Kompetence
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget
Beslutningstema
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget bad, på udvalgsmøde den 6. februar 2025, administrationen om at indgå i dialog med Slagelse Idrætsråd (SIR) med henblik på udarbejdelse af anbefaling til prioritering af 8 mio. kr. afsat i budget 2025-2028 til sportsanlæg.
På nærværende møde kan udvalget godkende administrationens anbefaling til overorndet prioritering af de 8 mio. kr. til anlæg.
Indstilling
Chefen for Kultur, Fritid og Borgerservice og Chefen for Kommunale Ejendomme indstiller
1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget godkender administrationens anbefaling til overordnet prioritering af anlæg for de 8 mio. kr. afsat i budget 2025-2028
Sagens indhold
Der er i budget 2025-2028 afsat 8 mio. kr. inden for Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets område
med arbejdstitlen "Nye anlæg sport".
På Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets møde den 6. februar 2025 ønskede udvalget at afsætte 1 mio. kr. til fundraising og bad administrationen om at gå i dialog med Slagelse Idrætsråd omkring forslag til prioritering af de resterende 7 millioner kroner.
Administrationen tog herefter kontakt til Slagelse Idrætsråd for at få igangsat den ønskede dialog og forelagde i den forbindelse administrationens perspektiver og forslag til prioriteringer.
Dialogen med Slagelse Idrætsråd blev afholdt tirsdag d. 18. marts hvor administrationen og Slagelse Idrætsråd drøftede prioriteringen af midler med afsæt i Slagelse Kommunes facilitetsplan, indkommende ønsker og nuværende samt fremadrettede behov på idrætsområdet.
På baggrund af drøftelsen med SIR samt faglige perspektiver har administrationen udarbejdet et overblik og anbefalinger til prioritering af anlæg for 8 mio. kroner. Priserne er overslagspriser, hvorfor de endelige priser først kendes, når der indhentes konkrete tilbud på de samlede etableringsomkostninger. Ligesom niveauet for afledt drift af evt. nybyg også vil skulle præciseres i den videre proces.
Administrationens forslag er fremsat med udgangspunkt i Slagelse Kommunes facilitetsplan hvor der er følgende strategiske retninger:
- Optimering af udnyttelsen af eksisterende faciliteter
- Udvikling og vedligehold af eksisterende faciliter før nye faciliteter og med fokus på flere
funktioner
- Fokus på fællesskab ved at sikre samlingssteder hvor kommunens borgere kan mødes
- Sikre rammer for flest mulige aktiviteter der efterspørges af kommunens borgere
- Understøtte en mere bæredygtig drift af faciliteter med fokus på mindsket ressourceforbrug
og CO2-udledning.
- Inspirere til samt understøtte en øget brug af naturen på et bæredygtigt grundlag.
Administrationen anbefaler følgende prioritering:
Fundraising: 1 mio. kr.
Udvalget fremsatte på udvalgsmødet d. 6 februar ønske om, at der afsættes 1 mio. kr. til fundraising i forbindelse med den resterende prioritering af anvendelse af de afsatte anlægsmidler.
Motionsoaser og outdoor: 2,2 mio. kr.
Motionsoaser
Etablering af sociale mødesteder, hvor børn, unge, voksne og ældre kan mødes og lave forskellige typer af idrætsaktiviteter med udgangspunkt i det sociale element frem for præstation og konkurrence. Dette element kan etableres både selvstændigt eller i tilknyt til eksisterende arealer omkring haller. Det kan eksempelvis være streetbakset, pannabaner og andre tiltag der indbyder til bevægelse og fællesskab.
SIR mener området bør undersøges nærmere og afdække de præcise behov forinden prioritering.
I forhold til facilitetsplanen rammer denne ind under retning 2,3,4,6 samt indsatsområdet outdoor.
Området er tidligere blevet anbefalet i undersøgelsen "Motions- og Sportsvaner i Slagelse Kommune).
SIR er ikke afvisende men anbefaler afdækning af præcist behov inden der igangsættes egentlig etablering.
Outdoor faciliteter i forbindelse med Kruusesminde og kommunale skove/arealer
Outdoorfaciliteter i forbindelse med kommunens naturområde til det formål at tilgodese de selvorganiserede idræt, turisme og reakreativ anvendelse. dette er begrundet i Understøttelse af folkesundheden i kommune samt fremme selvorganiseret aktivitet ved at etablere aktivitetsmuligheder til folk der ikke er i det organiserede foreningsliv.
SIR mener området bør undersøges nærmere og afdække de præcise behov forinden prioritering.
I forhold til facilitetsplanen rammer denne ind under retning 2,3,4,6 samt indsatsområdet outdoor.
Optimering og udvikling af eksisterende faciliteter – 2 mio. kr.
Frigørelse af kvadratmeter
Der er under nogle af de kommunale skoler en række større lokaler som i dag primært anvendes til opbevaring. Disse lokaler vil med fordel kunne anvendes til fritidsformål såfremt der etableres eksempelvis nødudgange.
Etablering af aktivitetsrum i bl.a. lokaler under skoler hvor forholdene gør at der for nuværende ikke kan laves fritidsaktiviteter.
SIR mener, at området bør tages til yderligere dialog inden der konkret kan arbejdes videre med det.
I forhold til facilitetsplanen rammer denne ind under retning 1,2,3,4,5 samt indsatsområdet omkring kapacitetsudnyttelses.
Optimering af lysstyring
Optimering af anvendelse af lyset og sikring af at lyset ikke anvendes uden for de fastsatte rammer. Understøtte en mere bæredygtig drift af kommunens banebelysning.
Udvikling af modul/software der kan sikre styring af lys gennem booking i bookingsystemet.
SIR har påpeget, at styring af lys bør være genstand for yderligere drøftelse.
I forhold til facilitetsplanen rammer denne ind under retningen 1,2 og 5 samt indsatsområdet vedr. forbedring af drift.
Tilskud til B73
B73 har tilkendegivet ønske om yderligere banekapacitet, optimering af lysforhold samt optimering af deres parkeringsplads ved deres klubhus i form af asfaltering. B73 oplever medlemsfremgang og aktivitetsniveau som medvirker ønske om udvikling af deres faciliteter.
Der kan under den samlede prioritering afsættes et tilskud, til at understøtte B73 til medfinansiering i forbindelse med at fondsansøge til realisering af klubbens ønsker og behov i forhold til banekapacitet, lysoptimering og optimering af parkeringsareal- og forhold.
B73 kan involveres i en nærmere, konkretiseret prioritering af tilskuddet.
SIR har påpeget, at midlerne bør prioriteres.
I forhold til facilitetsplanen rammer denne ind under retning 1,2, 3 og 4 samt indsatsområdet vedr. forbedring af drift.
Ny vandadgang - Roklubben Korsør
Etablering af en ny bådebro ved roklubben. Den eksisterende broer nedslidt og utidssvarende. Forslaget har ikke den store borgermæssige betydning for andre medlemmer af roklubben.
Forslaget er fremsat af SIR
I forhold til facilitetsplanen er dette forslag ikke rammesat inden for de fastsatte retninger og indsatser.
Administrationen anbefaler, at de andre elementer under denne overskrift prioriteres.
Aktivering af caféområder – 1,5 mio. kr.
Aktivering af caféområder
Mange caféområder står uaktiverede og tomme i kommunens haller. Der opleves stor efterspørgsel på områder til social fællesskab og møder på tværs af hold, klubber mv. i forbindelse med anden aktivitet i og omkring haller.
Ombygning af ubrugte cafeterier i haller med henhold på at skabe rum for sociale aktiviteter samt samarbejde mellem foreninger og andre aktører. Eks. vis. Indretning af bibliotekstilbud, fællesrum for foreninger/klubber og/eller aktivitetsrum.
Det er en del af Facilitetsplanen i forhold til kapacitetsudnyttelse samt frigøre plads i lokaler der pt. Anvendes som klublokaler for enkelt foreninger.
SIR har pointeret at der er behov yderligere drøftelse i forhold til behov og placering.
I forhold til facilitetsplanen rammer denne ind under retning 1,2,3,4 og 5 samt indsatsområdet vedr. kapacitetsudnyttelse.
Nordhallen – samspil på tværs af fritidsliv og klubområdet 0,8 mio. kr.
Udarbejdelse af projekt i Nordhallen.
Projektet skal skabe bedre rammer og kapacitetsudnyttelse for foreninger og bruger af Nordhallen som helhed. Samt bidrage til udvikling af synergi og brobygning på tværs af klubområde og foreningsliv.
I forhold til facilitetsplanen rammer denne ind under retning 1,2,3,4 og 5 samt indsatsområdet vedr. kapacitetsudnyttelse.
Udvikling af statistikmodul til kapacitetsudnyttelse – 0,5 mio. kr.
Udvikling af statistikmodul til integration mellem HallMonitor og Winkas
Udvikling af yderligere sammenkobling af bookingsystem og HallMonitor. Med et statistikmodul, der skal beregne bl.a. anvendelsesgrad, udnyttelsesgrad i forhold til timer og kvadratmeter samt antallet af bruger og foreningers plads behov.
SIR mener ikke at dette bør prioriteres. I forhold til facilitetsplanen rammer denne ind under retning 1,2,3,4 og 5 samt indsatsområderne vedr. Datadreven udvikling og forbedring af drift.
Dialog med SIR
Administrationen har været i dialog med Slagelse Idrætsråd omkring input og perspektiver på prioritering af afsatte anlægsmidler på 8 mio. kr.
Slagelse Idrætsråd har påpeget, at de gerne ser at midlerne bliver udmøntet således at de understøtter den foreningsdrevne idræt mest muligt og har i den forbindelse også fremsat en række forslag og perspektiver på midlernes anvendelse (bilag 1 og 2).
Administrationen har efterfølgende indarbejdet ønsker og anbefalingerne fra SIR i det omfang, hvor det har været muligt. Nogle ønsker er eksempelvis blevet udeladt da de ikke vedrører Slagelse Kommune eller hvor det ønskede allerede er lagt ind under Kommunale Ejendommes driftsplanlægning.
SIR samt evt. andre relevante vil ligeledes blive involveret i den videre dialog.
Administrationens vurdering:
Administrationen vurdere at ved etablering af nye faciliteter og optimering af eksisterende bør disse kunne anvendes af flest mulige brugere for at imødekomme facilitetsplanen bedst muligt.
Fælles for de fremsatte prioriteringer er, med enkelte undtagelser, at de på hver sin vis taler ind i facilitetsplanens strategiske retninger. Administrationen vurderer, at de anbefalede prioriteringer vil understøtte facilitetsudvikling både indenfor foreningsidrætten samt blandt de mere selvorganiserede idrætsfællesskaber.
Administrationen bemærker, at alle priser er overslagspriser og den videre proces omkring indhentning af tilbud mv. vil bevirke et fornyet overblik over den samlede økonomi og videre realisering.
Retligt grundlag
Slagelse Kommunes vedtagende facilitetsplan for årene 2024-2027
Slagelse Kommunes ejendomsstrategi 2022-2025
Budgetforlig 2025-2028 for Slagelse Kommune
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Budget for 2025
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger
Sagens videre forløb
Udvalgets beslutning vil efterfølgende resultere i en frigivelsessag af midlerne som også vil blive forelagt Økonomiudvalget og Byrådet. Derudover vil konkretiseret anvendelse samt evt. yderligere prioritering blive forelagt udvalget, efter behov, i den videres proces, herunder yderligere, konkretiseret prissætning indenfor den overordnede prioritering.