administrationen har ved udpegning lagt vægt på at finde et større sammenhængende område, for at skoven får en volumen, der gør den interessant både rekreativt og naturmæssigt.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ved at indgå en samarbejdsaftale med ”Plant et Træ” kan kommunen få økonomisk støtte til skovrejsning.
”Plant et Træ” betaler 12 kr. pr. plantet træ til kommunen. Støtten vil dække omkostninger til klargøring af jord, tilplantning og vedligehold af beplantningen de første 3 år af skovens levetid. Ved skovrejsning på 10-11 hektar får kommunen tilført ca. 350.000 – 400.000 kr. fra ”Plant et Træ”, alt afhængig af beplantningsgraden.
Derudover får kommunen doneret træer til institutioner og bytræer, til en samlet værdi på 130.000 kr.
Udgifter til stier, faciliteter og eventuel parkeringsplads finansieres uden for aftalen med ”Plant et Træ”, dvs. via driften. For hvert nyt areal, der overgår til skovrejsning og tillægges driften under Erhvervs- og Teknikudvalget, vil der skulle tages stilling til afledt drift (stier, renhold, publikumsfaciliteter m.v.). Omkostningerne til drift anslås at andrage mellem 2.000 kr. og 10.000 kr./hektar pr. år. Ved en skov på ca. 10 hektar vil de årlige driftsudgifter udgøre mellem 20.000 og 100.000 kr. Beløbsstørrelsen afhænger af, hvilke faciliteter der anlægges i skoven. Der vil sandsynligvis kun i meget begrænset omfang skulle anlægges faciliteter i de første år, da skoven skal vokse lidt op, før den får en rekreativ værdi.
Den nuværende forpagtning indbringer ca. 47.000 kr./år ved område 1 og 27.000 kr./år ved område 2, som kommunen mister ved etablering af skov på området.
En ny skovrejsning vil opnå fredskovstatus. Det betyder, at en skovmæssig udnyttelse af et område vil afskære kommunen fra anden anvendelse eller salg samt de indtægter, der er forbundet hermed.
Konsekvenser for andre udvalg.
Erhvervs- og Teknikudvalget i forhold til afledt drift.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Økonomiudvalget anbefales,
1.    at Der indgås en samarbejdsaftale om skovrejsning med organisationen ”Plant et Træ”
2.    at Udvalget tager stilling til, hvilket område der skal udpeges til skovrejsning.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 1. februar 2021:
Fraværende: 
Ad 1; udvalget kunne tilslutte sig samarbejdsaftalen.
Ad 2; udvalget kunne tilslutte sig skovrejsning i område 2.
Udvalget ønsker at fremme skovrejsning, hvor det giver mening i forhold til grundvand og det grønne danmarkskort.
Naturforum inddrages i det videre forløb om beplantning.
Bilag
Område 1 - Skælskør
Område 2 - Skælskør
Samarbejdsaftale om skovrejsning

15. Anlægsbevilling og prioritering af udviklingstiltag på strande i 2021 (B)

15.   Anlægsbevilling og prioritering af udviklingstiltag på strande i 2021 (B)

Sagsnr.: 330-2019-81546               Dok.nr.: 330-2021-8231                                              Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal tage stilling til anvendelsen af anlægsrammen vedrørende ”Bedre badebroer”.
Baggrund
På udvalgsmødet d. 4. marts 2019 drøftede Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget for første gang anvendelsen af anlægspuljen ”Bedre badebroer” på årligt 1 mio. kr. Midlerne vedrørte fire lokaliteter: Stillinge Strand, Kobæk Strand, Bisserup Strand og strandene i Korsør.
På udvalgsmødet d. 6. maj 2019, blev følgende projekter besluttet, som efterfølgende er udført med beskrevne konsekvenser:
-      Stillinge Strand (150.000 kr.). Etablering af handicapvenlig adgang til vandet. Uforbrugte midler på 60.000 kr. er anvendt i den øvrige udvikling af Stillinge Strand.
-      Kobæk Strand (550.000 kr.). Rekreative faciliteter nær stranden. Udført i 2020 som en legeplads ved toiletbygningen. Der har været en mindre budgetoverskridelse på legepladsen, samt et udtrykt ønske og behov for at ændre trappenedgange på badebroen i.f.t. bl.a. tilgængelighed, hvilket har medført et merforbrug på 270.000 kr.
-      Bisserup Strand (300.000 kr.). Renovering af stien til stranden og forbedring af parkeringsforholdene. Sidstnævnte med potentiale for yderligere forbedringer.
På udvalgsmødet den 13. januar 2020, blev det besluttet at prioritere 1 mio. kr. til udvikling af området ved Stillinge Strand. Hertil blev endvidere tilført en hjælpepakke på 0,5 mio. kr. i sommeren 2020.
Størsteparten af projektet er udført i 2020 - herunder ”Torvet” som et af projektets centrale områder, mens mindre opgaver inden for det afsatte budget færdiggøres i foråret 2021. Der er endvidere potentiale for flere forbedringer af bl.a. tilgængeligheden i projektområdet ved en eventuel yderligere bevilling.
For anlægsåret 2021 anbefales følgende prioritering af 1 mio. kr.:
-      Bisserup Strand (250.000 kr.) færdiggørelse af forbedrede parkeringsforhold på strandparkeringen, samt reetablering af stien gående langs parkeringspladsen fra sommerhusene til stranden.
-      Kobæk Strand (550.000 kr.) dækning af merforbrug/ekstra tiltag i 2020 på badebroens trappenedgange, samt supplerende tiltag for tilgængelighed og cykelturisme ved servicearealer og parkeringsområde.
-      Stillinge Strand (200.000 kr.) yderligere forbedringer af tilgængelighed og afvanding på Stillinge Strandvej.
I 2022 foreslår administrationen at der afsættes mider til opførelse af en ny badebro ved Bisserup Strand, samt tiltag for at gøre strandene ved Korsør endnu mere attraktive for bl.a. cykelturister, dykkere og lystfiskere m.fl. Derudover kan der blive tale om små afsluttende justeringer på et eller flere af projekterne inden for anlægsrammen.
Retligt grundlag
Byggeloven, Strandbeskyttelseslinjen.
Handlemuligheder
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at godkende den foreslåede prioritering eller komme med forslag til anden prioritering.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender den foreslåede prioritering af midler for 2021.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Anlægsrammen vil blive frigivet i en særskilt sag på mødet i marts.
Konsekvenser for andre udvalg
Der skal for visse udviklingstiltag findes afledt drift inden for politikområdet Drift og Teknik, under Erhvervs- og Teknikudvalget.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender den foreslåede prioritering.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 1. februar 2021:
Fraværende: 
Udvalget ønsker at der afsætter midler til:
Bisserup Strand (ca. 250.000 kr.) som beskrevet i sagen.
Kobæk Strand (ca. 550.000 kr.) benyttes til at forbedre tilgængeligheden for handicappede/handicaplift.
Udvalget ønsker, at midlerne sammenlagt for 2019 | 2022 fordeles nogenlunde geografisk jf. budgetaftale, hvilket betyder at Bisserup og Korsør prioriteres i 2022.

16. Genoptaget - Skovvej 16A/Carl Medingsvej 32, 4230 - Tagudskiftning - nedlæggelse af §14 forbud (B)

16.   Genoptaget - Skovvej 16A/Carl Medingsvej 32, 4230 - Tagudskiftning - nedlæggelse af §14 forbud (B)

Sagsnr.: 330-2020-155923             Dok.nr.: 330-2021-18937                                            Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
På grundlag af ansøgte tilladelser til udskiftning af taget på to bevaringsværdige ejendomme, skal Udvalget tage stilling til, om der skal nedlægges § 14 forbud indtil ny lokalplan er vedtaget.
Baggrund
De 2 ejendommes eksisterende skifertage ønskes udskiftet til hhv. et "solartag" (se bilag) og sorte teglsten. Begge ejendomme ligger inden for den kommende bevarende lokalplan for Skælskør Bymidte.
I september godkendte udvalget et principoplægget for en ny bevarende lokalplan for Skælskør bymidte, der har til formål, at bevare og beskytte enkelte bevaringsværdige bygninger såvel som det historiske bymiljø i sin helhed. Den nye lokalplan vil omfatte den gamle købstadsbebyggelse (Algade-Vestergade) såvel som byens ældste villakvarterer, hvor de to berørte ejendomme ligger. I den forbindelse vil alle væsentlige bygninger i området blive registreret (SAVE-registrering), og der vil blive taget stilling til hvilke bygninger, der på nuværende tidspunkt er særligt bevaringsværdige og hvilke bygninger og bygningstræk, der gerne må ændres. Der vil formentligt også blive taget stilling til efter hvilke kriterier en ansøgning om ændringer vil blive behandlet. Den nye lokalplan forventes således at komme til at tage stilling til hvilke tagmaterialer, der vil kunne blive godkendt, og der vil formentligt blive taget stilling til om visse bygninger eller bygningsdele skal undtages fra de mere generelle bestemmelser fordi de i særlig grad ønskes bevaret.
Den ønskede ændring af skifertagene kan derfor med stor sandsynlighed foregribe den kommende lokalplan, som måske vil udpege disse bygninger som særligt bevaringsværdige, og derfor vil medføre et forbud mod udskiftning af skifertage til andre tagmaterialer. Hvis kommunen giver tilladelse til, at tagene ændres nu, så vil det være svært at få dem ændret tilbage senere. 
Hvis den nye lokalplan ikke ender med at stille krav om bevaring af skifertage, vil de med stor sikkerhed sætte andre krav til hvilke materialer, der må anvendes i området. Det er i denne sammenhæng sandsynligt, at der vil komme regler for anvendelsen af solceller, og det er ikke utænkeligt, at der vil komme forbud imod netop sorte tegl.
For de konkrete sager gælder følgende:
Skovvej 16A, 4230 Skælskør:
Det er et fritliggende enfamiliehus i 1½ plan, der er opført i 1920 og ombygget i 1980. Huset er i Skælskør Kommuneatlas registreret med høj bevaringsværdi (SAVE værdi 4). Huset har lige nu et skifertag, men der er søgt om tilladelse til at ændre dette til et "solartag", der er en slags solceller, der jf. ansøgningen skulle ligne skifer. Det fremsendte dataark kan ses i bilag.
Ejendommen er omfattet af den bevarende rammelokalplan nr. 62 for Skælskør Bymidte. Det fremgår af lokalplanens § 1, at det blandt andet er lokalplanens formål at sikre bykernens bevaringsværdige bebyggelse, og at det kræver tilladelse at ændre tagbeklædningen.
Carl Medingsvej 32, 4230 Skælskør:
Det et fritliggende enfamiliehus i 1½ plan. Det er opført i 1884 og ombygget i 1955. Huset er i Skælskør Kommuneatlas registreret med høj bevaringsværdi (SAVE værdis 3). Huset har lige nu et skifertag, men der er søgt om tilladelse til at ændre dette til sorte teglsten.
Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 1002 for det gamle bibliotek og omkringliggende ældre byområde i Skælskør. Det fremgår af lokalplanens at det er områdets formål at fastlægge bevaringsbestemmelser for hele området, og at ældre købstadsbebyggelse i videst muligt omfang skal bevare sit oprindelige arkitektoniske særpræg. Det kræver kommunens tilladelse at udskifte tagdækningen.
Retligt grundlag
Planlovens § 14 angiver at kommunen kan nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres med en lokalplan. Forbudet kan højst nedlægges for et år.
Planlovens § 19 siger, at kommunen kan dispensere fra en lokalplan, hvis ikke dispensationen strider imod lokalplanens formål. Når der i lokalplanerne står, at en ændring af tagmaterialerne kræver kommunens tilladelse, skal en ansøgning behandles som en ansøgning om dispensation.
Lokalplan 62 for Skælskør Bymidte.
Lokalplan 1002 for det gamle bibliotek og omkringliggende ældre byområder.
Handlemuligheder
Udvalget kan beslutte at:
1.    Godkende de ønskede udskiftninger af tagbeklædning.
2.    Nægte tilladelse til den ene eller begge udskiftninger af tagmateriale med hjemmel i de eksisterende lokalplaner.
3.    Nedlægge § 14 forbud efter planloven til den ene eller begge udskiftninger af tagmateriale.
Vurdering
Begge ansøgninger strider tydeligt mod det bevarende formål af gældende lokalplanlægning. Hvis udvalget ikke ønsker at nedlægge et § 14 forbud, kan kommunen nedlægge forbud efter de gældende lokalplaner. Lokalplanerne er dog mangelfulde idet de ikke fortæller hvad man som borger kan forvente at få lov til i områderne. Det er en af årsagerne til, at der er igangsat den nye lokalplan.
I dette tilfælde betyder lokalplanernes tvetydighed, at kommunen kun kan meddele afslag, hvis det er meget tydeligt, at det ønskede byggeri giver en stor negativ påvirkning af ejendommens arkitektur eller det generelle gadebillede. Dette er efter administrationens vurdering ikke tilstrækkeligt entydigt i den konkrete sag. Hvis kommunen alligevel meddeler afslag efter lokalplanerne, vil der være stor sandsynlighed for, at afgørelsen bliver omstødt, hvis sagen bliver påklaget.
Det er administrationens vurdering, at det vil være sværere at sætte rammerne for en ny bevarende lokalplan for Skælskør, hvis der netop er givet tilladelse til udskiftning af tage på bevaringsværdige bygninger til tagmaterialer, der er i modstrid med de bestemmelser, man ønsker ved at vedtage. Hvor stramt bestemmelserne skal formuleres i den kommende lokalplan vil blive afstemt ud fra en fagligvurdering og gennem dialog med borgere, bygningsejere og bevaringsinteresser. For de to specifikke bygninger vil en tilladelse til at udskifte deres oprindelige tagmateriale sandsynligvis betyde, at deres bevaringsværdi (hhv. SAVE-værdi 3 og 4) vil falde. Endvidere kan udskiftningen til nye tagmaterialer muligvis udviske et stiltræk for byens ældre villakvarterer, hvis denne tagtype udpeges som særligt bevaringsværdig i SAVE-registreringen.
Det vil derfor være oplagt at nedlægge et forbud mod ændringerne med hjemmel i planlovens § 14. Denne bestemmelse siger netop, at kommunen kan nedlægge et forbud indtil den nye lokalplan er vedtaget, dog højst i 1 år fra forbuddet nedlægges.
På denne måde vil kommunen få tid til at finde ud af hvilke bestemmelser lokalplanen skal have, og der vil også være tid til at få registreret de konkrete bygninger, så der bliver et oplyst grundlag hvorpå det kan vurderes hvilke arkitektoniske forhold, der i særlig grad er bevaringsværdige.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at der i henhold til planlovens § 14 nedlægges forbud mod ændringer af tagmaterialerne på Skovvej 16A og Carl Medingsvej 32, 4230 Skælskør.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 30. november 2020:
Fraværende: 
Udvalget ønsker at høre kulturmiljørådet før der tages stilling til sagen, også med fokus på SAVE registrering.
Genoptaget:
Administrationens bemærkninger:
Kulturmiljørådet anbefaler, at der nedlægges et §14 forbud mod udskiftningen af skifertagende. Kulturmiljørådets udtalelse er vedlagt i bilag.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 1. februar 2021:
Fraværende: 
Udvalget tilsluttede sig et §14 forbud i forhold til den kommende bevarende lokalplan for Skælskør gamle bymidte, samt det igangværende arbejde for revision af masterplan, som fremlægges i offentlig høring i juni måned.
Bilag
Dataark for solartag
Til Miljø- Plan- og Landdistriktudvalget

17. Affaldsordning - husstandsindsamling af 10 affaldsfraktioner (B)

17.   Affaldsordning - husstandsindsamling af 10 affaldsfraktioner (B)

Sagsnr.: 330-2021-6144                 Dok.nr.: 330-2021-24283                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Der skal tages stilling til processen for fuld implementering af husstandsindsamling af 10 affaldsfraktioner og til udnyttelse af muligheden for dispensation fra implementeringsfristen 1. juli 2021.
Baggrund
Nye regler på affaldsområdet stiller krav om, at alle kommuner indsamler 10 forskellige typer affald i beholdere ved alle husstande. Frist for indførelse af de 9 fraktioner er fastsat til 1. juli 2021 og for tekstil 1. januar 2022.
Miljøstyrelsen kan give dispensation for fristen til senest 31. december 2022. Vi burde kunne opnå dispensation for praktiske udfordringer med materiel og for økonomisk byrde som følge af at ændre nuværende udbud. Udfordringen er at det generelt er vanskeligt at opfylde kravene til dokumentation før nye udbud er gennemført. Ansøgningen skal indsendes senest 1. marts 2021. Herefter vil ansøgninger automatisk blive afslået.
En tidsfrist på 6 måneder er for vores vedkommende urealistisk, upraktisk og uøkonomisk, hvilket vi også har gjort opmærksom på i et fælles høringssvar til affaldsbekendtgørelsen for Faxe Kommune, Ringsted Kommune, Sorø Kommune, Vordingborg Kommune og Slagelse Kommune. (vedlagt som bilag 1).
Derfor har Slagelse Kommune valgt at være medunderskriver af en fælles henvendelse fra Dansk Affaldsforening (DAF) til miljøministeren om generel dispensation for alle kommuner til udsættelse af kravet til 2023 (se bilag 2 og 3 om fælles henvendelse til miljøministeren).
Henvendelsen fra DAF underbygges af henvendelse af 22. januar 2021 fra Kommunernes Landsforening (KL) til Miljøministeren. Henvendelsen udtrykker fuld forståelse for målet om mere genanvendelse og redegør blandt andet for, at det er urealistisk at overholde tidsfrister for implementeringen af de nye affaldssystemer.  (vedlagt som bilag 4)
98 % af affaldet sorteres allerede
I Slagelse Kommune indsamler vi allerede hovedparten af de 10 fraktioner i de nuværende indsamlings-ordninger. Vi er tæt på at opfylde 2022-kravet om at 50 % af husholdningsaffaldet genanvendes (47% for 2020) og har generelt velfungerende indsamlingsordninger, der sikrer høj grad af genanvendelse. De affaldsfraktioner vi mangler, er følgende:
•      Mad- og drikkekartoner - Ny affaldsfraktion i det danske affaldssystem, hvorfor genanvendelses-muligheder, indsamlingsvolumener, økonomi, miljøeffekter mv. er ukendte.
•      Blød plast - Indsamles allerede i storskraldsindsamlingen og på genbrugspladsen. I de nye krav skal den bløde plast blandes med hård plast i én samlet plastfraktion.
•      Farligt affald - Den del af det miljøfarlige affald, der består af batterier og småt elektronikaffald indsamles allerede i pose på låget af affaldsbeholderne og i batteribokse. I de nye krav skal der etableres en ordning til flere typer farligt affald fx spraydåser, kemikalier, elpærer og printerpatroner. Affaldet skal indsamles i en dertil egnet boks, hvor afhentning bestilles efter behov eller indsamles efter en fastlagt plan.
•      Tekstilaffald - Det er fortsat uafklaret præcis hvilken type tekstilaffald kommunerne skal etablere indsamlingsordning for. Vi afventer, at staten sammen med aktørerne på området fastlægger de nærmere krav til indsamlingsordningen.
Tilsammen udgør ovenstående 4 affaldsfraktioner kun 2 % af den samlede affaldsmængde for de 10 fraktioner. I Slagelse Kommune husstandsindsamler vi således allerede 98 % af det affald, der vedrører de nye krav. 
I lighed med de øvrige AffaldPlus-kommuner, og i øvrigt 16 andre kommuner i landet, indsamler vi en sammenblanding af metal/glas/hård plast (MGP) ved alle husstande. Denne sammenblanding af affaldsfraktioner har særligt af den danske glas-industri været kritiseret, fordi de har haft udfordringer med at genanvende glasfraktionen på danske anlæg. På den baggrund er der i affaldsbekendtgørelsen stillet krav til, at MGP udfases senest med udgangen af 2024. Kravet har været kendt i længere tid, hvorfor vi i samarbejde med AffaldPlus og de øvrige ejerkommuner allerede har igangsat en udfasning af ordningen, således at de kontraktlige afsætningsforpligtelser ophører samtidig med vores nuværende indsamlingskontrakt 1. maj 2023.
Uanset de ekstra krav om indsamling af yderligere 4 affaldsfraktioner, er der derfor behov for en omlægning af vores affaldsordninger den 1. maj 2023.
Ejerkommunerne i AffaldPlus forsøger i videst muligt omfang at koordinere og samarbejde om både indførelse af ordningerne for de 10 fraktioner og udarbejdelsen af den bagvedliggende affaldsplan. Næstved Kommune har allerede i sommeren 2020 igangsat omlægningen af deres affaldsordninger, der kan håndteres i eksisterende kontrakter. Det forventes at ordningerne opfylder kravene 1. juli 2021. Derved får de øvrige AffaldPlus-kommuner mulighed for at drage væsentlige erfaringer både i forhold til indsamling, afsætning og sortering af de nye affaldsfraktioner. De øvrige AffaldPlus-kommuner har i lighed med os igangsat processen nu, hvor affaldsbekendtgørelsens krav er fastlagt. 
Retligt grundlag
Affaldsbekendtgørelsen, bekendtgørelse om affald nr. 2159 af 9. december 2020, offentliggjort 24. december 2020.
Affaldsaktørbekendtgørelsen, bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører nr. 2097 af 14. december 2020, offentliggjort 22. december 2020.
Bekendtgørelserne er udmøntningen af den politiske aftale fra 16. juni 2020 mellem hovedparten af folketingspartierne om ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi”.
Handlemuligheder
Procesforslag 1
2.    Affaldsplanarbejde som grundlag for omlægningen igangsættes i samarbejde med de øvrige ejerkommuner af AffaldPlus,
3.    I perioden frem til 1. maj 2023 henviser vi blød plast, farligt affald (undtagen batterier og småt elektronikaffald) og mad- og drikkekartoner til indsamling via kommunens storskraldsordning eller genbrugspladserne,
4.    Indsamling af tekstilaffald afventer de nærmere lovgivningsmæssige rammer.
Fordelene er, at kommunen lever op til offentlighedsreglerne, vi kan drage nytte af erfaringerne i Næstved Kommune, så ordningen bliver gennemtænkt og endelig vil borgerne opleve ændringerne på én gang. Ulempen er, at det sandsynligvis bliver lidt vanskeligere at nå målsætningen på 50 % genanvendelse i 2022.
Procesforslag 2.
Vi afventer svar på henvendelserne fra DAF og KL til Miljøministeren, med forventning om at fristen for fuld implementering af husstandsindsamling af 10 affaldsfraktioner kan udskydes til 1. maj 2023.
Pkt. 2 til 4 i Procesforslag 1 er ens.
Fordelen er, at vi undgår at søge dispensation, hvis generel dispensation udskyder fristen for implementering af henteordninger for 10 fraktioner til udgangen af 2023. Ulempen er, at vi ved afslag på generel dispensation alligevel skal søge fuld dispensation.
Procesforslag 3.
Vi indfører husstandsindsamling af 10 affaldsfraktioner hurtigst muligt rent administrativt og drypvist i takt med at realistisk affaldsordning er fastlagt, og der er indgået aftale med nuværende renovatører vedrørende indsamling og afsætning er afklaret med AffaldPlus.
Fordelen er, at affaldsordningerne igangsættes så hurtigt som muligt. Ulempen er, at borgerinddragelse og politisk inddragelse reduceres til et minimum, samt at vi har kontraktlige udgifter til MGP indtil 1. maj 2023.
Vurdering
En samlet iværksættelse af henteordninger for de 9 affaldsfraktioner 1. juli 2021 er urealistisk, upraktisk og uøkonomisk. Vi kan ende med at udrulle dyre midlertidige affaldsordninger, der efterfølgende skal trækkes tilbage. Da renovationsområdet er brugerfinansieret, er der kun borgerne til at betale. Indsatsen for at forhaste husstandsindsamling igennem af de manglende 2 % af den samlede affaldsmængde står ikke mål med det resultat, vi forventer at opnå ved øget genanvendelse.
Det er væsentligt for troværdigheden og den fortsatte sorteringslyst, at omlægning af affaldsordningerne sker på en gang og på baggrund af en velgennemført og gennemtænkt plan. Miljøstyrelsen har fastsat at enkelte af de 10 fraktioner kan sammenblandes, hvilket kan resultere i 15 forskellige affaldsfraktioner til behandling. Der er behov for en grundig analyse af fordele og ulemper ved både indsamling og afsætning af de forskellige sammensætninger. Analysen er igangsat i AffaldPlus-samarbejdet og vil indgå i forarbejderne til den kommende affaldsplan.
For at overholde lovgivningen er det hensigtsmæssigt at opretholde muligheden for at opnå dispensation fra fristen for implementering 1. juli 2021. Uanset om vi søger dispensation eller ej vil vi ikke kunne nå at udrulle nye affaldsordninger i hele kommunen. Alene involvering af boligselskaber og fastlæggelse af fremtidige affaldsordninger ved etageboliger har ved seneste udrulning vist sig at være meget resursekrævende – men nødvendige for at opnå en robust affaldsordning.  
Administrationen foreslår på den baggrund Procesforslag 1, så vi søger foreløbig dispensation hos Miljøstyrelsen, med henblik på at omlægningen af affaldsordningerne sker samlet med ophør af nuværende indsamlingskontrakt 1. maj 2023. Endelig dispensationsansøgning afventer udfaldet af henvendelserne fra DAF og KL.
Den foreløbige dispensationsansøgning fra implementeringsfristen 1. juli 2021 vil indeholde overordnet begrundelse i, at vi ikke kan nå at implementere ordningen og samtidigt overholde de demokratiske processer i kommunen, borgerinvolvering og høringer, samt at en række praktiske og logistiske forhold i form af udbudsperioder for indkøb af affaldsbeholdere, levering af renovationsbiler ikke kan springes over. 
For at sikre sortering af de 10 affaldsfraktioner ved husstanden, vil vi frem til 1. maj 2023 henvise de manglende fraktioner til genbrugspladsen eller til storskraldsordningen og generelt være åbne for at undersøge nye muligheder. (se bilag 5)
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Både omlægningen af affaldsordningerne i 2023 og evt. justeringer af nuværende ordninger vil medføre stigning i affaldsgebyrerne på mellem 500-1000 kr. per husstand.
Gebyrernes størrelse i 2023 beregnes i forbindelse med budget 2022. Vi har mulighed for at opspare en del af investeringen i de kommende gebyr-år.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det anbefales overfor Byrådet,
1.    at Procesforslag 1 godkendes,
2.    at der søges foreløbig dispensation hos Miljøstyrelsen,
3.    at omlægning af nuværende affaldsordning til husstandsindsamling af 10 affaldsfraktioner implementeres samtidigt med udløb af indsamlingskontrakterne 1. maj 2023,
4.    at affaldsplanarbejde som grundlag for omlægningen igangsættes i samarbejde med de øvrige ejerkommuner af AffaldPlus,
6.    at indsamling af tekstilaffald afventer de nærmere lovgivningsmæssige rammer.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 1. februar 2021:
Fraværende: 
Ad 1 og dermed også Ad 2 - 6; godkendt.
Udvalget er enig i at fremme behandling af glas.
Bilag
Bilag 1 - Fælles høringssva r1.10.2020 til affaldsbekendtgørelse
Bilag 2 - DAF Brev 20.1.2021 Generel dispensation for kravet om fuld implementering af hente-ordninger for 10 fraktioner 1. juli 2021
Bilag 3 - bilag til DAF brev til Miljøministeren - Notat om implementering
Bilag 4 - KL Brev 22.1.2021 til Miljøministeren om affaldsimplementering
Bilag 5 - Mulige justeringer af nuværende affaldsordninger

18. Kystbeskyttelse Område 2 - partsfordeling, digelagets vedtægt og oprettelse af digelag (B)

18.   Kystbeskyttelse Område 2 - partsfordeling, digelagets vedtægt og oprettelse af digelag (B)

Sagsnr.: 330-2013-80191               Dok.nr.: 330-2020-488359                                          Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal godkende bidragsfordeling og digelagets vedtægt til fornyet høring i kystbeskyttelsesprojektet for Område 2.
Udvalget skal beslutte, at der oprettes et digelag, som bliver bygherre og som de bidragsydende skal være medlem af.
Udvalget skal endvidere godkende, at sagen kun forelægges udvalget efter høring, hvis der kommer væsentlige indsigelser i høringsperioden.
Baggrund
Center for Miljø, Plan og Teknik har siden 2013 arbejdet på kystbeskyttelsesprojekterne på Halsskov, Område 1, 2 og 3. Som udgangspunkt var det grundejere og kommunen, der skulle betale for projekterne.
Udvalget besluttede den 9. april 2018, at Slagelse Kommune også pålægger ledningsejere bidragspligt i de aktuelle kystbeskyttelsesprojekter på Halsskov. På sammen møde besluttede udvalget principperne for partsfordelingen.
Udvalget besluttede i juni 2018 at sende projektet for Område 2 i høring hos alle, som kan blive pålagt bidragspligt og andre som har interesse i sagen.
Projektet var i høring fra 6. juli til 31. august 2018, med henblik på en efterfølgende godkendelse i udvalget. I høringsperioden afholdte administrationen informationsmøde for grundejere og ledningsejere.
Center for Miljø, Plan og Teknik sendte i april 2019 vedtægt for det fremtidige digelag i høring. Tilrettet vedtægt og bidragsfordelingen fremgår af bilag 2.
I høringsperioderne er der kommet 26 høringssvar. Høringssvarene handler primært om:
·         Antal parter ved oversvømmet grund og bolig,
·         Partsfordeling med ledningsejere
·         Ændringsforslag til vedtægt
·         Ændringsforslag til projektet
·         Afgrænsning af området, som diget beskytter
·         Positiv tilkendegivelse af digeprojektet
Høringssvar er samlet og kommenteret i den vedlagte hvidbog, bilag 1.
Høringssvar har givet anledning til ændringer i bidragsdelingen på enkelte ejendomme og afgrænsning af området.
Høringssvar fra ledningsejere har ikke givet anledning til ændring i bidragsfordelingen.
Efterfølgende har administrationen fået udarbejdet et mere detaljeret projekt, som der kan gives tilladelse til, jf. kystbeskyttelsesloven. I den sammenhæng er der også sket ændringer i afgrænsning af området og dermed bidragsfordelingen. Ændringer fremgår af hvidbogen, bilag 1, side 5.
Anlægsbudgettet er endvidere prisreguleret til 2019 niveau, som er kr. 10.700.000 inkl. moms. Den opdaterede bidragsfordeling for anlægsudgift og den årlig drift- og vedligeholdelsesudgift er vist i nedenstående skema. Beløbene er vist i hele kr. inkl. moms, da det ikke er lovpligtigt, at digelagene lader sig moms registrere:
 
Kommunen (20%)
Ledningsejere
Grundejere
Anlægsudgift kr. inkl. moms
2.140.000 kr.
1.500.000 kr.
7.100.000 kr.
Drift pr. år                    kr. inkl. moms
3.200 kr.
22.000 kr.
106.000 kr.
I bidragsfordelingen betaler grundejere en part (6000 kr.) i anlægsudgift, hvis grunden oversvømmes. Hvis bolig også oversvømmes betaler boligejer to parter (12.000 kr.). En almindelig boligejere betaler 2 parter, hvis både grund og bolig oversvømmes. En mere detaljeret partsfordeling fremgår af digelagets vedtægt, bilag 2, side 10. 
Forslag til digelagets navn er ”Digelaget Værftet”.
Den videre proces:
Bidragsfordeling og vedtægt sendes i fornyet høring i 4 uger sammen med det opdaterede kystbeskyttelsesprojekt.
Sagen foreligges kun udvalget igen, hvis der kommer væsentlige indsigelser i høringsperioden.
Herefter træffer administrationen endelig afgørelse om kystbeskyttelsesprojektet.
Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Kystbeskyttelsesprojekterne overdrages digelaget, som bliver bygherre. Diget forventes anlagt i 2021 - 2022.
Retligt grundlag
Sager om kystbeskyttelse behandles efter kystbeskyttelsesloven. LBK nr. 705 af 29/05/2020.
Handlemuligheder
Udvalget kan godkende og beslutte om bidragsfordelingen og digelagets vedtægt kan sendes i fornyet høring sammen med kystbeskyttelsesprojektet. 
Udvalget kan beslutte om, der skal oprettes et digelag, som bliver bygherre og som de bidragsydende skal være medlem af.
Vurdering
Administrationen vurderer, at tilretninger og opdateringer af det samlede projekt er rimelige, men væsentlige og giver anledning til fornyet høring.
Det vil endvidere give god mening med en fornyet høring af ét færdigt og samlet kystbeskyttelsesprojekt med bidragsfordeling, vedtægt for digelaget samt medlemskab af digelaget.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der er afsat 1.600.000 kr. eks. moms i budgettet.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at bidragsfordeling og forslag til digelaget vedtægt godkendes til fornyet høring.
2.    at der oprettes et digelag, som bliver bygherre og som de bidragsydende skal være medlem af,
3.    at sagen kun forelægges udvalget efter høring, hvis der kommer væsentlige indsigelser i høringsperioden.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 1. februar 2021:
Fraværende: 
Ad 1 og 2; Godkendt.
Ad 3; sagen forelægges udvalget efter høring.
Bilag
Bilag 1 Hvidbog efter høring af projekt og vedtægt
Bilag 2 Vedtægt for digelaget i Område 2

19. Kystbeskyttelse Område 3 - partsfordeling, digelagets vedtægt og oprettelse af digelag (B)

19.   Kystbeskyttelse Område 3 - partsfordeling, digelagets vedtægt og oprettelse af digelag (B)

Sagsnr.: 330-2013-80192               Dok.nr.: 330-2020-488365                                          Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal godkende bidragsfordeling og digelagets vedtægt til fornyet høring i kystbeskyttelsesprojektet for Område 3.
Udvalget skal beslutte, at der oprettes et digelag, som de bidragsydende skal være medlem af.
Udvalget skal endvidere godkende, at sagen kun forelægges udvalget efter høring, hvis der kommer væsentlige indsigelser i høringsperioden.
Baggrund
Center, for Miljø Plan og Teknik har siden 2013 arbejdet på kystbeskyttelsesprojekterne på Halsskov, Område 1, 2 og 3. Som udgangspunkt var det grundejere og kommunen, der skulle betale for projekterne.
Udvalget besluttede den 9. april 2018, at Slagelse Kommune også pålægger ledningsejere bidragspligt i de aktuelle kystbeskyttelsesprojekter på Halsskov. På sammen møde besluttede udvalget principperne for partsfordelingen.
Udvalget besluttede endvidere den 9. april 2018 at sende projektet for Område 3 i høring hos alle, som kan blive pålagt bidragspligt og andre som har interesse i sagen.
Projektet var i høring fra 4. maj 2018 til 1. juni 2018, med henblik på en efterfølgende godkendelse i udvalget. I høringsperioden afholdte administrationen informationsmøde for grundejere og ledningsejere.
Center for Miljø, Plan og Teknik sendte i april 2019 vedtægt for det fremtidige digelag i høring. Tilrettet vedtægt og bidragsfordelingen fremgår af bilag 2.
I høringsperioderne er der kommet syv høringssvar. Høringssvarene handler primært om:
·         Antal parter ved oversvømmet grund og bolig,
·         Ændringsforslag til vedtægt,
·         Partsfordeling med ledningsejere.
Høringssvar er samlet og kommenteret i den vedlagte hvidbogen, bilag 1.
Høringssvar fra grundejere har givet anledning til ændring i bidragsdelingen på to ejendomme fra to til én part.
Høringssvar fra ledningsejere har ikke givet anledning til ændring i bidragsfordelingen.
Efterfølgende har administrationen fået udarbejdet et mere detaljeret projekt, som der kan gives tilladelse til, jf. kystbeskyttelsesloven. I den sammenhæng er der sket ændringer i afgrænsning af området og dermed bidragsfordelingen. Ændringer fremgår af hvidbogen, bilag 1, side 5.
Anlægsbudgettet er endvidere prisreguleret til 2019 niveau, som er kr. 900.000 inkl. moms. Den opdaterede bidragsfordeling for anlægsudgift og den årlig drift- og vedligeholdelsesudgift er vist i nedenstående skema. Beløbene er vist i hele kr. inkl. moms, da det ikke er lovpligtigt, at digelagene lader sig moms registrere:
 
Kommunen (30%)
Ledningsejere
Grundejere
Anlægsudgift kr. inkl. moms
270.000 kr.
140.000 kr.
490.000 kr.
Drift pr. år                    kr. inkl. moms
5.100 kr.
2.700 kr.
9.400 kr.
I bidragsfordelingen betaler grundejere en part (kr. 1627) i anlægsudgift, hvis grunden oversvømmes. Hvis bolig også oversvømmes betaler boligejer to parter (kr. 3254). En almindelig boligejere betaler 2 parter, hvis både grund og bolig oversvømmes. En mere detaljeret partsfordeling fremgår af digelagets vedtægt, bilag 2, side 10. 
Forslag til digelagets navn er ”Digelaget Strandvej Halsskov”.
Den videre proces:
Bidragsfordeling og vedtægt sendes i fornyet høring i 4 uger sammen med det opdaterede kystbeskyttelsesprojekt.
Sagen foreligges kun udvalget igen, hvis der kommer væsentlige indsigelser i høringsperioden.
Herefter kan administrationen træffe endelig afgørelse om kystbeskyttelsesprojektet.
Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Kystbeskyttelsesprojekterne overdrages digelagene, som bliver bygherre. Diget forventes anlagt i 2021 - 2022.
Retligt grundlag
Sager om kystbeskyttelse behandles efter kystbeskyttelsesloven. LBK nr. 705 af 29/05/2020.
Handlemuligheder
Udvalget kan godkende og beslutte om bidragsfordelingen og digelagets vedtægt kan sendes i fornyet høring sammen med kystbeskyttelsesprojektet. 
Udvalget kan beslutte om, der skal oprettes et digelag, som bliver bygherre og som de bidragsydende skal være medlem af.
Vurdering
Administrationen vurderer at tilretninger og opdateringer af det samlede projekt er rimelige, men væsentlige og giver anledning til fornyet høring.
Det vil endvidere give god mening med en fornyet høring af ét færdigt og samlet kystbeskyttelsesprojekt med bidragsfordeling, vedtægt for digelaget samt medlemskab af digelaget.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der er afsat 247.000 kr. eks. moms i budgettet.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at bidragsfordeling og forslag til digelaget vedtægt godkendes til fornyet høring.
2.    at der oprettes et digelag, som bliver bygherre og som de bidragsydende skal være medlem af,
3.    at sagen kun forelægges udvalget efter høring, hvis der kommer væsentlige indsigelser i høringsperioden.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 1. februar 2021:
Fraværende: 
Ad 1 og 2; Godkendt.
Ad 3; sagen forelægges udvalget efter høring.
Bilag
Bilag 1 Hvidbog efter høring af projekt og vedtægt
Bilag 2 Vedtægt for digelaget i Område 3

20. Risikostyringsplan i medfør af oversvømmelsesdirektivet (B)

20.   Risikostyringsplan i medfør af oversvømmelsesdirektivet (B)

Sagsnr.: 330-2020-138083             Dok.nr.: 330-2021-24562                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal godkende at risikostyringsplanen for de udpegede områder i Korsør sendes i høring i et halvt år fra 2. marts 2021.
Baggrund
Det er besluttet i EU’s oversvømmelsesdirektiv (direktiv 2007/60/EF), at de kommuner, der har områder som er udpeget efter denne lovgivning, udarbejdes en risikostyringsplan og denne skal revurderes hvert 6. år. I 2015 vedtog Byrådet den første risikostyringsplan for Korsør.
I Slagelse Kommune er store dele af Korsør udpeget jf. oversvømmelsesdirektivet. I denne anden planperiode af oversvømmelsesdirektivet, er risikostyringsplanen revurderet og opdateret baseret på Kystdirektoratets nye udpegning. Siden sidste udpegning er prognoserne for havspejlstigningerne øget og det ses tydeligt, at de skadevoldende oversvømmelser vil ske hyppigere. Højere oversvømmelsesscenarier medfører, at den totaløkonomiske skade øges, risikoområdet udvides geografisk, og indenfor området udpeget ved sidste planperiode øges risikoen. Bilag 1: Kort over risikoområde Korsør. 
Administrationen har derfor udarbejdet en risikostyringsplan efter forskrifterne i vejledningen til udarbejdelse af en risikostyringsplan. Til planen er der taget udgangspunkt i Kystdirektoratets skabelon, for at sikre at alle delelementer i planen bliver dækket. Planen er vedlagt i Bilag 1 og i Bilag 2 findes et resumé af planen.
Den reviderede risikostyringsplan bygger videre på den første risikostyringsplan, og en lang række tiltag er blevet videreført og opdateret. Kernen i den langsigtede risikoreduktion er gennemførslen af en række højvandssikringsprojekter i Korsør bymidte og Halsskov.
Den nye risikostyringsplan har fokus på kommunikation og skal være med til at danne grobund for en ensartet kommunikation af risikoen for oversvømmelse. Derfor har det også været et vigtigt element at planen er koordineret med kommuneplan revisionen.
Ifølge direktivet skal risikostyringsplanen være i offentlig høring i et halvt år. Risikostyringsplanen skal endelig godkendes af byrådet senest 22. oktober 2015.
Center for har udarbejdet en miljøvurderingsscreening af risikostyringsplanen og fundet, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering.
Retligt grundlag
BEK nr. 894 af 21/06/2016 - Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet
Handlemuligheder
Udvalget kan anbefale byrådet at sende risikostyringsplanen i høring eller afvise udkastet til risikostyringsplan.
Vurdering
Center for Miljø, Plan og Teknik anbefaler, at det udkast til risikostyringsplan, som administrationen har udarbejdet for de udpegede områder i Korsør, godkendes og sendes i offentlig høring fra 2. marts 2021 og et halvt år frem.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Risikostyringsplanen er overordnet kommuneplanen og de kommunale sektor planer. De udpegede områder er indarbejdet i forslag til Kommuneplan 2021.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at risikostyringsplanen sendes i offentlig høring.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 1. februar 2021:
Fraværende: 
Anbefales.
Administrativ bemærkning: Risikoplanen skal senest godkendes af Byrådet 22. oktober 2021.
Bilag
Bilag 1: Risikostyringsplan Korsør 2021
Bilag 2: Nationalt udpeget risikoområde Korsør
Bilag 3: Sammenfatning af risikostyringsplan for Korsør

21. Orientering fra Udvalgsmedlemmer og Administrationen (O)

21.   Orientering fra Udvalgsmedlemmer og Administrationen (O)

Sagsnr.: 330-2020-160645             Dok.nr.: 330-2021-19412                                            Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Orientering fra Chefen for Miljø, Plan og Teknik:
Orientering fra udvalgsmedlemmer og administrationen:
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 1. februar 2021:
Fraværende: 
Steen Olsen (A) ønsker en status på Tude å.
Administrationen orienterede om administrativ betinget af godkendelse til fjernvarmeprojektet i Halsskov og Korsør.
Evt. 14 dags udvalgsmøder drøftes på det næstkommende møde.
Knud Vincents (V) orienterede om Flakkebjerg Forsamlingshus som ikke kan få hjælp af de central landsdækkende hjælpeparker.
Udvalget ønsker et offentlig møde om RGS som opfølgning på byrådets temamøde.
Bilag
Mailliste feb
Masterplan feb 2021
Afgørelser fra andre instanser
Lokalplanoversigt feb

22. Eventuelt (D)

22.   Eventuelt (D)

Sagsnr.: 330-2020-160645             Dok.nr.: 330-2021-19405                                            Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 1. februar 2021:
Fraværende: 
Intet.
23. Lukket: Byfornyelsesindsats - Kondemnering af ejendom (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
24. Lukket: Spørgsmål om evt. tilbagekøb af areal (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

25. Godkendelse af referat (B)

25.   Godkendelse af referat (B)

Sagsnr.: 330-2020-160645             Dok.nr.: 330-2021-19400                                            Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Referatet godkendes.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at referatet godkendes.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 1. februar 2021:
Fraværende: 
Godkendt.
Radikale Venstre

Christopher Trung er medlem af Slagelse Byråd for Radikale Venstre

E-mail: trung@slagelse.dk
Telefon: 21 40 80 28  (Skriv gerne SMS først) 

Følg med i det politiske arbejde
Åbenhed og transparens
Selvbetjening - Slagelse.dk

Hjemmesiden drives af kampagneholdet bag Christopher Trung – Webmaster: Mads Johannes Carlsen. Trung.dk er dækket af copyright. Siden er programmeret og betalt af Christopher Trung.