1. Godkendelse af dagsorden (B)
1. Godkendelse af dagsorden (B)
Sagsnr.: 330-2020-527 Dok.nr.: 330-2020-219729 Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.
at dagsorden godkendes.
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 8. juni 2020:
Fraværende:
Godkendt.
Der afholdes møde MPL /evt. fælles med ETU om budget d. 22.
juni kl. 9 - 12.
Der reserveres tid til ekstraordinært udvalgsmøde d. 14
sept. kl. 12 - 15 og d. 19. oktober fra 12.30 | 15.00
2. Anmodning om opstart af lokalplan med kommuneplantillæg for tæt-lav boliger ved Stjernebakken (B)
2. Anmodning om opstart af lokalplan med kommuneplantillæg for tæt-lav boliger ved Stjernebakken (B)
Sagsnr.: 330-2020-15211 Dok.nr.: 330-2020-215242 Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og
Landdistriktsudvalget skal tage stilling til, om en lokalplan med et
kommuneplantillæg for en boligbebyggelse på ejendommen Marievangsvej 106 i
Slagelse skal sættes i gang.
Baggrund
Arkitekt Torben Wissing anmoder
på vegne af grundejer om opstart af en lokalplan, der skal give mulighed for at
opføre tæt-lav boliger på Marievangsvej 106.
Lokalplanområdet udgør i alt 3764 m2. Der er
fremsendt et forslag til en bebyggelsesplan, der indeholder 8 boliger fordelt
på 4 dobbelthuse. Eksisterende bebyggelse skal nedrives. Boliger tiltænkes
opført med adgang til mindre private haver. Der planlægges derudover et større
fælles friareal i lokalplanområdets nordlige ende. I alt er mindst 20 % af lokalplanområdet
planlagt som fælles friareal. Størrelsen på grundene inklusiv en andel af de
fælles friarealer bliver mindst 400 m2.
Indkørslen til boligerne sker fra Stjernebakken. Der
etableres et fælles parkeringsareal med 2 parkeringspladser per bolig. Der
planlægges derudover stiadgang til Marievangvej.
Lokalplanen forudsætter et
kommuneplantillæg, da den gældende kommuneplanramme 1.5B4 udlægger området til
åben-lav boligområde.
Retligt
grundlag
Kommuneplantillæg tilvejebringes
efter planlovens § 23c.
Lokalplaner tilvejebringes efter
planlovens kapitel 5.
Handlemuligheder
Miljø-, Plan- og
Landdistriktsudvalget kan vælge at imødekomme lokalplananmodningen. Det vil
betyde, at planlægningen sættes i gang, og der udarbejdes forslag til lokalplan
og kommuneplantillæg.
Miljø-, Plan- og
Landdistriktsudvalget kan vælge ikke at imødekomme lokalplananmodningen. Det
vil betyde, at den ønskede boligbebyggelse ikke kan realiseres.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at
lokalplananmodningen imødekommes. Lokalplanområdet er beliggende mellem to
rækkehusbebyggelser og nær det nye boligområde Kirsebærbakken. Opførslen af
boliger indenfor lokalplanområdet vil kunne ske i god forlængelse af
omgivelserne og udviklingen i lokalområdet.
Den foreslåede bebyggelsesplan
vurderes at være veldisponeret med gode muligheder for udeophold både på fælles
og private arealer. Opførslen af boliger vil skabe attraktive boliger i
Slagelse vestby med god forbindelse til blandt andet Marievangsskolen.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og
Teknik indstiller,
1.
at lokalplanen med tilhørende kommuneplantillæg
sættes i gang.
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 8. juni 2020:
Fraværende:
Godkendt.
3. Anmodning om opstart af lokalplan for nyt parkeringsområde ved Campus Slagelse på Sdr. Stationsvej/Løvegade (B)
3. Anmodning om opstart af lokalplan for nyt parkeringsområde ved Campus Slagelse på Sdr. Stationsvej/Løvegade (B)
Sagsnr.: 330-2020-3514 Dok.nr.: 330-2020-218693 Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal tage stilling
til, om en ny lokalplan for nyt parkeringsområde ved Campus Slagelse, skal
sættes i gang.
Baggrund
Professionshøjskolen Absalon (Absalon), Syd Dansk
Universitet (SDU) og Slagelse Homes Aps anmoder om opstart af en ny lokalplan
for et nyt fælles parkeringsareal beliggende vest for Absalons bygninger ved
Slagelse station. Lokalplanområdet dækker over tre matrikler henholdsvis matr.
476s som ejes af Slagelse Kommune, og matr. 476x som ejes af SBB Stationsvej
Aps c/o Newsec (SBB) samt matr. 395h som ejes af Slagelse Homes Aps (bilag 1).
Gældende lokalplan nr. 1172 fra august 2017 giver ikke
mulighed for etablering af et større parkeringsområde.
Det planlagte antal p-pladser spænder fra 160 til 290 (jf.
bilag 3).
Det skal bemærkes, at Slagelse Homes ønsker at etablere
flere studieboliger i nærområdet.
Der skal etableres en fælles ind- og udkørsel, og her er der
to muligheder. Enter via Sdr. Stationsvej eller via Ejendommen på Løvegade 72.
En eventuel lokalplan skal tage højde for, at der skal kunne
etableres en forbindelse bag ved Absalons byggeri langs jernbanen således at
Fodsporet kan føres via en cykel- og gangbro over Kalundborgvej og frem til
Sdr. Stationsvej.
Absalon og SDU/SBB forventer selv at udbyde og etablere
parkeringspladserne.
Det skal bemærkes, at § 17 stk. 4 – Helhedsplanudvalget for
Campus Slagelse anbefaler, at der findes en fælles løsning for ekstra
parkeringspladser i tilknytning til uddannelsesbyggeriet. Hermed undgår den
øgede mængde af studerende og ansatte, at belaste nærområdet parkeringsmæssigt.
Retligt
grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5. Et
eventuelt kommuneplan tillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.
Handlemuligheder
1. Miljø-,
Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at imødekomme lokalplananmodningen.
Det vil betyde, at lokalplanlægningen sættes i gang sammen med et eventuelt
kommuneplantillæg.
2. Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget kan vælge ikke at imødekomme lokalplananmodningen. Det
vil betyde, at projektet ikke realiseres.
Vurdering
Behov for parkering
At der
mangler – eller kommer til at mangle pladser i området som helhed – står ret klart.
Den kommende helhedsplan for Campusstrøget fjerner pladser i området (blandt
andet fordi vejprofilet ændres af trafikregulerende grunde), der indtil videre
er beskrevet sådan, at de skal erstattes andre steder i området.
Administration undersøger mulighederne
for at reducere størrelsen af busterminalen, men det er ikke afklaret hvor
mange pladser der kan etableres på den anden side af den kommende bro.
Sammenhæng med den øvrige
byudvikling
Et af
indsatsområderne i De 12 Torve er etablering af et parkeringshus. Det er
vigtigt, at der planlægges med det for øje, at arealet kan bringes i spil til
andet end ”fladeparkering”
Ved at acceptere en lejeaftale og
lave en lokalplan, står muligheden stadig åben for enten et fremtidigt
parkeringshus eller måske endda et helt andet formål, f.eks. en udvidelse af
uddannelserne i kombination med en mindre p-hus konstruktion.
Synergieffekter med andre
aktiviteter
Anvendelsen af området vest for
Absalons byggeri er i den gældende lokalplan 1172 fastlagt til følgende:
Institutioner (uddannelse, sundhed, kultur), idræts- og fritidsformål,
ungdomsboliger, kontor/liberalt erhverv samt opholds- og friarealer. For de
nævnte anvendelser gælder, at de i sig selv tilfører en konkret funktion, som
på forskellig måde kan indgå i samspil med områdets uddannelsesinstitutioner,
stationen og en styrket øst-vestgående fodgænger- og cykelforbindelse
(Fodsporet – campusstrøget/bevægelsesåren).
En anvendelse til parkering
alene vil bidrage som støttefunktion til de øvrige aktiviteter i området, men
vurderes ikke at have samme synergieffekt. Den planmæssige anbefaling er derfor
at integrere parkering med andre anvendelser.
Som minimum bør der i en ny
lokalplan være fokus på arealets centrale beliggenhed og potentialer i forhold
til at sammenbinde campusområdet med byen mod vest, herunder både koblingen til
Fodsporet henover Kalundborgvej og evt. en ny gangsti til rundkørslen
Kalundborgvej/Vestre Ringgade.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Etablering af parkeringspladserne forudsætter en aftale vedrørende
køb eller lej af kommunens jordstykke. Såfremt lokalplanarbejdet sættes i gang
vil der parallelt hermed blive forelagt en sag til Økonomiudvalget.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.
at Lokalplanarbejde sættes i gang.
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 8. juni 2020:
Fraværende:
Udsættes til efter behandling i Campusudvalget.
4. Anmodning om ændring af igangværende lokalplan for Slagelse Bypark øst (B)
4. Anmodning om ændring af igangværende lokalplan for Slagelse Bypark øst (B)
Sagsnr.: 330-2019-37816 Dok.nr.: 330-2020-171829 Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal tage stilling
til, om igangværende forslag til lokalplan 1231 – Slagelse Bypark Øst, skal
ændres med henblik på at øge bebyggelsesprocenten.
Baggrund
Miljø-, Plan- og
Landdistriktsudvalget godkendte på mødet den 3. juni 2019 igangsætning af
lokalplan for boligbyggeri på ejendommen Ndr. Ringgade 20 nord for Slagelse
Station.
Lokalplan 1231 giver mulighed for at omdanne en erhvervsejendom (Showtech) til et område med boliger i tråd med lokalplan 1145, Boligområdet Slagelse Bypark, som udstikker generelle rammer for ejendommen, herunder maks. etageantal på 5 og en bebyggelsesprocent på 75. Det har været udgangspunktet for arbejdet med det nuværende forslag til lokalplan 1231.
Lokalplan 1231 giver mulighed for at omdanne en erhvervsejendom (Showtech) til et område med boliger i tråd med lokalplan 1145, Boligområdet Slagelse Bypark, som udstikker generelle rammer for ejendommen, herunder maks. etageantal på 5 og en bebyggelsesprocent på 75. Det har været udgangspunktet for arbejdet med det nuværende forslag til lokalplan 1231.
I forslaget arbejdes der med en bebyggelse, der består af
blokke med flade tage i varierende etagehøjder fra 3 til 5 etager. Blokkene
danner samlet en karrelignende bebyggelse med et attraktivt gårdrum med
opholdsarealer og legepladser og stiforbindelser til omkringliggende områder.
Bebyggelsen forudsættes opført med varierede facadeudtryk og materialer.
Bygherre anmoder om at øge bebyggelsesprocenten, så den
ændres fra 75 til 90, med det argument, at en udvidelse af byggeretten fra 10.400
m2 til 12.000 m2 vil have stor betydning for en hurtigere
realisering af planerne, da det er i tråd med efterspørgslen blandt mulige
købere. Endvidere mener bygherre, at det vil skabe sammenhæng med
naboejendommen mod vest, hvor bebyggelsesprocenten er fastsat til 110. Maks.
etageantal fastholdes til 5.
En ændring af bebyggelsesprocenten forudsætter udarbejdelse
af et kommuneplantillæg, da kommuneplanens ramme for området angiver en
maksimal bebyggelsesprocent på 75.
Lokalplanens nuværende bebyggelsesplan er vedhæftet som
bilag 1, og den reviderede bebyggelsesplan med en øget bebyggelsesprocent er
vedhæftet som bilag 2.
Retligt
grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.
Handlemuligheder
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at godkende
at øge bebyggelsesprocenten i det igangværende forslag til lokalplan 1231, så
den ændres fra 75 til 90.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge, at
bebyggelsesprocenten i det igangværende forslag til lokalplan 1231 fastholdes
til 75.
Vurdering
Administrationen forholder sig ikke til bygherrens
argumenter vedrørende hurtigere realisering af lokalplanen. Administrationen
har alene vurderet anmodningen om ændringen af bebyggelsesprocenten ud fra et
planmæssigt perspektiv.
Det maksimale etageantal fastholdes til 5, hvorfor en
ændring af bebyggelsesprocenten vil betyde, at de enkelte blokke bliver dybere
og kommer tættere på hinanden, og at uderummene omkring blokkene reduceres.
Rummene omkring blokkene er tænkt som befæstede overgange mellem boliger og det
grønne friareal centralt i bebyggelsen, hvor der er plads til leg og ophold. En
forøgelse af byggeretten vurderes dog ikke at ændre væsentligt på mulighederne
for at udnytte disse uderum hensigtsmæssigt. Det centrale friareal, der skal
indrettes med variation og være et omdrejningspunkt for rekreation, ændres der
ikke på.
En forøgelse af byggeretten stiller også krav om 16 flere
parkeringspladser i henhold til lokalplanens fastlagte parkeringsnorm.
Parkeringspladserne kan indpasses inden for det store parkeringsareal med den
konsekvens, at beplantningsbælterne, der afgrænser parkeringspladserne mod syd,
øst og vest, bliver reduceret. Dette vurderes ikke at ændre væsentligt på
planens realisering.
Størstedelen af de tidligere industrigrunde nord for
Slagelse Station fremstår i dag som byggetomter og er grundlæggende egnet til
højere og tættere bebyggelse, da der kan indpasses større volumener uden at
skabe gener for omkringliggende områder. Dette har også været udgangspunktet
for lokalplan 1145 – Boligområdet Slagelse Bypark – som blev vedtaget i 2016 og
er grundlaget for byudvikling mellem Slagelse Station og Ndr. Ringgade. I
lokalplanen fastlægges bebyggelsesprocenten for den centrale del af Slagelse
Bypark til af være 110, hvorimod Showtech-ejendommen, der afgrænser Slagelse
Bypark mod øst, har en bebyggelsesprocent på 75 af hensyn til tilstødende
boligområder.
Den reviderede skitse for Showtech-ejendommen, der tager
udgangspunkt i at skabe et tættere miljø centralt i bebyggelsen og som ikke
øger etagehøjden, vurderes at være i overensstemmelse med de grundlæggende
tanker for Slagelse Bypark og vurderes ikke at påvirke de omkringliggende
områder negativt. Administrationen anbefaler derfor, at bebyggelsesprocenten ændres
fra 75 til 90.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.
at bebyggelsesprocenten for den igangværende lokalplan 1231 ændres fra 75
til 90.
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 8. juni 2020:
Fraværende:
Udvalget fastholder bebyggelsesprocenten på 75 indtil der
foreligger en helhedsplan for hele området.
5. Forslag til lokalplan 1219 Boliger ved Agerhønevej, Slagelse, samt kommuneplantillæg 28 til Kommuneplan 2017 (B)
5. Forslag til lokalplan 1219 Boliger ved Agerhønevej, Slagelse, samt kommuneplantillæg 28 til Kommuneplan 2017 (B)
Sagsnr.: 330-2019-18738 Dok.nr.: 330-2020-218614 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om forslag til lokalplan 1219,
boliger ved Agerhønevej, Slagelse samt forslag til kommuneplantillæg nr. 28 til
Kommuneplan 2017 og miljøvurderingsscreening, skal vedtages og fremlægges i 8
ugers offentlig høring.
Baggrund
1. april 2019 godkendte Miljø- Plan- og
Landdistriktsudvalget opstart af en lokalplan for et nyt boligområde med ca. 12
boliger på Agerhønevej 38 i Slagelse.
Der er nu blevet udarbejdet et forslag til Lokalplan 1219,
der giver mulighed for at etablere op til 11 mindre, familie- og ældrevenlige
boliger i den vestlige del af Slagelse.
Terrænet i lokalplanområdet er meget kuperet og boligerne
planlægges derfor placeret på terrasser i det faldende terræn. Boligerne
udføres med højdeaftrapninger passende til grundens hældninger, og der kan
etableres ramper i udeområderne for at sikre tilgængeligheden.
Boligerne udføres som dobbelthuse i et plan med hver sin
lille lukkede have og et udhus. Omkring boligerne og deres haver er der
planlagt et fælles friareal, som skal tilplantes med lave træer og buske. Der
gives mulighed for at forsinkelse af regnvand kan indgå som et rekreativt
element med vandet løbende gennem åbne render gennem terrænet ned til et forsinkelsesbassin.
Adgang til boligområdet sker fra Agerhønevej og området er
planlagt med en fælles parkeringsplads med min. 2 p-pladser pr. bolig. Fra
parkeringspladsen er der stiforbindelse til de enkelte boliger.
Boligernes facader skal udføres i blank mur af teglsten i
gule, røde, brune eller grå nuancer. Tagene skal have form som saddeltage med
en hældning på mellem 20 og 35 grader og udføres med vingetagsten i rød eller
sort.
Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke
overstige 40.
Lokalplanområdet er beliggende op mod den grønne ring om
Slagelse, som kan udvikles med et stisystem langs Omfartsvejen. Stierne inden
for lokalplanområdet planlægges tilkoblet fremtidigt stisystem i den grønne
ring.
Lokalplanområdet er beliggende
indenfor kommuneplanramme 1.5B2, der giver mulighed for åben-lav byggeri.
Lokalplanen kræver, at der gives mulighed for tæt-lav byggeri. Der er derfor
udarbejdet et forslag til Kommuneplantillæg nr. 28, hvor der oprettes en
selvstændig kommuneplanramme der giver mulighed for tæt-lav byggeri.
Der er i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen og
kommuneplantillægget blevet udarbejdet en miljøvurderingsscreening. Der
vurderes ikke at forekomme en væsentlig påvirkning af miljøet, hvorfor der ikke
skal udarbejdes en miljøvurdering og miljørapport.
Retligt
grundlag
Lokalplanlægning tilvejebringes gennem planlovens kapitel 5.
Kommuneplantillæg tilvejebringes
efter paragraf 23c.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at vedtage
forslag til lokalplan 1219, boliger ved Agerhønevej, Slagelse samt forslag til
kommuneplantillæg nr. 28 til Kommuneplan 2017 og sende planforslagene i 8 ugers
offentlig høring. Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring
planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.
Byrådet kan vælge at forkaste
planforslagene. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver
etableret et nyt plangrundlag. Det vil ikke være muligt at udstykke grunden.
Byrådet har også mulighed for at
vedtage justeringer af planforslagene inden vedtagelsen om at fremlægge
planforslaget i 8 ugers offentlig høring.
Der er mulighed for at afholde
borgermøde i forbindelse med den offentlige høring.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at
lokalplanforslag 1219 og forslag til kommuneplantillæg 28 godkendes.
Med lokalplanen skabes mulighed
for et attraktivt mindre boligområde, som er egnet til borgere med et mindre
pladsbehov. Boligernes placering i et fælles, grønt område, tilpasset terrænet
vurderes at give det nye boligområde et interessant spil.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor
Byrådet anbefales,
1.
at Forslag til lokalplan 1219, boliger ved Agerhønevej, Slagelse samt
forslag til kommuneplantillæg nr. 28 til Kommuneplan 2017 vedtages til
fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring.
2.
at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages.
3.
at borgermøde afholdes den 5. eller 6. august 2020
kl. 18.00 – 20.30 i mødelokale 029 på Slagelse Rådhus.
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 8. juni 2020:
Fraværende:
Anbefales.
Steen Olsen (A) ønsker:
at der iværksættes en proces om ny spredningskorridor
omkring Slagelse ifm. den kommende kommuneplanrevision.
at der tages højde for de 10 indsigelser om den høje
bebyggelsesproces i forhold til de omkringliggende boligudstykninger.
Der afholdes borgermøde d. 5. august kl. 18 - 19.30.
6. Forslag til Lokalplan 1221 - Boligbebyggelse på Rosenkildevej 99 (B)
6. Forslag til Lokalplan 1221 - Boligbebyggelse på Rosenkildevej 99 (B)
Sagsnr.: 330-2019-19161 Dok.nr.: 330-2020-209078 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til,
om forslag til lokalplan 1221 Boligbebyggelse på Rosenkildevej 99 og tilhørende
miljøscreening skal vedtages og fremlægges i 10 ugers offentlig høring.
Baggrund
Den 1. april godkendte Miljø-,
Plan- og Landdistriktsudvalget en anmodning om opstart af lokalplan for en
mindre boligbebyggelse på Rosenkildevej 99 i Slagelse. Anmodningen blev
godkendt med de bemærkninger, at der skulle sikres et tilstrækkeligt friareal
til bolig antallet, og at der skulle tages højde for de fremtidige trafikale
forhold. Lokalplanområdet ligger i det nordøstlige hjørne af krydset mellem
Rosenkildevej og Valmuevej, der begge skal udvides, og vejkrydset omlægges i
nær fremtid.
Lokalplanforslaget giver
mulighed for opførelsen af 6 tæt-lav boliger i to boligstokke på 1½ etage.
Mellem de to stokke anlægges en fælles parkeringsplads med 2 pladser pr. bolig
og fælles renovationsøer. Mod vejkrydset placeres det fælles friareal.
Friarealets placering er hensigtsmæssig af flere årsager – placeringen mod syd
giver masser af lys og flere af grundens store træer kan bevares, hvilket vil
give arealerne karakter. Derudover skal en del af området i syd friholdes til
oversigtsareal for vejkrydset, og boligernes placering længst fra krydset
skaber mest mulig privatliv i boligerne og de private haver. Bebyggelsen vil
bestå af klassisk udseende længehuse med 3 boliger på ca. 110 m2 i
hver. Regnvand indenfor lokalplanområdet forsinkes i et nedgravet bassin under
parkeringen, inden det ledes til SK Forsynings regnvandsledning, da der ikke er
plads til en rekreativ regnvandshåndtering på overfalden.
Der er foretaget en
miljøscreening af lokalplanforslaget, hvor det konkluderes, at
lokalplanlægningen ikke udløser en miljøvurdering.
Retligt
grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at vedtage
forslag til lokalplan 1221 Boligbebyggelse på Rosenkildevej 99 og dermed sende
det i 10 ugers offentlig høring. Administration foreslår en forlænget
høringsperioden, da høringen løber over sommerferien.
Byrådet kan vælge at forkaste
planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver
etableret et plangrundlag. Dette vil betyde, at boligbebyggelsen ikke kan
opføres.
Byrådet har også mulighed for at
vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge
planforslaget i offentlig høring.
Vurdering
Administrationen vurderer, at boligbebyggelsen vil passe
fint ind i Tidselbjerg området, som allerede i dag er under udvikling og forsat
udbygges. Derfor er det også hensigtsmæssigt at forsætte udbygningen her, da
den kommunale infrastruktur er nyetableret, og service udbuddet er på plads.
Boligerne vil med deres begrænsede størrelse og vedligehold være velegnede til
mindre familier som seniorer, enlige og nystartede familier.
De udfordringer, som blev rejst i anmodningen, vurderes løst
i lokalplanforslaget. For at sikre tilstrækkeligt friareal er boligantallet
reduceret fra 8 boliger, som oprindeligt ønsket, til 6 boliger. Ved at trække bebyggelsen
længst væk fra vejkrydset undgås interessekonflikter med vejprojektet, da
oversigtsforholdene kan friholdes på de grønne arealer, og der muligvis skal
eksproprieres en mindre del af grunden i syd.
Økonomiske
konsekvenser
I vejprojektet er der budgetteret med inddragelse af
arealer til oversigtarealer og krydsomlægning, disse arealer er endnu kun på et
overordnet niveau og ikke præcist fastlagt. Vedtages lokalplanen, kan prisen
for at erhverve areal blive større, end hvis området ikke var lokalplanlagt.
Der skal dog ikke erhverves store arealer indenfor lokalplanområdet, og da
oversigtsarealerne fastlægges i lokalplanen, minimeres ekstra omkostningen.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor
Byrådet anbefales,
1.
at lokalplanforslag 1221 vedtages og sendes i 10 ugers offentlig høring
2.
at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages.
3.
at borgermødet afholdes på Slagelse Rådhus d. 12. eller 18. august 2020 i
tidsrummet mellem 18.30 og 20.00.
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 8. juni 2020:
Fraværende:
Anbefales.
Der afholdes borgermøde d. 18. august kl. 18.30 - 20.00.
7. Forslag til lokalplan 1232 Hesselbjerg - Boligområde ved Mælkevej/Frølundevej og Kommuneplantillæg nr. 46 (B)
7. Forslag til lokalplan 1232 Hesselbjerg - Boligområde ved Mælkevej/Frølundevej og Kommuneplantillæg nr. 46 (B)
Sagsnr.: 330-2019-4459 Dok.nr.: 330-2020-212086 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til,
om forslag til lokalplan 1232 Hesselbjerg, Boligområde
ved Mælkevej/Frølundevej og tilhørende kommuneplantillæg nr. 46. til Slagelse
Kommuneplanen 2017 samt miljøscreening skal vedtages og fremlægges i 10 ugers
offentlig høring.
Baggrund
Den 2. september 2019 godkendte Miljø-, Plan- og
Landdistriktsudvalget en lokalplananmodning fra OK-fonden om opførelsen af et
seniorbofællesskab på omkring 25 boliger som et alment selvejende boligselskab.
Ok-fonden har siden i samarbejde med Tårnborg Lokalråd afholdt en række
workshops for interesserede, og modtaget 22 interessetilkendegivelser fra
kommende beboere. Projektet har stor fokus på samskabelse, og de kommende beboere
vil have stor indflydelse på byggeriet.
I lokalplanforslaget udgør Ok-fodens projekt omkring ¼ af
lokalplanområdet, der ligger i udkanten af Svenstrup på vej mod Frølunde.
Lokalplanområdet er ubebygget bortset fra en enkelt landejendom og har en samlet
størrelse på omkring 6,9 ha. De ubebyggede arealer ejes af kommunen og
forpagtes ud til landbrug.
Lokalplanforslaget skaber grundlag for et blandt boligområde
i 1½ etage, hvor det både er oplagt at opføre bofællesskaber men også mere
traditionelle række- og parcelhuse. I alt giver lokalplanen mulighed for at
opføre mellem 75-100 boliger, når området er fuldt udbygget. Boligerne fordeles
i 3 delområder placeret omkring en stor central grønning med et fælles
regnvandsbassin og et naturområde, der skal udvikle sig over tid og fremme
biodiversiteten i området. Samtidig flyttes adgangsvejen til en bedre
placering, da oversigtsforholdene ved den nuværende vejadgang ikke er
trafiksikker.
Ambitionen er at skabe en
fleksibel og derfor langtidsholdbar lokalplan for et familie- og seniorvenligt
boligområde. Planen har fokus på at skabe kvalitet i området med adgang til
natur og god tilgængelighed. Lokalplanen giver både mulighed for at opføre
miljøvenlige træhuse og mere traditionelle byggerier, men stiller samtidig krav
til farvebrugen og begrænser materialevalget for at sikre, at området får et
sammenhængende visuelt udtryk, og at det nye boligområde indpasses i de
landlige omgivelser. Der udlægges 2 parkeringspladser pr. bolig, dog er der kun
krav om etablering af 1½ parkeringsplads pr. bolig for tæt-lav bebyggelse.
Kommunen kan pålægge grundejerforeningerne at opføre resterende pladser,
såfremt behovet opstår. For åben-lav bebyggelse skal 2 parkeringspladser pr.
bolig etableres fra start.
Lokalplanforslaget ændrer ikke
væsentligt på planforhold for den eksisterende landejendom.
Lokalplanforslaget erstatter
eksisterende lokalplan 125 på området nord for Frølundevej. Der er udarbejdet
et kommuneplantillæg, da tilladte bygningshøjde øges fra 5 m til 8,5 m, hvilket
strider mod den nuværende kommuneplanramme.
Der er gennemført en
miljøscreening af lokalplanforslaget, hvor det konkluderes, at
lokalplanlægningen ikke udløser en miljøvurdering.
Retligt
grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.
Kommuneplantillæg tilvejebringes efter paragraf 23c.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at vedtage forslag
til lokalplan 1232 Hesselbjerg – Boligområde ved Mælkevej/Frølundevej og
tilhørende Kommuneplantillæg nr. 46. til Slagelse Kommuneplanen 2017, og dermed
sende det i 10 ugers offentlig høring. Administration foreslår en forlænget
høringsperioden, da høringen løber over sommerferien.
Byrådet kan vælge at forkaste
planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at lokalplan 125 forsat
vil være det gældende plangrundlag. Dette vil betyde, at seniorbofællesskabet
muligvis ikke kan opføres. Dog vil mulighederne for at opnå byggetilladelse via
dispensation fra eksisterende lokalplan blive undersøgt.
Byrådet har også mulighed for at
vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge
planforslaget i offentlig høring.
Vurdering
Det er administrations
vurdering, at den nye lokalplan, og særligt opførelsen af et alment
seniorbofællesskab med en ambitiøs bygherre, vil være en stor gevinst for
Svenstrup. Svenstrup har i en længere periode haft et faldende indbyggertal på
trods af kvaliteter som nærhed til vandet og motorvejsnettet. Byen består i dag
overvejende af parcelhuse og landejendomme, og administrationen vurderer,
Svenstrup vil drage gavn af det mere varierede bolig udbud, som lokalplanen
giver mulighed for.
Samlet set, er det
administrationens vurdering, at investeringer i byggemodning af området, en
mere fleksible lokalplan og opførelsen af det nye bofællesskab kan bringe
fornyet interesse for området (som længe har været til salg), og dermed
tiltrække investorer til boligprojekter i de resterende delområder.
Økonomiske
konsekvenser
Projektet kræver en byggemodning i form af etablering af
stamvejen og et fælles regnvandsbassin for hele området, før ny bebyggelse kan
tages i brug. Byggemodningen vurderes at koste omkring 5,5 mio. kr.: 4.00.000
kr. for vejanlæg, 1.000.000 for regnvandsbassinet og 500.000 til etablering af
stien mod nord samt beplantning og belysning langs stamvej og stierne. Det er
investeringer, som på sigt gerne skal tjene sig selv ind igen ved grundsalg.
Konsekvenser
for andre udvalg
Salg af grunden til OK-fonden, byggemodning og skema A i
forbindelse med alment byggeri skal behandles i Erhvervs- og Teknik Udvalget og
Økonomi Udvalget.
Indstilling
Chefen
for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.
at forslag til lokalplan 1232 Hesselbjerg – Boligområde ved
Mælkevej/Frølundevej med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 46 vedtages til
fremlæggelse i 10 ugers offentlig høring.
2.
at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages.
3.
at borgermødet afholdes i Tårnborg Forsamlingshus d. 11. eller 13. august
2020 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00.
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 8. juni 2020:
Fraværende:
Anbefales.
Udvalget ønsker notat, hvor der redegøres for de økonomiske
beregninger for byggemodning mv.
Der afholdes borgermøde d. 11. august kl. 17.00 - 18.30.
8. Endelig vedtagelse af lokalplan 1214, Sommerhuse ved Violvej, Bildsø Strand samt Kommuneplantillæg 37 til Kommuneplan 2017 (B)
8. Endelig vedtagelse af lokalplan 1214, Sommerhuse ved Violvej, Bildsø Strand samt Kommuneplantillæg 37 til Kommuneplan 2017 (B)
Sagsnr.: 330-2018-74658 Dok.nr.: 330-2020-219216 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om
Lokalplan 1214, Sommerhuse ved Violvej, Bildsø Strand og kommuneplantillæg 37
skal vedtages endeligt, med de ændringer der fremgår af vedlagte hvidbog.
Baggrund
Byrådet besluttede den 23. marts
2020, at sende Revideret forslag til Lokalplan 1214 og forslag til
Kommuneplantillæg 37 i offentlig høring fra den 3. april til den 1. maj 2020.
Lokalplanen står nu for at skulle vedtages endeligt.
Lokalplanen giver mulighed for at udstykke 9 sommerhusgrunde
på minimum 1200 m² pr. grund.
Slagelse Kommune har i forbindelse
med den offentlige høring modtaget 6 høringssvar der bl.a. vedrører hegn,
færdselsret til stranden, placering i klimazonen, affald på grunden, størrelsen
på bygningerne, beplantning og naturnetværk.
Høringssvarene fremgår af den vedlagte hvidbog og har givet anledning til følgende ændringer af lokalplanen:
·
Det er ikke længere muligt at supplere levende hegn med trådhegn,
·
Der er tilføjet et afsnit i
redegørelserne i lokalplan og kommuneplantillæg om naturnetværk.
Der ud over er der foretaget en
rettelse af lokalplanens bilag 7 – beplantning regnvandshåndtering, således, at
den indeholder hjemmehørende arter.
Endelig er der foretaget nogle
mindre fejlrettelser.
Retligt
grundlag
Lokalplanlægning tilvejebringes gennem planlovens kapitel 5.
Kommuneplantillæg tilvejebringes
efter paragraf 23c.
Handlemuligheder
Byrådet har generelt mulighed for
at foretage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige
vedtagelse.
Byrådet kan vælge at vedtage
Lokalplan 1214 og kommuneplantillæg 37 med de foreslåede ændringer. Derved
skabes grundlaget for at udstykke lokalplanområdet til 9 sommerhusgrunde.
Byrådet kan vælge ikke at vedtage
Lokalplan 1214 og kommuneplantillæg 37 endeligt. Derved vil det det påtænkte
plan med udstykning og byggeri af de 9 sommerhusgrunde ikke blive muligt. Det
vil betyde, at det ikke bliver muligt at udstykke området til 9
sommerhusgrunde.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at
lokalplanen og kommuneplantillægget vedtages.
Det vurderes at lokalplanen danner
grundlag for en rimelig udnyttelse af det eksisterende udlæg til
sommerhusbyggeri. Det vurderes, at de nye sommerhuse er sikret imod
oversvømmelse fra en eventuel ekstrem højvandssituation der kunne opstå i
Klimazonen.
Der er taget hensyn til de eksisterende kvaliteter i
området, idet lokalplanen så vidt muligt fastholder områdets præg af naturgrund
med større træbevoksning. Ændringen i lokalplanen om ikke at kunne supplere
levende hegn med trådhegn understøtter dette, da dyrevildt får mulighed for at
passere frit.
Husenes udformning og materialevalg er i stil med den
omkringliggende sommerhusbebyggelse og det vurderes, at et sådan byggeri vil
passe fint ind i det området.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik
indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1. at Lokalplan 1214, Sommerhuse ved Violvej, Bildsø Strand med
tilhørende Kommuneplantillæg 37 vedtages endeligt med de ændringer, som fremgår
af hvidbogen.
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 8. juni 2020:
Fraværende:
Anbefales.
Der må etableres trådhegn, hvis der suppleres med
beplantning.
9. Genoptaget - Endelig vedtagelse af Lokalplan 1213, Landsbyen Næsby ved Stranden (B)
9. Genoptaget - Endelig vedtagelse af Lokalplan 1213, Landsbyen Næsby ved Stranden (B)
Sagsnr.: 330-2018-73339 Dok.nr.: 330-2020-226183 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om Lokalplan 1213 skal
vedtages endeligt, med de ændringer der fremgår af vedlagte hvidbog.
Baggrund
Byrådet besluttede den 27. januar 2020, at sende Forslag til
Lokalplan 1213 i offentlig høring fra den 31. januar til den 27. marts 2020.
Lokalplanen står nu for at skulle vedtages endeligt.
Lokalplanen omfatter landsbyen Næsby ved Stranden der består
af 13 bebyggede ejendomme, hvoraf der er 5 gårde og 7 landsby huse.
Lokalplanen skal sikre det bevaringsværdige landsbymiljø i Næsby
ved Stranden. Endvidere skal lokalplanen give mulighed for udstykning af selvstændige
grunde på matr. nr. 32, Næsby ved Stranden, Kirke Stillinge.
Slagelse Kommune har i forbindelse med den offentlige høring
modtaget 12 høringssvar der bl.a. vedrører udstykningsmuligheder, nye
ejendomme, eksisterende ejendomme og krav til dem, beplantning, krav til
bygningers ydre, materialekrav og stensætninger.
Høringssvarene fremgår af den vedlagte hvidbog og har givet
anledning til følgende ændringer af lokalplanen:
·
Matr. nr. 32 kan udstykkes i to selvstændige ejendomme,
·
Der skal etableres et 5 meter bredt afskærmende beplantningsbælte
på matr. nr. 32 mod de tre naboskel mod nord,
·
Beboelsers bygningshøjde må maksimalt være 7 meter,
·
Der må også etableres kviste i delområde 2, men de skal placeres
mod vej,
·
At der ved pludselige skader på vinduer eller tag kan benyttes
samme materiale og udformning som den aktuelle ejendom har i dag,
·
At solcelle- og varmeanlæg også kan placeres på sekundære
bygninger,
·
Museum Vestsjælland fremsendte supplerende bemærkninger,
Endelig er der foretaget nogen mindre fejlrettelser.
Retligt
grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens § 5.
Handlemuligheder
Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre
justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse.
Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1213 med de
foreslåede ændringer. Det vil betyde, at den til en hver tid gældende ejer af
matr. nr. 32 kan udstykke og opdele grunden i to selvstændige beboelsesejendomme.
Endelig vil den samlede landsby blive omfattet af en bevarende lokalplan.
Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1213. Det vil
betyde, at landsbyen ikke bliver omfattet af lokalplan. I den sammenhæng vil
kommunen ikke kunne stille krav til ændringer af ejendommenes ydre fremtræden
og heller ikke forhindre fældning af større og karakterskabende træer.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at lokalplanen vedtages.
Med en lokalplan bliver det muligt fremadrettet, at kunne
fastholde landsbyens bevaringsværdier, herunder landsbyens bygninger og
beplantning. Lokalplanen sikre, at om- eller tilbygninger sker til et mere
oprindeligt udseende og at nybyggeri for en udformning i form af et typisk
landsbyhus, herunder længehus. Endelig sikre lokalplanen, at større og
bevaringsværdige træer fastholdes.
I forbindelse med høringen har flere af de høringsberettiget
stillet spørgsmål til udstykning. Det vedr. bl.a. urimelighed om at kun matr.
nr. 32 må udstykkes. Hvor andres holdning er, at der ikke bør ske udstykning i
landsbyen og at en øgning i antallet af boliger vil forringe landsbyen som
helhed. Sidst nævnte mener overvejende, at matr. skal består midt i landsbyen
og uden bebyggelse.
Administrationen mener ikke, at en opdeling af matriklen i
tre selvstændige ejendomme vil forstyrre oplevelsen eller slører landsbyens
fortæller- og bevaringsværdier. Forten har ikke i nyere tid fremstået synlig i
landsbybilledet. På den baggrund er det ikke administrationens holdning, at en
eventuel byggemulighed på matriklen bør hindres med lokalplanen. Endvidere er
der i henhold til planloven ikke handlepligt på en lokalplan. Dvs. at matriklen
behøver ikke bebygges såfremt ejer af matr. nr. 32 ikke ønsker at udnytte
byggeretten. Enhver ejer vil kunne fælde juletræskulturen og i stedet lade
arealet blive beplantet med løvfældende træer af hjemmehørende arter. Af de
høringsberettiget er også bygherre og hans rådgiver der bl.a. har indsendt
bemærkning om, at i stedet for lokalplanforslagets mulighed for 3 beboelser på
matr. nr. 32 ønsker de i stedet to selvstændige beboelsesejendomme på
matriklen. Administrationen bakker op om dette ønske.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Fagchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det
overfor Byrådet anbefales,
1.
at Lokalplan 1213, Landsbyen Næsby ved Stranden vedtages endeligt med de ændringer,
som fremgår af hvidbogen.
Beslutning i Økonomiudvalget
den 18. maj 2020:
Fraværende:
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
Thomas Clausen (Ø) stemte imod.
Beslutning i Byrådet den 25.
maj 2020:
Fraværende:
Udsat.
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 4. maj 2020:
Fraværende:
Anbefales.
Sagen genoptaget:
Administrationens bemærkninger:
Lokalplanforslaget er udformet på en måde der sikre, at den
eksisterende bebyggelse der ikke er ombygget/ændret over årene bliver bevaret i
sin nuværende form fremadrettet.
For den del af den eksisterende bebyggelse der er ombygget
og/eller ændret på over årene sørger lokalplanens paragraffer for, at
eventuelle fejltag (ændringer i materiale valg eller udformning der ikke passer
til husets stil og opførelses tidspunkt) bliver rettet op.
F. eks. har flere af husene fået et bølgeeternittag, der
består i et plademateriale der hverken i form, udseende eller materiale kan
betragtes som oprindeligt. Lokalplanforslaget kræver ved udskiftning af tag, at
ejer enten ligger stråtag eller et teglstenstag af materialet ler og dette krav
gælder kun beboelseshuset.
Såfremt der er tale om udhuse, driftsbygninger eller
lignende kan der udover ovennævnte materialer også vælges stålplade, eller sort
paptag.
Det samme gælder for vinduer, hvor flere huse har fået isat
vinduer der på ingen måder er udformet til gårde og landsbyhuse (mange vinduestyper
er typer der ses i parcelhuskvarterer). Lokalplanen stiller derfor krav om, at
nye vinduer skal udformes som bondehusvinduer således at der sker en opdeling
af vinduet der passer til bygningens udformning.
Endelig er lokalplanforslaget restriktiv omkring
skorstenspiber, da skorstenspiber er en vigtig detalje på de ældre huse.
Stålrør og andre nyere skorstensudformninger skæmmer et ældre beboelseshus og
lokalplanforslagets nuværende udformning hindre, at skorstenspiber der ikke er
tilpasset de ældre huse, kan opsættes.
Det er vigtigt at pointerer at lokalplanforslagets krav
først er gældende såfremt boligejere skal bygge nyt (nyt hus eller tilbygning)
eller hvis boligejer vil udskifte et tag eller udskifte flere vinduer. Normal
vedligeholdelse samt eksisterende forhold som de forefindes i dag er lovlige
eksisterende forhold og forhold der ikke skal håndhæves i henhold til
lokalplanens paragraffer.
Såfremt lokalplanen i sin nuværende form eller dele af
bliver vedtaget, vil vedlagte tilrettede lokalplan blive konsekventrettet med
hensyn til datoer for endelig vedtagelse, samt offentlig bekendtgørelse.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor
Byrådet anbefales,
2.
at Lokalplan 1213, Landsbyen Næsby ved Stranden vedtages endeligt med de
ændringer, som fremgår af hvidbogen.
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 8. juni 2020:
Fraværende:
Der udarbejdes en revideret lokalplan som tager udgangspunkt
i husenes eksisterende forhold.
Der skal være mulighed for 2 boliger på Forten og udstykning
af grund på Smedevej.
10. Forslag til kommuneplantillæg nr. 47, Udpegninger af områder til skovrejsning nord for Slagelse by (B)
10. Forslag til kommuneplantillæg nr. 47, Udpegninger af områder til skovrejsning nord for Slagelse by (B)
Sagsnr.: 330-2020-32827 Dok.nr.: 330-2020-215147 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte, om Forslag til kommuneplantillæg 47,
udpegninger af områder til skovrejsning nord for Slagelse by, med
miljøscreening, skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.
Baggrund
Den 13. januar 2020 besluttede Miljø-, Plan- og
Landdistriktsudvalget at igangsætte et kommuneplantillæg, der skal muliggør
skovrejsning nord for Slagelse by, med henblik på at styrke udviklingen af
Nordskoven.
Slagelse Kommune og Naturstyrelsen
indgik i 2012 en samarbejdsaftale om etablering af et 300 hektar stort skov- og
naturområde. En del af projektområdet, der er udpeget til den bynære skovrejsning,
Nordskoven, er imidlertid reserveret til en nordlig omfartsvej, som i
Kommuneplan 2017 er udlagt i en transportkorridor på 200 meters bredde. Ud af
det 200 meter brede bælte, der er reserveret, vurderes det, at en realiseret
omfartsvej maksimalt skal benytte sig af et bælte på 30 meter, hvilket svarer
til 7 hektar. Transportkorridoren til omfartsvejen udgør 54 hektar af det 300
hektar store projektområde.
Kommuneplantillæg 47, Udpegning af
områder til skovrejsning nord for Slagelse by, giver mulighed for at rejse skov
inden for den reserverede transportkorridor. Kommuneplantillægget ændrer dermed
udpegningen fra negativ til positiv skovrejsning, men fastholder samtidig
reservationen til transportkorridoren.
Slagelse Kommune har desuden fået
del i de midler, som blev indsamlet ved TV2’s indsamlingsshow ”Danmark Planter
Træer”. I denne sammenhæng har administrationen udpeget en del af matr. 2r
Jernbjerg, Slagelse Jorder, lige vest for lagunen, som et område, hvor der også
kan rejses skov. Tillægget ændrer derfor også udpegningen fra negativ til
positiv skovrejsning for en del af Lagunen, matr. 2r Jernbjerg, Slagelse
Jorder.
Det er administrationens vurdering, at kommuneplantillægget
ikke stiller krav om en udarbejdelse af en miljøvurdering. I vurderingen
indgår, at kommuneplantillægget ikke vil afstedkomme en væsentlig visuel
indvirkning i landskabet, da kommuneplantillægget muliggør etablering af et 51
hektar stort skovareal, der vil indgå i et samlet skovareal på ca. 300 hektar.
Slagelse Kommune har gennemført en foroffentlighedsfase fra
14. maj 2020 til d. 28 maj 2020. Administrationen modtog ingen bemærkninger.
Retligt
grundlag
Planloven og Skovloven.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at vedtage
forslag til Kommuneplantillæg 47 – Udpegning af områder til skovrejsning nord
for Slagelse by – til Slagelse Kommuneplan 2017 og dermed sende det i 8 ugers
offentlig høring. Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget,
hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.
Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde
vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag. Dette
vil betyde, at der ikke kan plantes skov inden for transportkorridoren til den
nordlige omfartsvej og for dele af matr. 2r, Jernbjerg Slagelse Jorder.
Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af
planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers
offentlig høring.
Vurdering
Administrationen vurderer, at en
ændring fra negativ til positiv skovrejsning i transportkorridoren nord for
Slagelse by vil fremme udviklingen af Nordskoven. Det er også administrationens
vurdering, at skovrejsning på dele af matr. 2r vil understøtte de øvrige
skovrejsningsaktiviteter i området uden at evt. planlægningsinteresser måtte
blive begrænset.
Rejses der skov i transportkorridoren,
vil arealet efter 20 år opnå fredskovsstatus. Inden for de 20 år, kan skoven
frit fældes for at anlægge omfartsvejen. I det tilfælde at Slagelse Kommune
ønsker at realisere omfartsvejen 20 år efter skovens etablering, kan der søges
dispensation hos Miljøstyrelsen til at undgå fredskovsstatus. Det sker ved, at
Naturstyrelsen indstiller, at der ønskes dispensation.
Ved et evt. afslag på dispensationsansøgningen vil arealet blive omfattet af Skovloven. Det betyder, at der skal laves erstatningsskov, når en evt. omfartsvej skal realiseres. Erstatningsskovens størrelse beregnes i de enkelte tilfælde, og kan enten være 110, 150 eller 200 % af beregningsgrundlaget.
Ved et evt. afslag på dispensationsansøgningen vil arealet blive omfattet af Skovloven. Det betyder, at der skal laves erstatningsskov, når en evt. omfartsvej skal realiseres. Erstatningsskovens størrelse beregnes i de enkelte tilfælde, og kan enten være 110, 150 eller 200 % af beregningsgrundlaget.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Administrationen forventer, at omkostningerne ved etablering
af skov på matr. 2r forventer vil være 28.000 kr. idet Growing Trees Foundation
yder et tilskud på ca. 62.000 kr.
Omkostninger forbundet med etablering af skov i
transportkorridoren vil afhænge af, hvor meget jord der erhverves med henblik
på skovrejsning. Administrationen forventer derfor, at omkostninger forbundet
med etablering af skov i transportkorridoren vil være ca. 205.000 kroner til
10.6 mio. kroner.
Hvis anlæg af omfartsvejen bliver
aktuel og der pålægges erstatningsskov, er Slagelse Kommunes samarbejdspartner,
Naturstyrelsen, villig til påtage sig 40% af den økonomiske byrde ved evt.
etablering af erstatningsskov. I praksis vil
konsekvensen af, at der pålægges erstatningsskov være, at der skal etableres
erstatningsskov i størrelsesordenen 7-14 hektar.
Administrationen
forventer, at der i forbindelse med Nordskoven skal findes 0,7-1,3 mio. kr. (i
nutidskroner) til jordopkøb i forbindelse med etablering af evt.
erstatningsskov. Dertil kommer udgifter i størrelsesordenen ca. 200.000 -
400.000 kr. til tilplantning af erstatningsskov, som skal afholdes af et evt.
kommende vejprojekt.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik
indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.
at Forslag til kommuneplantillæg 47, udpegninger af
områder til skovrejsning nord for Slagelse by,
vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring,
2.
at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,
3.
at borgermøde afholdes i Lille Valby Forsamlingshus d. 5 eller 12
august 2020 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00.
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 8. juni 2020:
Fraværende:
Anbefales.
Projektelementet om vådområde Gudum å er ikke indeholdt i
dette forslag.
Der afholdes borgermøde d. 12. august kl. 18.30 - 20.00.
11. Genoptaget - Endelig vedtagelse af Udviklingsstrategi for Slagelse Kommune (B)
11. Genoptaget - Endelig vedtagelse af Udviklingsstrategi for Slagelse Kommune (B)
Sagsnr.: 330-2019-3264 Dok.nr.: 330-2020-213125 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte, om Udviklingsstrategi for Slagelse
Kommune skal vedtages endeligt, og i hvilken form kommuneplanen skal revideres.
Baggrund
Udviklingsstrategien skal udarbejdes hvert fjerde år og er
en overordnet strategisk retningsgiver for, hvad vej kommunen skal udvikle sig
de kommende år. Udviklingsstrategien skal skabe retning og stille skarpt på de
indsatsområder, der skal prioriteres.
Byrådet valgte på mødet den 26. august 2019, at
boligudvikling, erhvervsudvikling og uddannelse skal være de tre centrale emner
i udviklingsstrategien for Slagelse Kommune.
Alle fagudvalg tog på deres udvalgsmøder i november 2019
stilling til, hvilke to indsatsområder inden for boligudvikling,
erhvervsudvikling og uddannelse der skal prioriteres i udviklingsstrategien.
Der blev peget på flere gennemgående indsatsområder.
Administrationen sammenfattede et forslag til en
udviklingsstrategi, på baggrund af de anbefalede indsatsområder, og byrådet
godkendte på mødet den 19. december 2019 forslaget til udviklingsstrategien med
et par bemærkninger, der er blevet indarbejdet i udviklingsstrategien.
Udviklingsstrategien har været i offentlig høring fra den
20. december 2019 til den 14. februar 2020. I forbindelse med høringen modtog
kommunen 13 høringssvar, som er samlet i hvidbogen tilknyttet denne sag.
Høringssvarene har givet anledning til mindre justeringer i indledningen og
under erhverv.
I forbindelse med den endelige vedtagelse af
udviklingsstrategien skal byrådet også beslutte på hvilket niveau,
kommuneplanen skal revideres. Kommuneplanen kan enten revideres helt, tematisk
eller uden ændringer i forhold til den nuværende. Den nye kommuneplan skal
vedtages senest ved udgangen af 2021.
Retligt
grundlag
Planlovens §23a.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at vedtage Udviklingsstrategien for
Slagelse Kommune endeligt og dermed også beslutte, om kommuneplanen skal
revideres helt, delvist (tematisk) eller uden ændringer.
Byrådet kan vælge at forkaste Udviklingsstrategien for
Slagelse Kommune. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at
udviklingsstrategien sendes retur til administrationen med henblik på en
revision af udviklingsstrategien.
Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af
udviklingsstrategien som del af den endelige vedtagelse.
Vurdering
Forudsætningen for at skabe vækst er, at kommunen kan
tilbyde boliger og arbejdspladser. Det er essentielt i forhold til bosætning,
hvorfor bolig- og erhvervsudvikling er fokusemner i udviklingsstrategien. Med
de seneste års fokus på at udvikle Campus Slagelse og med henvisning til
Slagelses profil som uddannelsesby er uddannelse et omdrejningspunkt for
kommunens videre udvikling. Uddannelse kan også oplagt kobles på kommunens by-,
bolig- og erhvervsudvikling. Endvidere kan en særlig indsats inden for uddannelse
tage hånd om nogle af de udfordringer, Slagelse Kommune har på velfærdsområdet,
herunder børn- og unge- samt beskæftigelsesområdet. Uddannelse er fundamentet
for at skabe en kommune med ressourcestærke borgere.
De fem indsatsområder under ”Uddannelse” har som overordnet
målsætning at gøre uddannelse til en fundamental søjle i udviklingen af
kommunen. Campus Slagelse skal styrke byens uddannelsesprofil, flere skal
gennemføre en ungdomsuddannelse, talentudviklingen skal fremmes, synergi mellem
erhvervslivet, uddannelserne og kommunens institutioner skal højne
uddannelsesniveauet, og det skal være attraktivt at lære og studere i Slagelse
Kommune.
Under ”Erhvervsudvikling” stiller vi skarpt på kommunens
styrker og potentialer. Attraktive erhvervsarealer skal prioriteres og
udvikles, detailhandlen i særligt Slagelse by skal løftes, Campus Slagelse skal
ses som vigtig aktør i erhvervsudviklingen, og Stigsnæs Havns potentialer skal
udnyttes. Overordnet skal der investeres i det faktum, at Slagelse er centralt placeret;
erhvervsarealer ved motorvejen, detailhandel og campus ved jernbane samt
Stigsnæs Havn.
Inden for boligudvikling skal vi prioritere at bygge mere af
det, vi ikke har nok af. Vi skal skabe rammerne for, at der kan bygges boliger
til ældre ud fra, hvad de ældre efterspørger, at de studerende kan bo tæt på
studie og byliv samt, at der kan bygges med fokus på at skabe alternative
boformer. Bymidterne skal fremstå præsentable og være købstædernes visitkort,
den almene sektor skal gives et løft i forhold til at sikre almene boligområder
i balance, og i landdistrikterne vil kommune fortsat have fokus på borgerdreven
innovation og indsatser, der kan understøtte landsbyernes udvikling.
De valgte indsatser inden for boligudvikling,
erhvervsudvikling og uddannelse skal skærpe arbejdet og gøre det muligt for
alle at vide, i hvilken retning Slagelse Kommune vil arbejde. Udgangspunktet
for strategien har været, at den er til at forstå og nem at operere ud fra.
Administrationen har vurderet, at mange af de indkomne
høringssvar vedrører forhold, der ikke kan eller skal beskrives i en
udviklingsstrategi. Der er ændret lidt i indledningen for at skærpe fokus på
FN’s verdensmål, og så er et enkelt afsnit under erhverv blevet præciseret.
Administrationen anbefaler, at Udviklingsstrategien for
Slagelse Kommune vedtages endeligt, og at kommuneplanen revideres tematisk med
særligt fokus på forhold, der vedrører uddannelse, erhvervs- og boligudvikling
– se bilag til udviklingsstrategien.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det
overfor Byrådet anbefales,
1.
at Udviklingsstrategien for Slagelse Kommune vedtages endeligt med de
ændringer, der fremgår af hvidbogen,
2.
at kommuneplanen revideres delvist med udgangspunkt i de temaer, der
fremgår af bilag til udviklingsstrategien.
Beslutning i Byrådet den 27.
april 2020:
Fraværende:
At 1 til 2 - Udsat. Forslaget sendes tilbage til Miljø-,
Plan- og Landdistriktsudvalget mhp. at få behandlet og indarbejdet de faldne
bemærkninger vedrørende kommunens handicappolitik/medborgerpolitik og
tilgængelighed herunder handicaptilgængelighed , bæredygtighed og Social- og
Beskæftigelsesudvalgets høringssvar til udviklingsstrategien. Sagen forelægges
efterfølgende til Byrådets godkendelse.
(O) ønsker, at der under Erhverv og Uddannelse nævnes at
Jobcenteret og Erhvervscenteret er væsentlige aktører og samarbejdspartnere.
Beslutning i Økonomiudvalget
den 20. april 2020:
Fraværende:
Ad 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse med de
bemærkninger der blev godkendt i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget.
At 2 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
(O) ønskede at der under Erhverv og Uddannelse nævnes at
Jobcenteret og Erhvervscenteret er væsentlige aktører og samarbejdspartnere.
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 30. marts 2020:
Fraværende:
Ad 1; Anbefales med følgende ændringer.
Under Erhverv indsættes følgende efter "tiltag":
I både Skælskør, Korsør og Slagelse er detailhandelen med
til at skabe liv i bymidterne. Events og høj aktivitet gør vores byer
attraktive for både turister og vores egne borgere.
Efter .."potentiale til at blive" indsættes:
Vi skal udnytte, at vi har en af Nordeuropas dybeste havne
med 18 meters vanddybde.
Steen Olsen (A) og Anne Bjergvang (A) ønsker at
bæredygtighedsstrategien skal være en del af udviklingsstrategien.
Bæredygtighedsstrategien nævnes i indledningen.
Ad 2; Godkendt.
Sagen genoptaget:
Administrationens bemærkninger:
Administrationen har indarbejdet bemærkningerne besluttet i
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, hvad angår
ændringer til den endelige udviklingsstrategi for Slagelse Kommune.
I forordet er der tilføjet et afsnit, der berører kommunens
handicap- og medborgerpolitik, og bæredygtighedsstrategien er nævnt i
forbindelse med FN’s verdensmål.
Under ”Erhverv” er Jobcentrets og Slagelse Erhvervscenters
roller nævnt, der er suppleret lidt om købstædernes bymidter, og Stignæs Havns
potentiale er uddybet.
Under ”Boliger” et det under to indsatsområder præciseret,
at tiltag vedrører alle borgere – med og uden handicap. Under FN’s verdensmål
nr. 3 ændres formuleringen, så handicappolitikken nævnes sammen med
medborgerpolitikken, og under verdensmål nr. 11 tilføjes, at der også skal være
fokus på boliger til alle målgrupper.
Ovenstående ændringer er fremhævet med rødt i vedhæftede bilag
1. Den reviderede udviklingsstrategi uden markeringer af ændringer fremgår af
bilag 2. Hvidbogen og bilag til udviklingsstrategien er uændrede.
Administrationen anbefaler, at ændringerne godkendes, og at
udviklingsstrategien for Slagelse Kommune vedtages endeligt.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor
Byrådet anbefales,
3.
at Udviklingsstrategien for Slagelse Kommune vedtages endeligt med de
ændringer, der fremgår af bilag 1,
4.
at kommuneplanen revideres delvist med udgangspunkt i de temaer, der
fremgår af bilag til udviklingsstrategien.
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 8. juni 2020:
Fraværende:
Anbefales.
12. Genoptaget - Endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 25 til Kommuneplan 2017, Temaplan for store solenergian-læg og sammenfattende redegørelse (B)
12. Genoptaget - Endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 25 til Kommuneplan 2017, Temaplan for store solenergian-læg og sammenfattende redegørelse (B)
Sagsnr.: 330-2018-62815 Dok.nr.: 330-2020-208416 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om Kommuneplantillæg nr. 25
til Kommuneplan 2017, Tema-plan for solenergi og sammenfattende redegørelse skal
vedtages endeligt, med de ændringer der fremgår af hvidbogen.
Baggrund
Byrådet besluttede den 16. december 2019 at sende Forslag
til Kommuneplantillæg nr. 25, Temaplan for solenergi med tilhørende
miljøvurdering i 8 ugers offentlig høring.
Hensigten med temaplanen er at opdatere kommuneplanens
retningslinjer for solenergi og, som supplement til retningslinjerne, at
foretage en positivudpegning til lokalisering af store fælles solenergianlæg. Retningslinjekortet
udpeger ikke konkrete områder til lokalisering af store solenergianlæg.
Udpegningen er en positiv udpegning af områder hvor der, på baggrund af
konkrete ansøgninger og efter nærmere konkret vurdering, besigtigelse og
politisk beslutning, kan planlægges for store solenergianlæg på terræn.
Positivudpegningen viser samtidig, hvor der ikke bør placeres store
solenergianlæg i Slagelse Kommune.
Udpegningen er foretaget, hvor andre planlægningsmæssige
hensyn ikke bliver tilsidesat. Udpegningen omfatter eksempelvis ikke
udpegningen af naturnetværk, beskyttede landskabsinteresser, fredninger,
fortidsminder, kulturmiljøer, kirkebyggelinjer og fredskov.
Der er foretaget en prioritering inden for indsatsområder
til grundvandsbeskyttelse, hvor el-producerende solcelleanlæg primært skal
søges lokaliseret under forudsætning af, at disse anlæg ikke udgør en risiko for
grundvandet. Disse udpegede områder benævnes Primær postivområder.
I forbindelse med den offentlige høring er der modtaget 10
høringssvar som er behandlet i vedlagte hvidbog.
Høringssvarene handler overordnet om
·
at konkrete områder skal indgå i positivudpegningen, herunder
områder der er udpeget som BNBO (boringsnære beskyttelsesområder),
·
positive tilkendegivelser til planlægningen,
·
at udpegede Primær positivområder prioriteres højere,
·
at der i højere grad tages hensyn til kulturarvsområdet langs med
cykelruten N8 – Østersøruten (fra Korsør til Bisserup og videre),
·
at der ikke må etableres energiparker langs med de skiltede
cykel- og vandrerruter,
·
at arealer inden for en afstand af 1.500 m til Eggeslevmagle
udgår af hensyn til den visuelle oplevelse af landsbyen og kulturmiljøet samt
dets omgivelser,
·
to konkrete projekter ved hhv. Eggeslevmagle og Tystofte,
·
at der skal være mulighed for at skabe sammenhængende
solcelleparker på arealer, der ikke i sin helhed er udpeget som positiv område
til solenergi,
·
at den foreslåede planlægning giver for stor plads til en alt for
”tilfældig” placering af solcelleanlæg,
·
at alle arealer indenfor kystnærhedszonen, skovbyggelinjen
fjernes og at der sikres en rimelig afstand til samlet bebyggelse, landsbyer og
byer på mindst 300 m og at der sikres en rimelig afstand til §3-områder og
jord-og stendiger.
Bemærkningerne har givet anledning til justeringer i
redegørelsen til retningslinje 2.6.4, hvor følgende tilføjes: ”Som udgangspunkt
bør der sikres en afstand på min 100 m til enkeltstående boliger og min 300 m
til samlet bebyggelse, afgrænsede landsbyer og byer.”
Der foretages samtidig en justering af retningslinjekortet,
hvor udpegninger nærmere end 300 meter fra afgrænsede landsbyer og byer udgår.
Derudover tilføjes i redegørelsen til retningslinje 2.6.4, at der, indenfor en
afstand af 1.500 meter til byer og afgrænsede landsbyer, skal varetages et særligt
hensyn til den landskabelige og visuelle oplevelse af landsbyerne ved
indpasning store solenergianlæg.
Som oplysning, og som følge af høringssvaret fra
Eggeslevmagle Landsbyråd, har administrationen udarbejdet vedlagte kortbilag,
hvor der, som princip, friholdes en afstand på 1.500 meter til alle byer og
afgrænsede landsbyer for indpasning af solenergianlæg. Med udgangspunkt dette
princip vil konsekvensen være en markant reduktion i positivudpegningen.
Der er udarbejdet en sammenfattende redegørelse i forhold
til miljøvurderingen og som en del af den endelige vedtagelse af kommuneplantillægget.
Den sammenfattende redegørelse er vedlagt som bilag.
Retligt
grundlag
Kommuneplantillæg tilvejebringes efter planlovens § 23c.
Miljøvurderingen og den sammenfattende redegørelse
tilvejebringes efter Miljøvurderingsloven.
Handlemuligheder
Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre
justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse.
Byrådet kan vælge at vedtage Kommuneplantillæg nr. 25 med de
foreslåede ændringer. Derved vil kommuneplanens retningslinjer for solenergi – retningslinjeafsnit
2.6 blive opdateret og retningslinjerne vil være understøttet af et
retningslinjekort med udpegning af hhv. Positiv områder og Primær
positivområder til lokalisering af store solenergianlæg (anlæg over 1 Ha).
Byrådet kan vælge ikke at vedtage Kommuneplantillæg nr. 25
endeligt. Derved vil de gældende retningslinjer i Kommuneplan 2017 for
lokalisering af solenergi fortsat være gældende.
Vurdering
Det er et nationalt mål, at Danmarks energiforsyning i 2050
skal være uafhængig af fossile brændsler (kul, olie og gas). Af energiaftalen
af juni 2018 fremgår det, at vedvarende energi, inden for en overskuelig
fremtid, skal være de primære energikilder, og at der derfor fortsat skal ske
en udbygning med vedvarende energi.
I forbindelse med udarbejdelsens af temaplanen er der
foretaget en afvejning af en række planlægningsmæssige interesser, som således
ikke er udpeget hvis det konflikter med tekniske anlæg. Eksempelvis er arealer
inden for naturnetværket, beskyttede landskaber, fredninger og kulturmiljøer
ikke udpeget.
Den offentlige høring understreger de mange forskellige
interesser der skal varetages i det åbne land. På den ene side er der i
offentlighedsfasen foreslået konkrete projektafgrænsninger, der søger at skabe
sammenhængende arealer til solenergianlæg ved at inddrage ikke udpegede områder
og som ønsker at konkrete områder skal indgå i positivudpegningen. Beskyttelse
af grundvandet og BNBO er her et argument som benyttes for at inddrage nye
arealer i positivudpegningen. På den anden side viser flere høringssvar, at der
er en bekymring for at solenergianlæggene dels vil komme for tæt på byerne og
landsbyerne og dels at anlæggene vil få en negativ indvirkning på den visuelle
oplevelse af landsbyerne og deres nære omgivelser, herunder kirkernes betydning
som landskabselement. Særligt er der en bekymring vedr. landsbyen
Eggeslevmagle. Der er en bekymring for at der sikres tilstrækkelig afstand til
beskyttede naturområder (§3 områder) og beskyttede sten- og jorddiger.
Administrationen vurderer, at bekymringen for indvirkningen
af fremtidige solenergianlæg på byer og landsbyer er reel hvorfor det
indstilles i hvidbogen, at der i temaplanens redegørelse indarbejdes, at der
bør sikres en afstand på minimum 300 meter til byer, landsbyer og samlede
bebyggelser i det åbne land samt at der bør sikres en afstand på minimum 100
meter til enkeltstående boliger i det åbne land. Dette har resulteret i en
revision af retningslinjekortets udpegning.
Administrationen indstiller endvidere, at der i redegørelsen
til retningslinje 2.6.4 tilføjes at der, indenfor en afstand af 1.500 meter til
byer og afgrænsede landsbyer, skal varetages et særligt hensyn til den
landskabelige og visuelle oplevelse af landsbyerne ved indpasning store
solenergianlæg.
Administrationen anbefaler, at Byrådet vedtager
Kommuneplantillæg nr. 25 til Kommuneplan 2017, Temaplan for solenergi endeligt.
Det betyder at der overordnet er taget stilling til hvor der, efter en nærmere
konkret vurdering og politisk beslutning, kan igangsættes konkret planlægning
for konkrete projekter for store solenergianlæg.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor
Byrådet anbefales,
1.
at Kommuneplantillæg nr. 25 vedtages endeligt med de ændringer, som fremgår
af hvidbogen,
2.
at den sammenfattende redegørelse i forhold til miljøvurderingen vedtages.
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 30. marts 2020:
Fraværende:
Sagen udsat.
Knud Vincents (V) og Pernille Frandsen (V) ønsker en faglig
begrundelse for afstanden på 300 m til nærmeste bebyggelse, hvor der så ikke
kan opsættes solceller inden en for grundvandsbeskyttelsesområderne.
Knud Vincents (V) og Pernille Frandsen (V) ønsker
genovervejelse fra de steder i planen, hvor der konkret har været indsigelser i
forhold til grundvandsproblematikken.
Anne Bjergvang (A) ønsker solcelleområderne rykket fra
Slagelse by af hensyn til udviklingen af Slagelse by mod vest.
Udvalget ønsker en differentieret og situationsbestemt
planlægning afhængig af de lokale forhold.
Genoptaget
Administrationen har revurderet indstillingen i forhold til
ønsket om at friholde arealer nærmere end 300 meter til byer og landsbyer.
Hensynet til nabobeboelse, byer og landsbyer er varetaget gennem
retningslinjerne 2.6.4. og 2.6.6. i temaplanen for solenergi. Der er dermed
ikke behov for at ændre retningslinjekortet. Retningslinjekortet som det
fremgik af planforslaget indstilles dermed fastholdt.
Redegørelsesteksten til retningslinje 2.6.4., som fremgår af
planforslaget, fastholdes ligeledes dog indstilles følgende oplysende tekst
tilføjet: ”ved planlægning for solenergianlæg i nærheden af byer og afgrænsede
landsbyer, skal der varetages et særligt hensyn til den landskabelige og
visuelle oplevelse af såvel byerne som landsbyerne. Planlægningen for og
indpasningen af konkrete solenergianlæg vil ske på baggrund af en konkret
vurdering med udgangspunkt i de lokale forhold.”
Administrationen har endvidere genovervejet høringssvarene i
forhold til grundvandsproblematikken i relation til konkrete projekter. Der
således foretaget en revision af hvidbogen (se bilag). Her fremgår det, at de
konkrete projekter er i konflikt med udpegningen af Grønt Danmarkskort som
udgør naturnetværket bestående af kerneområder og korridorer og potentielle
kerneområder og korridorer. Flere af de konkrete projektforslag er ligeledes i
konflikt med landskabsudpegningen beskyttet ådal. Disse konflikter har været
tungtvejende årsager til at områderne ikke indgår i temaplanens udpegning af
positivområder. Genovervejelsen af høringssvarene har ikke ført til en ændret
indstilling.
På baggrund af ønsket om at rykke solcelleområderne vest for
Slagelse længer væk fra Slagelse by, har administrationen revurderet
positivudpegningen til lokalisering af store solenergianlæg vest for Slagelse
by. For at varetage hensynet til fremtidig byudvikling vest for Slagelse, er
der foretaget en justering af positivudpegningen til lokalisering af store
solenergianlæg vest for Slagelse. Justeringen betyder, at en ca. 850 m bred
zone langs den vestlige omfartsvej udtages af udpegningen. Zonen vest omkring
Slagelse, fra Vestmotorvejen til Kalundborgvej, følger således samme bredde som
udlægget til Megacenter vest.
Som følge af Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalgets ønske
om en differentieret og situationsbestemt planlægning afhængig af de lokale
forhold, er der som en afsluttende del af den indledende tekst til
retningslinjerne under 2.6 Solenergianlæg - solceller og solvarmeanlæg tilføjet
følgende tekst: ”Lokalisering af konkrete solenergiprojekter vil ske på
baggrund af en differentieret og situationsbestemt planlægning afhængig af de
lokale forhold.”
Indstilling
Fagchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det
overfor Byrådet anbefales,
1.
at Kommuneplantillæg nr. 25 vedtages endeligt med de ændringer, som
fremgår af hvidbogen,
2.
at den sammenfattende redegørelse i forhold til miljøvurderingen vedtages.
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 4. maj 2020:
Fraværende:
Sagen genoptages på næste udvalgsmøde på baggrund af de
faldne bemærkninger.
Genoptaget
Sagen genoptages idet Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
på sit møde den 4. maj 2020 bemærkede, at man ønsker en buffer omkring byer og
landsbyer dog med mulighed for at se bort fra denne i forhold til beskyttelse
af grundvandsinteresser. Endvidere ønsker Udvalget, at der tages hensyn til
landsbyer der er fuldstændig omsluttet af udpegningen. Endelig ønsker Udvalget
at behandle konkrete lokalplananmodninger sammen med Temaplanen. Til
orientering, behandles lokaplananmodninger på et selvstændigt punkt.
Det bemærkes, at positivudpegningen til solenergi i det
oprindelige forslag til Temaplan for solenergi ikke indeholdt en bufferzone
omkring byer og landsbyer.
Med hensyn til ønsket om en bufferzone omkring byer og
landsbyer og dermed også ønsket om at der tages særligt hensyn til landsbyer,
der er fuldstændig omsluttet af udpegningen, har administrationen udarbejdet 3
scenarier, som er vedlagt som kortbilag. Scenarie 1 er 0-scenariet, hvor der
ikke er indlagt en bufferzone omkring byer og landsbyer, scenarie 2 viser en
bufferzone på 150 m omkring byer og landsbyer og scenarie 3 viser en bufferzone
på 300 m omkring byer og landsbyer. Der er desuden vedlagt et kortbilag baseret
på scenarie 1, der viser indsatsområder til grundvandsbeskyttelse og BNBO.
Udvalget har mulighed for at vælge en af de 3 scenarier.
Udvalget kan også beslutte sig for at fastsætte en anden bufferzone omkring
byer og landsbyer.
Uanset hvilken bufferzone der vælges rummer temaplanen i
retningslinje 2.6.1 en mulighed for at se bort fra udpegningen i områder, hvor
der kræves en særlig indsats for beskyttelsen af grundvandet. Denne mulighed i
retningslinje 2.6.1 er uddybet i den tilhørende redegørelse i temaplanen. I forhold
til retningslinjens oprindelige ordlyd er der foretaget en mindre justering så
retningslinjen nu ser sådan ud (det nye er vist med understregning):
”På arealer uden for udpegningen af positivområder,
hvor der kræves en særlig indsats for beskyttelsen af grundvandet, kan der
planlægges for store el-producerende solenergianlæg såfremt det, på baggrund af
en konkret vurdering, kan godtgøres, at andre beskyttelsesinteresser ikke
tilsidesættes.”
En bufferzone omkring landsbyer vil, i et vist omfang,
imødekomme Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalgets ønske om, at der tages
hensyn til landsbyer, der er helt omsluttet af temaplanens positivudpegning til
solenergi. Derudover fremgår det af temaplanens retningslinje 2.6.4, at der
skal tages hensyn til nabobeboelser i forbindelse med planlægningen for store
solenergianlæg. Retningslinje 2.6.4 er understøttet af den tilhørende
redegørelse, hvor det fremgår, at ”Ved planlægning for solenergianlæg i
nærheden af byer og afgrænsede landsbyer, skal der varetages et særligt hensyn
til den landskabelige og visuelle oplevelse af såvel byerne som landsbyerne.”
Administrationen vurderer, at de justeringer der foretages i
udpegningen nødvendiggør en supplerende men afkortet høring af berørte parter
inden Kommuneplantillæg nr. 25, Temaplan for solenergi kan vedtages endeligt.
Et revideret Forslag til Kommuneplantillæg nr. 25, baseret på ændringer som
fremgår af hvidbogen samt Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalgets ønsker i
forbindelse med tidligere behandling af sagen, er vedlagt som bilag.
Planforslagets retningslinjekort vil blive tilrettet i overensstemmelse med det
besluttede scenarie i forhold til bufferzone omkring byer og landsbyer. Hvidbogen
fra den afsluttede offentlighedsfase er ligeledes vedlagt som bilag.
Justeringerne vurderes ikke at få betydning for
miljøvurderingen af planforslaget. Miljøvurderingen fastholdes og vil blive
sendt i supplerende høring sammen med planforslaget. Miljøvurderingen er
vedlagt som bilag. Miljøvurderingens ”Ikke-tekniske resumé” er indarbejdet i
kommuneplantillæggets indledende redegørelsesafsnit.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet
anbefales,
1.
at der træffes beslutning om scenarie 1, 2 eller 3 i forhold til en
bufferzone omkring byer og landsbyer,
2.
at Forslag til Kommuneplantillæg nr. 25, Temaplan for solenergi med den
vedtagne bufferzone omkring byer og landsbyer vedtages til fremlæggelse i 2
ugers supplerende høring.
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 8. juni 2020:
Fraværende:
Sagen videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Udvalget ønsker, at sagen oversendes til den kommende
kommuneplanproces og der iværksættes i den forbindelse en høringsproces hvor
lokalråd, vandværker, menighedsråd og lokale interessenter inddrages, samt at
lokalplananmodninger om solcelleanlæg behandles løbende.
Jørgen Grüner (F) var uenig og ønsker at scenarie 3, hvor
der udpeges en bufferzone rundt om landsbyerne på 300 meter, vedtages med det
samlede kommuneplanstillæg og at høringsprocessen forlænges.
Knud Vincents (V) blev som grundejer i muligt
udpegningsområde erklærede inhabil.
13. Anmodninger om opstart af lokalplaner for store solenergianlæg (B)
13. Anmodninger om opstart af lokalplaner for store solenergianlæg (B)
Sagsnr.: 330-2018-62815 Dok.nr.: 330-2020-233405 Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal drøfte hvilke
lokalplananmodninger der skal arbejdes videre med.
Baggrund
Miljø-, Plan- og
Landdistriktsudvalget behandlede Kommuneplantillæg nr. 25, Temaplan for
solenergi den 4. maj 2020 og besluttede at sagen skal genoptages på
næstkommende møde. I forbindelse beslutningen bemærkede Miljø-, Plan- og
Landdistriktsudvalget, at Udvalget ønsker at behandle konkrete
lokalplananmodninger.
Administrationen har kontaktet de
aktører, som undervejs i planprocessen, har vist interesse for etablering af
solenergianlæg i kommunen og bedt dem fremsende en lokalplananmodning såfremt
deres projekt fortsat er aktuelt. Administrationen har i den forbindelse
modtaget 15 lokalplananmodninger. For at giver et overblik over den geografiske
fordeling af lokalplananmodningerne, er lokalplananmodningernes omtrentlige
placering vist på det vedlagte kortbilag, som også viser indsatsområder til
grundvandsbeskyttelse og BNBO.
Lokalplananmodningerne omhandler
projekter beliggende ved Gryderup, St. Frederikslund (4 lokaliteter), Idagård
ved Harrested Mark – syd for Omfartsvejen, Valbygård (3 lokaliteter), Hejninge,
Hulby (3 lokaliteter der udgør ét samlet område), Havrebjerg (3 lokaliteter der
udgør ét samlet område), Eggeslevmagle og Skælskør Øst (mellem Tystofte og
Tjærby). Lokalplananmodningerne fordeler sig på 4 aktører.
Planprocessen for de konkrete
projekter kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg der fastsætter rammer for
lokalplanlægningen samt udarbejdelse af en lokalplan. Den konkrete planlægning
skal muligvis miljøvurderes. Derudover skal det konkrete solenergiprojekt
undersøges for om det skal miljøkonsekvensvurderes (VVM pligt). Det tager som
udgangspunkt minimum et år at gennemføre en miljøkonsekvensvurdering og det er
bygherre der skal udarbejde miljøkonsekvensrapporten (VVM redegørelsen).
Såfremt et konkret projekt skal miljøkonsekvensvurderes, vil der ske en samlet
koordination af planprocessen med hensyn til politisk behandling og høring.
De konkrete lokalplananmodninger
er vedlagt som bilag. Det anbefales, at alle lokalplananmodninger og
lokaliteter granskes nøjere inden der træffes endelig beslutning om
igangsættelse af lokalplaner.
Nedenstående tabel viser en samlet
opgørelse over administrationens anbefalinger vedr. de konkrete
lokalplananmodninger. De projekter administrationen vurderer der kan arbejdes
videre med, er prioriteret primært ud fra hensynet til beskyttelse af
grundvandsinteresser og geografisk fordeling. Prioritet 1 udgør første fase,
prioritet 2 og 3 udgør anden og tredje fase. Det anbefales, at sammentænke
nærtliggende projekter hvor det er muligt og rent praktisk/fysisk giver mening.
Lokalplananmodning | Administrationens anbefaling | Prioritet | Bemærkning | ||
Indledende planarbejde
igangsættes | Indledende planarbejde
igangsættes ikke | Lokalplananmodningen bør
undersøges nærmere | 1 - 3 | ||
Gryderup | X | 2 | Bør koordineres med Hulby 1-3 | ||
St. Frederikslund | X | 1 | Anmodningen omfatter et større
område ved Næsbyskov samt et mindre område ved Vestmotorvejen i tilknytning
til et eksisterende solenergianlæg. | ||
Idagård solpark | X | ||||
Valbygård 1 | X | 2 | Bør koordineres med Hejninge og
Havrebjerg 1-3 | ||
Valbygård 2 | X | ||||
Valbygård 3 | X | ||||
Hejninge | X | 1 | Bør koordineres med Valbygård 1 | ||
Hulby 1 | X | 2 | Bør koordineres med Gryderup | ||
Hulby 2 | X | ||||
Hulby 3 | X | ||||
Havrebjerg 1-3 | X | 3 | Bør koordineres med Valbygård 1 | ||
Eggeslevmagle | X | 1 | |||
Skælskør Øst | X | 3 |
Retligt
grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.
Handlemuligheder
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge ikke at
imødekomme en eller flere af lokalplananmodningerne. Det vil betyde, at det
konkrete ønske om planlægning for store solenergianlæg ikke kan realiseres.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge hvilke
lokalplananmodninger der skal arbejdes videre med inden endelig vedtagelse af
temaplanen – med forbehold for temaplanens endelig vedtagelse.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge hvilke
lokalplananmodninger der skal undersøges nærmere.
Vurdering
Nedenfor følger en overordnet
gennemgang af de enkelte lokalplananmodninger samt administrationens
anbefaling.
Gryderup og St. Frederikslund
·
Gryderup: Arealbehov på 110 Ha
landbrugsjord, samlet effekt på 81 MWp, som på årsbasis kan producere ca. 85
GWh svarende til elforbruget i ca. 24.000 husstande.
·
St. Frederikslund: Arealbehov på 110 Ha landbrugsjord, samlet effekt på 190
MWp, som på årsbasis kan producere ca. 198 GWh svarende til elforbruget i ca.
57.000 husstande.
For begge
anlæg gælder:
Anlægget tilsluttes den nærmeste 50/60 kV transformer. Derudover forventes det, at der i projektområdet skal etableres nogle små transformerstationer og en transferstation, hvor strømmen opsamles til videre distribuering ud af projektområdet og frem til el-nettet. Der påtænkes opstillet sydvendte solcellepaneler med en højde på ca. 2,20-2,60 meter over terræn. Solcellepanelerne opstilles på stativer, så de er løftet fra terræn med et system af to solpaneler over hinanden. De steder hvorfra solcelleparken vil være synlig, etableres som minimum med en afskærmende beplantning bestående af buske og anden lav bevoksning såsom små træer af f.eks. syrén.
Anlægget tilsluttes den nærmeste 50/60 kV transformer. Derudover forventes det, at der i projektområdet skal etableres nogle små transformerstationer og en transferstation, hvor strømmen opsamles til videre distribuering ud af projektområdet og frem til el-nettet. Der påtænkes opstillet sydvendte solcellepaneler med en højde på ca. 2,20-2,60 meter over terræn. Solcellepanelerne opstilles på stativer, så de er løftet fra terræn med et system af to solpaneler over hinanden. De steder hvorfra solcelleparken vil være synlig, etableres som minimum med en afskærmende beplantning bestående af buske og anden lav bevoksning såsom små træer af f.eks. syrén.
Gryderup
Mindre dele af projektområdet
ligger uden for den foreslåede positivudpegning til Solenergi. Der er ikke
grundvandsinteresser der taler for, at se bort fra positivudpegningen.
Projektet rummer følgende
potentielle konflikter:
Området ligger helt op til
landsbyafgrænsningen for Gryderup og tæt på spredte beboelser i det åbne land.
Området er berørt af
Kommuneplanens udpegning af Naturnetværk, Korridor og Potentiel korridor.
Området rummer beskyttet natur, beskyttede
sten- og jorddiger og beskyttet vandløb.
Administrationen anbefaler, at det
indledende planarbejde igangsættes for arealer der ligger inden for
positivudpegningen. Det anbefales, at det indledende planarbejde koordineres
med projektet ved Hulby.
St. Frederikslund
Mindre dele af projektområdets
nordlige afgrænsning ligger uden for den foreslåede positivudpegning til
Solenergi. Der er ikke grundvandsinteresser der taler for, at se bort
fra positivudpegningen. Et selvstændigt område ligger på et areal mellem
Vestmotorvejen og Sorøvej direkte i tilknytning til det eksisterende
solenergianlæg. Området her ligger inden for positivudpegningen til solenergi.
Projektet rummer følgende
potentielle konflikter:
Området ligger helt op til
landsbyafgrænsningen for Næsbyskov samt det udpegede kulturmiljø omkring
landsbyen. Ligger desuden tæt på spredte beboelser i det åbne land.
Området er berørt af Kommuneplanens
udpegning af Naturnetværk, Korridor samt udpegningen af lavbundsarealer. Det
selvstændige område ved Vestmotorvejen er berørt af kirkeomgivelser til hhv.
Kindertofte kirke og Ottestrup Kirke, samt Naturnetværk, Korridor.
Områderne rummer beskyttet natur,
beskyttede sten- og jorddiger og beskyttet vandløb og er berørt af
skovbyggelinjer.
Administrationen anbefaler, at det
indledende planarbejde igangsættes for arealer der ligger inden for
positivudpegningen.
Idagård Solpark
·
Arealbehov på ca. 30 Ha landbrugsjord.
Af lokalplananmodningen fremgår, at der endnu ikke foreligger en
projektbeskrivelse. Idagaardfonden vil som udgangspunkt selv være
medfinansierende på projektet. Arealet er valgt da der kun er en nabobeboelse,
området ligger op mod Omfartsvejen og er nabo til Rosted Vandværk med
tilhørende beskyttelseszoner, hvor etablering af solceller vil være et
alternativ til reduktion af brugen af pesticider.
Projektområdet ligger uden for den
foreslåede positivudpegning til solenergi. Dele af området ligger inden for
indsatsområde til grundvandsbeskyttelse.
Projektet rummer følgende
potentielle konflikter:
Området ligger inden for
udpegningen af kirkeomgivelser til Slots Bjergby kirke.
I baggrundsrapporten ”Landskabet i
Slagelse Kommune” (2013) er det anbefalingen til planlægningen, at det
storbakkede landskab præget af intensivt landbrug i stor skala bør bevares. Det
fremgår videre, at områdets udsigter skaber helt særlige visuelle forhold og en
åben afgrænsning, som bør bevares og at de to hovedgårdslandskaber bør bevares
med store bygningsløse markflader.
Arealet ligger inden for kommuneplanens
udpegning af Naturnetværk Korridor og Potentiel korridor.
Området er berørt af beskyttet
natur, beskyttede steen- og jorddiger og skovbyggelinjer.
Administrationen anbefaler, at
planarbejdet ikke igangsættes.
Valbygård (3
lokalplananmodninger – 3 lokaliteter)
·
Arealbehov for de 3 lokaliteter er ikke
nærmere angivet. Solanlæg etableres i op til 2,5 meters højde inkl. inverter og
eventuelt transformerstation. Der vil blive
plantet læhegn rundt om solanlægget.
Valbygård 1
Projektområdets afgrænsning er uklar men ligger delvist
inden for den foreslåede positivudpegning til solenergi. Dele af området ligger
inden for indsatsområde til grundvandsbeskyttelse.
Projektet rummer følgende
potentielle konflikter:
Den del af arealet der ligger uden for positivudpegningen er
berørt af kommuneplanens udpegning af Naturnetværk Korridor og Potentiel
korridor.
Området er derudover delvist berørt af beskyttet natur,
beskyttede steen- og jorddiger, fortidsmindebeskyttelseslinjer,
åbeskyttelseslinjer og beskyttede vandløb.
Der krydser en hovedgasledning igennem området.
Administrationen anbefaler, at anmodning bør undersøges
nærmere for så vidt angår den del af området der ligger inden for
positivudpegningen som også omfatter indsatsområde til grundvandsbeskyttelse. Det anbefales, at det indledende planarbejde koordineres
med projektet ved hhv. Hejninge og Havrebjerg.
Valbygård 2
Projektområdets afgrænsning er uklar men ligger uden for den
foreslåede positivudpegning til solenergi efter fastlæggelse af en 850 m buffer
vest for Omfartsvejen. Dele af området ligger inden for indsatsområde til
grundvandsbeskyttelse.
Projektet rummer følgende
potentielle konflikter:
Arealet er delvist berørt af kommuneplanens udpegning af
Naturnetværk Korridor og Potentiel korridor.
Området er derudover delvist berørt af beskyttet natur,
beskyttede steen- og jorddiger, skovbyggelinjer og beskyttet vandløb.
Administrationen anbefaler, at
planarbejdet ikke igangsættes.
Valbygård 3
Projektområdets afgrænsning er uklar men ligger uden for den
foreslåede positivudpegning til solenergi. Dele af området ligger inden for
boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).
Projektet rummer følgende
potentielle konflikter:
Arealet er delvist berørt af kommuneplanens udpegning
Beskyttet ådal. Området er desuden berørt af kommuneplanens udpegning af
Naturnetværk Kerneområde, og -Potentiel korridor.
Området er delvist berørt af beskyttet natur, beskyttede
steen- og jorddiger, fortidsmindebeskyttelseslinjer, skovbyggelinjer,
åbeskyttelseslinjer og beskyttet vandløb.
Administrationen anbefaler, at
planarbejdet ikke igangsættes.
Hejninge
·
Arealbehov ca. 31 Ha landbrugsjord. Solcellepaneler monteres på
stålstativer og der forventes etableret transformerstationer.
Området ligger inden for positivudpegningen til solenergi.
En stor del af området ligger inden for indsatsområde til
grundvandsbeskyttelse.
Projektet rummer følgende
potentielle konflikter:
Området er berørt af Kirkeomgivelser til Hejninge Kirke.
Der er pålagt skovbyggelinje på arealet.
Området ligger tæt på fortidsmindet Trelleborg og den
tilhørende bufferzone omkring fortidsmindet. Det er uvist om et teknisk anlæg
her kan få betydning for Trelleborgs kandidatur til UNESCO.
Der krydser en luftledning til el-transmission gennem
området.
Administrationen anbefaler, at det
indledende planarbejde igangsættes for arealer der ligger inden for
positivudpegningen. Det anbefales, at det indledende planarbejde koordineres
med projektet ved Valbygård 1.
Hulby (3 lokalplananmodninger – 3 sammenhængende
lokaliteter)
·
Arealbehov for de 3 lokaliteter er ikke
nærmere angivet. Det fremgår at de tre lokaliteter skal ses som et samlet
bruttoprojektområde, som kan tilpasses andre interesser i samarbejde mellem
kommune, lodsejer og rådgiver.
·
Solcellepaneler monteres på
stålstativer og der skal etableres transformerstationer.
Størstedelen af arealet ligger inden for den foreslåede
positivudpegningen til solenergi.
Projektet rummer følgende
potentielle konflikter:
En stor del af arealet ligger inden for kystnærhedszonen.
Der kræves en planlægningsmæssig- eller funktionel begrundelse for
planlægningen.
En mindre del ud mod Korsør Landevej er berørt af Kommuneplanens
udpegning af Naturnetværk, Potentiel korridor.
Dele af området ligger inden for kommuneplanens udpegning af
klimazonen (under kote 3).
Området rummer beskyttet natur og er berørt af en
fortidsmindebeskyttelseslinje, beskyttede sten- og jorddiger, beskyttet
vandløb.
Administrationen anbefaler, at det
indledende planarbejde igangsættes for arealer der ligger inden for
positivudpegningen. Det anbefales, at det indledende planarbejde koordineres
med projektet ved Gryderup.
Havrebjerg (3 lokalplananmodninger – 3 sammenhængende
lokaliteter)
·
Arealbehov for de 3 lokaliteter er ikke
nærmere angivet. Det fremgår at de tre lokaliteter skal ses som et samlet
bruttoprojektområde, som kan tilpasses andre interesser i samarbejde mellem
kommune, lodsejer og rådgiver.
·
Solcellepaneler monteres på
stålstativer og der skal etableres transformerstationer.
Størstedelen af samlede projektområde ligger inden for den
foreslåede positivudpegning til solenergi. Dele af området ligger inden for
indsatsområde til grundvandsbeskyttelse.
Projektet rummer følgende
potentielle konflikter:
Området grænser helt op til Øster Stillinge og er dermed
berørt af kommuneplanrammen for Øster Stillinge samt det udpegede kulturmiljø
omkring landsbyen.
En mindre del af området er berørt af kirkeomgivelser til
Havrebjerg Kirke.
Den del af området der ligger uden for positivudpegningen er
berørt af Kommuneplanens udpegning af Naturnetværk Kerneområde og Potentielle
korridorer. En mindre del af området er beliggende inden for kommuneplanens udpegning
af beskyttet ådal.
Området rummer beskyttet natur, beskyttede sten- og
jorddiger og er berørt af
fortidsmindebeskyttelseslinjer til to fortidsminder.
Derudover er der i området registreret fredskov. En mindre del af området er
berørt af åbeskyttelseslinje og skovbyggelinje.
Administrationen anbefaler, at det
indledende planarbejde igangsættes for arealer der ligger inden for
positivudpegningen. Det anbefales, at det indledende planarbejde koordineres
med projektet ved Valbygård 1.
Eggeslevmagle
·
Arealbehov på ca. 82 Ha landbrugsjord.
Ca. 60 Ha af området er beliggende indenfor de
positive- eller primærpositive områder til solceller. Området er tilpasset med
ca. 300 meters afstand til beboelser i Eggeslevmagle By.
·
Solcelleanlæg, tekniske installationer og mindre bygninger
placeres med en afstand på min. 10 m til planområdets afgrænsning og
solcellemodulerne har en højde på ca. 3 m målt fra terræn.
·
Solceller er antirefleksbehandlet og optimeret til ikke at
reflektere solens stråler.
·
Hele anlægget afskærmes med et tæt beplantningsbælte i minimum 3
m højde.
·
Der forventes at skulle etableres en ”step up transformer
centralt i området. Derudover skal der etableres ca. 85 mindre transformere i
området. Transformere og invertere kan give anledning til støj som dog ikke
forventes at overstige Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier.
·
Området tilsås med græs og afgræsses med får.
·
Området vejbetjenes fra Korsør Landevej.
·
Der foreslås tinglyst en deklaration der sikre beskyttelse af
grundvandet.
·
Der foreslås etableret 2 nordsyd-gående faunapassager, så
mennesker og dyr kan passere igennem området og forbindelse mellem Søhus
Plantage og Gerdrup Skov opretholdes.
Dele af området ligger uden for den foreslåede
positivudpegning til solenergi. Der er ikke grundvandsinteresser
der taler for, at se bort fra positivudpegningen. Den del af arealet der ligger
inden for udpegningen ligger samtidig delvist
inden for indsatsområde til grundvandsbeskyttelse.
Projektet rummer følgende
potentielle konflikter:
Arealet ligger inden for kystnærhedszonen. Der kræves en
planlægningsmæssig- eller funktionel begrundelse for planlægningen.
En stor del af arealet er berørt af udpegningen af
kirkeomgivelser til Eggeslevmagle Kirke.
Den del af arealet der ligger uden for positivudpegningen er
omfattet af kommuneplanens udpegning af Naturnetværk, Kerneområder.
Området er berørt af beskyttet natur, beskyttede sten- og
jorddiger, skovbyggelinje, Region Sjællands udpegning af
råstofinteresseområder. Området krydses af en luftledning til el-transmission
samt en arealreservation til gastransmission.
Administrationen anbefaler, at det
indledende planarbejde igangsættes for arealer der ligger inden for
positivudpegningen.
Skælskør Øst
·
Arealbehov på ca. 64 Ha landbrugsjord. Størstedelen af området er
beliggende indenfor positiv områder til solceller, en mindre del er inden for
primær positiv områder. For øvrige oplysninger om projektet se beskrivelse
under ”Eggeslevmagle”. Dog vil der være behov for ca. 70 mindre transformere og
adgangsvejen til området sker via Spydagervej.
·
Der foreslås friholdelse af areal på hver side af den tværgående
natursti Fodsporet, som er anlagt på den nedlagte jernbanestrækning mellem
Dalmose-Skælskør.
Dele af området ligger uden for den foreslåede positivudpegning
til solenergi. Der er ikke
grundvandsinteresser der taler for, at se bort fra positivudpegningen. En lille
del af arealet ligger inden for indsatsområde til grundvandsbeskyttelse.
Projektet rummer følgende
potentielle konflikter:
Arealet ligger inden for kystnærhedszonen. Der kræves en
planlægningsmæssig- eller funktionel begrundelse for planlægningen.
En stor del af arealet er berørt af udpegningen af
kirkeomgivelser til Tjæreby Kirke.
Den del af arealet der ligger uden for positivudpegningen er
omfattet af kommuneplanens udpegning af Naturnetværk, Korridor og Potentiel
korridor.
Området er derudover berørt af beskyttet natur, beskyttede
sten- og jorddiger, Kirkebyggelinjer til Tjæreby Kirke,
fortidsmindebeskyttelseslinje. Området krydses af en luftledning til
el-transmission.
Administrationen anbefaler, at det
indledende planarbejde igangsættes for arealer der ligger inden for
positivudpegningen.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.
at der drøftes hvilke lokalplananmodninger der skal
arbejdes videre med.
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 8. juni 2020:
Fraværende:
Der arbejdes videre med:
St. Frederikslund
Idagaard
Valbygaard 1, 2 og 3 på grund af grundvandsinteresser
Hejninge
Hulby 1, 3 og 3
Havrebjerg 1, 2 og 3
Eggerslevmagle, idet matr. 17 e, p og del af 17 a henligges
til primær positivområder
Skælskør Øst
Der arbejdes ikke videre med:
Gryderup på grund af afstanden til Gryderup.
Knud Vincents (V) og Pernille Ivalo Frandsen (V) ønsker at
der arbejdes videre med samtlige planer ud fra individuelle vurderinger og
høringer.
Udvalget ønsker, at der i forbindelse med udarbejdelse af
kommune- og lokalplan iværksættes en høringsproces hvor lokalråd, vandværker,
menighedsråd og lokale interessenter inddrages, b.la. vedrørende afstand mellem
bebyggelse og solceller.
Udvalget bemærker, at ovenstående er en opgave som kræver
væsentlige ekstraressoucer, som medtages i budgetprocessen.
Sager som er bedst forberedt prioriteres først.
14. Genoptaget - Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i offentlig høring (B)
14. Genoptaget - Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i offentlig høring (B)
Sagsnr.: 330-2016-25256 Dok.nr.: 330-2020-226327 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Slagelse Kommune skal udarbejde en indsatsplan for
grundvandsbeskyttelse. Byrådet anmodes om at godkende, at det udarbejdede
forslag til indsatsplan sendes i offentlig høring.
I forslaget er der lagt op til, at indsatser for at beskytte
grundvandet mod pesticider om nødvendigt vil blive gennemført med påbud samt,
at erstatningerne til lodsejerne skal betales af vandværkerne. Byrådet anmodes
om specifikt at tage stilling til disse spørgsmål.
Baggrund
Staten har udpeget 4382 ha indsatsområder i Slagelse Kommune,
svarende til 8 % af kommunens areal. Det er områder, hvor den naturlige
beskyttelse af grundvandet er ringe. Derfor kan der være behov for at gøre
noget særligt for at beskytte grundvandet mod forurening, herunder pesticider
og nitrat. Slagelse Kommune skal udarbejde en indsatsplan, der beskriver de
indsatser, der skal gennemføres for at beskytte grundvandet i indsatsområderne.
Da der er tale om et fagligt komplekst emne, er der i bilag
3 givet en forklaring på en række af de anvendte begreber.
Generelt om indsatsplaner
I Danmark er grundvandet beskyttet af generelle regler,
f.eks. om hvilke pesticider landbruget må anvende, mindstekrav til hvordan
benzinstationer skal være indrettet osv. Det er regler, der gælder alle steder.
Som supplement til de generelle regler, skal kommunerne lave planer for
målrettet beskyttelse i de områder, hvor grundvandet er særligt sårbart.
Staten har udpeget to typer områder, hvor grundvandet kan
være særlig sårbart:
1) Indsatsområder,
der kan være særligt sårbare, fordi den naturlige, geologiske beskyttelse af
grundvandet er ringe
2) Boringsnære
beskyttelsesområder (BNBO), der kan være særligt sårbare, fordi et alment
vandværk pumper grundvand op centralt i området. Der er udarbejdet en særskilt
sagsfremstilling om indsats for beskyttelse af BNBO mod pesticider.
Indsatsplanen skal beskrive de indsatser, som kommunen
vurderer nødvendige for at beskytte grundvandet i indsatsområderne. Der skal
være vedtaget en indsatsplan før kommunen kan pålægge ejere af jord i
indsatsområder udenfor BNBO at begrænse anvendelsen af kvælstofgødning eller at
ophøre med at anvende pesticider.
Indsatsplaner blev indført for at differentiere
grundvandsbeskyttelsen. Denne form for regulering gør det muligt at have
generelle krav til, hvor meget man må forurene i størstedelen af landet, og kun
lægge ekstra begrænsninger på forureningen i de særligt sårbare områder.
Den målrettede indsats for at beskytte grundvandet handler
især om nitrat og pesticider, men en indsatsplan skal forholde sig til alle
aktiviteter og stoffer, der kan udgøre en risiko for grundvandet i området. I
indsatsplanen kan kommunen derfor beskrive indsatser, der har betydning for
grundvandet i større områder, f.eks. retningslinjer for tilladelser eller for
sløjfning af ubenyttede brønde og boringer. Indsatsplanen kan også beskrive,
hvad der skal ske for at beskytte grundvandet i BNBO, selvom indsatsen i BNBO
ikke er afhængig af, at der er vedtaget en indsatsplan.
Forslag til indsatsplan for Slagelse-området
·
Denne indsatsplan gælder for områder med særlige
drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande udenfor OSD i Slagelse
Kommune, bortset fra Agersø og Omø hvor administrationen er i gang med at
udarbejde en særskilt indsatsplan. De indsatser, der vedrører indskrænkninger i
anvendelsen af pesticider, gælder dog alene BNBO og de ca. 7 % af
indsatsområderne, der benævnes prioriterede indsatsområder. De prioriterede
indsatsområder er de dele af indsatsområderne, hvor beskyttelsen har størst
betydning for de eksisterende vandforsyninger. Områderne er vist på bilag 2.
Planforslaget har fokus på at beskytte grundvandet i de
områder, hvor det i dag indvindes af SK Forsyning og de 16 andre almene
vandværker. Dette skyldes primært, at vandværkerne har store værdier investeret
i de nuværende kildepladser, og at der ikke er dokumentation for store
uudnyttede grundvandsforekomster andre steder i kommunen. Det er derfor
usikkert, om de større kildepladser kan erstattes med nye kildepladser indenfor
kommunens grænser.
Planforslaget beskriver desuden en række generelle
retningslinjer for grundvandsbeskyttelse.
Planforslaget er udarbejdet på baggrund af en række
beslutninger i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget i perioden 2018-2019,
herunder Udvalgets beslutning fra 13. august 2019 om det indholdsmæssige og
geografiske omfang af indsatsen overfor pesticider og nitrat.
Bilag 3 indeholder en liste over og links til de politiske
beslutninger.
De væsentligste indsatser i planforslaget er:
·
Stop for erhvervsmæssig anvendelse, håndtering, opbevaring og
transport af pesticider i de prioriterede indsatsområder
·
Stop for udbringning af spildevandsslam o.l. på landbrugsjord i
de prioriterede indsatsområder
·
Mål om at udvaskningen af nitrat i de prioriterede
indsatsområder i oplandet til SK Forsynings Nordre kildeplads ved Eggeslevmagle
ikke overstiger 50 mg/l, der er grænseværdien for drikkevand. Udviklingen i
nitratudvaskningen vil blive fulgt ved regelmæssige beregninger af
udvaskningen.
·
Retningslinjer om, at kommunen gennem sin planlægning og
administration vil arbejde for at friholde indsatsområder og BNBO for nye
virksomheder og aktiviteter, der kan udgøre en risiko overfor grundvandet
·
En styrket miljøtilsynsindsats overfor virksomheder og landbrug,
der ligger i indsatsområder og BNBO
·
En styrket indsats for at få sløjfet ubenyttede brønde og
boringer nær vandværksboringer – i første omgang indenfor 1000 m
·
En styrket tilsynsindsats med aktive boringer på og nær
vandværkernes kildepladser
·
Fokus på at forebygge, at utætte kloakker og spildevandsanlæg kan
udgøre en forureningsrisiko overfor grundvandet i særligt sårbare områder.
Disse og andre retningslinjer og indsatser er oplistet i
planforslagets kapitel 2.
Indsatser der begrænser muligheden for at anvende pesticider
eller gødning skal ske mod fuld erstatning til lodsejeren. Erstatningen betales
af kommunen, medmindre kommunen beslutter, at det er de vandværker, der har
fordel af indsatsen, der skal betale erstatningerne. Planforslaget lægger op
til, at det er vandværkerne, der skal betale erstatningerne.
Det er SK Forsyning og Stigsnæs Vandindvinding samt i mindre
omfang 4 mindre almene vandværker, der i givet fald skal finansiere indsatsen i
de prioriterede indsatsområder.
Indsatsen for at få brugen af pesticider til at ophøre i de prioriterede
områder skal forsøges gennemført via frivillige aftaler med de enkelte
lodsejere. Er dette ikke muligt at opnå på rimelige vilkår, indeholder
lovgivningen mulighed for, at kommunen gennemfører indsatsen via påbud til
lodsejerne. Planforslaget lægger op til, at kommunen i planen tilkendegiver, at
indsatserne om nødvendigt vil blive gennemført via påbud. Dette er afgørende
for SK Forsynings mulighed for at finansiere indsatserne via en forhøjelse af
vandprisen og har tillige den betydning, at lodsejerne som udgangspunkt kan
modtage erstatningerne skattefrit.
Baggrunden for indsatserne overfor pesticider og nitrat er
beskrevet i bilag 3.
Grundvandsrådet, som består af interesseorganisationerne på
området, har fra starten været inddraget i udarbejdelsen af planen. Der har
ligeledes været en tidlig orientering og dialog med direkte berørte lodsejere
og vandværker. En række vandværker, landmænd og interesseorganisationer er
kommet med bemærkninger til planforslaget eller de delelementer, der indgår
heri – primært pesticidindsatsen. De modtagne bemærkninger er samlet i bilag 4.
SK Forsyning har anbefalet, at den beskrevne indsats overfor
pesticider gennemføres. Danmarks Naturfredningsforening har opfordret til
indsats i større områder. Gefion og en række landmænd mener derimod ikke, at
der er fagligt belæg for at indføre sprøjteforbud i de prioriterede
indsatsområder udenfor BNBO. Flere landmænd har desuden udtrykt bekymring for,
om de vil få udbetalt fuld erstatning for de tab de vil lide.
Retligt
grundlag
Indsatsplaner udarbejdes med hjemmel i vandforsyningslovens
§ 13 indenfor de områder, som Staten har udpeget som indsatsområder. Hvis
kommunen vurderer, at udpegningen er utilstrækkelig, kan kommunen efter lovens
§ 13a udpege yderligere indsatsområder. Planfor-slaget indeholder ikke indsatsområder
udpeget af Slagelse Kommune.
Kravene til indholdet af indsatsplaner er beskrevet i Miljø-
og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 912 af 27. juni 2016 om
indsatsplaner.
Den seneste udgave af Miljøstyrelsens vejledning om
indsatsplaner er fra februar 2018.
Kommunen kan med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 26a –
og mod fuld erstatning - pålægge ejeren af en ejendom i et indsatsområde
rådighedsindskrænkninger, der er nødvendige for at sikre nuværende eller
fremtidige drikkevandsinteresser mod nitrat og/eller pesticider.
Erstatningerne betales af kommunen, medmindre kommunen
beslutter, at erstatningerne skal betales af det vandværk, der har fordel af
indsatsen (vandforsyningslovens § 13d og miljøbeskyttelseslovens § 64a).
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at sende forslaget til indsatsplan i
offentlig høring, eventuelt med visse ændringer. Alternativt kan Byrådet sende
forslaget tilbage til fornyet behandling, f.eks. hvis der ønskes mere
omfattende ændringer af retningslinjer eller indsatser.
Det er op til Slagelse Kommune at vurdere og beslutte hvilke
grundvandsbeskyttelsesindsatser, der er nødvendige for at sikre den nuværende
og fremtidige vandforsyning. Det er herunder kommunen, der fastlægger det
indholdsmæssige og geografiske omfang af en eventuel indsats overfor
pesticider. Byrådet kan således beslutte, at de sprøjtefrie områder skal have
et større eller mindre omfang end prioriterede områder baseret på en
strømningstid fra terræn til boring på 50 år. Områderne kan eksempelvis afgrænses
ud fra en anden strømningstid. Byrådet kan også vælge ikke at udpege
sprøjtefrie områder udenfor BNBO.
Byrådet kan beslutte, at indsatserne overfor anvendelse af
pesticider i de udvalgte områder vil blive gennemført ved påbud, hvis det ikke
er muligt at opnå frivillige aftaler herom på rimelige vilkår. Byrådet kan også
undlade at træffe en sådan beslutning.
Byrådet kan beslutte, at kommunen betaler erstatningerne til
lodsejerne, eller som planforslaget lægger op til, at erstatningerne betales af
det vandværk, der har fordel af indsatsen.
Vurdering
Administrationen vurderer, at planforslaget lever op til
kravene for en indsatsplan og giver et godt grundlag for det videre arbejde med
grundvandsbeskyttelse. Forslaget er i overensstemmelse med de tidligere trufne
beslutninger i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget.
Administrationen anbefaler, at forslaget til indsatsplan med
den tilhørende miljøvurdering sendes i 12 ugers offentlig høring.
Administrationen vurderer, at det er vigtigt at beskytte de
eksisterende kildepladser mod forurening. Det er usikkert, om det er muligt
indenfor kommunens grænser at finde uudnyttede grundvandsreserver, der kan
erstatte eksisterende større kildepladser. Det vil endvidere være forbundet med
store omkostninger at etablere nye kildepladser.
Det vurderes, at det er hensigtsmæssigt at beskytte også
mindre almene vandværker for at bevare en så decentral vandindvinding som
muligt.
Administrationen vurderer, at det er relevant, at planen
indeholder indsatser, der har til formål at sikre grundvandet mod forurening
med pesticider. Tilgangen med at udpege sprøjtefrie områder, i de dele af
indsatsområderne, hvor den væsentligste grundvandsdannelse til
vandværksboringerne sker, vurderes at være i overensstemmelse med Miljøstyrelsens
vejledning samt praksis i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det vil altid kunne
diskuteres, hvilken indsats der er den rigtige. Det er i vid udstrækning et
politisk spørgsmål. Der vil ikke kunne fremskaffes dokumentation for, at den
valgte afgrænsning af de sprøjtefrie områder er det ”korrekte” valg i forhold
til hvad der er ”netop nødvendigt og tilstrækkeligt”. Det er dog administrationens
vurdering, at man ved at fokusere på de prioriterede indsatsområder,
beskytter de dele af indsatsområderne, der har størst betydning for
vandforsyningen i kommunen.
For at opnå sikkerhed for at de vedtagne indsatser
gennemføres, anbefaler administrationen, at Byrådet træffer beslutning om, at
indsatsen om nødvendigt vil blive gennemført via påbud.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Det vurderes, at der i oplandet til de 6 vandværker, der er
berørt af prioriterede indsatsområder, skal udbetales erstatninger til
lodsejerne for sprøjtefri drift på i størrelsesordenen 24 mio. kr., hvoraf 15
mio. kr. dækker arealer i prioriterede indsatsområder og 9 mio. kr.
dækker arealer i BNBO. Skønnet er for så vidt angår SK Forsyning baseret på
selskabets eget skøn. SK Forsyning vurderer, at det kan blive nødvendigt at
betale erstatning for braklægning eller at opkøbe en større del af arealet for
at opnå frivillige aftaler. De samlede omkostninger vil i givet fald være
væsentlig højere.
Hvis Byrådet beslutter at kommunen skal betale
erstatningerne til lodsejerne i de prioriterede områder, vil dette
betyde en omkostning for kommunen på i størrelsesordenen 15 mio. kr.
Hvis Byrådet beslutter, at vandværket, der har fordel af
indsatsen, skal betale erstatningerne, vil dette medføre omkostninger for SK
Forsyning, Stigsnæs Vandindvinding, Boeslunde Vandværk, Eggeslevmagle Vandværk,
Hashøj Vandindvinding Vest og Stillinge Strand Vandværk, der svarer til en
stigning i vandprisen for de pågældende vandværker på mellem 0,30 kr./m3
og 1,40 kr./m3, omkostninger til beskyttelse af BNBO medregnet. Dette
er uddybet i bilag 3.
Det vil under alle omstændigheder være en stor administrativ
opgave for kommunen at udmønte indsatsplanen, særligt pesticidindsatsen i de prioriterede
indsatsområder. Kommunen vil skulle bistå ved forhandlingerne mellem
vandværker og lodsejere - eventuelt stå i spidsen for forhandlingerne.
Individuelle afgørelser om dyrkningsrestriktioner, i tilfælde af at frivillige
aftaler ikke opnås, vil ligeledes være en betydelig administrativ opgave.
Pesticidindsatsen i prioriterede indsatsområder vil blive forsøgt koordineret
med den tilsvarende indsats i BNBO.
Byrådet har i budgetaftalen for 2020-2023 bevilget ekstra
midler til miljøområdet, blandt andet til løsning af opgaver indenfor
grundvandsbeskyttelsesområdet. Det vurderes, at de opgaver der følger af
indsatsplanen, kan gennemføres indenfor det afsatte budget.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor
Byrådet anbefales,
1.
at træffe beslutning om at sende det foreliggende planforslag i offentlig
høring
2.
at træffe beslutning om at indsatsen for at få stoppet brugen af pesticider
i de prioriterede indsatsområder, om nødvendigt vil blive gennemført ved
påbud, hvis der ikke kan opnås frivillige aftaler på rimelige vilkår
3.
at træffe beslutning om, at det, som det fremgår af planforslaget, skal
være vandværket, der har fordel af indsatsen, der skal betale erstatningerne
til lodsejerne.
Beslutning i Økonomiudvalget
den 18. maj 2020:
Fraværende:
Udgået.
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 4. maj 2020:
Fraværende:
Udsat.
Sagen genoptaget:
Administrationens bemærkninger:
Efter sagens behandling på Miljø-, Plan- og Landdistriktets
møde den 4. maj 2020 har Jens Ellegaard og SK Forsyning fremsendt bemærkninger
til sagen. Knud Vincents (V) har endvidere stillet en række spørgsmål. Det
nævnte materiale er vedlagt som bilag 5-8. Administrationen har udarbejdet et
notat til Udvalget med kommentarer til indlægget fra Jens Ellegaard (bilag 9)
samt besvaret spørgsmålene fra Knud Vincents (V) (indarbejdet i bilag 8).
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 8. juni 2020:
Fraværende:
Udsat til ekstraordinært udvalgsmøde d. 22. juni.
15. Forslag til Bæredygtighedsstrategi og handlingsplan (B)
15. Forslag til Bæredygtighedsstrategi og handlingsplan (B)
Sagsnr.: 330-2019-37355 Dok.nr.: 330-2020-209411 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal beslutte, om det
overfor Byrådet kan anbefales, at forslaget til bæredygtighedsstrategi med
tilhørende handlingsplan kan godkendes og sendes i offentlig høring.
Baggrund
Slagelse Kommune skal i henhold til Planloven udarbejde en
strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling. I budgetaftalen
2020-2023 står, at der med udgangspunkt i FN´s verdensmål og regeringens
klimamål skal udarbejdes en bæredygtighedsstrategi, som forelægges Byrådet i
foråret 2020.
Administrationen har udarbejdet et forslag til en
bæredygtighedsstrategi med tilhørende handlingsplan.
Strategien tager udgangspunkt i den miljømæssige
bæredygtighed og sætter en strategisk retning med udvalgte temaer. Hensigten
er, at strategien skal danne en konkret og operationel ramme, som kommunen og
samarbejdspartnere kan tænke ind i.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget har i november 2019
besluttet, at strategien skal fokusere på følgende 3 temaer:
·
Klima (reduktion af drivhusgasser)
·
Biodiversitet
·
Ressourceforbrug og cirkulær økonomi
Bæredygtighedsstrategien indeholder nye tiltag, og omfatter
derfor som udgangspunkt ikke de tiltag, der allerede er igangsat inden for
bæredygtig udvikling af Slagelse Kommune.
Strategien lægger hovedvægten på de områder, hvor kommunen
har direkte indflydelse og handlemulighed, bl.a. i egen drift, som bygherre og
myndighed, således at kommunen kan agere rollemodel, inspirator og invitere ind
til partnerskaber. Der er i strategien fokus på at arbejde med de udvalgte
temaer ud fra flere vinkler og fagligheder for at skabe merværdi og fremme
flere formål i strategiens handlinger.
Et fundament for strategien er, at den skal levne plads til
dynamik, og at flere nye handlinger kan komme til som følge af interessentinddragelse
og regeringstiltag.
Strategien (bilag 1) indeholder
politisk forord, indledning, kort opsummering af de enkelte temaer og
tilhørende indsatsområder og handlinger samt sidst en opfølgning på de udvalgte
verdensmål i budgetaftale 2019.
Handlingsplanen (bilag 2)
indeholder en begrundelse for de valgte temaer og indsatser samt uddybende
beskrivelse af handlingerne og de forbundne omkostninger. Omkostningerne er
uddybet i vedlagte ressourceoversigt (bilag 3).
Strategien og handlingsplanen er blevet til i samspil med en
række væsentlige interessenter internt og eksternt, som har bidraget med
konkrete input og kvalificering af strategien. Vi har haft dialoger med blandt
andre SK Forsyning, AffaldPlus, Slagelse Erhvervscenter, boligselskaber, Naturforum
og § 17.4-udvalget for bæredygtig udvikling og grøn omstilling.
Udkast til strategi og handlingsplan har været drøftet på
flere fælles temamøder og udvalgsmøder i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
og Erhvervs- og Teknikudvalget.
I forbindelse med den offentlige
høring, som ikke er lovbestemt, vil vi invitere borgere og interessenter ind
til dialog om strategiens temaer, handlinger og implementering. Vi ønsker at
inddrage 17.4 udvalget for bæredygtig udvikling og grøn omstilling i tilrettelæggelsen af høringsprocessen.
Byrådet vil blive orienteret om fremdriften i arbejdet med
strategien og involveret i evalueringsarbejdet. Bæredygtighedsstrategien vil
blive revideret i starten af den nye byrådsperiode i 2022.
Retligt
grundlag
Handlemuligheder
Byrådet kan beslutte:
1. At godkende
forslaget til strategi med tilhørende handlingsplan og estimerede økonomi
2. At
komme med forslag eller ændringer til temaer, indsatsområder eller handlinger
3. Ændre den
økonomiske ramme for strategien og dermed ambitionsniveauet for de enkelte
handlinger
Vurdering
Forslaget til strategi og handlingsplan lægger et ambitiøst
niveau.
De tre temaer i bæredygtighedsstrategien er valgt ud fra en
faglig vurdering af på hvilke områder, der er de største udfordringer for en
bæredygtig udvikling, og hvor vi som kommune har en rolle.
Vi har opstillet nogle konkrete handlinger, som er resultat
af en række interne og eksterne dialoger.
Der sker løbende ændringer i rammevilkårene (fx i lovgivning
eller tilskudsordninger), der opstår nye lokale behov og muligheder, og
teknologien udvikler sig. Derfor levner strategien også plads til løbende at justere
indsatser og handlinger. Den dynamiske karakter kræver en løbende
forventningsafstemning med det politiske niveau, hvorfor vi foreslår en løbende
evaluering og en revision af strategien allerede i 2022.
Om vi kan opnå målsætningerne i strategien afhænger i høj
grad af partnerskaber og tværfagligt samarbejde samt af omverdenens bidrag til
implementeringen. Dette gælder ikke mindst for klimamålet om en 70 % reduktion
af drivhusgasser i 2030.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Det angivne beløb er udtryk for det ekstra ressourceforbrug
i form af øget anlægs-, drifts- og mandskabsressourcer, der skal til for at
realisere strategien.
Det er ikke muligt at ressourcesætte alle handlinger på
nuværende tidspunkt. Ved nogle af handlingerne skal vi afprøve nye metoder og
gøre os nogle erfaringer, og først derefter kan de økonomiske konsekvenser
beskrives.
Visse handlinger består i at lave en plan (fx
klimahandleplan). Først når indsatserne i disse planer er nærmere beskrevet, er
det muligt at opgøre det endelige ressourceforbrug. Vi har i strategien
medtaget de omkostninger, vi forventer at skulle bruge på at udarbejde
planerne.
I budgetaftalen 2020-2023 er der afsat 3 millioner kr.
årligt til bæredygtighedsstrategien. For at realisere de handlinger, som er
anvist i strategien, er det nødvendigt, at der tilføres ekstra midler udover de afsatte midler i budgetaftalen og
eksisterende konti.
I 2021 er der behov for at få
tilført yderligere 17 mio. kr., heraf udgør midler til ekstra årsværk 1,7 mio.
kr. I 2022 er behovet 12,1 mio. kr., hvoraf 0,7 mio. kr. skal bruges til ekstra
årsværk. Og i 2023 skal tilføres yderligere 11,5 mio. kr. hvoraf andelen til
ekstra årsværk udgør 0,3 mio. kr.
Som nævnt er der en række
handlinger, hvor det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at estimere
ressourceforbruget, ligesom en række nye handlinger vil komme til. Derfor er
det estimerede ressourceforbrug, særligt for 2022 og 2023 forbundet med en del
usikkerheder.
I strategien udgør handlingen ”Energispare-
og klimamål for kommunens egen organisation”, den største enkeltpost på 11,9
mio. kr. per år (inkl. ekstra mandetimer). Fratrækkes denne, er behovet for
tilførsel af ekstra midler i 2021 ca. 6 mio. kr. og i 2022 0,2 mio. kr. og i
2023 0 kr.
Konsekvenser
for andre udvalg
Strategien og handlingsplanen er tværgående og berører flere
fagudvalg, dog særligt Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Erhvervs- og
Teknikudvalget.
Forslag til strategi og handlingsplan behandles i Miljø-,
Plan- og Landdistriktsudvalget og Erhvervs- og Teknikudvalget den 8. juni 2020.
Bemærkninger herfra vil tilgå Økonomiudvalgets og Byrådets behandling af sagen.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik
indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.
at Forslag til bæredygtighedsstrategi med tilhørende handlingsplan vedtages
og sendes i offentlig høring frem til 31. august 2020.
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 8. juni 2020:
Fraværende:
Anbefales.
16. Anlægsbevilling, Bæredygtighedsstrategi (B)
16. Anlægsbevilling, Bæredygtighedsstrategi (B)
Sagsnr.: 330-2020-30786 Dok.nr.: 330-2020-191146 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og
Landdistriktsudvalget skal over for Byrådet anbefale, at der gives
anlægsbevilling på 3 mio. kr. til bæredygtighedsstrategien i 2020.
Anlægsbevillingen finansieres af
det afsatte rådighedsbeløb til bæredygtighedsstrategien.
Baggrund
Byrådet har i budgetaftalen
2020-2023 besluttet, at der skal udarbejdes en bæredygtighedsstrategi, som
forelægges Byrådet i foråret 2020.
Administrationen har udarbejdet
forslag til bæredygtighedsstrategi med tilhørende handlingsplan (i det følgende
benævnt strategien). Strategien indeholder en række konkrete handlinger og en
oversigt over de forbundne omkostninger. Der er redegjort nærmere for indholdet
af strategien og omkostningerne i punkt ”Forslag til bæredygtighedsstrategi og
handlingsplan”, der behandles som et særskilt punkt.
I budgetaftalen 2020-2023 er der afsat 3 mio. kr. i 2020 og
overslagsårene til bæredygtighedsstrategien.
For at realisere de handlinger, som er anvist i forslaget
til strategien i 2020, skal der bruges 4,4 mio. kr. i 2020. Det angivne beløb
er udtryk for det ekstra ressourceforbrug i form af øget anlægs-, drifts- og
mandskabsressourcer, der skal til for at realisere handlingerne.
Det samlet anlægsbudget for 2020
på 3 mio. kr. ønskes frigivet nu, så vi er klar til at eksekvere, så snart at
strategien er endelig vedtaget. Det forventes at ske i oktober.
Vi ønsker, at der foreløbig
reserveres midler til:
400.000 kr. til facilitering
Flere af handlingerne i strategien kræver ressourcer til at
forberede og facilitere udvikling og realisering af handlingerne. Hvis vi skal
nå at eksekvere på strategien i indeværende år, er det nødvendigt at arbejdet
påbegyndes, inden strategien er endeligt vedtaget.
1.000.000 kr. til rådgivning -
bæredygtigt og cirkulært nybyggeri.
Jf. budgetaftalen 2020-2023 skal grøn vækst/cirkulært
byggeri indgå og samtænkes ved projektering af nye daginstitutioner. Den nye
daginstitution ved Ndr. Ringgade i Slagelse er anført som en konkret handling i
forslaget til bæredygtighedsstrategien. Projektet er
planlagt udbudt i september 2020. Udgifter til rådgivning udgør normalt 12 %,
hvilket svarer til ca. 4 mio. kr. til daginstitutionen ved Ndr. Ringgade. Vi
forventer at skulle bruge 2 mio. kr. ekstra til rådgivning for at sikre, at
byggeriet bliver grønt/cirkulært. Heraf skal den ene 1 mio. kr. bruges i 2020.
Rådgivning til cirkulært byggeri
er dyrere, fordi markedet endnu ikke er modent, og der ikke er etableret
rutiner og standarder på bygge- og projekteringsprocesser. Midlerne går bl.a.
til yderligere bæredygtighedsledelse, risici-vurdering, markedsdialoger og
livscyklusberegninger. Ud fra vores erfaringer forventer vi til gengæld
gevinster i form af optimeret anlægsstyring og merværdi for brugerne af det
færdige byggeri på baggrund af den grundigere og mere holistiske kvalificering
af byggeriet.
300.000 kr. til strategisk
energiplanlægning
Vi vil i samarbejde med energi-
og forsyningsselskaberne udarbejde en fælles plan for fremtidens energisystem i
Slagelse Kommune og visionen om et CO2-neutralt energisystem.
Beløbet er tiltænkt teknisk rådgivning.
Disponering af det resterende
beløb vil blive forelagt Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget.
Retligt
grundlag
I henhold til Regler for
Økonomistyring og Ledelsestilsyn skal anlægsbudgettet frigives af Byrådet.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge/ikke vælge at
anbefale anlægsbevilling på det foreliggende grundlag.
Vurdering
Vi anbefaler, at det samlede anlægsbudget på 3 mio. kr. for
2020 frigives.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
I hele 1.000 kr. | Politikområde | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 |
Bevillingsønske | |||||
Drift | |||||
Anlæg | 3.2 | 3.000 | |||
Afledt drift | |||||
Finansiering | |||||
Afsat rådighedsbeløb | 3.2 | -3.000 | |||
Kassen |
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at der overfor
Byrådet anbefales,
1.
at der meddeles anlægsbevilling på 3 mio. kr. til det afsatte
rådighedsbeløb i 2020 til arbejdet med implementering af
bæredygtighedsstrategien.
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 8. juni 2020:
Fraværende:
Anbefales.
17. Indkøbspolitik 2020 (B)
17. Indkøbspolitik 2020 (B)
Sagsnr.: 330-2019-80650 Dok.nr.: 330-2020-170768 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Drøftelse og indstilling til Byrådet om ny indkøbspolitik.
Baggrund
Proces for udarbejdelse af ny indkøbspolitik blev politisk
behandlet og godkendt i møder i januar måned. På baggrund af drøftelse med
bl.a. miljøområdet er der udarbejdet forslag til ny indkøbspolitik.
Indkøbspolitikken er i forhold til tidligere tænkt ind i en mere bæredygtig
retning, og indhold er koordineret i forhold til bæredygtighedsstrategien.
Der har endvidere været afholdt møder i arbejdsgruppe under
samarbejdsudvalget for Bygge og anlæg i forhold til udarbejdelse af en
pixi/bordkalender om køb af varer/tjenesteydelser og bygge/anlæg. Dette arbejde
er endnu ikke helt færdiggjort, men så snart det er klart, vil det indgå som
bilag til indkøbspolitikken i den politiske behandling. Det skal i samme
forbindelse foreslås, at Indkøbspolitikken og de understøttende bilag sendes i
høring i samarbejdsudvalget for Bygge og anlæg.
Forslag til ny indkøbspolitik har indarbejdet de ønsker der,
i forbindelse med løbende politiske drøftelser i forhold til den eksisterende
indkøbspolitik, har været samt de ønsker og tilføjelser der, i forbindelse med
den politiske behandling i januar 2020, blev fremført.
Det betyder, at indkøbspolitikken i langt højere grad
forholder sig til bæredygtighedsdagsordenen, og at vi i samme forbindelse søger
om medlemskab i Partnerskab for Grønne Offentlige Indkøb (POGI). Der er
endvidere fokus på lokal handel, økologi og åbenhed omkring vores indkøb.
Tidligere foretagne ændringer i eksisterende indkøbspolitik om mikroplast er
fastholdt, og de politiske drøftelser for et par år siden omkring skattely er
forsøgt skrevet ind i indkøbspolitikken.
Byrådet vedtog i januar 2020, at formen på indkøbspolitikken
skulle fastholdes. Dvs. en indkøbspolitik holdt i en kort og overordnet form,
og en indkøbspolitik hvortil der knyttes understøttende bilag. Til den ny
indkøbspolitik er der som nyt bilag udarbejdet en målsætning/handleplan for
udmøntning af indkøbspolitikken.
De understøttende bilag er:
·
Vejledning for køb af varer, tjenesteydelser samt
håndværkerydelser (Vejledningen skal suppleres med en pixi/bordkalender der
færdiggøres i arbejdsgruppen under Samarbejdsudvalget for bygge/anlæg).
·
Strategi for konkurrenceudsættelse.
·
Sociale klausuler
·
Målsætninger/handleplan for udmøntning af indkøbspolitikken.
Retligt
grundlag
Udbudsloven, Tilbudsloven, Konkurrencelovgivning, Lov om
erhvervsstøtte/erhvervsfremme mv.
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge,
At godkende forslaget incl. bilag og fremsende dette til
Økonomiudvalg og Byråd.
At supplere med bemærkninger og/eller få tydeliggjort eventuelle
uklarheder.
At forslå yderligere tiltag i forhold til indkøbspolitikken,
idet der samtidigt skal sikres økonomi og personaleressourcer i forhold hertil.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at forslag til
indkøbspolitik indeholder både de samfundsmæssige udviklingstendenser på
indkøbsområdet samt de lokalpolitiske interesser og ønsker, der er i forhold
til indkøb. Ved supplering af bilag med målsætninger/handleplan er politikken
endvidere gjort mere konkret i forhold til aktiviteter.
Det er i forhold til personaleressourcer vurderingen, at
indkøbspolitikken og de aktiviteter den afføder kan håndteres indenfor
bestående personaleressourcer. Hvis der besluttes mere vidtgående handlinger
end hvad forslag til indkøbspolitik, herunder bilag, angiver, skal der tages
stilling til finansiering af yderligere personaleressourcer.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Forslag til ny indkøbspolitik og gennemførelse af de
handlinger og aktiviteter der er anført vurderes at kunne gennemføres med eksisterende
personaleressourcer.
Konsekvenser
for andre udvalg
Indkøbspolitikken gælder alle områder og alle udvalg i
Slagelse Kommune. Forslag til ny indkøbspolitik forelægges alene for Erhverv-
og Teknikudvalget samt for Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget med
henvisning til det øgede fokus på bæredygtighed
Indstilling
Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,
1.
at forslag til indkøbspolitik inkl. de understøttende bilag sendes i høring
i samarbejdsudvalget for Bygge og anlæg,
2.
at forslag til indkøbspolitik inkl. de understøttende bilag herefter
fremsendes til behandling i Økonomiudvalg og Byråd i august 2020.
Beslutning i Erhvervs- og
Teknikudvalget den 8. juni 2020:
Fraværende:
At 1: Godkendt.
At 2: Anbefales.
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 8. juni 2020:
Fraværende:
Ad 1: Godkendt.
Ad 2: Anbefales.
Udvalget ønsker, at alle lokale kan byde på entrepriser
under 300.000 kr.
18. Budgetopfølgning 2B for 2020 - Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget (B)
18. Budgetopfølgning 2B for 2020 - Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget (B)
Sagsnr.: 330-2020-25892 Dok.nr.: 330-2020-207438 Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Alle fagudvalg gennemfører
Budgetopfølgning 2B for 2020 med fokus på udgifter, der følger af COVID-19, og
godkendelse af den økonomiske status på udvalgets område.
Budgetopfølgning 2B medtager
afholdte udgifter til COVID-19 i 2020.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
godkender budgetopfølgningen, som indgår i samlet opfølgning til
Økonomiudvalget og Byrådet.
Baggrund
Fagudvalget har i maj måned
godkendt budgetopfølgning 2 for 2020 med ønsket om en ekstra budgetopfølgning i
juni måned med fokus på forventede mer-/mindreudgifter til COVID-19.
I Budgetopfølgning 2B har
forvaltningen set nærmere på udgifter relateret til COVID-19, både
engangsudgifter, øgede driftsudgifter, mindreindtægter samt evt.
mindreudgifter.
Forventningerne til de økonomiske
effekter af COVID-19 er beskrevet nedenfor.
Forventet resultat for 2020 fra
budgetopfølgning 2 fremgår af nedenstående tabel sammen med indarbejdede
COVID-19 udgifter i budgetopfølgning 2, ligesom afholdte COVID-19 udgifter pr.
ultimo april, og revideret forventning til årets resultat kan ses i tabellen.
Miljø-, Plan- og
Landdistriktsudvalget har i budgetopfølgning 2 IKKE indregnet COVID-19
relaterede udgifter i det forventede resultat for 2020. Der forventes for
udvalget foreløbig kun få udgifter til COVID-19, primært på det
brugerfinansierede område, hvor der vil være udgifter relateret til genåbning
af genbrugspladser – i størrelsesorden 0,2 mio. kr.
Forventet
resultat for 2020 samt afholdte COVID-19 udgifter
Miljø-, Plan- og
Landdistriktsudvalget | Forventet resultat for 2020 Budgetopfølgning 2 | Heraf indarbejdede COVID-19 udgifter i
Budgetopfølgning 2 | Afholdte COVID-19 udgifter ultimo april | Forventet resultat for 2020 Budgetopfølgning 2B |
kr.1.000 | ||||
3.1 – Miljø og
Natur | -934 | 0 | 0 | -934 |
3.2 – Plan og
Byggesager | 0 | 0 | 0 | 0 |
3.3 -
Landdistriktsudvikling | 368 | 0 | 0 | 368 |
6.4 – Færger | 3.842 | 0 | 0 | 3.842 |
I alt for
fagudvalget | 3.276 | 0 | 0 | 3.276 |
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget præsenteres for forbrugsprocent
opgjort pr. ultimo april 2018-2020 i følgende tabel.
Årsagen til at forbrugsprocenter under Miljø og Natur er
negative, skyldes det brugerfinansierede område (renovationen), hvor
hovedparten af indtægterne kommer fra ejendomsskatten, som bogføres primo året.
Forbrugsprocenter for april
i perioden 2018-2020
Miljø-, Plan- og
Landdistriktsudvalget | 2018 April | 2019 April | 2020 April |
Procent | |||
3.1 – Miljø og
Natur | -14,8 | -18,1 | -14,5 |
3.2 – Plan og
Byggesager | 4,1 | 3,4 | 10,1 |
3.3 -
Landdistriktsudvikling | 24,8 | 12,3 | 29,4 |
3.4 – Færger | 25,7 | 32,3 | 26,0 |
I alt for
fagudvalget | 7,0 | 6,7 | 8,0 |
Forbrugsprocenterne viser,
hvor stor en procentmæssig andel forbruget til og med april udgør af det
korrigerede budget.
Retligt
grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf.
styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens
kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse
Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige
budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september.
Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til
Økonomiudvalget og Byrådet
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Stabs- og centerchefer indstiller,
1. at Budgetopfølgning
2B for 2020 godkendes og videresendes til orientering for Økonomiudvalget og
Byrådet.
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 8. juni 2020:
Fraværende:
Genoptages på ekstraordinært udvalgsmøde d. 22. juni.
19. Budget 2021-2024 - Opsamling på dialog og forslag til budgetprocessen (D)
19. Budget 2021-2024 - Opsamling på dialog og forslag til budgetprocessen (D)
Sagsnr.: 330-2020-19866 Dok.nr.: 330-2020-219127 Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget drøfter resultatet af
forslag fra borgere og interessegrupper, det fælles temamøde med Erhverv og
Teknikudvalget og om der skal fremsendes forslag, som skal indgå i
budgetprocessen. Derudover drøftes oplæg til anlægsprojekter indenfor udvalgets
område.
Baggrund
Byrådet har på sit møde den 23. marts 2020 godkendt
fagudvalgenes rammer og proces for udarbejdelse af Budget 2021-2024 i april til
juni.
COVID19-krisen dog har betydet, at budgetprocessen er blevet
udfordret indholds- og tidsmæssigt - blandt andet er processen for dialogmøder
ændret.
Fagudvalget drøftede på mødet i maj, hvordan dialogprocessen
for budget 2021 skulle gennemføres.
Udvalgsformanden har d. 17. april
og 21. april sendt mails ud til en række organisationer, lokalråd og
landsbyråd, samt formænd for bymidtegrupperne, med henblik på at komme med
budgetforslag til budgetprocessen.
Forslag vedlagt som bilag 1.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget har sammen med Erhverv- og Teknikudvalget afholdt fælles budgettemamøde den 20. maj. Administrationen havde i den forbindelse udarbejdet oplæg til nye anlægsprojekter og evt. justeringer af eksisterende anlægsrammer (Bilag 2). Anlægsprojekter som fagudvalgene ønsker fremsendt til drøftelse på budgetseminaret kvalificeres yderligere med hensyn til tid, økonomi og indhold frem mod budgetseminaret.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalgets anlægsprojekter for
2020-2023 fremgår af anlægsoversigten (bilag 3). Denne anlægsoversigt ønsker
administrationen at korrigere tidsmæssigt på baggrund af viden om
anlægsfremdriften bilag 4.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget drøfter særlige fokusområder og udfordringer - herunder evt. behov og muligheder for justeringer inden for udvalgets budgetramme.
Prioriteringsmuligheder med tværgående perspektiv
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget drøfter om der er
prioriteringsmuligheder på tværs af udvalg og organisation, som skal indgå i
budgetprocessen.
Retligt
grundlag
Den kommunale Styrelseslov samt Bekendtgørelse om
kommunernes budgetlægning, regnskab m.v. fastlægger det retlige grundlag for
budgetlægningen. Økonomiudvalget skal senest den 15. september 2020 udarbejde
budgetforslag til Byrådet.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Stabs- og centerchefer indstiller,
1.
at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget drøfter resultat af forslag og
temamøde, og prioriteringer inden for egen budgetramme.
2.
at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget drøfter nye anlægsforslag, og
prioriteringsmuligheder med tværgående perspektiv, som skal indgå i
budgetprocessen.
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 8. juni 2020:
Fraværende:
Genoptages på ekstraordinært udvalgsmøde d. 22. juni.
20. Genoptaget - Udviklingsmuligheder på Ford-grunden i Slagelse (B)
20. Genoptaget - Udviklingsmuligheder på Ford-grunden i Slagelse (B)
Sagsnr.: 330-2020-28077 Dok.nr.: 330-2020-228827 Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal tage stilling
til udviklingsmuligheder på Ford-grunden i Slagelse.
Baggrund
Administrationen har modtaget en forespørgsel om muligheder
for byudvikling på Ford-grunden, beliggende på Smedegade 51, i Slagelse. Den
eksisterende Ford-butik med tilhørende værksted lukker, og grundejer ønsker
ikke længere at anvende ejendommen til erhvervsformål. Grundejer ønsker, i
lighed med omkringliggende områder mod øst, nord og vest, at anvende ejendommen
til boligformål. Mod syd, på den anden side af Smedegade, ligger Slagelse
Kirkegård.
Grundejer har præsenteret et indledende oplæg, se bilag 1,
hvor eksisterende bygninger er nedrevet, og hvor der er opført en karrélignende
bebyggelse i 3-4 etager med gennemgående facader ud mod Smedegade og
Rosenkildevej og med opholdsarealer i gårdrummet og parkering delvist i kælder
og på terræn. Bebyggelsen forventes at kunne rumme omkring 100 boliger. Der vil
være vejadgang, via eksisterende overkørsel, fra Smedegade.
Ejendommen er i dag omfattet af kommuneplanramme til
erhvervsformål og lokalplan 173, der udlægger ejendommen til erhverv. En
anvendelse af ejendommen til boligformål forudsætter ny lokalplan og
kommuneplantillæg.
En omdannelse af ejendommen fra erhverv til boliger i det
omfang, der lægges op til, vil dog hindre en mulig ændring af vejforløbet
Parkvej/Rosenkildevej, da forlægningen af vejforløbet vil forudsætte, at
kommunen ekspropriere dele af Ford-grunden, se bilag 2. En forlægning af
vejforløbet, så Parkvej og Rosenkildevej mødes i et mere regulært fire-benet
kryds, vurderes at være relevant ud fra den betragtning, at en ændret
trafikafvikling mellem vejene Parkvej, Smedegade og Rosenkildevej vil
understøtte en bedre trafikafvikling med en realisering af P-søgeringen. Dette
har været drøftet i forbindelse med den igangværende udarbejdelse af ny
helhedsplan for Slagelse bymidte indbefattende omlægning af dele af den
eksisterende trafik i og omkring Slagelse, hvilket også er relevant i forhold
til arbejdet med de 12 torve i Slagelse.
Retligt
grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.
Kommuneplantillæg tilvejebringes efter planlovens § 23c. Ekspropriation
reguleres efter Lov om offentlige veje.
Handlemuligheder
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge, at
Ford-grunden skal anvendes til boligformål ud fra de principper, som er
skitseret i det indledende oplæg fra grundejer i bilag 1. Det vil betyde, at
forlægningen af vejforløbet Parkvej/Rosenkildevej ikke kan realiseres.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge, at der
skal arbejdes videre med en forlægning af vejforløbet Parkvej/Rosenkildevej som
skitseret i bilag 2. Det vil betyde, at en mindre del af Ford-grunden vil kunne
anvendes til boligformål.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge, at det
undersøges, hvorvidt det er muligt at ekspropriere dele af Slagelse Kirkegård,
så forlægningen kan få et andet forløb. Det vil betyde, at krydset kan
optimeres, samt at en større del af Ford-grunden vil kunne anvendes til
boligformål.
Vurdering
Ford-butikken med tilhørende værksted ligger i dag omkranset
af boliger, hvorfor en omdannelse fra erhverv til boligformål virker
hensigtsmæssigt, særligt med henblik på at fremme opførelse af bynære
lejligheder og på at forskønne indfaldsvejen fra øst og gøre området omkring
parkanlægget ved Parkvej og kirkegården mere attraktivt.
En ombygning af krydset vil medvirke til en simpel og
velkendt løsning for trafikanterne, hvor signalgivningen er enkelt at forstå, og
hvor det vil være nemt for alle trafikantgrupper at placere sig rigtigt i
krydset, hvilket vil forbedre trafikflowet, reducere kødannelse og øge
trafiksikkerheden.
Administrationen vurderer dog, at det er muligt at etablere
boliger i et mindre omfang på Ford-grunden samtidig med, at der sker en
forlægning af vejforløbet som skitseret i bilag 2. Der er, i det udarbejdede
skitseforslag til en krydsombygning, ikke foretaget vurderinger i forhold til
en eventuel erhvervelse af en del af Slagelse Kirkegård. Hvis der træffes
beslutning om, at administrationen skal arbejde videre med en forlægning af
vejforløbet, vil muligheden for erhvervelse af en del af kirkegårdens areal
blive undersøgt. I så fald kan forlægningen af vejen få et andet forløb,
hvilket vil give et give et bedre og mere reguleret kryds og betyde, at der
skal eksproprieres et mindre areal af Ford-grunden.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
En forlægning af Rosenkildevej og Parkvej med etablering af
nyt kryds og ekspropriation af dele af Ford-grunden og eventuelt dele af
Slagelse Kirkegård vil alene være en kommunal udgift i størrelsen 9 – 11 mio.
kr. Der er i budgettet ikke afsat anlægsmidler til dette projekt.
Konsekvenser
for andre udvalg
Sagen behandles sideløbende i Erhvervs- og Teknikudvalget.
Sager vedrørende ekspropriation behandles i Erhvervs- og Teknikudvalget,
Økonomiudvalget og Byrådet.
Indstilling
Fagchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.
at der arbejdes videre med en forlægning af vejforløbet
Parkvej/Rosenkildevej henover Ford-grunden i et scenarie, om muligt, hvor dele
af forlægningen kan gå ind over et mindre areal på Slagelse Kirkegård.
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 4. maj 2020:
Fraværende:
Udvalget afventer undersøgelse af alternative trafikale
løsninger.
Sagen genoptaget.
Med afsæt i Udvalgets
beslutning den 4. maj 2020 har administrationen udarbejdet det på sagen
vedhæftede notat: Trafikvurdering - ”Lukning af Rosenkildevej ved
Smedegade” samt ”Alternativ udformning af krydsene Rosenkildevej-Smedegade og
Smedegade-Parkvej”.
Vurdering
Det er administrationens
vurdering, at den nord-/sydgående trafikforbindelsen via
Rosenkildevej-Smedegade-Parkvej er af en så væsentlig betydning, at det vil
være forbundet med store negative trafikale konsekvenser, hvis den trafik, som
i dag benytter sig af forbindelsen Rosenkildevej-Smedegade (øst og vest) og
Rosenkildevej-Smedegade-Parkvej skal fordeles til andre trafikkorridorer.
Trafikafviklingen besværliggøres og væsentlige mange trafikanter vil opleve
besværlige omvejskørsler. Rosenkildevej og Kalundborgvej vurderes at være de
primære forbindelsesveje mellem Slagelse nord og Slagelse syd.
Ligeledes må det forventes, at udbygningen af
Tidselbjergområdet vil understøtte, at Rosenkildevej også i fremtiden afvikler
nord-/sydgående trafik.
Administrationen har
ligeledes lade udarbejde et alternativt forslag til udformningen af krydset,
hvor geometrien fastholdes som den er i dag, dog med mindre udvidelser og
dermed rådighedserhvervelser fra Ford-grunden. Alternativet er vist notatet og
de umiddelbare fordele/ulemper er ligeledes beskrevet i notatet. Det
alternative forslag vil ikke medføre udvidelse ind på kirkegårdens areal.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
En forlægning af Rosenkildevej og Parkvej med etablering af
nyt kryds (F-kryds) eller udvidelse af de eksisterende to T-kryds inkl.
ekspropriation af dele af Ford-grunden vil alene være en kommunal udgift.
·
Ombygning til nyt F-kryds vil beløbe sig til en udgift på 9 – 11
mio. kr.
·
Udvidelse af de to eksisterende T-kryds vil beløbe sig til en
udgift på 7 – 8 mio. kr.
Der er i budgettet ikke afsat anlægsmidler til dette
projekt, hvis der skal realiseres en ombygning af dette trafikale knudepunkt
bør projektet indarbejdes i investeringsoversigten i forbindelse med
budgetforhandlingerne.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
2.
at Udvalget træffer beslutning om der skal arbejdes videre med en ombygning
af krydset
Smedegade/Parkvej/Rosenkildevej,
3.
at der under forudsætning af, at Udvalget beslutter at der skal ske
ombygning af
krydsene, skal udvalget beslutte hvilken krydsløsning
der skal arbejdes vider med.
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 8. juni 2020:
Fraværende:
Afventer Byrådets behandling.
21. Højvandssikring - udarbejdelse af yderligere løsningsforslag - 4230 Skælskør (B)
21. Højvandssikring - udarbejdelse af yderligere løsningsforslag - 4230 Skælskør (B)
Sagsnr.: 330-2019-68208 Dok.nr.: 330-2020-228305 Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og
Landdistriktsudvalget skal beslutte hvorvidt der skal arbejdes videre med sluseløsninger
i Skælskør yderfjord.
Baggrund
Slagelse Kommune har fået
udarbejdet et skitseprojekt for højvandssikring af Skælskør. Skitseprojektet
indeholdende tre løsningsforslag som alle er placeret i og langs med havnen i
Skælskør, Bilag 1.
Slagelse Kommune har på baggrund
af skitseprojektet fået en §2 udtalelse fra Kystdirektoratet, Bilag 2.
Kystdirektoratet vurderer, at alle tre løsninger vil kunne reducere risikoen
for oversvømmelse, de påpeger at sikringshøjden er relativt lav og derfor bør
mulighederne for at forhøje de tre løsninger afdækkes. Desuden vurderer
kystdirektoratet at de to løsningsforslag der indeholder en sluse kan påvirke det
Natura 2000-område, som dækker hele Skælskør havn.
D. 13. januar, besluttede Miljø-,
Plan- og Landdistriktsudvalget at der skulle afholdes borgermøde i Skælskør,
hvor skitseprojektet og de tre løsningsforslag blev præsenteret. Mange af de
fremmødte borgere ønskede en sluseløsning i fjorden, specifikt ved Slagternæse,
Estakaderne eller ved Vasebro. Borgerne i Skælskør gav udtryk for, at en
højvandsmur langs med havnen vil ødelægge havnemiljøet, som er en stor del af
Skælskørs identitet. På udvalgsmødet d. 30. marts besluttede udvalget, at
alternative løsninger i yderfjorden skulle medtages i den videre offentlighedsproces.
I 2017 fik Slagelse Kommune
udarbejdet et notat om sluseløsninger i yderfjorden, se Bilag 3. Notatet
beskriver forskellige sluseløsninger, afdække potentielle placeringer og giver
et meget groft prisoverslag. Notatet redegør ikke for mængden af landanlæg, der
vil skulle etableres i forbindelse med sluseløsningerne. Prisoverslaget dækker
kun selve slusen og prisoverslagene er derfor ikke sammenlignelige, med de
priser som er angivet i skitseprojektet.
Natura 2000
Fælles for alle sluseløsninger,
også dem inde i Skælskør havn er, at de vil skulle udføres i Natura
2000-området: Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø. Således
skal projektet vurderes efter kysthabitatbekendtgørelsen, projekter hvor det ikke
kan afvises at der kan ske skade på et Natura 2000-område, kan ikke vedtages
eller tillades.
For at belyse reglerne og
processerne i forbindelse med planlægning og projektering i Natura 2000 er der
blevet udarbejdet et notat som beskriver processen for udførsel af projekter i
Natura 2000-område. Notatet er kvalitetssikret af CODEX advokaterne, se Bilag
4.
I henhold til habitatreglerne, må
Slagelse Kommune ikke vedtage et projekt som kan påvirke udpegningsgrundlaget
for Natura 2000-området. Valget af løsning forudsætter, at der udarbejdes en
vurdering af om det pågældende projekt påvirker Natura 2000 områdets
udpegningsgrundlag væsentligt (væsentlighedsvurdering). Hvis det ikke kan
afvises, at projektet påvirker Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag
væsentligt, skal der efterfølgende udarbejdes en konsekvensvurdering af
projektet. Hvis en konsekvensvurdering ikke godtgør, at projektet kan gennemføres
uden at skade Natura 2000-områdets integritet, kan der ikke meddeles
tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte. I sådanne tilfælde
kan projektet alene gennemføres, hvis der anvendes habitatdirektivets mulighed
for fravigelse af beskyttelsen i Natura 2000-området. En fravigelse kan alene
ske, hvis en række betingelser er opfyldt, jf. habitatdirektivets artikel 6,
stk. 4, se bilag 4.
·
Der må ikke være alternativer.
·
Der skal foreligge bydende nødvendige hensyn til væsentlige
samfundsinteresser, herunder af økonomisk eller social art.
·
Der skal træffes alle nødvendige kompensationsforanstaltninger
for at sikre, at sammenhængen i Natura 2000-netværket bevares.
·
EU-Kommissionen skal i særlige tilfælde høres og i alle tilfælde
orienteres i sager om fravigelse.
Natura 2000’s betydningen for højvandssikring af Skælskør
Skælskørs beliggenhed i et Natura
2000 område, vil have betydning for hvilke projekt der kan gennemføres samt for
projektforløbet. Alle sluseløsninger vil optage dele af det marine Natura
2000-område og sluseløsninger i yderfjorden vil desuden optage dele af det udpegede
landareal. Da den endelige udformning og placering af landanlæggene ikke er beskrevet,
kan omfanget af anlægget og optaget af udpeget areal ikke opgøres. Det nuværende
skitseprojekt viser, at det er muligt, at sikre Skælskør vha. et landanlæg
langs med Skælskør havn. Når der eksistere en løsning, som umiddelbart ikke er
indgribende i Natura 2000-området, vil et indgribende alternativ ikke kunne
tillades gennem en fravigelses-procedure.
Ved ophævelse og hjemvisning af
VVM-tilladelse til kystbeskyttelsesanlæg ved Jyllinge Nordmark og Tangbjerg i
Roskilde Kommune og Egedal Kommune, fastslog Miljø og Føde-vareklagenævnets, at
selv et lille tab af udpegningsgrundlaget for et Natura 2000 område udgør en
egentlig skade på Natura 2000-områdets integritet. I Jyllinge Nordmark udgjorde
de permanent påvirkede arealer med naturtyperne, henholdsvis: strandeng 0,01 %,
kalk-overdrev 0,02 % og bugter 0,005 promille af naturtypernes samlede areal i
Natura 2000-området. Se bilag 4.
Alle planer og projekter skal vurderes i forhold til
habitatreglerne. Såfremt en eller flere sluseløsning i yderfjorden ønskes
afdækket, skal der udarbejdes et tillæg til det nuværende skitseprojekt, hvor
løsningerne beskrives til en detaljeringsgrad der muliggøre forudsætningerne en
væsentlighedsvurdering.
Retligt
grundlag
LBK nr. 57 af 21/01/2019,
kystbeskyttelsesloven, § 1a.
BEK nr. 1062 af 21/08/2018, kysthabitatbekendtgørelsen.
Handlemuligheder
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge:
·
At få udarbejdet et skitseprojektet som beskriver to sluseløsning
ved henholdsvis Slagternæse og Vasebro. Derefter væsentlighedsvurderes løsningerne.
Der vil i alt skulle afsættes 165.000 til konsulent bistand.
·
At der ikke udarbejdes yderligere løsningsforslag for
højvandssikring af Skælskør. Der arbejdes videre med de eksisterende
løsningsforslag.
Vurdering
På baggrund
af de nuværende projektbeskrivelser, kystdirektoratets udtalelse og Miljø og
fødevareklagenævnets hjemvisning vurderer administrationen, at det kan blive
svært at gennemføre et sluseprojekt. Sluserne i yderfjorden hvor optaget af
Natura 2000 areal vil være større end i havnen, vurderes det ikke vil kun
gennemføres indenfor lovgivningens rammer. Denne vurdering er baseret på, at en
sluse i yderfjorden ikke vil kunne gennemføres gennem en afvigelsesprocedure,
fordi der eksistere alternativer der har mindre påvirkning på Natura 2000-området.
Udarbejdelsen
af et skitseprojekt for sluserne i yderfjorden vil bidrage til
beslutningsgrundlaget både i form af yderligere afklaring af projekternes
påvirkning af Natura 2000 og sammenlignelig budgetter. Det er dog
administrationens vurdering, at Slagelse Kommune jf. habitatreglerne i sidste
ende vil være nødt til at prioritere en af de allerede beskrevne løsninger, der
er mindre indgribende i Natura 2000-området.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Til udarbejdelse af to nye løsningsforslag, ved henholdsvis
Slagternæse og Vasebro, og udarbejdelsen af grundlag for en væsentlighedsvurdering
vil der skulle afsættes 165.000 kr. Finansers af klima/naturkontoen.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.
at der tages stilling til hvorvidt der skal arbejdes videre med en
sluseløsning i yderfjorden.
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 8. juni 2020:
Fraværende:
Udvalget besluttede, at der afsættes 165.000 kr. til 2 nye
løsningsforslag.
Anne Bjergvang (A), Steen Olsen (A), Pernille Ivalo Frandsen
(V) samt Knud Vincents (V) tilkendegav at de ikke ønsker løsning 1
(betonvægge).
22. Tidsplaner for højvandssikringen af Skælskør og opstart af helhedsplanen for Skælskør Havn (B)
22. Tidsplaner for højvandssikringen af Skælskør og opstart af helhedsplanen for Skælskør Havn (B)
Sagsnr.: 330-2019-68208 Dok.nr.: 330-2020-228801 Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og
Landdistriktsudvalget skal vedtage en tidsplan for borgerinddragelse i
forbindelse med højvandssikringen af Skælskør samt opstart af helhedsplanen for
Skælskør Havn.
Baggrund
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
besluttede på udvalgsmødet den 3. juni 2019 at igangsætte en helhedsplan og
forskønnelse af Skælskør med fokus på udviklingen af havneområdet. I budget
2020 -2023 er der i 2021-2022 afsat i alt 8 mio. kr. til højvandssikringen af
Skælskør, svarende til den på tidspunktet estimerede kommunale andel i
projektet.
De to projekter koordineres for,
at sikre det bedst mulige resultat og undgå, at der planlægges en udvikling af
havnen, som senere vil komme i karambolage med højvandssikringen. Derfor
afhænger opstart af helhedsplanen af vedtagelsen af linjeføringen for
højvandssikringen.
Tidsplanen for borgerinddragelse
i forbindelse med højvandssikringen bør afspejle udvalgets beslutning
vedrørende udarbejdelse af skitseprojekter, for sluser placeret i Skælskør
yderfjord. Hvis udvalget beslutter, at få udarbejdet yderligere
løsningsforslag, vil de kommende workshops for bymidtegruppen og grundejere,
der opnår beskyttelse, blive udskudt indtil der foreligger nye skitseprojekter.
Hvis der ikke arbejdes videre med
løsningerne i yderfjorden, vil der kunne afholdes workshops for de påvirkede
grundejerne og bymidtegruppen i løbet af juni. Udvalget vil, på den baggrund,
kunne tage stilling til hvilken af de tre løsninger, der skal fremmes til august.
Det vil betyde at helhedsplanen vil kunne starte i august. Se Bilag 1.
Hvis der arbejdes videre med
løsningerne i yderfjorden, vil der kunne afholdes workshops i slutningen af
august. Udvalget vil, på den baggrund, kunne tage stilling til hvilken af de tre
løsninger, der skal fremmes til oktober. Det vil betyde, at helhedsplanen kan
starte op i oktober. Se Bilag 1.
Retligt
grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge enten:
·
At der afholdes workshops for påvirkede grundejerne på baggrund
af de eksisterende tre løsningsforslag og helhedsplanen startes op til august.
·
At der først afholdes workshops for påvirkede grundejerne efter
der er udarbejdet yderligere løsningsforslag for højvandssikringen af Skælskør.
Helhedsplanen vil så kunne starte op til oktober.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at hvis udvalget har
besluttet at få beskrevet yderligere løsningsforslag i Skælskør yderfjord, vil
det ikke give meningen at afholde workshops på baggrund af de eksisterende tre
løsningsforslag. I det tilfælde er det administrationens vurdering, at
borgerinddragelsen bør udskydes.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.
at Miljø-, Plan- og landdistriktsudvalget vedtager en tidsplan for
borgerinddragelse i forbindelse med højvandssikringen af Skælskør og opstart af
helhedsplan for Skælskør Havn.
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 8. juni 2020:
Fraværende:
Der afholdes workshop efter at der er udarbejdet 2 nye
forslag.
23. Højvandssikring Kobæk Strand - den videre proces (B)
23. Højvandssikring Kobæk Strand - den videre proces (B)
Sagsnr.: 330-2017-4246 Dok.nr.: 330-2020-176528 Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Baggrund
I 2017 besluttede repræsentanter for grundejerforeningerne i
Kobæk Strand at nedsætte en arbejdsgruppe med det formål at undersøge
mulighederne for højvandssikring af Kobæk Strand.
I marts 2018 anmodende arbejdsgruppen Slagelse Kommune om at
bestemme, at der ved Kobæk Strand skal udføres en samlet højvandssikring for
hele sommerhusområdet inkl. Kobæk Strand Konferencecenter.
Arbejdsgruppen har i deres anmodning anbefalet, at der i
helhedsløsningen arbejdes på et tilbagetrukket grønt dige tættest på bebyggelse
og forhøjelse af den eksisterende vejdæmning over Saltengen. Højvandssikringens
linjeføring ses på bilag 1.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede den 4.
juni 2018 at igangsætte en proces for at få afklaret, om der skal forsøges
gennemført en højvandssikring af Kobæk Strand. Udvalget besluttede samtidig, at
kommunen står i forskud med kr. 150.000 til udarbejdelse af et teknisk og
økonomisk grundlag inden der tages endelig beslutning om projektet skal
forsøges gennemført.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede samtidig,
at kommunen afholder udgifterne, hvis projektet ikke gennemføres.
I forbindelse med udarbejdelse af en løsning for
højvandssikring af projektområdet har administrationen afholdt flere møder med
rådgivere og følgegruppen (repræsentanterne for grundejerforeningerne i Kobæk
Strand).
På nuværende tidspunkt foreligger der følgende til sagen:
Notat som beskriver fordele og ulemper ved tilbagetrukket
grønt dige og fremskudt strandvold:
Notatet omhandler delstrækningen vest for Kobæk Strand. Det
fremgår af notatet, at der er flest fordele ved et tilbagetrukket grønt dige,
der ligger tættest på bebyggelse. Det er både med hensyn til økonomi, natur og
udsigt til havet, bilag 2.
Et skitseprojekt med en helhedsløsning:
Projektet omfatter et tilbagetrukket grønt dige og
forhøjelse af den eksisterende vejdæmning over Saltengen. Projektet skal sikre
mod en 100 års middeltidssituation. Digekoten er derfor sat til kote +2,20
(DVR90), bilag 3.
I skitseprojektet er der indarbejdet et budget, der
medregner uforudsete anlægsudgifterne på 50%. Det betyder et anlægsoverslag på
kr. 7.000.000.
Hvis området ikke højvandssikres, viser en beregning, at skadesomkostninger
over de næste 100 år kan opgøres til ca. 1,6 mia. kr.
Udtalelse fra Kystdirektoratet:
Kystdirektoratet
vurderer, at der på projektstrækningen er behov for højvandssikring samt, at
projektet vil reducere en risiko ved oversvømmelse. Kystdirektoratet vurderer,
at projektet beskytter til det ønskede sikkerhedsniveau. Kystdirektoratet
vurderer umiddelbart, at det fremsendte projekt kan påvirke et Natura
2000-område og henviser til Miljøstyrelsen for yderligere bemærkninger hertil, bilag
4.
Administrationen har haft møde med Miljøstyrelsen om den
delstrækning som ligger i Natura 2000-området. Miljøstyrelsen kan dog først
komme med en udtalelse, når der foreligge et mere konkret projekt og når
alternative løsninger for delstrækningen også er beskrevet.
Den videre proces er derfor at få beskrevet alternative
løsninger for den delstrækning, der berører Natura 2000-området.
Alternative løsninger kan bl.a. omfatte en løsninger med
spunsvæg langs en delstrækning af projektområdet samt forslag til en anden
opbygning af vejdæmningen. Det vil betyde, at der skal beskrives og vurderes på
løsninger, som følgegruppen ikke har anbefalet i deres anmodning til kommunen i
marts 2018.
På baggrund af de alternative løsninger, vurdering i forhold
til Natura 2000-området, det tekniske og økonomiske grundlag for
højvandssikring af Kobæk Strand skal Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
beslutte om projektet skal forsøges videreført.
Administratonen har udarbejdet et uddybende notat om reglerne og processerne i forbindelse med
kystsikringsprojekter og den internationale naturbeskyttelse Natura 2000, bilag
5.
Retligt
grundlag
LBK nr. 57 af 21/01/2019, kystbeskyttelsesloven.
BEK nr. 1062 af 21/08/2018, kysthabitatbekendtgørelsen.
Handlemuligheder
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge:
·
Om der skal afsættes yderligere ca. kr. 150.000 til udarbejdelse
af alternative løsninger, inden udvalget tager beslutning om fremme af projektet.
·
Om kommunen vil afholde udgifterne til udarbejdelse af
alternative løsninger, hvis projektet ikke bliver gennemført, eller om den vil
pålægge grundejerforeningerne at afholde udgifterne. Kommunen afholder hermed i
alt ca. kr. 300.000.
Vurdering
Kystdirektoratet har i deres udtalelse vurderet, at der på
projektstrækningen er behov for højvandssikring, samt at projektet vil reducere
en risiko ved oversvømmelse.
Det er indledningsvist vurderet, at projektet kan påvirke
Natura 2000-området.
Beskrivelse og vurdering af alternative løsninger i forhold
til påvirkning af Natura 2000-området kan betyde, at der skal arbejdes videre
med en anden løsning end hævning af vejdæmningen, som følgegruppen har
anbefalet.
Center for Miljø, Plan og Teknik anbefaler derfor, at muligheden
for alternative løsninger undersøges inden projektet fremmes.
Center for Miljø, Plan og Teknik
anbefaler endvidere, at kommunen afholder udgifter, hvis projektet ikke
videreføres.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Udgifter til udarbejdelse af alternative løsninger anslås
til kr. 150.000, som finansieres af klima/naturkontoen.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.
at der afsættes yderligere kr. 150.000 til alternative løsninger for
delstrækningen i Natura 2000-området, inden udvalget beslutter om projektet
skal fremmes
2.
at kommunen står i forskud med udgifterne
3.
at kommunen selv afholder udgifterne, hvis projektet ikke bliver
gennemført.
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 8. juni 2020:
Fraværende:
Genoptages på ekstraordinært udvalgsmøde d. 22. juni.
24. Forslag til Tillæg 6 til Spildevandsplan 2019 - Kloakering af Slagelse, Boeslunde og Skælskør (B)
24. Forslag til Tillæg 6 til Spildevandsplan 2019 - Kloakering af Slagelse, Boeslunde og Skælskør (B)
Sagsnr.: 330-2020-30267 Dok.nr.: 330-2020-215205 Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Det skal besluttes, hvorvidt forslag til tillæg 6 til
Spildevandsplan 2019 skal sendes i offentlig høring.
Baggrund
Tillæg 6 til Spildevandsplan 2019 omhandler
spildevandskloakering af 9 ejendomme i Slagelse, Boeslunde og Skælskør.
Tillægget skal bl.a. ses som en mulighed for, at de berørte
grundejere kan komme med bemærkninger til projektet.
Projektet omfatter 6 ejendomme i Boeslunde og 2 ejendomme i
Skælskør og 1 ejendom i Slagelse, hvor der skal ske en forbedret
spildevandsrensning. Ejendommene i Skælskør og Boeslunde skal
spildevandskloakeres og ejendommen i Slagelse skal separatkloakeres ved at
tilkoble spildevand og regnvand på allerede etablerede stikbrønde.
Ejendommene i Boeslunde og Skælskør er i dag ukloakeret med
udledning fra septiktanke til Spegerborgrenden og Hulbyrenden. Spildevandet
skal fremover ledes til Skælskør Renseanlæg. Fra ejendommen i Slagelse ledes
både spildevand og regnvand til regnvandsledningen der ledes til Jernbjerg Å
via lagunen.
Tillægget sendes i 8 ugers offentlig høring. Herefter
behandles indkomne bemærkninger, hvorefter det endelige tillæg sendes til
politisk behandling i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget. Byrådet træffer
efterfølgende beslutning om vedtagelse af spildevandstillægget.
Hvis muligt afholdes der i høringsperioden et borgermøde for
alle berørte grundejere.
Retligt
grundlag
§32 i Miljøbeskyttelsesloven samt
spildevandsbekendtgørelsen.
Handlemuligheder
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan beslutte,
hvorvidt forslag til tillæg 6 til spildevandsplanen skal i 8 ugers offentlig
høring eller ej. Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan også beslutte at
udskyde den offentlige høring.
Vurdering
Kloakeringen forventes at få en positiv effekt på både
Spegerborgrenden og Hulbyrenden, når der fremadrettet ikke ledes spildevand til
vandløbene.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Alle udgifter afholdes af SK Forsyning. SK Forsyning A/S
oplyser, at der er budgetteret med ca. 500.000 kr. for kloakeringsprojektet.
Ved ny spildevandskloakering skal hver ejendom betale et
tilslutningsbidrag. Tilslutningsbidraget er en takst, der reguleres årligt pr.
1. januar. Taksten for 2020 er inkl. moms kr. 39.049,50 for delvis tilslutning
(kun spildevand).
Udover tilslutningsbidraget kommer udgifter til sløjfning af
septiktanken og ledningsarbejder på egen grund.
Når tilslutningen er foretaget, skal grundejer fremadrettet
betale vandafledningsbidrag mv. efter SK Forsynings gældende takster.
Konsekvenser
for andre udvalg
Der er umiddelbart ingen konsekvenser for andre udvalg.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.
at sende forslag til tillæg 6 til Spildevandsplan 2019 i 8 ugers offentlig
høring.
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 8. juni 2020:
Fraværende:
Godkendt.
25. Ansøgning om byfornyelsesstøtte til istandsættelse af Holsteinborgvej 224 (Biskoppen) (B)
25. Ansøgning om byfornyelsesstøtte til istandsættelse af Holsteinborgvej 224 (Biskoppen) (B)
Sagsnr.: 330-2020-19856 Dok.nr.: 330-2020-167477 Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan-, og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal tage stilling
til om kommunen skal behandle ansøgningen i henhold til byfornyelsesloven §
38a.
Baggrund
I forbindelse med udvalgets beslutning i sagen: Drøftelse
af ansøgninger til hjælpepakke, lokalråd og forsamlingshuse, er der ydet støtte
til det fulde beløb på istandsættelsen svarende til 294.250,- kr.
I forbindelse med sagen kan kommunen få dækket 60 % af
denne udgift fra staten fordi projektet er i et omfang der ligger indenfor
byfornyelseslovens § 38a.
Retligt
grundlag
Byfornyelseslovens §§ 22 og 26 og i bekendtgørelse nr. 813
af 23.06.2016 om støtteberettigede udgifter til bygningsfornyelse og udbud af
bygge- og anlægsarbejder efter lov om byfornyelse og udvikling af byer.
Handlemuligheder
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan beslutte at
beslutte at kommunen skal gøre brug af statsstøtten svarende til 60 % af
udgiften.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan beslutte ikke at
kommunen skal gøre brug af statsstøtten svarende til 60 % af udgiften.
Vurdering
Administrationen anbefaler at kommunen henter statsstøtte i
de projekter hvor det er muligt da man af den vej kan byforskønne flere
projekter for de samme midler.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ejendommen vil med sin beliggenhed kunne opnå
byfornyelsesstøtte fra Landsbypuljen. Staten vil medfinansiere 60 % af
kommunens udgifter.
Status på statens puljer:
Ordinær ramme 2018 – 0 kr. Frist til den 21. maj 2021
Pulje til landsbyfornyelse 2016 – 0 kr. Frist til den 15.
marts 2021
Pulje til landsbyfornyelse 2017 – 0 kr. Frist til den 15.
marts 2021
Pulje til landsbyfornyelse 2018 – 0 kr. Frist til den 21.
maj 2021
Pulje til landsbyfornyelse 2019 – 1.153.000 kr. Frist til
den 3. maj 2021
Pulje til landsbyfornyelse 2020 – 3.032.285 kr. Frist til
den 20. februar 2022
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.
at Istandsættelsen finansieres med statsstøtte.
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 8. juni 2020:
Fraværende:
Godkendt.
26. Godkendelse af Miljøtilsynsplan 2020-2024 (B)
26. Godkendelse af Miljøtilsynsplan 2020-2024 (B)
Sagsnr.: 330-2020-34240 Dok.nr.: 330-2020-218038 Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og
Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og landdistriktsudvalget skal godkende udkast
til Miljøtilsynsplan 2020-2024.
Baggrund
Tilsynsbekendtgørelsen beskriver hvilke typer virksomheder
og landbrug, som kommunen skal føre tilsyn med samt omfanget af tilsyn.
Kommunen skal udarbejde en miljøtilsynsplan, som indeholder en vurdering af
væsentlige miljøproblemer i kommunen, hvilke virksomheder, vi fører tilsyn med
samt en beskrivelse af tilsynsindsatsen. Udkastet til miljøtilsynsplanen skal
offentliggøres og sendes i høring i fire uger.
Miljøtilsynsplanen er i overensstemmelse med politik for
miljøregulering af virksomheder og landbrug, herunder prioritering af særligt
forurenende virksomheder og landbrug samt grundvandstilsyn.
Kommunen fører tilsyn med 96 virksomheder og 44 husdyrbrug,
som har en størrelse/-produktion, der betyder, at vi skal besøge dem mindst
hvert 3. år (kategori 1) og 205 virksomheder og 137 husdyrbrug, som vi skal
besøge mindst hvert 6. år (kategori 2). Derudover skal vi årligt besøge 40% af
virksomhederne og landbrug i kategori 1 og 25% af virksomhederne og landbrug i
kategori 2.
For andre virksomheder og landbrug er der ikke fastlagt
regelmæssige miljøtilsyn. På disse virksomheder og landbrug kommer kommunen kun
på besøg, hvis en borger klager over støj, lugt, fluer eller andet, eller ved
formodede overtrædelser af miljøloven.
I 2019 foretog kommunen 192 miljøtilsyn på virksomheder og
landbrug. Vi besøgte 53 % af virksomhederne og landbrug i kategori 1 og 26 % af
virksomhederne og husdyrbrug i kategori 2. Tilsynsfrekvensen blev således
overholdt.
Retligt
grundlag
Slagelse Kommune er forpligtet
til at udarbejde en miljøtilsynsplan i henhold til §3 i bekendtgørelse nr. 1536
af 9. december 2019 om miljøtilsyn. (Tilsynsbekendtgørelsen)
Handlemuligheder
Udkast til miljøtilsynsplan 2020-2024 kan godkendes eller
sendes tilbage til administrationen til fornyet behandling. Tilsynsindsatsen
kan ændres, dog ikke mindre end minimum jf. krav i tilsynsbekendtgørelsen.
Vurdering
Miljøtilsynsplanen 2020-2024
opfylder kravene i lovgivningen, og er i overensstemmelse med politik for
miljøregulering af virksomheder og nuværende ressourcer.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.
at udkast til miljøtilsynsplan 2020-2024 godkendes og sendes i 4 ugers offentlig
høring
2.
at miljøtilsynsplanen offentliggøres efter høringsperiodens udløb uden
yderligere politisk behandling, såfremt
der ikke indkommer væsentlige bemærkninger i høringsperioden.
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 8. juni 2020:
Fraværende:
Genoptages på ekstraordinært udvalgsmøde d. 22. juni.
27. Konsekvenser af nylige afgørelser på vandløbsområdet (B)
27. Konsekvenser af nylige afgørelser på vandløbsområdet (B)
Sagsnr.: 330-2020-34283 Dok.nr.: 330-2020-223637 Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Punktet er med på baggrund af Sten
Olsens initiativsag fra sidste udvalgsmøde om Vestermose å. Udvalget skal
tage stilling til om principperne for regulativ-revisionen skal tages op til
fornyet behandling på baggrund af de nye afgørelser.
Baggrund
Miljø- og Fødevareklagenævnet
har d. 17. april 2020 ophævet Slagelse Kommunes afgørelser af d. 8. og 10.
august 2016 om revision af vandløbsregulativerne for Vestermose å og Maglemose
å, og hjemsendt dem til fornyet behandling.
Til Miljø-, Plan- og
Landdistriktsudvalgsmødet d. 4. maj stillede Sten Olsen en række spørgsmål til
konsekvenserne for afgørelsen for Vestermose å. Administrationen har skriftligt
besvaret disse spørgsmål.
Administrationen ser umiddelbart
følgende fremadrettede konsekvenser ved afgørelserne:
For de målsatte vandløb er
den overordnet konsekvens at
·
Den nye tolkning af Vandrammedirektivet som afgørelserne bygger
på, betyder at vedligeholdelsen i målsatte vandløb overordnet set skal være
meget skånsom.
·
En mere skånsom grødeskæring, vil i de fleste tilfælde betyde
perioder med dårligere afvanding for vandløbsnære arealer, hvilket kan gøre det
svært at dyrke de pågældende arealer.
For alle vandløb er konsekvensen at
·
Alle Vandløbsregulativer nu skal miljøscreenes og miljøvurderes
efter miljøvurderingslovens §8 og §10
·
Regulativer som ligger i nærheden af et Natura 2000 område skal
konsekvensvurderes efter Habitatbekendtgørelsens §10 stk. 2 i forbindelse med
revisionen. (Bortset fra ovenstående kan revisionen af de ikke-målsatte vandløb
kan fortsætte stort set uden ændringer.)
Konsekvenser for kommunens fremadrettede
proces med regulativ-revision
·
Det anbefales at kommunens principper for regulativ-revisionen
tages op til fornyet behandling, bl.a. med fokus på grødeskæringen i målsatte
vandløb.
·
Længere sagsbehandlingstid for regulativ-revisionerne pga.:
- Miljøscreening og evt. miljøvurdering efter Miljøvurderingsloven
- Miljøscreening og evt. miljøvurdering efter Miljøvurderingsloven
- Habitatvurdering af vandløb
der ligger i forbindelse med Natura2000
- Øget fokus på bilag IV-arter
der ligger i nærheden af vandløbene.
·
Reguleringssag for Maglemose å.
·
Fornyet behandling af regulativerne for Vestermose å og Maglemose
å
Revisionen
af de ikke-målsatte vandløb kan fortsætte stort set uden ændringer.
Retligt
grundlag
Vandløbsloven §12, samt bekendtgørelse om
regulativer for offentlige vandløb.
Handlemuligheder
Miljø-, Plan- og
Landdistriktsudvalget kan, på baggrund af de seneste afgørelser, vælge at tage
kommunens principper for regulativ-revision op til fornyet behandling.
Udvalget kan også vælge at
fortsætte med de nuværende principper, men man må påregne at antallet af
grødeskæringer i de målsatte vandløb vil blive reduceret i forhold til
principperne, som en konsekvens af miljøvurderingen af regulativet.
Vurdering
Det er administrationens
vurdering at det vil være vanskeligt at fortsætte med de nuværende principper,
da det ikke vurderes at være i tråd med udmeldingerne fra de seneste
afgørelser. Administrationen anbefaler derfor at udvalget igangsætter arbejdet
med en revurdering af kommunens principper for regulativ-revisionen med fokus
på de målsatte vandløb. Det anbefales at Vandsynsrådet inddrages i dette
arbejde.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalget
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.
at Kommunens principper for regulativ-revisionen tages op til fornyet
behandling, og at vandsynsrådet inddrages i dette arbejde.
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 8. juni 2020:
Fraværende:
Genoptages på ekstraordinært udvalgsmøde d. 22. juni.
28. Orientering fra Udvalgsmedlemmer og Administrationen (O)
28. Orientering fra Udvalgsmedlemmer og Administrationen (O)
Sagsnr.: 330-2020-527 Dok.nr.: 330-2020-219783 Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Orientering fra Fagchefen for Miljø, Plan og Teknik:
Orientering fra udvalgsformanden, administrationen og
udvalgsmedlemmer:
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 8. juni 2020:
Fraværende:
Der gives en orientering om Gedehavevej.
Udvalget planlægger tur til RGS Nordic til august.
Genoptages på ekstraordinært udvalgsmøde d. 22. juni.
29. Eventuelt (D)
29. Eventuelt (D)
Sagsnr.: 330-2020-527 Dok.nr.: 330-2020-219823 Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 8. juni 2020:
Fraværende:
Intet at bemærke.